Share |
Forside | Dokumenter | Referater | Referat fra DH's repræsentantskabsmøde 23.4.2010 | 7.B. Beretninger fra repræsentanter i eksterne udvalg, råd, nævn m.m.

7.B. Beretninger fra repræsentanter i eksterne udvalg, råd, nævn m.m.

Handlinger tilknyttet webside
« Forrige side | | Næste side »   Side 10/23

Næstformand Morten Carlsson kommenterede på vegne af forretningsudvalget beretningerne fra repræsentanter i eksterne udvalg, råd, nævn m.m. - der var fremlagt til orientering:

Når man selv sidder som DH-repræsentant et sted, tænker man nok, åh nej, skal vi nu til det med beretningen igen. Men når man sidder med de samlede beretninger, så kan man altså finde megen god lærdom, selvom man har været med i mange år. MC fremhævede en række råd og nævn, hvor der er gjort en stor indsats - og/eller hvor udviklingen kræver vores opmærksomhed.

Vi har en indflydelse på en lang række områder af vigtighed for vore medlemmer. Vi har en kilde til informationer, som vi må formidle. Det er også en beretning over den nytte, vi har af at deltage - også for os i FU.

Mogens Wiederholt (Spastikerforeningen): Som ny, der læser disse beretninger for første gang, er det et imponerende arbejde og en voldsom vidensgrube af interesse for os i medlemsorganisationerne.

Niels-Anton Svendsen (Hjerneskadeforeningen) kommenterede beretningerne fra de Regionale Udviklingsråd. At vi ikke har været specielt begejstrede fremgår, men vi da en vis overvågning og kunne rejse nogle spørgsmål. Har man overvejet, hvordan man fremover får samlet data, der viser, hvordan det går med reformen?

Torben Kjær (forretningsudvalget og RUR-Hovedstaden) supplerede med at sige, at det var det bedste at begrave RUR, men at de, der har medvirket nu har gjort et seriøst stykke arbejde, også RUR-Hovedstadens sekretariat. Men rådet bakker op om det nye dialogforum.

Morten Carlsson var enig: En cadeau til dem, der har gjort et stort stykke arbejde. Det har bare mest været vore egne folk…

Stig Langvad supplerede: DH kan ikke selv løfte opgaven med at føre databaser og registrere. Problemet har været, at kommunerne ikke kom ind med data. Vi håber at kunne se udviklingen på en anden måde, og ikke kun i talværdier. Vi skal fastholde dem politisk.

Janus Tarp (PTU): Det er godt med repræsentanternes vurderinger af værdien for DH i at sidde i den pågældende repræsentation. Det er der langt flere, der gør end tidligere. Det er vigtigt, at FU kigger på disse tilbagemeldinger.

Stig Langvad svarede, at det er vigtigt at se på disse tilbagemeldinger, og der er også nedlagt repræsentationer.

Søg