Notat om aftale om senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet

Dokument oprettet 24-05-2011

Sag 11/427 - Dok. 4211/11 JYH/kft

Notat om aftale om senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet

Regeringen har sammen med Dansk Folkeparti og Radikale Venstre indgået en aftale om at forøge tilbagetrækningsalderen. Aftalen omfatter i hovedtræk en forøgelse af efterløns- og pensionsalderen, en afkortning af efterlønsperioden samt en seniorførtidspension.

Aftaleparterne forventer at gennemføre ændringerne efter et kommende valg. Dog lægges der op til, at seniorførtidspensionen kan indgå som led i en samlet førtidspensionsreform sammen med forligspartierne her.

I aftalen angives, at tilbagetrækningsaftalen vil forbedre de offentlige finanser med ca. 18 mia. kr. i 2020. Samtidig forventes beskæftigelsen at stige med 65.000 personer i 2020.

I notatet gennemgås først kort indholdet i aftalen, og derefter DH's hovedsynspunkter på områder, som berører mennesker med handicap.

Efterløns- og folkepensionsalderen forøges, således at efterlønsalderen gradvist vil blive sat op med to år fra 2014 til 2017. Folkepensionsalderen sættes tilsvarende gradvist op med to år fra 2019 til 2022. Det vil sige personer, som er 57 år eller ældre ved udgangen af 2010, kan gå på efterløn og folkepension som i dag. Ændringerne vil berøre personer, som er yngre i dag.

Efterlønsperioden forkortes til en tre-årig ordning. Det vil ske gradvist fra 5 til 3 år fra 2018 til 2023. Ydelsen vil i højere grad blive afhængig af pensionsformuer. I dag har modregning af pensionsformuen betydning i de første to år. Her udgør efterlønsydelsen 91 % af den maksimale dagpengesats før modregning af pension. Med aftalen tages udgangspunkt i et beløb svarende til den maksimale dagpengesats med modregning af pensionsformue i hele perioden, og modregningen af pensionsformuen i efterlønsydelsen øges fra 60 til 80 %. Der kan stadig optjenes en skattefri præmie i hele den tre-årige efterlønsperiode for at tilskynde til at arbejde i hele efterlønsperioden.

En seniorførtidspension tænkes indført pr. 1. januar 2014 eller som led i en førtidspensionsreform med den nuværende forligskreds. I aftalen angives det, at formålet med førtidspensionen er at sikre personer, som er nedslidte eller har væsentlige helbredsproblemer efter et langt arbejdsliv, mulighed for forsørgelse i op til fem år indtil folkepensionen.

Målgruppen for seniorførtidspension skal ud over de mindre end fem år til folkepensionsalderen også have haft langvarig arbejdsmarkedstilknytning, dvs. komme direkte fra beskæftigelse, modtage sygedagpenge, kontanthjælp m.v. eller have haft et helbredsbetinget arbejdsophør. Seniorførtidspensionen er ikke betinget af, at ansøgeren har betalt til efterlønsordningen eller er medlem af en a-kasse.

Som ved anden førtidspension stilles der krav om en væsentlig og varig nedsat arbejdsevne, som betyder, at personen ikke kan forsørge sig selv ved et arbejde - herunder i et fleksjob. Afklaringen skal gennemføres hurtigere og mere enkelt end ved de almindelige regler for førtidspension. Der står i aftalen, at det ikke er nødvendigt med f.eks. arbejdsprøvning, revalidering m.v. Det kan tillægges betydning, hvis sygdomshistorikken hænger sammen med, at pågældende ikke længere har et arbejde.

Personer i målgruppen, som mener de er nedslidte og gerne vil have førtidspension, kan på eget initiativ ansøge kommunen. Hvis ansøgeren opfylder betingelserne, vil sagsbehandlingen blive påbegyndt umiddelbart efter. Kommunen skal vurdere sagen inden for seks måneder og derfor lægge vægt på tilgængelige oplysninger, f.eks. fra speciallæger, sygdomsjournaler, årsager til arbejdsophør, sygemelding. Kommunen kan indhente oplysninger inden fristens udløb. Det er ikke nok, at ens egen læge vurderer, om borgeren har gavn af en førtidspension.

Såfremt en borger vurderes ikke at opfylde betingelserne for seniorførtidspension, skal der gives afslag, som der kan klages over. Hvis borgeren ikke har et arbejde, vil denne være omfattet af muligheder for forsørgelsesydelser som alle andre.

Seniorførtidspension er omfattet af samme satser og regler som almindelig førtidspension, f.eks. indtægtsregulering. Der kan også modtages handicapkompenserende ydelser og boligsikring.

Fleksydelsesperioden forkortes og aldersgrænserne sættes op. Fleksydelses-ordningen er en efterlønslignende tilbagetrækningsordning for personer, der er visiteret til fleksjob. Der indbetales samme størrelse bidrag, som til efterlønsordningen. Der kræves ikke medlemskab af a-kasse. Fleksydelsen gøres 3-årig og aldersgrænserne sættes op, så det svarer til efterlønsordningen. Der er stadig ingen mulighed for at optjene en skattefri præmie.

Stigende behov for hjælpemidler og fleksjob

Aftalen indebærer, at efterlønsalderen og pensionsalderen sættes op, og efterlønsperioden forkortes til tre år.

DH mener, at der i endnu højere grad bliver brug for støtteforanstaltninger til mennesker med nedsat arbejdsevne som handicapkompenserende hjælpemidler og fleksjob. Ca. 400.000 personer mellem 40 og 64 år har et handicap. Når flere skal forblive på arbejdsmarkedet i længere tid, stiller det krav om optimale muligheder for handicapkompenserende hjælpemidler, og at vejledning og information til arbejdsgiverne og medarbejdere om disse styrkes. Mange vil have brug for at gå ned i arbejdstid. Det stiller krav om, at der blandt de skabte 65.000 jobs, som aftalen forudsætter, også etableres job til personer med nedsat arbejdsevne. Vel at mærke job, som man kan leve af!

