Uddannelsesområdet

Uddannelse og undervisning

Også i 2007 vil DSI's arbejde på uddannelsesområdet dreje sig om den nye struktur og opgavefordelingen, der følger af kommunalreformen. Både hvad angår arbejdet med den landspolitiske udvikling af uddannelsesområdet og hvad angår de nye DSI-afdelingers aktiviteter i forhold til området.

Ny struktur

Kommunernes opgaver

Kommunerne har overtaget alle opgaver inden for specialundervisningsområdet med undtagelse af nogle få og meget specialiserede opgaver. Kommunerne har ikke som på det sociale område mulighed for at bestemme, om de vil overtage opgaver eller ej. Fordelingen er fastsat ved lov, når man ser bort fra den voksenspecialundervisning, der foregår på kommunikationscentrene. Det stiller helt nye opgaver til de mange nye afdelinger i DSI.

DSI skal stille krav til undervisningen i kommunerne. Såvel til muligheden for at benytte den almindelige undervisning med den nødvendige støtte - som til at kommunen viderefører eller etablerer kvalificerede tilbud i nødvendigt omfang - og til at kommunen henviser og betaler for, at borgere benytter tilbud i nabokommuner eller regionen, når dette er nødvendigt for at opfylde kravet om kvalitet.

Mange steder er den mest direkte indflydelse på specialundervisningen gennem skolernes bestyrelser. Her er der ikke reserveret særlige pladser til DSI. Skolebestyrelserne bliver valgt af forældrene til børnene på en skole, mens der inden for voksenspecialundervisningen kan være direkte DSI-repræsentation og repræsentanter valgt blandt uddannelsesstedets aktuelle brugere.

DSI skal støtte sine afdelinger i at etablere et samarbejde med skolebestyrelserne, ligesom DSI skal arbejde for et samarbejde med forældreorganisationerne.

DSI skal følge udviklingen med kommunal overtagelse af langt de fleste amtslige specialundervisningsinstitutioner og belyse konsekvenserne heraf.

DSI skal samarbejde med de bruger- og personaleorganisationer, der er berørt af kommunalreformens konsekvenser på specialundervisningsområdet. Det vil ske i netværkssamarbejdet NOKS ved at indsamle og koordinere erfaringer og viden, samt ved igangsætning af nødvendige initiativer.

De regionale udviklingsråd

DSI skal støtte afdelingerne ved kursusvirksomhed og rådgivning til medlemmer i handicaprådene og i De Regionale Udviklingsråd.

VISO

VISO (den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation) har hverken fået det omfang eller de opgaver, som vi havde ønsket os.

DSI skal fortsat arbejde for at få udvidet VISO's muligheder for at give støtte til udredning eller forestå udredninger i forbindelse med specialundervisning og specialpædagogisk støtte til børn og voksne. Pædagogisk-Psykologisk-Rådgivning i kommunerne kan ikke fagligt løfte den store opgave, som de får med kommunalreformen.

Både for den enkelte og i et samfundsmæssigt perspektiv vil det være muligt at opnå kvalitative såvel som økonomiske gevinster ved en udvidelse af VISO's virkefelt og VISO's normering på uddannelsesområdet.

Voksenspecialundervisning

DSI skal være opmærksom på voksenspecialundervisningen, da det er et område, som kommunalreformen ikke har taget det fornødne hensyn til. DSI skal være aktiv i forhold til området. Det gælder lokalt, hvor kommunerne har overtaget en stor og hidtil ukendt opgave på dette felt. Her drejer opgaven sig om overhovedet at få kommunerne til at forstå opgaven, og om at sikre området økonomi og at kommunerne samarbejder om at udbyde den fornødne mængde undervisning inden for alle områder. Det gælder centralt, hvor DSI skal arbejde for samarbejde på tværs af sektorer og for, at de regionale udviklingsråd og rammeaftalerne tilgodeser området med ressourcer, samarbejde og kvalitet.

Grundskole - folkeskole

Børn med fysiske handicap og kommunikationshandicap tager ikke folkeskolens afgangsprøve med samme frekvens som andre børn. DSI skal arbejde målrettet og aktivt stille krav om, at skolen bliver i stand til at undervise alle børn med handicap til det, der er det højest opnåelige niveau for barnet.

For nogle børn er handicappet i sig selv så trættende, at det hæmmer den energi barnet kan bruge på skolegangen. For nogle udviklingshæmmede er det rette tidspunkt for læring senere end for andre børn. DSI skal arbejde for, at alle børn, der har behov for at strække grundskolens undervisning ud over 10 år, får mulighed for det. Uanset hvor lang tid skolegangen strækkes over, så skal der være tilbud om at afslutte skolegangen med afgangsprøve.

Specialundervisning, grundskole

DSI's sekretariat skal stå til rådighed med koordinering, støtte og vejledning i forhold til opgaverne på dette område.

FN's Børnekomité og børn med handicap i folkeskolen

FN's børnekomité har udtrykt sin bekymring over, at så mange danske folkeskoler ikke er fysisk tilgængelige. Det betyder, at mange børn med fysiske handicap ikke har mulighed for at benytte distriktsskolen.

