Ideer til indsatser for folk på ledighedsydelse
Ledigheden blandt personer, der er visiteret til fleksjob (ledighedsydelsesmodtagere) er steget kraftigt fra midt 2008. Hver femte ledighedsydelsesmodtager er langtidsledig. Her får du et par ideer til indsatser for denne gruppe.
LBR Roskilde
LBR i Roskilde har i 2010 ydet støtte til projektet ”Fra ledighedsydelse til fleksjob” Målgruppen er borgere på ledighedsydelse, der er ved at miste et arbejdsmarkedsperspektiv eller borgere, hvor det er vanskeligt at matche jobønsker og jobmuligheder.
Projektets aktiviteter skal medvirke til at imødegå de problemer, en fleksjobperson oftest har i den første periode i en virksomhedspraktik, for dermed at sikre, at personen forbliver i praktikken, indtil startvanskelighederne er overvundet. Dette skal medvirke til at nedbringe ledighedsperioden mellem virksomhedspraktik og ansættelse i fleksjob.
Forløbet har en varighed på max 12 uger med et ugentligt timetal på 10 timer. Der forventes et deltagerantal på 40 kursister i 2010
Se mere her: http://www.roskildekom.dk/byraad_udvalg/DetLokaleBeskaeftigelsesRaad/internet/januar/REF910.html#BREV832664
LBR Silkeborg
LBR Silkeborg har i 2009 finansieret projekt Fleksjobfokus, der betyder at nyvisiterede tilbydes en meget tidlig støtte til at finde tilbage på arbejdsmarkedet. Projektet forsøger via nye samarbejdsrelationer at udbrede kendskabet til fleksjobordningen.
Se mere her: http://www.fleksjobfokus.dk/borger.php
LBR Hjørring
LBR Hjørring har i perioden 2008 – 2010 iværksæt et initiativ inden for fleksjobområdet, med henblik på at styrke den virksomhedsrettede indsats i Hjørring Kommune via en understøttelse og styrkelse af fleksteamet i Jobcentret. Målgruppen for projektet er virksomhederne i Hjørring Kommune og ledige fleksjobbere (personer på ledighedsydelse).
Se mere her: http://www.hjoerring.dk/page3411.aspx
