EU’s strukturfonde – er det noget for handicaporganisationer?

Hensigten med nedenstående er at hjælpe til en afklaring af, om det kan være relevant at søge midler fra EU's Strukturfonde til et påtænkt projekt. Desuden er der information, om, hvor man skal gå hen for at få mere detaljerede oplysninger til brug i overvejelserne. Det er bestemt en mulighed og en chance for handicaporganisationer i Danmark at søge projektmidler fra EU's fonde. Dog er man naturligvis også nødt til at tænke over, hvilke krav det stiller til en som ansøger.

EU har indenfor sit budget en række strukturfonde, hvorfra det er muligt at søge midler til forskellige projekter. Formålet er at bidrage til at opfylde EU-Traktaternes bestemmelser om økonomisk og social samhørighed i unionen, hvilket betyder, at fondenes midler skal være med til at formindske forskellene mellem de forskellige områders udviklingsniveau og forbedre situationen for de mindst begunstigede områder, herunder øer og yderområder.

Strukturfondene er en del af EU's samhørighedspolitik, som blandt andet har til formål, at ”fremme en harmonisk, afbalanceret og bæredygtig udvikling af den økonomiske virksomhed, et højt beskæftigelsesniveau, et højt socialt beskyttelsesniveau, (…), højnelse af levestandarden og livskvaliteten, økonomisk og social samhørighed samt solidaritet mellem medlemslandene”

Set i det lys er det selvfølgeligt at tænke, at projekter for og om mennesker med handicap kan have en rolle at spille. Som en følge af de overordnede regler fra EU, der regulerer tildelingen af midler fra Strukturfondene, er mennesker med handicap da også tilgodeset under disse prioriteter. Dette skyldes ikke mindst handicapbevægelsens aktive påvirkning af de europæiske beslutningstagere. Den har resulteret i, at et overordnet mål for hele strukturfondsindsatsen er tilgængelighed for mennesker med handicap, samt at projekter, der finansieres under programmerne, skal være indrettet, så de ikke diskriminerer mod handicappede. Yderligere er det tanken, at handicappedes organisationer skal inddrages i overvågningen af, hvordan strukturfondsprogrammerne implementeres i de enkelte lande.

EU-Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet enedes i april 2006 om en aftale for EU's finansielle perspektiver for 2007-2013. Aftalen sikrer, at EU's strukturfonde tilføres 308 mia. euro i perioden. Strukturfondene udgør ca. en tredjedel af EU's udgifter og er i finansiel henseende derfor et af de vigtigste elementer på unionens budget.

Strukturmidlerne kanaliseres gennem tre fonde, som alle har forskellige mere specifikke formål:

Den Europæiske Fond for Regionaludvikling støtter hovedsageligt ”hårde” projekter som for eksempel infrastruktur, produktion og innovation. Den Europæiske Socialfond støtter primært ”bløde” projekter indenfor for eksempel opkvalificering, efteruddannelse, erhvervstræning mv. Samhørighedsfonden støtter hovedsageligt store transport- og miljøprojekter i og på tværs af medlemslandene.

Her vil kun socialfonden blive behandlet, da den skønnes at være mest relevant, primært fordi Socialfondsprogrammet har nogle prioriteter, som handicaporganisationer naturligt kan byde ind i forhold til - men også fordi mulige projekter indenfor dette program har et omfang, som det er muligt at håndtere.

Nedenfor gives en kort skitse af, hvilke muligheder der er for at søge midler fra Socialfonden og hvilke krav der stilles til projekter, ansøgninger og ansøger.

Indsatsområderne for Socialfonden i Danmark - dvs. de overordnede mål som projekter skal være med til at leve op til - i perioden frem til 2013 er:

Inden for disse rammer udarbejder hver af de 6 danske regioner en regional erhvervsudviklingsstrategi og handlingsplan. Det er de såkaldte regionale vækstfora, der står for dette arbejde. Hver region kan have særlige prioriteter indenfor rammerne af de overordnede indsatsområder.