DSI skal bruge Børnekomitéens udtalelser til at få skabt opmærksomhed og bevægelse i forhold til problematikken. DSI skal tage emnet op igen med Undervisningsministeriet, KL og de politiske kontakter.

Politikpapir for grundskolen

DSI skal sprede og formidle budskaberne i det politikpapir for grundskolen, der blev vedtaget i januar 2006. Papiret kan bruges af alle, der har brug for at udlevere eller holde et oplæg om DSI's politik på grundskoleområdet.

Læreruddannelsen

Lærere med specialpædagogiske kompetencer er helt nødvendige, hvis folkeskolen skal være et kvalitetstilbud og levere kvalificeret undervisning til alle børn. Læreruddannelsen er blevet revideret, og de specialpædagogiske elementer er styrket. DSI skal søge samarbejde med CVU'erne for at sikre, at de specialpædagogiske elementer udmøntes på relevante måder.

Vores arbejde skal målrettet sigte på, at skabe efter- og videreuddannelsesmuligheder således, at alle lærere får kompetencer til at undervise, så alle børn har optimal mulighed for at lære og udvikle sig. Børn med handicap skal have mulighed for at blive præsenteret for og deltage i alle fagrækkens fag.

DSI skal arbejde aktivt og målrettet for, at lærere får mulighed for efteruddannelse og supervision, hver gang der er elever med handicap blandt eleverne. Usikkerhed og uvidenhed om handicap og specialpædagogiske metoder og teknikker må ikke føre til udelukkelse fra fag og emner. Vi har gennem mange år set, at børn med fysiske handicap har været afskåret fra praktiske fag, mens børn med udviklingsforstyrrelser, indlæringsvanskeligheder og ordblinde har været udelukket fra boglige fag.

Overgang fra en uddannelse til en anden - uddannelsesvejledning

Vi ved, at mange børn og unge med handicap ikke kommer godt fra den ene uddannelsesinstitution til den næste. Det er nødvendigt, at lærerne har mulighed for at inddrage vejledere med viden om handicap, specialpædagogiske støttemuligheder og uddannelse.

DSI skal arbejde for at der bliver mulighed for at beskæftige sig med handicap og vejledning på de forskellige vejlederuddannelser og der skal være mulighed for at indhente/købe handicapfaglig viden ud over, hvad PPR råder over, når børn og unge har behov for vejledning i grundskolen og på ungdomsuddannelser. Vejlederen skal have en aktiv og koordinerende rolle ved udredning og anskaffelse af specialpædagogiske hjælpemidler og støtte.

Klagenævnet for vidtgående specialundervisning

Klagenævnet for vidtgående specialundervisning har fået udvidet sit virkefelt. Der vil komme flere sager på børneområdet og nogle sager inden for voksenspecialundervisningen. På ungdomsområdet vil der også komme sager til.

DSI skal etablere en personkreds, der kan skiftes til at møde i klagenævnet. Dette uden, at klagesagsbehandlingen bliver uhomogen fra DSI's side.

Ungdomsuddannelser

Etablering af endnu en ungdomsuddannelse

Igennem flere år har vi arbejdet for, at der kom en ungdomsuddannelse til unge, der ikke kan benytte de eksisterende ungdomsuddannelser. Det har været vanskeligt at skabe politisk gehør for behovet, men nu er et forslag om en ny uddannelse endelig på vej gennem Folketinget.

DSI skal arbejde for, at der etableres ungdomstilbud hurtigst muligt. Der skal være tale om ret til et tilbud af op til 3600 timers varighed, og der skal være en høj grad af individuel tilrettelæggelse. De unge, der ikke kan benytte de eksisterende tilbud, er meget forskellige. Derfor skal DSI arbejde for, at tilbuddet bliver meget fleksibelt - med både individuel undervisning og undervisning på hold, sammensat under hensyntagen til deltagernes funktionsnedsættelse og interesser. Der skal kunne købes moduler på eksisterende tilbud, og der skal arbejdes hen mod, at den unge kan fortsætte i et af de eksisterende tilbud og komme videre på en kompetencegivende uddannelse og i beskæftigelse.

De eksisterende ungdomsuddannelser

DSI skal få Undervisningsministeriet til klart at melde ud, at de eksisterende ungdomsuddannelser faktisk har opgaver og forpligtelser over for ansøgere og elever med handicap. Der er ikke meget at udsætte på love og regler. Derimod er der problemer med uddannelsesstedernes viden og vilje til reelt at løse deres opgave.

Videregående uddannelser

SU-handicaptillæg

Efter godt et år med handicaptillægget er det nu blevet helt tydeligt, at mange studerende med et handicap, der giver træthed og problemer med koncentrationen, ikke kan modtage tillægget. Lige sådan kan studerende, der på grund af handicap har behov for at bruge meget tid på uddannelsen ikke få tillægget. DSI skal benytte enhver tænkelig lejlighed til at arbejde for, at ordningen udvides, således at alle studerende med handicap kan få tillægget.

