Statusnotat om rettigheder, okt. 2006

Den 6. oktober 2006

J.nr. 3775.35 [30.5.1] /TKJ

Fredag den 25. august 2006 vedtog et udvalg under FN, med repræsentanter fra alle verdens lande, det færdige forslag til en ny FN-konvention om handicappedes menneskerettigheder. Forslaget skal fuldende FN's række af menneskerettighedskonventioner, så de nu kommer til at omfatte alle. Ikke kun kvinder, børn, etniske minoriteter - men også mennesker med handicap.

Holger Kallehauge har deltaget på vegne af DSI som medlem af den danske delegation, der sammen med EU-landene har gjort et stort stykke arbejde for at kvalificere indholdet i konventionen.

Konventionen forventes at blive vedtaget af FN's Generalforsamling i den samling, der er i gang. De lande, der efterfølgende tiltræder konventionen, forpligter sig til at ændre i deres lovgivning og vedtage nye love og tiltag, der forbedrer handicappedes rettigheder og forhindrer diskriminering.

DSI forventer, at Danmark tiltræder konventionen.

Regeringen nedsætter i nærmeste fremtid et udvalg, som skal undersøge mulighederne for samt konsekvenserne af at indføre en lovgivning som generelt forbyder diskrimination af mennesker med handicap i Danmark. DSI påregner at blive repræsenteret i udvalget.

DSI er blevet anmodet om at deltage i et projekt omhandlende etablering af en ligebehandlingshotline. Hotlinen skal kunne benyttes af danske borgere, som oplever at være blevet diskrimineret. DSI har valgt at afslå at deltage i projektet. DSI er bl.a. betænkelig ved projektets forholdsvist korte levetid, organiseringen af ressourcerne og at der er lagt op til konkret sagsbehandling. Afgørende for afslaget er ligeledes at DSI ønsker at afvente udfaldet af arbejdet i ovennævnte udvalg om rettighedslovgivning på handicapområdet.

DSI er bekymret for, at uklarhed omkring indhold, fortolkning og begreber i Lov om forbud mod forskelsbehandling af mennesker med handicap på arbejdsmarkedet betyder, at visse grupper af mennesker med handicap ikke er beskyttede af lovgivningen .

Byretten Århus afgjorde denne sommer, at en afskediget kvinde med sclerose ansat i fleksjob ikke er omfattet af lov om forbud mod forskelsbehandling, fordi sclerose ikke nødvendigvis er et handicap. Denne afgørelse viser, at DSI's bekymring er reel. Sagen er efterfølgende blevet anket til landsretten.

Der er i øjeblikket flere verserende sager, der relaterer sig til Lov om forbud mod forskelsbehandling. DSI oplever, at der blandt de praktikere, som beskæftiger sig med loven ofte er tvivl om, hvordan en sag skal tilrettelægges og hvilke beviser, der skal fremføres. DSI mener, at der er behov for juridiske udredninger af indholdet i loven samt en bred oplysningskampagne. DSI har i den forbindelse inviteret udvalgte praktikere til et netværksmøde den 8. november. På mødet vil relevante problemstillinger i relation til Lov om forbud mod forskelsbehandling blive drøftet.

Regeringen har i denne uge fremsat et forslag om etablering af et nyt fælles klagenævn, som skal tage sig af alle klager vedrørende diskrimination på grund af køn, alder, seksuel orientering, religion/tro, race/etnicitet og handicap. Når det nye fælles klagenævn oprettes, nedlægges Ligestillingsnævnet og Klagekomiteen for Etnisk Ligebehandling. Det nye klagenævn får de samme beføjelser som Ligestillingsnævnet har i dag, hvilket betyder, at nævnets afgørelser er endelige og bindende for parterne i sagen og kan prøves ved domstolene. Hvis nævnet finder at lovgivningen er overtrådt, kan det tilkende klageren en godtgørelse. Nævnet kan i særlige tilfælde underkende en afskedigelse.

DSI har længe været utilfreds med, at det er domstolene, som skal behandle sager om diskrimination på baggrund af handicap på arbejdsmarkedsområdet, og DSI er derfor også meget tilfreds med etableringen af det nye klagenævn. Klagenævnet skal bestå af dommere og jurister. DSI vil arbejde for at sikre, at klagenævnet tilføres den nødvendige handicapfaglige viden.

I Danmark har vi pt. kun en lovgivning, der forbyder diskrimination på grund af handicap indenfor arbejdsmarkedsområdet. Det nye klagenævn vil derfor også kun kunne behandle sager, der hører ind under arbejdsmarkedsområdet. I det omfang vi måtte får en generel lov, der forbyder diskrimination på grund af handicap på alle områder i samfundet, vil klagenævnet også skulle tage sig af disse sager.

2