Referat af fællesmøde mellem BPU og THU den 10. november 2009

Dokument oprettet 11/10/2009

Sag 09/964 - Dok. 12682/09 /JEF/mer/kft

GODKENDT

Referat af fælles møde mellem BPU og THU den 10. november 2009 på DH's sekretariat, Hvidovre

Deltagere: Inger Steen Møller, Holger Kallehauge, Jens Bromann, Jørgen Bak, Jens Petersen, Ole Rønne-Christensen, Lena Nielsen, Jan Fristrup, Per Olesen, Monica Løland, Mette Raun og Jesper Fønss.

Afbud: Alice Hasselgren, Ulla Wæber, Per Jacobsen, Sif Holst og Bente Röttig.

Referent: Jesper Fønss.

Dagsorden:

Punkt 1: Velkommen og beskrivelse af den hidtidige proces i arbejdsgruppen samt beskrivelse af mødets opbygning samt formål hermed.

Punkt 2: Præsentation af de barrierer og evt. løsninger, som høringsrunden til medlemsorganisationerne har afdækket.

Punkt 3: Præsentation af emner til kommende politikpapirer på beskæftigelsesområdet samt tilgængeligheds- og befordringsområdet.

Punkt 4: Præsentation af regeringens strategi og muligt indhold til et kommende nyt projekt.

Præsentation af DH projekterfaringer, der kan bygges videre på

Punkt 5: Den videre proces.

Ad 1. Beskrivelse af den hidtidige proces i arbejdsgruppen samt beskrivelse af mødets indhold

Holger Kallehauge bød velkommen på vegne af arbejdsgruppen og lagde vægt på, at det havde været en god og konstruktiv proces. Han lagde samtidig vægt på, at arbejdsgruppen er forud for sin tid i DH-regi, eftersom projektgrupper måske er fremtidens måde at arbejde på i DH i stedet for gennem de stående udvalg.

Dernæst kom Kallehauge ind på, hvorfor denne arbejdsgruppe var sat i verden. Intentionen havde fra start været at sætte fokus på et åbent og rummeligt arbejdsmarked for mennesker med handicap, et emne, der er tværgående for alle DH's medlemsorganisationer. Arbejdsgruppen har bredt sig over mange emneområder og vinkler i forhold til at sætte fokus på udfordringer og barrierer, der skal løses for at sikre en større arbejdsmarkedstilknytning for personer med handicap. Der har været diskuteret persontransport, IKT, uddannelse, hjælpemidler, fysisk tilgængelighed, kompenserende ordninger, persontransport, holdningsbearbejdning, tilgængelighedspuljer, kombinationen af arbejdsliv, familieliv og fritid mv.

Processen har taget udgangspunkt i en høring blandt DH's medlemsorganisationer, hvor de skulle svare på en række spørgsmål om deres medlemmers muligheder og udfordringer på arbejdsmarkedet. De indkomne kommentarer fra høringen var forud for mødet blevet samlet i et bilag med de vigtigste temaer. Det blev bemærket, at en række organisationer, ud over dem der repræsenterer bevægelseshandicappede, også har svaret, hvilket har bidraget til en god bredde af forskellige temaer.

Følgende organisationer har afgivet høringssvar:

Høringsnotatet var forud for mødet sendt rundt til de to udvalg.

Ad 2. Præsentation af de barrierer og evt. løsninger, som høringsrunden til medlemsorganisationerne har afdækket

Holger Kallehauge præsenterede de vigtigste konklusioner fra høringen af medlemsorganisationerne på baggrund af en power point præsentation, der var sendt ud inden mødet.

På mødet blev en række af konklusionerne præsenteret:

Barrierer hos jobsøgende med handicap

Her er uddannelsesniveau, kompetencer og en løbende videreudvikling af disse, evnen til at præsentere sig selv og viden om kompenserende ordninger nogle af de udfordringer, der blev trukket frem

Arbejdsgruppen havde i den forbindelse arbejdet videre med en idé om et målrettet jobtrænings- eller jobsøgningsprogram, hvor mennesker med handicap i regi af handicaporganisationer (eller andre aktører) tilbydes et sammensat kursusforløb, der skal ruste dem bedre til dialogen med jobcentre og arbejdsgivere.

Et andet tema, der blev trukket frem, var, at jobsøgende skal have konkrete værktøjer, de kan trække på. Eventuelt samlet på en hjemmeside. Der eksisterer i dag en række hjemmesider og projekterfaringer i DH-regi, der vil kunne bruges i den sammenhæng (jf. punkt 4).

