Empowerment Socialt arbejde, der placerer borgeren i centrum Maja Lundemark Andersen . Socialrådgiver . Supervisor . Cand.scient.soc . Ph.d. i socialt arbejde. . Har arbejdet med udvikling af empowerment som begreb i teori og praksis siden 1989. Empowerment . Et perspektiv i socialt arbejde . En tankegang . En tilgang . Metodiske principper . Stiller krav til de professionelle . En strategi, der placerer borgeren i centrum Budskaber . Empowerment indeholder et kritisk potentiale som kan styrke den social og sundhedsfaglige tilgang – især i forhold til arbejdet med særligt udsatte grupper. . Empowerment kan udfordre den traditionelle magtudøvelse i socialt arbejde. . Empowerment er et godt bud på at skærpe fokus på klientiseringsprocesser som er uundgåelige i en nordisk velfærdskontekst. Budskaber fortsat . Empowerment som tilgang i det sociale arbejde kan styrke samarbejdet mellem relevante aktører – brugere, pårørende, netværk, lokalsamfund, men også det frivillige arbejde, organisationer og foreninger. . Empowerment kræver omstilling . Empowerment er en tankegang som kan medvirke til kritisk refleksion over de professionelle roller i socialt og sundhedsfagligt arbejde. De mange betydninger . Management, effektiv ledelse . Demokratisering og effektivisering af arbejdskulturer og lønarbejderholdninger . En form for brugerindflydelse . En strategi til voksenpædagogisk indsats . Et begreb som reserveres til socialt udsatte grupper og som en tilgang, når målet er større social retfærdighed Empowerment i socialt arbejde . Flere fortolkninger – forskellige foci . Indre vækst – en psykologisk proces . Adfærdsmodifikationer . Miljøarbejde – arbejde med strukturelle betingelser . Klientisering og professionsroller som omdrejningspunkt Definition . Empowerment er en aktiv social proces, hvor mennesker, organisationer og grupper deltager: . For at øge den individuelle og kollektive kontrol . Styrke den politiske kraft . Forbedre livskvalitet i lokalsamfund . Og opnå social retfærdighed (Nina Wallerstein 1992) Definition 2 . Empowerment er en proces, hvor magt blive udviklet, faciliteret eller stadfæstet med det formål at underpriviligerede individer og grupper . Kan øge deres ressourcer . Styrke deres selvbillede . Opbygge evne til at handle på egne vegne inden for psykologiske, sociokulturelle, politiske og økonomiske områder Lee Staples 1993 Værdier i empowerment . Undgå at sætte stemplende etiketter på brugerne. Alle har evner som kan anvendes i forhold til aktuelle problemer . Alle har rettigheder: retten til at blive hørt, retten til at definere og retten til at handle . Brugere af socialt arbejde har ofte komplicerede problemstillinger. Praksis i socialt arbejde skal afspejle en forståelse af at samfundsmæssige forhold udgør stærkere kræfter end personlig faktorer. Værdier fortsat . Mennesker, der arbejder sammen kan opnå magt. Praksis i socialt arbejde skal afspejle denne viden . Socialt arbejde skal udfordre ulighed og undertrykkelse. Center for social action Magt . Den rationelle forståelse, hvor magt begribes som en endelig størrelse – et nulsumsspil, hvor magtafgivelse skal undgås. . Magt kan også forstås som et uendelighedsbegreb. Magt er en strøm, der flyder, og udvikling af magt fører til magtfuldhed – ikke magt over. Magt som kontinuum . Inddragelse, indflydelse og medbestemmelse. Jens Guldager og Birgitte Roth Hansen 2002) . Medindflydelse: Her oplyser klienten om sin situation som vedkommende selv ser den og kan hermed muligvis påvirke afgørelser, ligesom klienten oplyses tilsvarende fra sagsbehandlerens side om, hvorledes denne vurderer klientens situation, retslige stilling mv. Magt fortsat . Medbestemmelse: her giver klienten sin mening til kende om sin situation, får sine synspunkter afvejet mod andres og er med til at træffe valg om den fremtidige indsats. Dette indebærer bla., at der kan træffes afgørelser, som ikke var truffet uden at klienten havde været medbestemmende, men også at der kan træffes afgørelser, som klienten er uenig