Høringer om harmoniserede aftaler for handicapkørsel i de nye regionale trafikselskaber
28. januar 2008
Sag 08/82 - Dok. 11698/07 CAG/kft
Ved overgangen fra de tidligere amtslige trafikselskaber til de nye regionale selskaber, der ejes af kommunerne, sker der landet over en række harmoniseringer af de fremtidige aftaler for handicapkørslen i trafikselskaberne.
Disse aftaler skal sendes i høring i handicaprådene og skal dermed også behandles i DH's afdelinger.
I den forbindelse har DH centralt besluttet at nedsætte et midlertidigt regionalt netværk, der skal varetage kontakten til trafikselskaberne. Dette netværk fungerer frem til emnet kan drøftes med afdelingsformændene på de fastlagte møder i februar 2008. Her vil en drøftelse af den endelige struktur i forbindelse med varetagelse af information og påvirkning på det regionale trafikområde blive fastlagt.
Indtil da er det altså det midlertidigt udpegede netværk, der skal varetage denne opgave.
Ikke desto mindre har DH fundet det nødvendigt allerede nu at samle de erfaringer, der er gjort i dette notat.
Notatet skitserer DH's overordnede politiske holdninger på området samt de konkrete fokuspunkter, der er relevante for afdelingerne og DH's repræsentanter i handicaprådene i forbindelse med udarbejdelsen af nye harmoniserede aftaler for de regionale trafikselskabers serviceniveau. Det er således også et input til DH's repræsentanter i handicaprådene til de områder, de skal have fokus på i forbindelse med høringer over de nye aftaler.
Generel tilgang til trafikområdet
Det er DH's overordnede holdning, at transportområdet skal indrettes, så de behov, mennesker med handicap har, kan opfyldes i lighed med de behov, andre borgere har på transportområdet.
Mennesker med handicap har de samme rettigheder til at være mobile, som alle andre.
Principielt skal dette tilgodeses gennem en kollektiv trafik, der er fuld tilgængelig, og som sikrer, at alle borgere kan benytte den, uanset om de har funktionsnedsættelser. Men nogle borgere med handicap vil dog under alle omstændigheder være afhængige af særlige ordninger.
Disse særlige ordninger skal overordnet set være baseret på et serviceniveau, der er fuldt sammenligneligt med det, der eksisterer for den øvrige kollektive transport. Det vil sige, at der skal være de samme muligheder for mennesker med handicap for at blive transporteret spontant, og til de samme aktiviteter, som andre borgere. Dette skal foregå inden for de samme tidsrammer, som anden kollektiv transport, og til samme pris. Desuden skal det være muligt at planlægge en rejse på de samme vilkår, som det er muligt for mennesker, der benytter den regulære kollektive transport.
Visitationen til de særlige ordninger skal ske på et ensartet grundlag i alle landets kommuner og det skal ske efter en individuel behovsvurdering.
Helt generelt skal der være tale om ligeværdig transport, uanset om man benytter de regulære tilbud eller særlige ordninger på transportområdet.
Det er DH's holdning, at der bør lægges et politisk pres på Transportministeriet for at iværksætte en granskning af området. Denne granskning skal danne grundlag for politisk påvirkning og lovgivningsmæssige præciseringer og forbedringer. På dette område vil DH tage et initiativ.
Konkrete fokuspunkter i forbindelse med nye og harmoniserede aftaler for handicapkørslen i de regionale trafikselskaber
Afdelingerne og handicaprådene bør især være opmærksomme på:
Handicaporganisationerne skal ifølge loven inddrages i udarbejdelse af nye aftaler for handicapkørslen.
Det betyder, at DH via afdelingerne skal påvirke kommunerne til at sikre det højeste og mest kvalificerede serviceniveau, som det blandt andet er beskrevet i dette notat. Via det regionale netværk skal trafikselskaberne påvirkes til at gøre det samme i de harmoniserede aftaler.
Der er ikke noget formaliseret krav på brugerdeltagelse i forbindelse med driften af kørslen. Både afdelinger og netværk skal dog arbejde for, at dette indføres, hvor der er muligt. Det kan ske i form af brugerråd, paneler m.v.
