NOTAT
Hvidovre, den 30. maj 2010
Sag 10/471 - Dok. 5253/10 KP/SIH/MR/JH/ck

DH har gennemlæst aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti vedrørende deres bud på, hvordan man skal/kan genoprette den danske økonomi. Vi har ikke kommenteret alle elementer i aftalen, men har sat fokus på nogle af de vigtigste elementer med negativ konsekvens/betydning for personer med handicap og deres pårørende. Vi har ikke foretaget en fuldstændig gennemgang af alle konsekvenser, men har fokuseret på de vigtigste.

Ifølge aftalen mellem regeringen og DF vil man ensrette reglerne for tabt arbejdsfortjeneste. Man vil sætte loft over kompensation til forældre, der i hjemmet forsøger et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse (servicelovens § 42). Loftet skal fastsættes, så det svarer til orlovsydelsen ved pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom efter servicelovens § 118.

Tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens § 42 anvendes, når et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse passes i hjemmet - og det er mest hensigtsmæssigt, at det er moderen eller faderen, der passer det. For eksempel børn med et stort behov for pleje og overvågning, fysisk svage eller børn som ofte får sygdomsanfald, børn med stort behov for tilsyn, børn som sover meget sparsomt eller uroligt, så forældrene ofte skal tilse dem i løbet af natten, børn som skal deltage i mange behandlinger, børn hvis sygdom er meget varieret med hensyn til kræfter, smerter og anfald, og børn hvor det må vurderes fra dag til dag, om de kan være i dagtilbud eller skole.

§ 118 anvendes, når alternativet til pasning i hjemmet er døgnophold udenfor hjemmet eller plejebehovet svarer til et fuldtidsarbejde (voksne). Personen kan ansættes i indtil seks måneder for at passe den nærtstående. Orlovsydelsen udgør 19.247 kr. brutto pr. måned. Der er således tale om to forskellige formål, der løses med hver sin paragraf.

Regeringen og Dansk Folkeparti vil halvere arbejdsløshedsdagpengeperioden fra de nuværende 4 år til 2 år. Samtidig skriver man i genopretningsplanen, at de kommende forhandlinger om en ny førtidspensionsreform skal udmunde i besparelser på området på op til 5 mia. kr.

DH er enig i, at målet skal være, at flere mennesker med handicap fastholder eller opnår plads på arbejdsmarkedet. Det er den bedste løsning for alle, der kan arbejde. Det vil være godt for økonomien og det nationale regnskab. Det vil være godt for virksomhederne.

1. At fastholde personer med nedsat arbejdsevne på arbejdsmarkedet gennem en forpligtende aktiv og helhedsorienteret indsats, hvor der sættes ind tidligst muligt med henblik på at forebygge unødvendig udstødning fra arbejdsmarkedet. Indsatsen må ikke afvente, at arbejdsevnen bliver nedsat i et omfang, så det kun vil være muligt at træffe beslutning om tilkendelse af førtidspension.
2. At sikre en effektiv anvendelse af de kompenserende foranstaltninger i henhold til lovgivningen. Det vil ofte være en forudsætning for at kunne forebygge udstødning og forbedre mulighederne for inklusion på arbejdsmarkedet af personer med nedsat arbejdsevne, f.eks. personlig assistance, indretning af arbejdspladsen, hjælpemidler eller fleksjob.
3. At nogle personer med nedsat arbejdsevne ikke har mulighed for at opnå en plads på arbejdsmarkedet og derved sikre deres egen selvforsørgelse gennem arbejde. De skal have en anstændig førtidspension med retten til et godt liv.

Den politiske debat har ikke det rette fokus. Den beskæftigelsesfremmende indsats har heller ikke det rette fokus. Det er fokus, der skal ændres, hvis ambitionen skal realiseres.

• At det skal være sværere at opnå adgang til dagpenge i forbindelse med ledighed. En forlængelse af den periode, der skal gå, før man er berettiget til understøttelse, vil med stor sandsynlighed ramme skævt. Der er risiko for, at det er personer med de svageste forudsætninger og den laveste arbejdsevne, der vil få svært ved at opfylde et krav om 52-ugers arbejde.
• At man nedsætter dagpengeperioden til 2 år, uden at nedsættelsen ledsages af nye indsatser og redskaber i forhold til dem, der ikke har fået mulighed for at blive optaget på arbejdsmarkedet inden udløbet af den 2-årige periode.
• At en forlængelse af optjening af ret til sygedagpenge vender den tunge ende nedad og rammer personer med det svageste helbred - og derved den gruppe af medarbejdere, der har sværest ved at fastholde sig i beskæftigelse.

Set i lyset heraf er DH meget bekymret. Det er vores opfattelse, at det koster - og betaler sig - at investere i mennesker. Det korte sigt må derfor ikke spænde ben for vores fælles langsigtede mål.

