Konferencerapport: Det udvidede frie sygehusvalg, april 09

Se dagsorden for konferencen her.

Af Jeppe Sørensen, DH

Den 28. april afholdt Danske Handicaporganisationer, Danske Patienter og Lægeforeningen en velbesøgt eftermiddagskonference på Christiansborg om det udvidede frie sygehusvalg.

Formand for Danske Handicaporganisationer Stig Langvad og formand for Lægeforeningen Jens Winther Jensen bød velkommen til konferencen og til dagens tovholder, journalist Kim Fogh.

Senior projektleder fra DSI, Jakob Kjellberg, var dagens første oplægsholder og indledte med en gennemgang af ordningens konsekvenser. Han fortalte, at der findes meget begrænset viden om konsekvenserne af den massive vækst i privatsygehusene rolle på sundhedsområdet, bl.a. pga. manglende adgang til data hos de private sygehuse. Han konstaterede dog, at væksten i de private sygehuse ikke har medført noget nævneværdigt fald i de gennemsnitlige ventetider til behandling i det offentlige system, og at det benyttede takstsystem har betydet, at privatsygehusene har fået mellem 0-20% for meget i betaling for den aktivitet de har udført. Samtidig skyldes manglen på arbejdskraft i det offentlige ikke væksten i privatsygehusene, der stadig kun udgør en begrænset del af den samlede produktion.

Kjellbergs oplæg som PowerPoint - Kjellbergs oplæg som ren tekst

Herefter var det cheflæge på Skejby Sygehus Kristjar Skajaas tur til at fortælle om konsekvenserne af det udvidede frie sygehusvalg – denne gang fra et driftsperspektiv. Det fremgik bl.a., at det udvidede frie sygehusvalg ”kortslutter” den lægefaglige prioritering, da fritvalgsordningen giver sygehusene en økonomisk tilskyndelse til opprioritering af især de mobile patienter. Konsekvensen bliver, at de mest syge patienter ikke nødvendigvis behandles først, hvilket ellers er intentionen. Kristjar Skajaa gjorde også opmærksom på, at med de nuværende økonomiske rammer skal der nødvendigvis prioriteres. Spørgsmålet er så i hvilket omfang prioriteringen skal ske være styret af økonomiske hensyn eller af lægefaglige vurderinger?

Skajaas oplæg som PowerPoint  - Skajaas oplæg som ren tekst

Forskningsleder for Helseøkonomi i Bergen Oddvar M. Kaarbøes oplæg handlede om de norske erfaringer med lægefaglig prioritering af retten til sygehusbehandlinger. I modsætning til Danmark har Norge diskuteret prioritering i sundhedsvæsenet gennem de sidste 20 år. I samme periode har Norge prøvet flere forskellige ventetidsgarantier og siden 2004 har patienterne haft ret til behandling indenfor en individuel og lægefagligt baseret tidsfrist. Jo mere alvorlig sygdom, jo kortere skal den enkelte patient altså vente. For at sikre ensartet implementering af de maksimale tidsfrister er der nedsat 30 arbejdsgrupper med både faglige- og brugerrepræsentanter, som udarbejder diagnosespecifikke prioriteringsvejledninger.  Vejledningerne beskriver de pågældende sygdomme, de forskellige prioriteringskriterier og de foreslåede maksimale ventetider i uger/måneder. Det norske system lægger vægt på den lægefaglige og individuelle vurdering og giver dermed en mere ”fintmasket” prioritering end det danske udvidede frie sygehusvalg. Endelig viser de norske erfaringer, at behovet for prioritering ikke bare forsvinder, selvom der gives flere penge til sundhedsvæsenet. I midten af 90’erne brugte Danmark og Norge ca. lige mange penge på sundhedsvæsenet. Siden da har Norge besluttet at bruge en del af oliepengene på sundhedsvæsenet og bruger i dag 40% flere penge på sundhed end vi gør i Danmark. På trods heraf har Norge stadig problemer med ventelister og diskuterer stadig prioritering. Det giver stof til eftertanke i dansk sammenhæng. 

Kaarbøes oplæg som PowerPoint  - Kaarbøes oplæg som ren tekst

Dagens sidste oplæg blev holdt af Per Busk, afdelingschef for planlægnings- og udviklingsafdelingen i Region Syddanmark, der fortalte om deres erfaringer med ventelisteprioritering mens det udvidede frie sygehusvalg har været suspenderet pga. sygehusstrejken. Ifølge Per Busk medfører det udvidede frie sygehusvalg, at alt skal have høj prioritet. Og når alt skal prioriteres bliver der ikke prioriteret. Ordningen har dermed reelt været med til at fjerne fokus fra den bevidste lægefaglige prioritering og givet en risiko for skjult, utilsigtet prioritering ud fra andre kriterier end patientens behov. I suspensionsperioden har Region Syddanmark derfor delt patienterne op i to grupper, alt efter hvor stort behov patienterne har for hurtig behandling. Den ene gruppe får adgang til privat behandling, hvis det offentlige ikke kan behandle indenfor 1 måned, mens de resterende patienter i den anden kategori får betalt behandling på de private sygehuse, hvis det offentlige ikke kan levere indenfor 3 måneder. Formålet har været, at de mest syge skal sikres hurtig behandling, og at ingen må få urimelig lang ventetid. Og erfaringerne har været gode. Lægerne finder, at opdelingen i højere grad understøtter den lægefaglige prioritering og patienterne har udvist forståelse for, at de mest syge skal behandles først. Der har kun været meget få klager over ordningen. Ordningen fra Region Syddanmark har således løst nogle af de problemer omkring skævvridning af prioriteringen, som det udvidede frie sygehusvalg beskyldes for at medføre.

Busks oplæg som PowerPoint - Busks oplæg som ren tekst

Efter en kort kaffepause blev den afsluttende paneldebat indledt af Sophie Hæstorph Andersen og Birgitte Josefsen, der er sundhedsordførere fra henholdsvis Socialdemokraterne og Venstre. De gav begge deres bud på, hvilke rettigheder der bedst sikrer patienterne fri og lige ret til kvalificeret og rettidig behandling og hvordan disse rettigheder sikres. Et spørgelystent publikum var efterfølgende med til at give en livlig debat, der viste, at diskussionen om det omdiskuterede udvidede frie sygehusvalg formentlig vil fortsætte med fuld kraft også efter Morten Freil fra Danske Patienter rundede konferencen af kl. 16:30.