Rapport fra temamødet "Handicapkonventionen i praksis"
Den årlige temadag for DH's repræsentanter i klagesystemet den 21. november 2009 i Middelfart
Konferencerapport fra DH’s temamøde ”Handicapkonventionen i praksis” afholdt den 21. november 2009 på Byggecentrum i Middelfart
Oplæg ved Jonas Christoffersen (JC), direktør i Institut for Menneskerettigheder (IMR):
”Opfyldelse af Handicapkonventionens forpligtelser”
Konventionen gælder for Danmark, men ikke i Danmark – det vil sige det offentlige Danmark: stat, regioner og kommuner. Opgaven her er at tænke fra statens perspektiv og ikke nødvendigvis individets, og der kan man tale forbi hinanden.
Private virksomheder mv. er ikke forpligtede til at følge konventionen.
Kodeordet for konventionen er, at det er fortolkningsbidrag.
Staten skal leve op til nogle standarder fx nye regler for tilgængelighed ifm. kommunalvalget.
Man må ikke usagligt forskelsdiskriminere. Men hvad er usagligt – det er der rigtig mange mennesker, der har en holdning til! Og der er ikke et entydigt svar.
Aldersbegrænsninger er et eksempel på, at det kan virke vilkårligt, men kan det begrundes, er det svært at gøre gældende, at det er diskrimination.
Eksempler på hvad der opleves som diskrimination
Deltagerne nævnte en række eksempler på diskrimination nogle af dem var: Merudgifterne kan bortfalde ved 65 år, tabt arbejdsfortjeneste til forældre med handicappede børn, eksempel på overgang fra barn til voksen ved det 18. år hvor hjælpen blev reduceret drastisk, i reglerne om indfødsret tages der ikke hensyn til diagnosen PTSD, mennesker med handicap føler sig diskrimineret i forhold til tilgængelighed, nybyg af boliger til mennesker med handicap – diskret stordriftstankegang fx ”Lille Ebberødgård” osv. osv.
JC identificerede, at alder ofte gik igen og blev knyttet til handicappet. Tanken synes at være, at det særlige kan ophøre – nedsat hørelse er ikke særligt efter en vis alder, og derfor skal man ikke have særlig støtte.
To personer i sammenlignelig situation må ikke behandles forskelligt. Men nogle gange er der en pligt til at behandle forskelligt. Eks. fra Grækenland, hvor en person pga. sin tro ikke vil udføre sin værnepligt og blev straffet. Han blev senere uddannet til revisor, men det kan man ikke arbejde som i Grækenland, når man er tidligere straffet. Sagen blev dog dømt til personens fordel – han fik rettens ord på, at straf for ikke-kriminel aktivitet ikke måtte lægges til grund i denne sag.
Interessebåret eller rettighedsbåret tilgang
Interesseorganisationer har en interessebåret tilgang til konventionen og kan i princippet blot køre af sted med ”politiske” argumenter. Men andre fx Institut for Menneskerettigheder og retssystemet har en rettighedsbåret tilgang, hvor de politiske prioriteringer og afvejninger (ressourceallokering), der kommer ind over, i forhold til niveau for støtte og lignende, ikke nødvendigvis er en krænkelse af rettigheder eller diskrimination. Det er med denne tilgang altså vanskeligere at gøre gældende, at der er et rettighedsproblem.
Retssager
Når man vælger at føre diskriminationssager, er det vigtigt at vælge dem med omhu, og også have den rettighedsbaserede tilgang medinddraget.
Der er typisk krav om store godtgørelser, som det primære i retssagerne, men det kunne være en strategi at angribe det fra to vinkler, nemlig også den, at det drejer sig om at få vurderet, om der er overtrådt en rettighed.
Salen drøftede diverse problemstillinger vedrørende kognitive vanskeligheder og muligheden for overhovedet at kræve sin ret i forhold til diskriminationssager, det vil sige at indgive klager eller lade andre indgive klager for en. Der er problemer med ”værge”-funktionen - det drejer sig nemlig om mere og andet end at få en værge til at tage sig af formueforhold.
Implementering
Hvad betyder konventionen?
Forvaltningsretlig lighedsgrundsætning
Følgende er ikke dækket af konventionen: Private ydelser udenfor arbejdsmarkedet – fx post, bus, privat sundhed og uddannelse o.a. er ikke omfattet. Hvis man fx sammenligner med regler i forhold til mennesker med anden etnisk baggrund, viser der sig en forskel, der betyder, at mennesker med handicap ikke har den samme lovgivningsdækning. Her har man altså ifølge JC’s opfattelse et ”hul”.
IMR ønsker derfor en ensartning og eksemplificering af rettighedslovgivning i Danmark. Men det vil også give ny indholdsmæssig dækning, og altså ikke kun være et spørgsmål om at omskrive det eksisterende lovgivningsgrundlag.
Afsluttende
Jonas Christoffersen takkede for muligheden for at høre nyt fra den virkelige verden, og gav udtryk for at han ser frem til et godt samarbejde om området i regi af IMR.
