Introduktion til klagesystemet v/ Poul Lüneborg - referat

Klagesystemet etableret i 1960'erne

Gradvist er der flyttet mere og mere indflydelse over i klagesystemet, som fortolker lovteksten, og opfylder behovet for vejledning om lovgivningsfortolkning, som ministeriet ikke længere opfylder

I dag kan en afgørelse højst behandles af én klageinstans. Ankestyrelsen (tidl. den sociale Ankestyrelse) er således første og sidste klageinstans for afgørelser truffet af Arbejdsskadestyrelsen og Pensionsstyrelsen

Sager, der har en handicappolitisk interesse, fylder ikke meget i klagesystemet sammenlignet med ex arbejdsskadesager (16.000 ud af 20.000 årlige sager er arbejdsskadesager)

Borgere, om hvem der er truffet afgørelse

Kommuner - antallet af klager indbragt af kommuner, herunder mellemkommunale anliggender, er stigende

En afgørelse til en borger kan i dag, til forskel fra tidligere, være ledsaget af en opfordring til at klage for at få en udtalelse om, hvordan en lov bør fortolkes

Ved ordinære ankemøder: to ordinære nævnsmedlemmer, 1 anekchef

Ved komplekse sager (udvidet votering) deltager to beskikkede medlemmer og to ankechefer

Det beskikkede medlem tilsendes en stak sager til gennemgang med 6 dages frist. De sager, man kan tiltræde, krydses af. De sager, man ikke kan tiltræde, gives en begrundelse herfor. Sagerne sendes tilbage til styrelsen. De sager, der ikke kan tiltrædes, behandles herefter på et ankemøde.

Deltager efter rullende skema, 3 måneder ad gangen (forslag om 6 måneder). Der er mødepligt, og konsekvensen af manglende fremmøde er som udgangspunkt aflysning af mødet.

Møderne varer 2-3 timer. Hvis der også behandles børnesager 3-5 timer, nogle gange op til 8.

Det forventes som udgangspunkt, at man ikke kun læser referat af sagen, men hele sagen og alle bilag. I praksis bør man finde en metode til at skimme og fokusere på de bilag og dele af sagerne, som er vigtigst. Vigtigste bilag i alle sager er borgerens begrundelse for, hvorfor der klages. I hver sag er der et ekstrakt af sagen, en række spørgsmål og et forslag til indstilling, samt et udkast til det brev, som Ankestyrelsen udsender til borgeren. Efter ankechefen har fremlagt sagen redegør de beskikkede medlemmer efter tur for deres overvejelser om sagen, og derefter drøftes det, om der er enighed om sagen.

Det duer ikke at tage forbehold i hver sag. Man skal ”vælge sine kampe”.

Det er vigtigt, hjemmefra at skrive sine overvejelser og begrundelser for, hvordan man vil tage forbehold (dissens). Dissens skal begrundes. Hvilke sagkyndige i sagen vil man henholde sig til, hvilke aspekter af sagen lægger man vægt på osv.

Dissens fremgår som det er i dag ikke af afgørelserne. Det har DH arbejdet for, og det vil sandsynligvis fremover blive ændret så det kommer til at fremgå, hvis der er tale om en flertalsafgørelse. Det er væsentligt for borgerne at vide, om der har været enighed eller ej.

Stil endelig alle de spørgsmål, I har brug for til sagerne. Det er også muligt at kontakte sekretariatet forud for møderne. Man må ikke sende personfølsomme oplysninger.

Inspireret af drøftelser mellem ankechef Thorkild Juul og DH.

Man har erkendt, at det er relevant at have et forum for de beskikkede medlemmer og deres organisationer, hvor forskellige aspekter af sagsbehandlingen og arbejdet i styrelsen kan drøftes

Ankestyrelsen har en responderende karakter. De rådgivende praksisudvalg: Alle organisationer, som udpeger beskikkede medlemmer, udpeger også hertil. Der diskuteres løbende praksis og forslag til undersøgelser af kommunernes praksis på forskellige områder. Det kan være dagpengeopfølgning, merudgifter, hjælpemidler, boligindretning osv.

Der laves 3-4 undersøgelser hvert år

Et antal kommuner udtages til undersøgelse, og kommunerne er forpligtede til at indsende al materiale. Det vil typisk være de seneste 10 afgørelser på området. Der gennemgås typisk omkring 150 sager.

Praksisundersøgelserne giver et overblik over nogle tendenser på et område

§ 79a i retssikkerhedsloven: Kommuner, der har været involveret i en praksisundersøgelse skal drøfte undersøgelsen på et byrådsmøde. Det gør mange kommuner imidlertid ved et punkt på dagsordenen, ”som tages til efterretning”, mens andre kommuner har taget det seriøst. Det kan være relevant i nedskæringstider at være opmærksom på, hvordan

Skal ikke kende al lovgivning. Skal repræsentere den almindelige borgers mening. Hvad er rimeligt? Har man taget hensyn til det enkelte menneske? Skal have viden med, men er ikke juridiske eksperter.

Der gælder tavshedspligt for alle beskikkede medlemmer livet ud. Men generelle problematikker må gerne diskuteres med andre, eksempelvis DH.

Man kan godt forestille sig, at konventionen kan bruges som et stærkt fortolkningsbidrag, men den er ikke på linje med lovgivning

Der er allerede offentliggjort én principafgørelse på Ankestyrelsen, hvor der henvises til art. 19 i konventionen