Share |
Forside | Dokumenter | Rapporter/notater | Lægmandselementet skal styrkes i det nye patientklagesystem

Lægmandselementet skal styrkes i det nye patientklagesystem

 

 

4. september 2009
Sendt til Arbejdsgruppe om reform af patientklagesystemet
i regi af Ministeriet for forebyggelse og sundhed.

Sag 09/129 - Dok. 8030/09 /JS

Lægmandselementet skal styrkes i det nye patientklagesystem

Danske Handicaporganisationer (DH), Danske Patienter (DP) og Forbrugerrådet (FBR) mener, at lægmandselementet er en vigtig og nyttig dimension i behandling af klager fra patienter vedrørende deres møde med sundhedsvæsenet. Patienterne har en særlig viden om mødet med sundhedsvæsenet, som er afgørende for at sikre en nuanceret behandling af klager. Denne erfaring er nødvendig at inddrage, for at nævnet kan give en kvalificeret vurdering af både de faglige- og patientoplevede problemstillinger i forbindelse med en klagesag. Det er derfor vores opfattelse, at lægmandselementet skal styrkes som en del af den pågående reform af patientklagesystemet. 

.

Vi foreslår derfor:

  1. - at der fremover skal deltage 2 brugerindstillede lægmandsrepræsentanter i afgørelse af patientklager.

  2. - at lægmandsrepræsentanterne skal tilbydes et introduktionsforløb samt løbende kvalificering i lægmandsrollen

  3. - at der med jævne mellemrum skal foretages brugerundersøgelser af, om patientklagesystemet fungerer efter hensigten.

Vores tre organisationer repræsenterer samlet set alle patienter i det danske sundhedsvæsen - uanset årsagen, varigheden og hyppigheden af kontakten med sundhedsvæsnet. For at sikre inddragelse af relevante perspektiver foreslår vi derfor, at både patient-, forbruger- og handicapperspektivet indgår i lægmandselementet i det kommende patientklagesystem.

Styrket brugerrepræsentation i patientklagesystemet

Det er vores erfaring, at patientperspektivet i dag er ulige repræsenteret i forhold til de faglige og driftsmæssige perspektiver ved møderne i patientklagenævnet. Danske Regioner/Kommunernes Landsforening er repræsentanter for arbejdsgiverne, men udpeger i dag én af lægmandsrepræsentanterne. Det er vores erfaring, at patienterne har svært ved at forstå, at repræsentanter for arbejdsgiverne eller personaleorganisationerne kan være en del af lægmandselementet (som de principielt opfatter som ”deres” repræsentanter i nævnet). Det opleves som en klar ubalance i forholdet mellem den faglige og driftsmæssige repræsentation overfor patientperspektivet.

Der er derfor behov for en styrkelse af patientperspektivet i repræsentationen, så der fremover er bedre balance mellem arbejdsgivere, faglige repræsentanter og patientindstillede repræsentanter. Vi anser dette for et væsentligt led i at styrke tilliden til et kommende klagesystem.

Løbende kvalificering af lægmandsrepræsentanterne

Vi foreslår endvidere, at der etableres et fælles introduktionsforløb for lægmandsrepræsentanterne, så alle sikres en grundlæggende viden om systemets opbygning og virke. Introduktionen kan bl.a. bestå af en mere generel indføring i love og regler i relation til patientklagenævnets arbejde og i lægmandsrollen.


Vi mener endvidere, at der er behov for løbende sparring, uddannelse og opdatering af lægmandsrepræsentanterne, så de får mulighed for at holde sig ajour med og drøfte lovgivning, praksissammenfatninger etc. Dette kunne fx finde sted i form af et årligt dialogforum, hvor lægmandsrepræsentanterne får mulighed for at gå mere i dybden med enkelte områder. Det, mener vi, er vigtigt for at sikre, at sagerne afgøres på det højeste niveau mht. retssikkerhed for patienterne.

Erfaringer fra lægmænd skal bruges

Lægmandsrepræsentanterne opbygger en unik viden gennem deres deltagelse i de mange klagesagsafgørelser. Denne viden skal opsamles systematisk og inddrages i den fremtidige udvikling af sundhedsvæsenet, hvor erfaringer fra patientklager er relevant. Det vil bl.a. omfatte vigtige områder som udvikling af patientsikkerhed og patientinformation. En mere aktiv brug af lægmandselementet vil tilføre en ny og nyttig dimension i udviklingen af sundhedsvæsenet.

Tilbagevendende brugerundersøgelser er nødvendige

Vi finder det kritisabelt, at man forud for ændringerne af klagesystemet ikke har adspurgt såvel klagere som indklagede om deres erfaringer. Både patienter og sundhedspersoner har udtrykt frustrationer i forhold til det nuværende klagesystem, og deres værdifulde oplysninger burde indgå i en revision. Såfremt det ikke er muligt at foretage en grundig undersøgelse af brugernes erfaringer med det nuværende klagesystem inden revisionen, mener vi, at der skal indlægges en brugerevaluering, senest 2 år efter det nye klagesystem er blevet indført.

0x01 graphic

Stig Langvad

Formand for Danske Handicaporganisationer

0x01 graphic

Stig Hedegaard Kristensen

Fungerende formand for Danske Patienter

 

Camilla Hersom

Formand for Forbrugerrådet

 


Handlinger tilknyttet webside
Søg