Se Jonas Christoffernsens slides i PowerPoint
Se Jonas Christoffernsens slides i Word
Oplæg ved Holger Kallehauge (HK), formand for PTU og medlem af DH’s beskæftigelsespolitiske udvalg: Handicapkonventionens betydning for DH’s repræsentanter i klagesystemet
HK talte om en række centrale begreber i konventionen. HK fremhævede især begrebet ”rimelig tilpasning” som det mest centrale begreb i konventionen, men også midlet til at finde ud af, hvad passende foranstaltning mv. er.
Tillægsprotokollen
HK gav udtryk for, at det er meget beklageligt, at Danmark ikke har tilsluttet sig tillægsprotokollen, og at vi skulle have haft den af principielle grunde. Men det betyder ikke så meget i praksis – vi skal ”leve” af de nationale klageregler. Før man i givet fald ville kunne anvende reglerne fra tillægsprotokollen, skal alle andre instanser være udtømt….hvilket hurtigt kunne blive 4-5 år, og en masse penge, og først da ville man kunne gå videre udenfor Danmark.
Rangorden i retskilder
Konventionen har højere retspraksis end nationale regler. Konventionen forpligter staten m.fl. til at tolke reglerne i retning af konventionen, ligeså langt man kan. Kan man ikke tolke reglen, så det ligger inden for konventionen, er det konventionsbrud.
Reglerne er skabt brede, fordi der skal skabes konsensus blandt mange lande, og samtidig skal den kunne give mening i vidt forskellige samfund fra Uganda til Paris og London.
Komiteen kommer forhåbentlig med mere vejledning til fortolkning af konventionens regler. Men det tager tid, da det er på retspraksis. Hvis det er en aktiv komite, der skriver vejledende og generelle kommentarer efter hver sag, kan det naturligvis gå forholdsvis hurtigt.
Der er krav om afrapportering fra landene 2 år efter ratifikation, og kommiteen skal eksaminere hvert enkelt land. Der er bekymring om afrapporteringen, da det er et større arbejde. Regeringen skal ligeledes udarbejde kampagner, holdningspåvirke og udrydde fordomme.
KL, kommunerne og regionerne
KL skal sørge for at fremme aktivt at kommunerne laver kommuneplaner.
Handicappolitikker skal følges af handlingsplaner, og det skal Handicaprådene gerne følge op på.
Regionerne skal lave en sundhedsplan og en trafikplan.
Center for Ligebehandling og Det Centrale Handicapråd
CLH og DCH har sat en evaluering i gang – hvilken rolle skal disse instanser have?
Forhåbentlig er det en konstruktiv tilgang: Hvad er det de kan og ikke kan, og hvad skal de i fremtiden kunne.
DH og medlemsorganisationerne
Centralt plan og via handicaprådene. Stille spørgsmål, følge op, komme med nye forslag hvis ideer eller tanker ikke viser sig effektive.
Konventionen skal få betydning ved at bruges i enkeltsager.
Danmark skal meddele konventionen til offentligheden, til deres egne systemer, og det mangler vi stadig.
Prognosen for succes
Flere instanser har været negative, fx sige ”..det ser ikke godt ud”, ”..der er ingen penge i kommunerne” osv. Her er det bl.a. DHs’ opgave at fremhæve DUT princippet. Det svære for kommunerne er at påpege, hvad der er nyt, og hvad kommunerne derfor skal have penge for. Staten vil mene, at der ikke er noget nyt, og derfor at kommunerne ikke skal have penge. Det bliver spændende at se, hvad der sker til kommuneforhandlingerne.
Hidtil har man kunnet sige at det er kommunalselvstyret der fastlægger serviceniveauet. Det kan man ikke med konventionen.
Ny lov i forhold til gammel – hver gang ny lov bliver lavet skal den være i overensstemmelse med konventionen.
Friend og foe ?!?
I den kommende proces kan man måske spørge sig selv, hvem er allierede: Finansudvalg og borgmester vil nok ikke være venner i denne proces. Regnedrengene vil komme frem med massive tal, store udgifter…
Dertil kommer landets generelle økonomi. Der er krisestemning og milliardunderskud i staten.
Men handicaporganisationerne har jo deres 300.000 medlemmer, den del af befolkningen der generelt har gode holdninger til handicap, medierne – hvis vi giver dem gode historier. Ombudsmanden er også positiv, grundig og saglig…men vi skal ikke regne med domstolene.
Tidsperspektiv
Helt sikket et langtidsprojekt….og nogen vil mene (måske med rette), at vi aldrig kommer i mål. Men det skal ikke hindre organisationerne i at bruge vores nye instrument.
Anvendelse af konventionen
Hvordan gør vi det så det?
Svaret er ved at være godt inde i den!
Og det gør vi ved aldrig at skrive et brev, læserbrev, klage eller holde en tale uden at nævne konventionen. Ej heller må en sag behandles uden at konventionen er nævnt.
Oplæg ved Thorkil Juul, ankechef i Ankestyrelsen: Nyt fra Ankestyrelsen
PC sammenbrud betyder begrænset referat fra dette oplæg. Bilag i form af powerpoint præsentation og Word er tilgængelige
Ungdomskriminalitet – nyt område i ankestyrelsen
6.000 indberetninger fra politiet om unges lovovertrædelser. Ankestyrelsen skal kigge på ca. 300 sager og se på kommunernes praksis.
