Procedurer samt fokuspunkter i DH’s arbejde med den individuelle kørselsordning

19. februar 2008
Sag 08/82 - Dok. 1837/08 CAG/kft

DH har tidligere sendt notatet ”Notat til afdelingerne om høringer i forbindelse med de harmoniserede aftaler for handicapkørsel i de regionale trafikselskaber” ud til afdelingerne. I dette notat skitseres de konkrete fokuspunkter, afdelingerne skal have, når man indgår i udarbejdelsen af nye aftaler for den individuelle handicapkørsel.

Imidlertid har der på de indledende formandsmøder i februar 2008 vist sig et stort behov for en nærmere beskrivelse af procedurerne for afdelingernes og handicaprådenes arbejde på dette område. Samtidig er der et stort behov for en opsamling eller status for den nuværende situation på de enkelte trafikselskabers område.

Dette notat skal derfor fungere som yderligere information og værktøj for afdelingerne vedrørende den individuelle handicapkørsel.

Notatet er opdelt i to sektioner. En sektion sætter rammen for processen omkring udarbejdelsen af nye aftaler for den individuelle handicapkørsel i de enkelte regioner. Den anden sektion beskriver de særlige temaer, der skal sættes fokus på af DH's repræsentanter i disse processer.

Lovgrundlaget

Grundlaget for den individuelle handicapkørsel er fastlagt i Lov nr. 580 fra 2004, der er loven om kollektiv personbefordring i og udenfor hovedstaden.

Her findes de gældende minimumskrav til den individuelle handicapkørsel. Loven er en ændring til den oprindelige lovbekendtgørelse nr. 493 fra 1995. Den nye lov præciserer det serviceniveau, der hidtil kun fremgik af bemærkningerne til den oprindelige lovbekendtgørelse.

Det er vigtigt at notere, at de enkelte kommuner kan vælge at gå længere end de minimumsregler, der fremgår af loven. Kommunen kan således vælge at tilbyde flere ture end 104 årligt, som det kræves af loven. Eller; kommunen kan vælge at tilbyde kørsel til andre grupper end svært bevægelseshandicappede, eksempelvis blinde og svagtseende. Men det er de enkelte kommuners valg.

Af loven fremgår det, at individuel handicapkørsel skal:

I henhold til strukturreformen skal kommunerne etablere og indgå i mindst et trafikselskab for hver region. Set ud fra DH's synsvinkel er det centralt, at der udelukkende etableres et selskab i hver region, frem for flere med forskellige ordninger og serviceniveauer.

Kommunerne står for visitering til ordningen.

Hvem er aktørerne i DH og hvad gør de?

Afdelingerne

Reelt er det den enkelte kommune, der skyder økonomi i de regionale trafikselskaber, og altså ejer dem. Det er også kommunen, der fastlægger det serviceniveau, de ønsker, selskabet skal levere. Kommunen kan vælge at følge lovens minimumskrav, eller den kan vælge at betale for et højere niveau.

Derfor er det DH's afdelingers rolle - enten ved direkte dialog med kommunen eller gennem handicaprådet - at arbejde for, at kommunen vælger det højest mulige serviceniveau. De enkelte afdelinger spiller en central rolle i at sikre det bedst mulige aftale-grundlag i de enkelte kommuner.

Regionalt netværk

De regionale trafikselskaber ”samler” kommunernes krav til de individuelle kørselsordninger og administrerer og driver selve kørslen. Det er vigtigt for netværket at fokusere på, at de enkelte selskaber er så fleksible, at de kan indeholde kommunernes forskellige niveauer i deres ordninger.

DH's forretningsudvalg har besluttet at nedsætte et regionalt netværk. Netværket skal dels indgå i dialog med selskaberne om deres ordninger, dels kunne fungere som brugerrepræsentanter på det niveau, der fastlægges i de enkelte selskaber. Det er vigtigt at understrege, at netværket ikke kan godkende de endelige ordninger eller del-elementer af dem. Det kan udelukkende fremføre fælles brugerpolitiske synspunkter.

Internt skal netværket kunne sikre, at bl.a. DH's sekretariat og afdelinger får de nødvendige informationer om selskabernes overvejelser og beslutninger i forbindelse med den individuelle kørsel.

Afdelingerne indstiller kandidater til netværket til sekretariatet, hvorefter forretningsudvalget fastlægger den endelige sammensætning.

DH's sekretariat/konsulent

Det er DH's sekretariats/konsulents rolle at sikre et overblik over udviklingen på området og behovet for en overordnet konkret indsats. Det er også en opgave for DH centralt at sikre, at de regionale repræsentanter er kvalificerede og opdaterede på dette område, ligesom afdelingerne skal være det.

Handicaprådene

Handicaprådene skal drøfte de overordnede rammer for det serviceniveau, den enkelte kommune ønsker at fastsætte. Desuden kan rådene inddrages i konkrete høringer om de endelige ordningers udformning, som de er fastlagt af trafikselskaberne. DH's repræsentanter kan i alle tilfælde kræve, at handicaprådet inddrages i sådanne høringer.

Hvor står vi? Status for hvert enkelt trafikselskab

Nordjyllands Trafikselskab

En eksisterende samlet ordning for det tidligere Nordjyllands Amt blev forhandlet for nogle år siden i forbindelse med overgang til afstandsbaserede takstsystemer. Denne ordning blev forhandlet frem mellem trafikselskabet, kommuner og DSI (DH) og vil indtil videre blive benyttet uændret.