Under de overordnede målsætninger ovenfor kan af særligt interessante områder for handicaporganisationer nævnes udviklingen af et mere rummeligt arbejdsmarked, brugen af IT til inklusion af mennesker med handicap på arbejdsmarkedet, inklusion af personer, som står helt uden for arbejdsmarkedssystemet, samt udviklingen af specielle kompetencer hos såkaldt særlige grupper. Det er helt essentielt, at man søger at rette sin ansøgning mod et, og meget gerne flere, af prioriteterne og underprioriteterne i Socialfondsprogrammet. På de hjemmesider, der henvises til nedenfor kan man finde nærmere beskrivelser af overordnede og underordnede målsætninger, se under yderligere information.

Hvert år er der samlet ca. 512 mio. kr. til uddeling i Danmark, når Socialfonden og Regionalfonden betragtes under et. Danmark er under det såkaldte mål 2, hvilket er et udtryk for, at Danmark er en af de forholdsvis mere velstillede regioner i EU. Det betyder, at den største del af midlerne går til mindre velstillede regioner. Der refereres ofte til ”mål 2”, og derfor kan det være rart at kende til, hvad det vil sige, men derudover behøver man ikke at forholde sig til dette. Man kan blot tage udgangspunkt i Socialfondsprogrammet, her er mål 2 nemlig indarbejdet.

De typiske ansøgere vil være aktører og netværk, der for eksempel omfatter offentlige myndigheder, viden- eller uddannelsesinstitutioner, fonde, brancheorganisationer og private virksomheder. Projekterne er tænkt til at sigte mod at forbedre virksomhedernes mulighed for at øge vækst, konkurrenceevne og beskæftigelse.

NGO'er som handicaporganisationer og fagforeninger kan ligeledes søge. Det er vigtigt at være opmærksom på, at partnerskaber og netværk med andre organisationer, virksomheder, offentlige myndigheder mv. vil stå stærkest, særligt hvis der kan skabes forbindelser på tværs af sektorer og traditionelle skel. Partnerskaber med andre aktører med andre former for ekspertise, herunder erfaringer med projektstyring og administration af EU-projekter, kan være en stor fordel i arbejdet med ansøgningen og under selve projektets gennemførelse.

Det må forventes, at store projekter vil blive tilgodeset. Desuden kan det enkelte regionale vækstforum sætte minimumsgrænser for størrelsen af ansøgningerne.

Socialfondsstøtteordningen er en 50%-ordning og kræver således 50% medfinansiering. Støttesatserne er maksimalt 50 %, men kan også være lavere. Der kan ikke opnås tilskud fra både Socialfonden og Regionalfonden til samme projekt. Projekter under social og regional-fonden kan dog supplere hinanden, hvis der gennemføres projekter, der spiller sammen på tværs af programmernes målsætninger.

Derudover kan danske udviklingsmidler, herunder midler administreret af de regionale vækstfora, fungere som medfinansiering. Det vil variere fra vækstforum til vækstforum, hvordan dette vil fungere konkret. Dette kan der søges oplysninger om hos det enkelte vækstforum, se under yderligere information.

Der findes nærmere regler om, hvilke typer af midler, der kan tælle som medfinansiering. Dette er naturligvis vigtigt at få afklaret under ansøgningsprocessen, så man er sikker på at kunne få lov at anvende de tildelte midler, når projektet først er gået i gang. Reglerne herom kan findes på Erhvervs- og byggestyrelsens hjemmeside, se under yderligere information nedenfor.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at ansøgningsprocessen er ret omfattende og kræver en del ressourcer. Muligheden for at søge støtte fra Socialfonden er således først og fremmest relevant, hvis man vil skaffe midler til et større projekt.

Et fælles sæt retningslinjer er gældende for Regionalfonden og Socialfonden. Der er til gengæld forskel på hvilke udgiftstyper der er støtteberettigede under de to fonde.

Erhvervs- og Byggestyrelsen kræver, at både regionalfonds- og socialfondsstøttede projekter skal aflægge halvårlige statusrapporter og et afsluttende revideret regnskab.

Erfaringen er, at procedurerne opfattes som forholdsvis bureaukratisk. Det kan dog hjælpe, hvis man på forhånd sætter sig ind i, hvilke krav der stilles, så det ikke kommer bag på en undervejs.

Det er vigtigt, at den regionale erhvervsudviklingsstrategi, handlingsplan og ansøgningsvejledning læses grundigt igennem, inden der søges, samt at man rådfører sig med sekretariatet for det regionale vækstforum, som ens projekt vil falde under, se under yderligere information.

