Ny viden om køn og handicap i SFI-rapporten: Køn, handicap og beskæftigelse 2010
Dokument oprettet 05-10-2011
Sag 11/803 - Dok. 8043/11 JYH/kft
I forbindelse med Danske Handicaporganisationers (DH's) projekt om køn, handicap og beskæftigelse, fandt SFI interessante statistiske data om koblingen mellem køn og handicap og beskæftigelse. Flere tidligere undersøgelser har vist, at mænd med handicap oftere er i beskæftigelse end kvinder med handicap. Denne rapport beskriver sammenhænge mellem køn, handicap og forhold på arbejdsmarkedet. Rapporten bidrager kun i meget begrænset omfang til at afdække baggrunden for kønsforskellene.
DH ser et stort behov for, at sammenhængen mellem køn, handicap og beskæftigelse undersøges nærmere, for at den nye viden kan skabe nye handlinger hos forskellige aktører på arbejdsmarkedet. Ellers vil billedet af, at køn ikke spiller en rolle i forhold til handicap og beskæftigelse, blive ved med at dominere.
SFI-rapporten: Køn, handicap og beskæftigelse i 2010
Rapporten er udarbejdet i forbindelse med SFI-rapporten Handicap og beskæftigelse. Udviklingen mellem 2002 og 2010 (Thomsen & Høgelund, 2011) og bygger på data fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse i 2010, som omfattede ca. 19.000 personer. ”Køn, handicap og beskæftigelse i 2010” er finansieret af Specialfunktionen for ligestilling.
I rapporten benyttes et selvvurderet handicapbegreb. Personerne i undersøgelsen bliver spurgt, om de har et handicap eller længerevarende helbredsproblem, og om der i så fald er tale om et større eller mindre handicap. Personer, som svarer ja til dette, bliver kategoriseret som personer med handicap.
Der er en forskel…
Resultaterne i rapporten viser, at:
En større andel af kvinder end mænd i Danmark har et selvvurderet handicap. Mens 13,3 pct. af mændene oplyser, at de har et handicap eller længerevarende helbredsproblem, er den tilsvarende andel blandt kvinderne 18,5 pct. Kvinder vurderer i højere grad end mænd deres lidelse som et større handicap.
Mænd lider i højere grad af sygdomme som diabetes og kredsløbsproblemer, mens kvinder i højere grad, end mænd, har problemer med bevægeapparatet og psykiske lidelser.
Kvinder med handicap er beskæftiget i væsentligt mindre grad end mænd med handicap. Mens beskæftigelsesandelen blandt mændene er 52,1 pct., er den tilsvarende andel for kvinder 42,6 pct. Selv når der tages højde for kønsforskelle i fx handicaptype og uddannelsesniveau, har kvinder med handicap en lavere sandsynlighed for at være i beskæftigelse end mændene. Til sammenligning ses i 2010, til forskel fra tidligere år, ingen kønsforskelle i beskæftigelsen blandt personer uden handicap.
26,2 pct. af kvinderne med handicap er ansat på særlige vilkår, fx i et fleksjob, løntilskudsjob for førtidspensionister eller et aftalebaseret skånejob. Det er en større andel end blandt mænd med handicap, hvoraf 19,5 pct. er ansat på særlige vilkår.
Kendskabet til fleksjobordningen er større blandt kvinderne, mens der ikke er forskelle i kendskabet til ordningen om personlig assistance. Der er heller ikke kønsforskelle i forhold til søgning om økonomisk støtte til f.eks. hjælpemidler.
En langt større andel kvinder end mænd har fået tilbudt og iværksat indsatser som f.eks nedsat arbejdstid, fleksible arbejdsvilkår. Tages der højde for kvinders og mænds forskellige handicaptyper, er der dog ingen forskel. Der er heller ikke væsentlige kønsforskelle i forhold til udækkede behov for indsatser.
Beskæftigede kvinder med handicap mener i højere grad end mændene, at deres handicap hæmmer dem i forhold til avancement. 17,5 pct. af kvinderne bekræfter dette mod 10,3 pct. blandt mændene. Der er til gengæld ikke væsentlige forskelle i andelen af mænd og kvinder, som mener, at de er hæmmede i forhold til at opnå et bedre eller mere selvstændigt arbejde.
En større andel af kvinderne end mændene med handicap mener, at deres handicap vil betyde, at de trækker sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet. Kvinderne vurderer, at de forventer at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, inden de fylder 61. Denne tendens findes både blandt personer med og uden handicap.
Blandt personer i beskæftigelse inden for de seneste 10 år, er der ikke væsentlige forskelle i jobsøgningsaktiviteten blandt mænd og kvinder med handicap. Derimod ser vi, at mænd uden handicap søger væsentligt færre job end kvinder uden handicap.
Hvilke forklaringer kan der være?
Ud fra tidligere undersøgelser forsøger rapporten at angive nogle forklaringer på forskellene:
Det danske arbejdsmarked er stærkt kønsopdelt. Mænd og kvinder arbejder i meget forskellige jobfunktioner. Mænd er overrepræsenterede i staten og den private sektor, mens kvinder er overrepræsenterede i (tidligere) amter og kommuner. Denne kønsopdeling på arbejdsmarkedet kan tænkes at resultere i kønsbetingede forskelle i forhold til risikoen for nedslidning. Ud over risikoen for nedslidning på det lønnede arbejde, er kvinder yderligere eksponeret for potentiel nedslidning i det ulønnede arbejde i hjemmet.
Kønsforskelle i selvvurdering af handicap, eller længerevarende helbredsproblem, kan tænkes at påvirke resultaterne i undersøgelsen. Dette kan selvfølgelig skyldes, at kvinder i højere grad end mænd har et handicap eller helbredsproblem, men det kan også være en konsekvens af, at kvinder oplever deres lidelse anderledes end mænd. I begge tilfælde vil det formentlig reducere tilknytningen til og positionen på arbejdsmarkedet og øge behovet for ansættelse på særlige vilkår og tilpasninger af arbejdsforholdene.
Forskellige faktorer på arbejdsmarkedet kan have betydning. F.eks., at højere indkomst for både mænd og kvinder betyder en senere tilbagetrækningsalder. Da mænd gennemsnitligt tjener mere end kvinder, kan dette bidrage til at forklare mænds senere tilbagetrækning. En person med en høj indkomst vil i højere grad arbejde trods handicap eller helbredsproblemer. Samme undersøgelse viser, at autonomi på arbejdet, og det at have underordnede, spiller en rolle for tilbagetrækningsalderen. Da mænd oftere er ledere, kan det have betydning for både mænds og kvinders forskellige tilbagetrækningsalder.
Forskellige faktorer i hjemmet har betydning for i hvor høj grad personer med handicap vil have præferencer for at arbejde. Kvinder har i højere grad end mænd ulønnet arbejde i hjemmet i form af rengøring, madlavning m.v. Det kan hænge sammen med, at mænd i højere grad end kvinder betragter sig som hovedforsørgere for familien, mens mange kvinder betragter sig som medforsørgere. Det kan bevirke, at mænd med handicap har en større modvilje mod at forlade arbejdsmarkedet på trods af deres handicap.
Rapporten Køn, handicap og beskæftigelse i 2010 findes her:
3