Det virker hverken gennemtænkt eller langsigtet at ændre reglerne vedrørende det statslige bidrag til opsparing af ATP til modtagere af efterløn eller fleksydelse. Der vil ofte være tale om personer med en relativ ringe opsparing til supplement af folkepensionen. Derfor vender denne beslutning den tunge ende nedad.

Kun ved handling nu opnås det langsigtede mål. I modsat fald er DH bekymret for, om der kommer flere på kontanthjælp, og yderligere pres på andre forsørgelsesordninger.

Regeringen og Dansk Folkeparti har besluttet, at tilskudsprocenten skal reduceres med 1 procent årligt frem til 2014. Af begrundelsen fremgår det, at skolerne generelt har en god økonomi og selv kan bestemme, hvilke elever de vil optage, herunder at frie grundskoler frit kan vælge elever med særlige behov fra.

DH finder det forkasteligt at begrunde en reduktion i tilskuddet med, at skolerne ikke er forpligtet til at optage elever med særlige behov. Det burde være omvendt, at man forlangte, at også de frie grundskoler løfter deres del af det sociale ansvar.

Det er desværre sandt, at nogle af de frie grundskoler i et vist omfang vælger elever med særlige behov fra, f.eks. begrundet i hvilken elevsammensætning de ønsker, eller skolens fysiske tilgængelighed. Besparelsen og forligsteksten vil cementere og udbygge denne praksis - og dermed øge stigmatisering af elever med særlige behov ved at blåstemple en unuanceret og diskriminerende opfattelse af elever med særlige behov som besværlige og dyre. Det bør være således, at også børn med særlige forudsætninger, som følge af deres handicap, kan blive elever på alle de frie grundskoler - med deres særlige grundlag eller som en del af det lokale samfund med mange nye frie grundskoler.

Hvis ikke det er muligt for forældrene til børn med handicap at kunne vælge den samme skole, som andre - med samme holdning og/eller tilknytning til lokalområdet - vil udgiften på sigt blive større og inklusionen i samfundet mindre. Der vil være forøget risiko for yderligere efterspørgsel efter specialundervisning i et særligt miljø (hvilket i andre sammenhænge forsøges nedbragt).

DH har tidligere påtalt, at puljen til støtte af elever med særlige behov på frie grundskoler (afsat fra statens regi og administreret af Statens Uddannelsesstøtte) er utilstrækkelig i forhold til at kunne dække behovet. Vi har beklageligvis oplevet en ukvalificeret og utilstrækkelig tildeling af støtte til elever med særlige behov ud over, hvad frie grundskoler selv forventes at kunne dække. Med forligsaftalens reduktion - og det direkte link i begrundelsen til elever med særlige behov - vil endnu flere skoler sandsynligvis reducere deres eget bidrag og søge om yderligere støtte hos Statens Uddannelsesstøtte. Reduktionen af denne pulje vil yderligere forringe inklusionen af elever med særlige behov, når de søger optagelse på frie grundskoler.

Det er vores erfaring, at nogle frie grundskoler har været meget kede af ikke at kunne optage elever med særlige behov på grund af økonomi. F.eks. hvor en familie med flere børn har ønsket, at alle børn, hvoraf et har særlige behov, skulle gå på den samme frie grundskole. Forbindelsen mellem skole og familie og familiens støtte til skolens idé, pædagogiske eller religiøse grundlag er veldokumenteret. Skolen har gjort sit yderste, herunder allokeret midler af eget budget. Vi finder, at frie grundskoler, der har opført sig inkluderende, nu straffes til skade for børn og forældre.

Regeringen og Dansk Folkeparti har besluttet, at begrænse muligheden for at få tilskud til transport mellem hjem og frie grundskoler. Det betyder, at børn med handicap, ikke længere vil kunne være sikre på at få dækning af udgifter, hvis de ikke er i stand til, som andre børn, at befordre sig mellem hjem og skole.

Det gælder også befordring mellem skole, pasningsordning, fritidstilbud, besøg og til skolearbejde (i form af gruppearbejde m.m.) i andre elevers hjem.

DH mener, at det er en begrænsning for børn med handicap, set i forhold til andre, at de ikke længere får lige muligheder for at kunne deltage i det almindelige uddannelsessystem, hvortil de frie grundskoler naturligt hører. Det betyder, at forældrene kan blive tvunget til at fravælge frie grundskoler eller selv at afholde handicapkompenserende udgifter som følge af barnets skolegang. Det er diskriminerende.

På voksen-efteruddannelsesområdet indføres forringelser på Statens VoksenUddannelsesstøtte, SVU, og voksen- og efteruddannelsesgodtgørelse, VEU, der giver lavere ydelse og kortere uddannelsestid. Det kan have særlig store konsekvenser for mennesker med handicap. Desuden nedsættes tilskuddet til korte kurser på folkehøjskolerne.