Om FN's handicapkomite
Kort om FN’s handicapkonvention
FN's internationale handicapkonvention blev vedtaget af FN’s generalforsamling den 13. december 2006. Konventionen er blevet til som konsekvens af, at det ikke er lykkedes for personer med handicap at opnå de samme rettigheder og de samme muligheder i forhold til daglig livsførelse som andre borgere. Handicapkonventionen understreger, at personer med handicap har de samme rettigheder som alle andre, og samtidig giver konventionen anvisninger på, hvordan disse rettigheder skal forstås og omsættes til gavn for personer med handicap. Der er således ikke tale om nye rettigheder, men kun om at fokusere på handicapvinklen i forhold til de borgerlige, politiske, økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder.
FN's handicapkonvention består, som de fleste andre FN-konventioner, af to dele - selve konventionen med rettigheder og overvågning og en frivillig tillægsprotokol, som giver enkeltpersoner og organisationer af mennesker med handicap adgang til at klage over deres egen regerings mulige overtrædelse af konventionen.
Den 30. marts 2007 underskrev Danmark og 83 andre lande handicapkonventionen. Dermed forpligtede de sig til at ratificere konventionen, dvs. ændre i deres lovgivning og vedtage nye love og tiltag, der forbedrer handicappedes rettigheder og forhindrer diskriminering.
Den 28. maj 2009 besluttede et enigt Danmark at ratificere Handicapkonventionen, men ikke tillægsprotokollen.
FN’s handicapkomite
For at kunne følge implementeringen af konventionen har FN oprettet Handicapkomiteen, der i de første år bestod af 12 uafhængige, internationalt anerkendte handicapeksperter. Medlemmerne i Handicapkomiteen er valgt for en 4årig periode og det er mulighed for medlemmerne at blive genvalgt en gang. Da antallet af lande, der tilsluttede sig konventionen, nu har oversteget 60 (i alt har 88 lande ratificeret) er antallet af medlemmer i komiteen øget med 6 medlemmer.
Samtidig havde medlemmerne i Handicapkomiteen siddet den første fireårige periode. I september 2010 var det derfor tid til at vælge 18 eksperter til Handicapkomite for perioden 2011-14.
Den 1. september 2010 blev der afholdt valg til Handicapkomiteen i New York. De lande, der har ratificeret handicapkonventionen, har mulighed for at opstille kandidater til komiteen og de har alle stemmeret. Danmark indstillede Stig Langvad, som er formand for Danske Handicaporganisationer og han blev valgt ind.
Handicapeksperterne er valgt på grund af deres kompetencer og viden om handicapkonventionen. Medlemmerne i handicapkomiteen repræsenterer ikke deres lande eller organisationer, men sidder i komiteen i kraft af deres personlige kapacitet og der derfor uafhængige. Handicapkomiteen skal afspejle et bredt geografisk område og repræsenterer begge køn, herudover skal den repræsenterer forskellige civilisationer og retslige systemer, samt inkluderer eksperter med handicap.
De lande, der har ratificeret FN’s handicapkonvention, forpligter sig til regelmæssigt at sende rapporter til Handicapkomiteen, hvor der redegøres for, hvor langt man er kommet med at etablere lige muligheder for personer med handicap. Første rapport skal sendes 2 år efter at landet har vedtaget konventionen, herefter hvert 4 år.
Handicapkomiteen skal læse landenes rapporter og komme med forslag og generelle kommentarer til at styrke implementeringen i de enkelte lande. Endvidere skal komiteen hører og tage hånd om de klager som tillægsprotokollen åbner mulighed for. Komiteen har mulighed for at igangsætte undersøgelser, når der er mistanke om alvorlige og systematiske brud på personer med handicaps rettigheder. Komiteen mødes to gange årligt i Geneve.