Midttrafik

DH's regionale repræsentanter har været inddraget i udarbejdelsen af et harmoniseret aftalesæt.

Trafikselskabet har sat gang i en proces, hvor man har hørt kommunerne om et udkast til nye aftaler. Dette udkast er blevet drøftet med DH's regionale repræsentanter, der har kommenteret det løbende. Det forventes, at aftalerne kan iværksættes omkring maj 2008 efter endnu en møderække.

I forbindelse med udarbejdelsen af det harmoniserede aftalesæt har der især været fokus på temaer som omvejskørsel, visitering, målgrupper, takster, driftstid, ventetid/spontankørsel og klageret. På takst-området har der været opponeret mod et startgebyr på 30 kr.

Sydtrafik

Det harmoniserede aftalesæt er udarbejdet og vedtaget i kommunerne. DH har i hele processen været i dialog med trafikselskabet og kommunerne.

Der var i forløbet en del uenighed omkring antallet af ture, hvilket har betydet, at kommunerne i det tidligere Sønderjyllands Amt er enige om at ophæve loftet på antallet af ture, mens Vejle Kommune ikke har lagt sig fast på en endelig løsning.

Der har været nogle drøftelser omkring takster, der er endt med at basere sig på afstandsprincippet. På takstområdet er man landet på et startgebyr på 20 kr.

Fynbus

De enkelte kommuner fastholder de eksisterende aftaler i forbindelse med overgangen til Fynbus.

Movia

Movia har udarbejdet et udkast til harmoniserede aftaler. Forslaget er foreløbigt udarbejdet af Movias administration og skal herefter behandles politisk i bestyrelsen, hvilket vil foregå i slutningen af februar. Forslaget er nu fremsendt til samtlige kommuner med en opfordring til at drøfte det i handicaprådene. Desuden sender DH materialet til samtlige afdelinger i Region Sjælland. Afdelingerne bør kræve en høring i handicaprådene, hvis den enkelte kommune ikke tager initiativ til dette.

I forbindelse med høringen af Movias forslag til en ny aftale skal DH især fokusere på antallet af tilbudte ture, landsdækkende kørsel, regler for bestilling (tidsrammen), regler for spontankørsel, regler for afbestilling, regler for afhentning, regler for betaling af ledsagere, regler for omkørsel og gebyrreglerne.

HandiBat

HandiBat fortsætter som selvstændigt kommunalt trafikselskab for Bornholm med udgangspunkt i den eksisterende ordning.

Det regionale netværk

P.t. indgår nedenstående personer i det regionale netværk. Netværket kan dog løbende suppleres eller ændres efter behov, ligesom udpegelse i enkelte regioner endnu ikke er sket. Pr. 15. februar har netværket følgende sammensætning:

Nordjylland:

Louis Lundborg

Formandskredsen indstiller efterfølgende yderligere repræsentanter.

Midtjylland:

Jørgen Ahler

Peter H. Simonsen

DH's sekretariat supplerer desuden med en repræsentant, der er bruger af ordningen i Midtjylland, og som har tæt kontakt til formandskredsen i regionen.

Sydtrafik:

Jens Petersen

Kai Østergaard

Erik Arrild

Fynbus:

Birthe Malling

Keld Verner Nielsen

Helge Jensen

Movia:

Sven A. Knudsen

Lena Nielsen

DH's sekretariat supplerer med yderligere to repræsentanter - som minimum. Der skal være en jævn fordeling mellem personer, der repræsenterer land- og byområder.

HandiBat:

Erling Johansen

Hvad skal DH især være opmærksom på?

Kommunerne køber ydelserne hos de regionale trafikselskaber. Derfor er det op til de enkelte kommuner at vælge eller tilkøbe services. Kommunerne kan - som tidligere beskrevet - vælge at tilbyde flere ture, andre grupper i ordningen, dør til dør service osv., hvis man prioriterer dette politisk og vil afsætte de nødvendige midler.

Det er derfor mest hensigtsmæssigt, at afdelingerne og DH's medlemmer i handicaprådene fokuserer på nogle enkelte centrale temaer ved høringer og drøftelser om de individuelle handicapordninger. Det er eksempelvis:

Vedrørende takster er det erfaringsmæssigt ønsket i alle regioner at indføre såkaldte afstandsbaserede takstsystemer. Disse systemer kan siges at være i strid med loven, da de ofte ligger væsentligt over de øvrige takster i den kollektive transport, som loven foreskriver, de skal kunne sammenlignes med.

Taksterne skal være sammenlignelige med taksterne i den øvrige offentlige trafik. Afdelingerne må derfor - under ingen omstændigheder - sige god for eller undlade at gøre indsigelse mod takster, der ikke lever op til loven. De enkelte dele af et takstsystemerne kan være forskellige fra trafikselskab til trafikselskab (gebyr, startpris, pris pr. kørt km. m.v.). Men samlet set skal priserne i det enkelte selskab være sammenlignelig.

Selvom prisen pr. kørt kilometer i Syddanmark er 2 kr. og prisen i Midtjylland er 3 kr. for den samme ydelse, må det ikke koste mere at køre med den individuelle kørsel fra Tønder til Kolding eller fra Viborg til Grenaa, end det koster at køre den samme strækning med den almindelige kollektive transport.

Takster er desuden et landspolitisk problem, der skal rejses i forhold til partierne og ministeren. Dette gøres af DH centralt, som også vil rejse sagen for ombudsmanden.

Bilag med grafisk angivelse af informations- og påvirkningsveje vedlægges.

6