Debat i salen
Der var en god spørgelyst. Her følger nogle af de berørte emner:
En deltager mente, at Ankestyrelsen af egen kraft træffer beslutninger på grundlag, der rettelig bør undersøges på anden vis, og ikke alene besluttes af styrelsen. Fx minicrosser sagen. Udsagnet var at sociologiske fænomen skal undersøges sociologisk.
Ankestyrelsen har kasseret en række gamle beslutninger, og det medførte stor kritik fra flere deltageres side. Kontakt til styrelsen har ikke hjulpet på det, og der er eksempler på, at man måtte på Det Kongelige Bibliotek for at finde gamle men gyldige afgørelser. Og det er vigtigt at understrege, at det netop drejer sig om gyldige sager. Særligt børneområdet og førtidspensionsområdet i forhold til den gamle ordning blev nævnt.
Gitte Madsen følger op på problemstillingen med Thorkil Juul.
Dissens i forhold til Ankestyrelsen blev drøftet, idet DH ønsker at dissens skal fremgå af selve afgørelsen og ikke blot i referatet. Dette gør sig gældende både i forhold til nævnene men også Ankestyrelsen. Thorkil Juul er umiddelbart imødekommende, og oplyser at det er normal praksis på en række andre klageområder.
Et andet emne der blev drøftet, var den uforholdsmæssige forskel, der er på reaktioner på klagerens overtrædelse af tidsfrister kontra kommunens overtrædelser. Thorkil Juul tilføjede, at der tidligere har været drøftet anden organisering – nemlig en hvor klagen går direkte til Ankestyrelsen. Men da den alligevel skal tilbage til kommunen, har det været opfattelsen, at det er tvivlsomt, om det vil betyde noget.
Thorkil sluttede af idet han var glad for at kunne konstatere, at deltagerne ikke havde mistet engagementet!
Opsamling på gruppedrøftelser:
Hvordan kan vi få netværket til at fungere bedre – i regionerne på kryds og tværs plus på internettet?
Der kom mange bud, her er nogle af synspunkterne:
"Et bedre netværk kunne også hjælpe hinanden med konkrete pc-opkoblingsproblemer! Flere udtrykte at vi bliver nødt til at gøre mere ved at snakke sammen. Få udviklet de særlige problemstillinger i de enkelte nævn. Få aftalt tovholder på de regionale netværk i hver region – telefonmøder, nettet e.l. Ingen ved, hvem der skal gøre hvad i dag, og derfor sker der ikke noget."
"Der er allerede tilstrækkelig mødeaktivitet."
"Beskæftigelsesankenævnet i Syddanmark mødes én gang om året – og så én gang om året i DH regi. Statsforvaltningen inviterer alle. Det er ikke et DH møde."
"DH sekretariatet skal bistå med at udpege tovholdere i hvert område."
Hvor meget er forum på nettet værd?
"Der er ikke meget faglighed i det."
Vidensdeling i en region
Det er vigtigt at få info ind til DH centralt. Forslag om at hvert medlem skal komme med minimum 2 sager (generelle, principielle problemstillinger), som de sender over til en koordinator i DH centralt. Vurdere om der er skred i praksis.
Det blev revideret til at hvert område samler problemstillingerne og kunne forsøge sig med at sende et par sager ind til DH og netværket på internettet med udgangspunkt i, at der her er sket et skred eller uheldig udvikling.
Manglende lydhørhed fra DH afdelingerne og moderorganisationerne til repræsentanternes arbejde i klagesystemet. ”Jobbet” er alene overladt til repræsentanterne. Afdelingerne og organisationerne føler ikke, de har et medansvar for det.
Andre har oplevet at de generelle synspunkter i arbejdet er vigtige, og kan engagere folk. Delagtiggør andre!
Holdning om at Ankestyrelsens statistikker bør være pligtlæsning.
Drøftelse om Dissens
Vigtigt at vælge de rigtige sager ud. Hvem er formand? Hvem kan man komme igennem hos? Troen på effekten er dog lille. Kan måske være områder, hvor man, ved at sætte fokus på praksis, kan det have en vis indflydelse.
Andre mener det kan påvirke borgerens videre færd, hvis der er en dissens. Og har gode erfaringer med dissens.
Borgerens retssikkerhed – er sagsbehandlingen god nok? Er sagerne tilstrækkelig belyst?
Nogle lykkes med at påvirke forløbet ved at gøre indsigelser. Ikke alle afgiver dissens, men oplever det lykkes at opnå enighed, hvis sagerne fx ikke er godt nok oplyst.
Forskelle på de sociale nævn og beskæftigelsesankenævn. Forslag om at repræsentanterne fremover skal deles op i sociale nævn, beskæftigelsesankenævn, og Ankestyrelsen. Det er stor forskel på at sidde i Ankestyrelsen og nævnene. Diskussion af hvor meget handicapaspektet fylder i nævnenes arbejde.
/MR & KP
Dokument oprettet 27-11-2009
Sag 09/804 – Dok. 13560/09 /MR