DH mener i den forbindelse, at den nye aftale om fleksjob reelt afskaffer fleksjobordningen som en beskæftigelsesfremmende foranstaltning, og indfører en social sikringsordning på førtidspensionslignende vilkår. Den nuværende ordning har bidraget til, at mange mennesker med konstateret varig funktionsnedsættelse har kunnet bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet uden at blive marginaliseret. Det nye forslag betyder en lønnedgang for rigtigt mange mennesker med handicap i fremtiden.

Aftalen lægger op til en hurtigere sagsbehandlingstid for ansøgere til seniorførtidspension end for yngre aldersgrupper med samme behov.

DH mener, at det er problematisk at indføre flere forskellige sagsbehandlingskriterier, som sagsbehandlerne skal håndtere. Der ligger endvidere her en indbygget risiko for forskelsbehandling begrundet i alderen. Alder er ikke et rimeligt kriterium at vurdere ud fra. I stedet bør vurderingen ske på grundlag af helbredet og personens arbejdsevne med de rette hjælpemidler m.v.

Medmindre der tilføres flere ressourcer til området, skal kommunen prioritere i behandlingen af et større antal ansøgninger om førtidspension, hvorved ventetiden for yngre grupper kan blive endnu længere.

I aftalen beskrives, at der i afklaringen i forhold til seniorførtidspension ikke stilles krav om arbejdsprøvning, revalidering mv. Kommunen skal lægge vægt på tilgængelige oplysninger fra f.eks. speciallæger.

DH mener, at det er problematisk for borgernes retssikkerhed, hvis en sagsbehandling bliver uigennemskuelig og forskelligartet p.g.a. krav om forhastet sagsbehandling. En hurtig og let sagsbehandling kan accepteres, hvor resultatet er en tildeling af en ansøgt seniorførtidspension. Hvis resultatet er et afslag, kan der opstå problemer med gennemskueligheden i afslaget, og dermed begrundelser i en klage.

Tal fra Kommunernes Landsforening viser endvidere, at der er store forskelle i kommunernes tildeling af førtidspension, selv når kommunerne har samme rammevilkår, d.v.s. ensartede forhold som bl.a. erhvervsstruktur, ledighed, social sammensætning. Tildeling af seniorførtidspension kan dermed afhænge af, hvor i landet man bor!

I aftalen beskrives, at også ved tildeling af seniorførtidspension stilles krav om en væsentlig og varig nedsat arbejdsevne, som betyder, at personen ikke kan forsørge sig selv ved et arbejde - herunder i et fleksjob.

DH mener, at den direkte modstrid mellem kriterier for tildeling af efterløn og seniorførtidspension kan skabe manglende overgange mellem de enkelte ordninger. Ved tildeling af førtidspension stilles krav om en væsentlig og varig nedsat arbejdsevne. D.v.s. borgeren skal være alvorligt sygdomsramt eller have meget nedsat arbejdsevne for at få tildelt seniorførtidspension. Mens efterlønnere, som begrænsningerne rammer, skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, når de modtager efterlønsbeviset. Hvis man er nedslidt, og stadig kan arbejde lidt, siger aftalen, at man skal have et fleksjob. Det har hidtil ikke været let at skaffe fleksjob til de mange, som venter på ledighedsydelse. Som reglerne er nu, skal det gå stærkt, for personer over 60 år kan højest få ledighedsydelse i 6 måneder!

DH mener, at det kan få store økonomiske konsekvenser for den enkelte, hvis denne ikke p.g.a. helbredet kan fastholde et arbejde og efterfølgende får nej til seniorførtidspension. Hvad bliver så alternativet? Kontanthjælp eller ingenting, hvis man har lidt formue eller en ægtefælle med job?!

I regeringens grundlag for 2020-aftalen konkluderes, at ca. 10 % af efterlønsgruppen vil være overgået til førtidspension, hvis efterlønnen ikke fandtes, fordi de i lidt højere grad end beskæftigede oplever et dårligere fysisk helbred. Andre analyser viser, at 4 ud af 10 siger, at et dårligt fysisk helbred har spillet en afgørende rolle for at vælge at gå på efterløn, men at de har holdt ud til de var 60 år for dermed at kunne gå på efterløn (forsker Per. H. Jensen, Ålborg Universitet (Information den 15. maj 2011).

DH mener, at behovet for, og dermed udgifterne til en seniorførtidspension, reelt kan vise sig at blive noget større, end regeringen har synliggjort i sine beregninger. Dette kan give bagslag i forhold til opstramninger på førtidspensionen i det hele taget!

Aftalen fastholder de manglende muligheder for at optjene en skattefri præmie i forbindelse med fleksydelse, selvom man forbliver i arbejde.

DH mener, at der bør være lige muligheder for at optjene en skattefri præmie, hvad enten du er fleksjobber eller i et almindeligt job og indbetaler til h.h.v. fleksydelse eller efterløn. Hensigten er at motivere folk til at forblive længere tid på arbejdsmarkedet!

DH undrer sig over, at aftalen ikke forholder sig til at forebygge, at folk bliver syge, brænder ud og bliver nedslidte af at gå på arbejde. Det hænger slet ikke sammen med, at regeringen med den anden hånd indgår aftaler om at fjerne flere hundrede mio. kr. fra Forebyggelsesfonden. Dennes formål er at igangsætte initiativer, der kan forebygge nedslidning og fastholde sygemeldte - på et stadig mere og mere effektivt arbejdsmarked!

4