Ankenævnet for uddannelsesstøtten

Ankenævnet behandler sager vedrørende specialpædagogisk støtte og handicaptillæg til SU. DSI skal arbejde for, at Ankenævnet påbegynder en praksis med anonymiseret offentliggørelse af klager i sager af principiel karakter og i sager, der vedrører hyppigt forekommende situationer.

Statistik om specialpædagogisk støtte og handicaptillæg

Som redskab for at følge udviklingen og finde de områder, hvor der er behov for en indsats, har vi behov for grundig statistik, der viser, hvilke studerende der får tildelt støtte og tillæg, og hvem der får afslag. DSI skal arbejde for, at SU-styrelsen udarbejder sådanne statistikker - i samarbejde med det brugerråd for ordningerne, som DSI har plads i.

Forpligtede uddannelsesinstitutioner

For de videregående uddannelser gælder det som for ungdomsuddannelserne. Et stort problem er, at uddannelsesinstitutionerne modvilligt eller slet ikke anerkender, at de har en opgave i forbindelse med at sikre at vilkår, uddannelsesplanlægning, beskrivelser og ansøgninger er i orden. DSI skal arbejde for, at Undervisningsministeriet kommer med klare udmeldinger og holdningsbearbejdelse.

Efter- og videreuddannelse for voksne

Man kan ikke få specialpædagogisk støtte til efter- og videreuddannelse for voksne. DSI skal fortsat arbejde for, at en sådan ordning etableres - parallelt til ordningen på videregående uddannelser og forvaltet af SU-styrelsen.

Folkeoplysning

DSI skal fastholde, at der er behov for forbedringer på dette felt. Folkeoplysningen er for mange mennesker med handicap den eneste mulighed for at deltage i livslang læring. Mulighederne for at få specialpædagogisk støtte i den folkeoplysende undervisning er langt fra tilstrækkelige. Skal der være reel ligestilling, så må alle mennesker med handicap have mulighed for at få hjælpemidler og særligt tilrettelagte materialer, ligesom der kan være behov for støtte til transport til og fra undervisningen.

Arbejdet for at sikre folkeskolernes fysiske tilgængelighed vil også komme den folkeoplysende undervisning for mennesker med handicap til gode, da meget af undervisningen netop foregår på folkeskoler.

Forskning i specialpædagogik

Der mangler forskning i specialpædagogik. På det seneste har der været fokus på, at der reelt kun er en ganske lille viden om, hvilke pædagogiske metoder der virker. DSI skal stille krav om øget forskning i specialpædagogik og styrkelse af relationerne mellem danske og udenlandske forskningsmiljøer.

Undervisnings- og Uddannelsesudvalget

I den kommende tid bliver det en hovedopgave for udvalget at formulere bud på DSI's uddannelsespolitik i den nye struktur. Udvalget skal understøtte DSI's afdelinger med viden og argumenter, der kan benyttes i arbejdet lokalt. Særlig vægt skal lægges på arbejdet med voksenspecialundervisningen og med at formulere, hvilke emner og vinkler DSI kan satse på, når de regionale udviklingsråd skal udarbejde beretninger og når rammeaftaler skal indgås.

Politikudvikling

DSI skal formulere en uddannelsespolitik gældende for den nye struktur.

Arbejdsgrupper

Uddannelses- og undervisningsudvalget har nedsat en arbejdsgruppe, der arbejder med voksenspecialundervisning.

Kurser og konferencer

DSI skal afholde fælles temadag for DSI's repræsentanter i Ankenævnet for uddannelsesstøtten og DSI's repræsentanter i SU-styrelsens brugerråd. Væsentlige temaer på dagsorden bliver en diskussion af, hvordan handicaptillægget til SU fungerer, statistik over SU-tillæg og specialpædagogisk støtte, samt anonymiseret offentliggørelse af de hyppigste og principielle afgørelser i Ankenævnet.

Ved etablering af en bredere kreds, der kan møde for DSI i klagenævnet for Vidtgående Specialundervisning, skal der også her holdes årlige møder, hvor erfaringer og problemstillinger for arbejdet i klagenævnet kan diskuteres. To væsentlige diskussioner til det første møde vil være heldagsskole og 11. skoleår.

I lighed med tidligere år skal DSI arbejde aktivt med i at arrangere konferencen uddannelse og handicap i samarbejde med Undervisningsministeriet. Undervisnings- og Uddannelsesudvalget skal fortsætte sin diskussion af, om form og deltagerkreds er den rette, eller der er behov for forandring.

I den kommende periode skal vi afholde konference om videregående uddannelser. Hvordan fungerer SU-handicaptillægget, og hvordan fungerer den specialpædagogiske støtte? Er der forskel på, hvordan ordningerne fungerer på de lange videregående uddannelser og på de mellemlange videregående uddannelser? Er der den fornødne opmærksomhed og vilje til at tage opgaven på sig på uddannelsesinstitutionerne og hvordan oplever de studerende der benytter ordningerne det? Dette er blot nogle få af de spørgsmål, der er behov for at stille og diskutere. Det skal vi gøre på en konference for uddannelsesinstitutioner, politikere og brugere.