Det skal klart fremgå af de nye aftaler, hvilke kørselstyper, der er omfattet, og serviceniveauet for de enkelte ordninger skal være udspecificeret. Dette indebærer ikke, at trafikselskaberne, hvis de kan påvise besparelsesmuligheder, ikke kan vælge en eller anden form for samkørsel. Det skal bare fastholdes, at serviceniveauet for de enkelte ordninger fastholdes.
Der skal klart og tydeligt skelnes mellem behandlingskørsel, ældrekørsel til lokalcentre, institutionskørsel og den individuelle handicapkørsel, når serviceniveauet fastsættes.
Takstniveauet skal over hele linien være sammenligneligt med niveauet i den øvrige kollektive trafik, som loven foreskriver det. Dette er yderst vigtigt. Det vil sige, at taksterne i de individuelle ordninger skal være sammenlignelige med taksterne i den kollektive trafik (på 2007 og 2008 niveau) for tilsvarende ydelser og afstande i den kollektive trafik.
Det betyder, at afstandsbaserede takstsystemer ikke må betyde, at lange ture bliver væsentligt dyrere end tilsvarende ture med den øvrige kollektive transport.
Samlet set skal prisen for de kørte ture og abonnement ligge på et sammenligneligt niveau. Det betyder, at prisen for kørte ture, sammenholdt med fast abonnement, skal være sammenligneligt. Man skal se på forholdet mellem det andre betaler, og det personer med handicap betaler.
Brugere af handicapkørslen skal kunne have den samme mulighed for at transportere sig spontant, som andre borgere.
Det betyder, at den særlige tilrettelagte transport skal ske inden for det samme tidsinterval, som den øvrige kollektive transport i trafikselskabet.
Selskabet skal forpligte sig til at informere om afhentningstidspunktet og for ankomsttidspunktet for turen, så brugeren har mulighed for at planlægge sine aktiviteter.
Ved tidsbestilling bør turen kunne påbegyndes inden for en halv time efter bestilling.
Turen skal ske direkte mellem de 2 destinationer uden forlængende omvejskørsel. Maksimalt en halv times ekstra tid vil i nogle tilfælde kunne accepteres, men bør undgås.
Transporttiden skal være sammenlignelig med tilsvarende ture i den øvrige kollektive transport. Maksimalt en halv times ekstra tid vil i nogle tilfælde kunne accepteres, men bør undgås.
Ordningen skal dække tidsrummet 06.00 til 24.00. Det skal være muligt at købe ekstra ture uden for dette tidsrum.
Ture, der er påbegyndt inden for de tidspunkter den pågældende ordning dækker, skal gennemføres. Dette gælder, selvom en del af turen går ud over det tidsrum, ordningen dækker. Eksempelvis på den anden side af kl. 24.00.
Der skal være mulighed for gratis ledsagelse.
Borgere, der er visiteret til personlig ledsagelse eller hjælp begrundet i en funktionsnedsættelse, skal have mulighed for, at ledsageren eller hjælperen gratis kan benytte ordningen sammen med borgeren med handicap.
Herudover skal der kunne købes tillægsydelser som eksempelvis ledsagelse af familiemedlemmer, børn, børnebørn, kæledyr mv. på samme vilkår, som i den øvrige kollektive transport.
Brugere af den individuelle handicapkørsel skal kunne benytte deres ordning inden for andre trafikselskaber, og der skal kunne krydses grænser for andre trafikselskabers område uden merbetaling.
Brugere af den individuelle handicapkørsel i et trafikselskab skal kunne bevæge sig frit ind i et andet trafikselskabs område med egen ordning uden, at dette skal betyde et skift af transportmiddel ved grænsen eller tillæg til taksten i det nye område.
Taksterne for en sådan bevægelse skal være taksterne fra eget trafikselskab.
Gør man ophold i et andet trafikselskabs område, og benytter dette selskabs ydelser, skal det være til dette selskabs takster.
Desuden skal man, hvis man er visiteret til eget trafikselskab, kunne tage sin ordning med ved ophold i andre trafikselskabers områder ved eksempelvis ferier, familieophold eller tilsvarende. Det betyder, at man på lige vilkår skal kunne benytte andre selskabers tilbud.
4
