Notat: Kommunernes, regionernes og udviklingsrådenes redegørelser 2007

Notatet er udarbejdet på baggrund af gennemgang af 26 kommunale redegørelser, alle regionernes og alle udviklingsrådenes redegørelser. Kommunerne er udvalgt ud fra hensyn til spredning i geografi og indbyggertal.

Notatet indledes med et kort resume efterfulgt af et afsnit om baggrunden for redegørelserne, et afsnit om kommunernes indberetning til CIAS (det centrale informations og analysesystem) og et afsnit om skabelonerne til de kommunale redegørelser. Herefter følger specifikke kommentarer til henholdsvis de kommunale og regionale redegørelser og udviklingsrådenes redegørelser.

Fra resumeet:

Det centrale informations- og analysesystem (CIAS) skal levere de kvantitative data til udviklingsrådenes redegørelser. Det største problem med CIAS-systemet i dets første leveår har været, at kommunernes indberetninger til systemet har været meget mangelfulde. Således var der kun 20 kommuner, som havde indberettet på alle områder i 4. kvartal af 2007. Derudover er der usikkerhed om nogle de indberettede data.

Statsforvaltningerne er gået sammen om at lave skabelonerne for kommunernes redegørelser, hvilket er positivt fordi det herved bliver nemmere at sammenligne på tværs af kommunerne. Imidlertid er der problemer med skabelonerne. Det primære problem er, at der er meget lidt fokus på indhold, kvalitet og faglighed i de enkelte tilbud, samt udviklingen i målgruppernes behov. Derudover bliver forskellige paragraffer samlet i nogle uhensigtsmæssige grupperinger.

Kvaliteten af besvarelserne i de kommunale redegørelser er meget varieret. Både fra kommune til kommune og internt i kommunerne i forhold til redegørelsernes forskellige temaer. Generelt er de kvalitative besvarelser dog meget kortfattede, selvom skabelonerne giver mulighed for mere uddybning. Det ville øge kvaliteten af redegørelserne, hvis kommunerne i højere grad vurderede udviklingen i stedet for bare at skrive, at bestanden indenfor en bestemt paragraf er steget eller faldet.

Både på grund af problemerne med det statistiske indberetningssystem, og på grund af den svingende kvalitet af redegørelserne, er det vanskeligt at sige noget entydigt  om udviklingen som følge af redegørelserne. Af mere specifikke temaer i de kommunale redegørelser falder  kommunernes lave brug af ledsagerordningen for unge og vedligeholdelsestræning for børn i øjnene. Derudover er der generelt høje ventetider på botilbud til voksne, hvilket i sig selv er alarmerende.

I forhold til specialundervisningen er det iøjnefaldende, at kommunerne i forhold til socialpædagogisk bistand til førskolebørn ikke skelner mellem tale- og sprogvanskeligheder. Dertil kommer, at der er en stor variation blandt nogle kommuner i forhold til antallet af førskolebørn, der modtager specialpædagogisk bistand og at denne forskel ikke umiddelbart kan forklares ud fra befolkningstal. Derudover bør spørgsmålene angående den almindelige specialundervisning ændres, da mange kommuner ikke kan besvare dem i deres nuværende form.

Regionernes redegørelser er generelt mere kritiske end kommunernes. Regionerne nævner især problemer i forhold til deres rolle med at sikre forsyningssikkerheden, samt at flere forhold gør det svært at langtidsplanlægge på de tilbud, regionerne er driftsherrer for. Derudover nævner én region, at der er blevet etableret to spor i planlægningen på det sociale område og vedrørende specialundervisning, da kommunerne i regionen har igangsat et analysearbejde på området udenom regionen.

Udviklingsrådenes redegørelser er primært udarbejdet på baggrund af data fra CIAS  og redegørelserne. Kun et enkelt udviklingsråd har lavet egne undersøgelser og det er samtidig det råd der præsenterer de mest omsiggribende anbefalinger. Kvaliteten af rådenes redegørelser ville forbedres væsentligt, hvis kvaliteten af kommunernes kvalitative vurdering blev bedre, CIAS dataene blev mere valide og rådene supplerede med egne undersøgelser. Undersøgelser, der kan sætte fokus på nogle af de oversete temaer som indhold og kvalitet i tilbuddene, samt eventuelle udviklinger i målgruppernes behov.