For det tredje var der i en række høringssvar sat fokus på særligt udsatte grupper, eksempelvis kroniske patienter, der har behov for behandling, hvilket der skal være plads og forståelse for hos arbejdsgiverne. Dette kan ses som en del af en generel diskussion, der også har været oppe i arbejdsgruppen, om sammenhængen for det enkelte menneske mellem arbejdsliv, familieliv og fritid. Med andre ord kan en persons arbejdsmarkedstilknytning ikke ses isoleret, men kun i forhold til den enkeltes liv i sin helhed.

Barrierer hos arbejdsgivere/virksomhederne

Der er dels et holdnings- og vidensniveau. Virksomhederne har en manglende vilje til at tage udfordringen op, hvilket desværre også har været kendetegnende i en periode, hvor der har været lav arbejdsløshed. Virksomhederne har et kæmpe vidensefterslæb og er ikke opdateret på støttemuligheder og viden om handicapgrupper. Der er generelt for stor fokus på det negative frem for en positiv tilgang om mennesker med handicap som en ressource.

Holger Kallehauge fremhævede arbejdet med virksomhedernes indstilling og vilje, som et vigtigt tema, men også med et dilemma. På den ene side har løfterne og fokus på social ansvarlighed hos virksomhedernes kun ført til gode intentioner, men ingen handling. Modsat er en retning mod politisk at gå ind for kvoter og lovgivning om dette også en farlig vej at gå og som DH traditionelt har været modstander af.

Der er også en udfordring med at få vendt medarbejdernes holdning. En række forslag er kommet frem i høringen. Tillidsfolk og nøglemedarbejdere eller ambassadører/mentorer, der kan tage ansvar og skabe tryghed både hos medarbejdere og personer med funktionsnedsættelse (den ”sociale” tillidsrepræsentant). En direkte dialog og kontakt til mellemledere og personalechefer fra jobcentre, men også holdningsbearbejdning fra handicaporganisationernes side.

Fysiske og IKT-barrierer

Flere høringssvar havde tilgængelighed til både IKT og fysiske barrierer som et indsatsområde. Andre fremhævede nødvendigheden af gode transportmuligheder til og fra arbejde, også med fokus på individuelle transportformer som supplement til kollektiv transport. Et eksempel er handicapkørselsordningen, der i dag kun kan benyttes til fritidsformål.

Barrierer hos jobcentrene

Det blev diskuteret, at høringssvarene gav udtryk for en for ringe kommunal indsats. Kallehauge nævnte bl.a. en cost-benefit argumentation/tilgang, hvor det i alt for højt grad bliver vurderingen af, hvad der kan betale sig frem for et målrettet tilbud til den enkelte. Flere høringssvar havde også nævnt, at det handler om at give jobcentrene hjælpeværktøjer og den nødvendige viden.

Holger Kallehauge gennemgik de konkrete løsningsforslag fra høringsprocessen, der endvidere kunne læses i den fremsendte power point præsentation.

Ad. 3. Præsentation af emner til kommende politikpapirer på beskæftigelsesområdet samt tilgængeligheds og persontransportområdet

Resultatet af arbejdet er mundet ud i fire centrale temaer, som arbejdsgruppen har identificeret på baggrund af de mange svar:

Arbejdsgruppen havde på den baggrund bedt DH's konsulenter om at skrive et notat, hvori det blev kortlagt i hvor høj grad disse temaer allerede er dækket ind i DH's eksisterende politikpapier og/eller strategier. Og samtidig forslag til, hvordan huller i forhold til de fire temaer kan dækkes ind i en gennemskrivning af eksisterende notater på tilgængeligheds- og arbejdsmarkedsområdet. En række ideer blev ligeledes samlet som inspiration til, hvad et nyt projekt på arbejdsmarkedsområdet kunne indeholde af indsatsområder.

Punkt 3.1 og 3.2

Manglende kompetencer som en barriere i forhold til arbejdsmarkedstilknytning og viden om eksisterende kompensationsmuligheder drøftet

Mette Raun gennemgik det nuværende politikpapir på beskæftigelsesområdet. I forhold til problematikken omkring manglende kompetencer kunne der drages en parallel til et politikpapir fra uddannelsesområdet, hvilket et revideret politikpapir på beskæftigelsesområdet kunne henvise til.