Erhvervs- og Byggestyrelsen har udarbejdet et nyt elektronisk ansøgningsskema, der skal anvendes af alle ansøgere. Under udarbejdelse er også et nyt projektstyringsværktøj, som alle regional- og socialfondsstøttede projekter skal anvende fremover. Indtil da kan man kontakte det vækstforum, hvorunder ens projekt falder og afsøge nærmere informationer på deres side.

Bemærk at der kan være visse handicaptilgængelighedsproblemer i forbindelse med selve arbejdet med at udfylde ansøgningsskemaet. Erhvervs- og byggestyrelsen er opmærksomme på dette problem og tilbyder af samme grund at assistere, hvis det kan være til hjælp.

Man ansøger hos sit regionale vækstforum, som så indstiller ansøgningen til godkendelse eller afvisning hos Erhvervs- og Byggestyrelsen. Styrelsens rolle vil primært være at tjekke, at projekterne lever op til reglerne.

Det tager typisk minimum 3 måneder at forberede og skrive en ansøgning. Behandlingen af ansøgningen tager derefter typisk mellem 3 og 6 måneder. Hvis ansøgningen godkendes, går der ca. 1½-3 måneder, hvor forskellige administrative procedurer skal falde på plads, inden der underskrives en kontrakt med den organisation, som får tildelt støtten. Man kan for eksempel blive bedt om at indsende yderligere dokumentation til ansøgningen. Således varer et ansøgningsforløb mindst 7½ måned.

Vær opmærksom på, at afsluttede projekter altid skal afrapporteres. Selve afrapporteringen tager mellem 1 og 3 uger.

Først og fremmest skal et projekt være nyskabende på en eller anden måde. Det kan være ved at benytte nye metoder, organisationsformer eller lignende, eller det kan være ved at beskæftige sig med en ny brugergruppe. Det vigtige er, at projektet tilvejebringer nye løsninger eller bud på sådanne.

Det er centralt at være opmærksom på, at Socialfonden kun finansierer projekter, der ikke ville kunne lade sig gøre uden støtten. Man kan altså ikke opnå støtte til drift af allerede veletablerede projekter. Men man kan, som anført ovenfor, godt opnå støtte til ideer til at forny traditionelle måder at gøre tingene på.

En tilgangsvinkel, der i øjeblikket er meget værdsat, er at inddrage brugere/deltagere i et projekt i udtænkningen, tilvejebringelsen og tilpasningen af de løsninger, som man fremkommer med. Det kaldes med et lidt jargonagtigt ord ”brugerdrevet innovation”.

Når alt dette er sagt, er det naturligvis essentielt, at ens projektforslag matcher en eller flere af prioriteterne i såvel det overordnede Socialfondsprogram som strategierne for de enkelte vækstfora.

Vækstforum for Region Syddanmark
Regional Udvikling
Damhaven 12
7100 Vejle
Telefon 76 63 10 00
Telefax 79 43 21 30
Hjemmeside: www.regionsyddanmark.dk

Vækstforum for Region Nordjylland
Regional Udvikling
Niels Bohrs Vej 30
9220 Aalborg Øst
Telefon 96 35 10 00
Hjemmeside: www.rn.dk

Vækstforum for Region Hovedstaden
Kongens Vænge 2
3400 Hillerød
Telefon 48 20 50 00
Hjemmeside: www.regionhovedstaden.dk

Vækstforum for Region Sjælland
Allen 15
4180 Sorø
Telefon 70 15 50 00
Telefax 57 87 50 10
Hjemmeside: www.vfsj.dk

Vækstforum for Region Midtjylland
Tingvej 15
8800 Viborg
Telefon 87 28 50 70
Hjemmeside: www.rm.dk

Vækstforum for Bornholm
Ullasvej 23
3700 Rønne
Kontaktperson - Regionalfonden
Lisbeth Fuglsang - lisbeth.fuglsang@brk.dk
Telefon 56 92 13 07
Kontaktperson - Socialfonden
Jørgen Spøer - joergen.spoeer@brk.dk
Telefon 56 92 13 08
Telefax 56 92 00 01
Hjemmeside: www.brk.dk

Erhvervs- og Byggestyrelsen, Regionaludvikling
Vejlsøvej 29
8600 Silkeborg
Telefon 35 46 60 00
Telefax 35 46 64 01
Hjemmeside: www.regionalt.dk

6