Notat om kommunalreform ifm. møde med velfærdsministeren 29. februar 2008
Dokument oprettet: 26. februar 2008
Denne version: 26. februar 2008
Sag 08/247 - Dok. 2797/08 KP/ck
Kommunalreformen generelt, herunder VISO
DH må konstatere, at der er alvorlige problemer i kommunernes varetagelse af det fulde myndighedsansvar. Borgerne oplever problemer i deres kontakt til kommunerne. Der mangler endvidere tryghed i forhold til, hvorvidt kommunerne kan og vil inddrage den relevante faglighed herunder den nødvendige specialiserede rådgivning.
Der ses en tendens til, at kommunerne 'vil selv' - uden om både det etablerede planlægningssystem (rammeaftaler) og overvågningssystem (regionale udviklingsråd). KL har klart tilkendegivet på fællesmøde med de regionale udviklingsråd, at arbejdet har lav prioritet. Samtidig er rådene størrelsesmæssigt uhåndterlige. Flere af DH´s repræsentanter i udviklingsrådene er stærkt kritiske over for rådenes funktion. Statsforvaltningerne synes ikke at have faglig ballast til at løfte opgaven.
DH er dybt bekymret for denne udvikling og stiller på den baggrund alvorligt spørgsmålstegn ved kommunalreformens forudsætninger.
Med hensigtserklæringernes udløb ønsker flere kommuner at hjemtage endnu flere af de nuværende regionale tilbud. Samtidig er der udsigt til, at kommunerne organiserer sig, ud fra egne behov, i hver enkelt kommune med de uheldige konsekvenser, det kan få. Det er åbenbart, at kommunerne samler de koordinerende funktioner i eget regi, nemlig KKR, og ikke i regionerne.
Med hensyn til VISO vil DH gerne kvittere for, at ministeren på kort sigt vil tage en række initiativer til at forbedre VISO her og nu. DH mener desuden, der er behov for langsigtede initiativer og justering af VISO konstruktionen. For eksempel medfører central visitation til specialrådgivning og udredning unødigt bureaukrati for både borgere og kommuner, der skal have direkte adgang til de fagligt specialiserede miljøer.
DH er desuden bekymret for kommunernes incitament til at efterspørge specialiseret rådgivning og udredning i VISO set i lyset af, at ubrugte midler i VISO tilbageføres til kommunerne.
DH mener, der i fremtiden er behov for, at staten påtager sig ansvaret for,
at den nødvendige faglige ekspertise til stadighed kan udvikles og være til rådighed for de borgere, der har behov for den og for kommunerne til deres opkvalificering
at koordinere vidensopsamling, vidensudvikling og videnformidling, herunder opdyrkning af vidensfunktioner for udækkede områder.
at skabe synergi mellem den faglige specialiserede ekspertise og vidensfunktionerne
at skabe overblik over tilbud, faglige specialrådgivningsmiljøer og viden
Samtidig skal der udvikles en incitamentsstruktur, der vil fremme kommunernes brug af de fagligt specialiserede miljøer, som både borgere og kommuner skal have fri adgang til uden central visitation.
Endelig mener DH, det er nødvendigt, at borgerne får den bedst mulige støtte til sagshåndtering i mødet med kommunerne. Derfor mener DH, der skal oprustes på dette felt. Ikke mindst i forhold til at yde bistand til de grupper af borgere, der ikke selv kan finde vej til handicaporganisationer eller rådgivning i øvrigt. Med andre ord er der behov for en borgerrettet konsulentfunktion, der også er gearet til opsøgende virksomhed.
Endelig, i forhold til Tilbudsportalen, mener DH, der er behov for justering på flere fronter. Både i forhold til Tilbudsportalens anvendelighed, ansvaret for indberetningerne og indholdet i Tilbudsportalen. I dag er resultaterne for upræcise. Tilbudsportalen fortjener ikke bare en justering i forhold til fejl og mangler, men også en videreudvikling. DH mener fx, at Tilbudsportalen også skal indeholde informationer om specialiserede rådgivningsmiljøer og informationer om specialiserede undervisningstilbud.
Institutionsbegrebets ophævelse
DH mener, der for alvor må sættes ind for at få ophævet institutionsbegrebet. Den seneste tids debat i dagspressen om forholdene på flere botilbud viser med al tydelighed, at det ikke er tilstrækkeligt at tænke i ledelse, personalenormering, organisering af tilbuddet m.v.
Grundlæggende er der noget helt galt, når 150 mennesker med sindslidelser bor sammen under forhold, der kun kan betragtes som en stor institution. Det er ikke lykkedes at udvikle almene boliger til mennesker med stort støttebehov i hverdagen, hvor bolig og service er adskilt, og hvor de, der skal yde hjælpen, er ”gæster” i borgerens hjem. De er primært ansatte på institutioner.
DH finder det helt afgørende, at der for alvor sættes ind med udviklingsprojekter, der kan bidrage til at ændre grundlæggende på de vilkår, der ikke alene er utidssvarende, men uværdige.
Dagtilbudsområdet
DH mener, det strider mod princippet om inklusion, at dagtilbud er i én lovgivning, mens særlige dagtilbud er i en anden. Begge områder er nu igen samlet i Velfærdsministeriet, hvilket er positivt. Men DH mener, at dagtilbud skal være samlet i én og samme lovgivning. Uanset om de er almindelige eller særlige. Tilsvarende er det på skoleområdet, hvor folkeskoleloven omhandler undervisning til alle børn, uanset om det foregår i den almindelige folkeskole eller i en specialiseret folkeskole.
Samling af dagtilbudsområdet i én lovgivning vil fremme en inkluderende tænkning. Børn og unge med handicap har både ophold i almindelige dagtilbud og særlige dagtilbud.
DH har med tilfredshed noteret ministerens klare melding om, at kvalitetsløft på dagtilbudsområdet, som led i kvalitetsreformen også gælder de særlige dagtilbud.
Møde med DH´s medlemsorganisationer
DH anbefaler, at det fastsatte møde med DH´s medlemsorganisationer den 17. juni 2008 fremrykkes, da der er meget lang tid til juni måned. Endvidere ønsker DH mødet udvidet, da en times varighed er meget lidt tid i betragtning af, at DH har 32 medlemsorganisationer, som alle har et ønske om at komme i dialog med ministeren.
3