i. Selvbestemmelse . Her definerer klienten selv karakteren af sine problemer og ressourcer, og træffer selv, inden for lovgivningens rammer og på baggrund af en dialog om mulige konsekvenser af forskellige valg – beslutning om, hvilken indsats (om nogen), der skal sættes i værk. . Magt til …. Ikke magt over … Magtesløshed . Forskellige risikofaktorer kan føre til magtesløshed: fattigdom, lav status, store krav, ringe kontrol, stress, mangel på social støtte, mangel på ressourcer osv. . Disse faktorer kan føre til en følelse af magtesløshed – en oplevelse af at mangle kontrol over eget liv. . Magtesløshed kan føre til sygdom og/eller forværring af sociale problemer Magtesløshed for professionelle . Ringe løn, manglende status, belastninger i arbejdet, stress, ensomhed osv kan føre til modløshed, magtesløshed og manglende indflydelse. . At blive udbrændt, sygemeldt, ufølsom eller galvaniseret kan være konsekvenser. Empowerment tilbyder . En treleddet tilgang som kan reducere risikofaktorernes konsekvenser: . Fokus på individ – selvværd og handling . Fokus på sociale sammenhænge – grupper, familier og kontekster . Fokus på lokalsamfund, organisation eller netværk. De professionelle roller . Social velgører . Formidler af viden og magt . En lydig forvalter . Klienternes advokat Det professionelle dilemma . Varetage egne lønarbejderinteresser og leve op til en professionel standard . Balancere mellem forvaltningers systemrationalitet og brugernes ønsker og behov Håndtering af dilemma . Afværgemekanismer som en reaktion på utilstrækkelighedsfølelse . Gode intentioner undermineres af rutiner, nedskæringer og mangel på relationshåndtering . Klientgørelse eller manglende arbejde med klientisering som proces Klientisering . Klientgørelse handler ikke kun om, at en person passiveres og bliver mere og mere afhængig af det sociale velfærdssystem. . Klientgørelse handler også – og måske snarere – om en proces, som kendetegner de fleste møder mellem individer og velfærdsinstitutioner: nemlig en proces, hvor menneskelige problemer oversættes til system sprog; Klientgørelse fortsat . Hvor individets situation afklares ud fra institutionelt fastlagte diagnoser og forståelsesrammer . Hvor klienter tilpasses kategorier, der modsvarer de foranstaltninger og handlingsmodeller, velfærdsinstitutionerne råder over . Järvinen og Mik-Meyer: At skabe en klient At skabe et empowering møde . Den professionelle rolle er en formidling af magt. . Etablering af kontakt er en forudsætning for et menneskeligt møde . Et møde må defineres på baggrund af kontakt, kommunikation, dialog og ligeværdighed (ikke lige stillet) Retten til at definere . At dele viden . Anerkendelse af forskellige perspektiver og sandhedsregimer . Undersøge deltagernes forskellige definitioner af situationen . Handlinger afhænger af definitioner på ”sandheder” Krav til de professionelle . Mødets formål – ved borgerne, hvorfor de er der? Undersøges eksplicit . Alle skal have kendskab til rammerne for mødet: formål, deltagere, mødeledelse, varighed, referat, næste møde, forløb osv . Alle skal have adgang til den samme viden og den samme forberedelse . Viden skal deles – spil med åbne kort og ingen skjulte dagsordner Kontakt er afgørende . Tuning in . Anerkendelse . Dele viden og ”kvittere for modtagelsen” . Forestillinger skal udtrykkes eksplicit . Perspektiver skal byttes så forskellige sandheder italesættes og bringes i spil . Antagelser bruges som afsæt for undersøgelse Håndtering af professionsrolle . Tydelig og klar definition af situation, roller og forventninger . Autentisk kommunikation og interaktion . Åbenhed om antagelser og forestillinger . Tydelige enkle spørgsmål . Undre sig og være nysgerrig . Respons på udsagn, kropssprog og dobbelttydighed . Lad borgerne selv resumere mødets resultat. Parallelle processer for professionelle og brugere . Dele viden . Være professionel . Autentisk personlig – ikke privat . Arbejde med klientgørelse og klientisering som processer, der hæmmer enhver form for empowerment . Sæt fokus på perspektiver og narrativer Det tager tid . Definitionsretten skal udfordres . Ejerskabet til indsatser og handlinger skal etableres . Partnerskab skal defineres gennem deling af viden samt perspektivbytte og anerkendes . Med retten til at definere hører kravet om at handle i forhold til egne problemer og i eget liv. Det svære . At gøre op med traditionelle forståelser af: . Professionalitet . Omsorg . Magt til at definere dels gennem professionsrollen dels gennem institutionelt fastlagte mulighedsrum . Afvise individuel frihed i arbejdet. Ikke alt er lige godt, hvilket forpligter til at forholde sig eksplicit til eget og andres arbejde Kommunikative håndtag . Spørg hvilke forandringer brugerne ønsker. Respekter deres ønsker og tilbyd dit partnerskab – også når de ikke ønsker forandringer . Vær opmærksom på detaljer, der er vigtige for brugerne . Undersøg hos brugerne, hvad det næste skridt er . Arbejd med brugernes mål – bank på til deres drømme . Stil simple spørgsmål – undlad at antage eller formode . Giv magten fra dig – lad være at holde oplysninger tilbage Cases . Empowerment for unge enlige danske forsørgere i Gellerup . Empowerment for mennesker uden for arbejdsmarkedet på Samsø . Empowerment for professionelle ansat i et socialpsykiatrisk opholdssted . Empowerment for professionelle ansat i et Jobcenter Empowerment og ADHD . Ph.d. projektets fokus var en analyse af hvordan voksne skaber mening med en ADHD diagnose . Diagnosen opsøges fordi den giver forklaringer, er tilgængelig og inkluderende i en normalitetsdiskurs . Diagnosen anvendes som overskrift, men fyldes med forskellige betydninger At tage narrativer alvorligt . Respondenterne afviser at ADHD kan forstås som handicap eller funktionsnedsættelse . De beskriver specifikke mønstre som deres vanskeligheder danner . Analysen må derfor udvikle en alternativ begrebsramme for at skabe mening med fortællingerne . Det begreb kalder jeg ABILITY Ability . Et modbegreb til DISability . Et ressource begreb, der har fokus på en beskrivelse af ressourcer i forhold til vanskeligheder . Respondenterne har definitionsretten . Et alternativ til traditionel kategoriseringer . Har potentiale til at udvikle sig om en interaktiv samarbejdsmodel Ability som komponenter A. Formelle kvalifikationer: uddannelse og erfaring B. Sociale kompetencer: omgængelighed, situationsfornemmelse, empati. C. Tidstypisk matchning: tolerance, stress, fleksibilitet og selvstyring. D. Balanceret selvforståelse af den samlede situation: styrker og svagheder E. Handlingspotens: ideer til indsatser og tiltag – generelt og i egne handlinger Hvem har definitionsretten? . Nu har jeg fået en diagnose, og det er godt for mig, fordi så har jeg et handicap. Så kan jeg få særbehandling. Fedt for mig, ikk´? Men altså – det er det, jeg har brug for. Jeg har brug for særbehandling. Og nu kan jeg lige pludselig få det, fordi jeg kan stå med de der papirer, der gør, at systemet kan tage mig seriøst, ikk´? Så umiddelbart er det fint, og det har jo også været med til, at jeg har forstået, at der er sådan set reelt temmelig mange mennesker, der har det på samme måde. Som kan relatere til mig. Så vi er ikke alle sammen alene. Det er jo rart. (Nikolej, 19) Kategoriseringens pris . Jamen jeg har tabt alle de kampe, jeg har kæmpet. Fordi mit mål har været et, jeg ikke kunne opnå med, hvad kan man sige, de ressourcer, jeg har haft, eller med de teknikker, jeg har brugt til at nå de forskellige mål, ikk´? Så jeg ser da på mig selv som en taber. Altså ikke på den der måde med, sådan en taber det er sådan en, der tæver sin hund og drikker elefantbajer. Ikke på den måde en taber. Jeg har mistet kampgejsten. Jeg har mistet troen på, at det kan betale sig, og det er næsten den værste kamp, man kan tabe overhovedet, ikk´? Det er troen på, at det kan betale sig at gøre noget. Det er nok et af mine største mål lige for tiden. At få troen igen på, at hvis jeg gør noget, så betyder det reelt noget. For mig selv og for andre mennesker. (Nikolej, 37)