Mette fremhævede, at det er et velskrevet papir og det har en god tilgang til feltet vedr. uddannelse og kompetencer for mennesker med handicap. Følgende konkrete formulering blev fremhævet fra politipapiret på uddannelsesområdet og koblingen mellem uddannelse og arbejdsmarkdet:

”Vi lever i et samfund, hvor arbejdsprocesser og kommunikation er baseret på viden og teknologi. For at deltage varigt og tilfredsstillende på arbejdsmarkedet, er uddannelse derfor mere og mere nødvendig.

Det bør sikres, at der er handicapfaglig kompetent støtte såvel til jobsøgningskurser og vejledning som til nødvendige hjælpemidler i en jobsøgningsperiode. I overgangen fra uddannelse til arbejdsmarked skal det sikres, at støtte og hjælpemidler leveres hurtigt og fagligt kvalificeret.

Tilstrækkelige efter- og videreuddannelsesmuligheder er en forudsætning for at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet. Handicappedes adgang til disse uddannelser bør sikres gennem sektoransvar. Muligheden for at fastholde en position på arbejdsmarkedet bør være en væsentlig årsag til, at mennesker med handicap har uddannelsesmuligheder livet igennem.”

”Livslang læring er et krav, der stilles til alle, der ønsker at deltage aktivt i det moderne samfund. Det er helt nødvendigt, at også mennesker med handicap kan benytte mulighederne for efter- og videreuddannelse. Uden disse muligheder er tilknytningen til arbejdsmarkedet meget usikker og den fulde inklusion er ikke opnået. I de senere år er det blevet almindeligt at uddanne sig helt eller delvist i udlandet. Dette skal også være en mulighed for mennesker med handicap.

Det giver alene mening at tale om inklusion, hvis der er specialpædagogisk støtte til rådighed i tilknytning til enhver uddannelsesordning. Specialpædagogisk støtte er hjælpemidler og vejledning, der tager højde for kombinationen af fag og et givent handicap.”

Jens Petersen fremhævede, at det er hans erfaring, at det er blevet betydeligt sværere at blive visiteret til fleksjob. Blot for at understrege, at kompetencerne kan være nok så gode, men at arbejdsevnen også skal tages i betragtning. Og samtidig er der problemer i forbindelse med arbejdsprøvning i egen virksomhed. Mette Raun forklarede, at udviklingen er et resultatet af frygten for snyd og der nu skal ske en arbejdsprøvning, der er bredere funderet, hvis kommunen vurderer, dette er nødvendigt (for nærmere info om fleksjob og arbejdsprøvning, se link: http://www.ft.dk/samling/20072/almdel/AMU/spm/187/svar/endeligt/20080619/573566.PDF. Jens svarede, at det typisk er den bredere tilgang til arbejdsprøvning, der sker.

Efterfølgende fremlagde Mette Raun DH's arbejde med kompensationsmuligheder, hvor en række af DH's igangværende aktiviteter og projektet netop har haft til formål at udbrede viden om kompensationsmuligheder.

Vidensnetværket har på deres hjemmeside en god beskrivelse af kompensationsordninger, som vidensnetværket naturligvis formidler i deres daglige arbejde. Ligeledes vil formidling af kompensationsordningerne indgå i den nyligt opstartede DH-kampagne om Lov om forbud mod diskrimination på arbejdsmarkedet, samt et kommende beskæftigelsesprojekt, rettet mod virksomheder: Virksomhedsinnovatørerne.

Holger Kallehauge fremhævede, at der bør laves et mere overordnet og jordnært let forståeligt materiale både til arbejdsgivere, jobcentre og personer med handicap omkring kompensationsmuligheder.

Jørgen Bak var i tvivl om, hvorvidt der mangler materiale og information om kompensation. Der ligger materiale fra CLH, og DH's projekt Vidensnetværket har ligeledes samlet denne viden.

Mette Raun supplerede med, at der var lavet beskrivelse af ordningerne, men at arbejdsgruppen havde drøftet, at det sikkert kunne være frugtbart at sætte fokus på, hvorledes man kan formidle materialet og til hvem.

Punkt 3.3: Tilgængelighedsforhindringer på arbejdsmarkedet

DH's strategi for fysisk tilgængelighed er fra 28. februar 2005 og trænger til en opdatering. Den indeholder ikke specifikke afsnit med fokus på arbejdsmarkedet og koblingen til tilgængelighed.

Det er muligt at tilføje konkrete indsatsområder omkring arbejdsmarkedet i den gældende strategi for fysisk tilgængelighed. I dag er der på handicap.dk et omfattende materiale om Bygningsreglementet og Byggeloven, der som udgangspunkt også er gældende for erhvervsbyggeri. Samtidig har Foreningen Tilgængelighed for alle fokus på arbejdspladser som nyt registreringsområde på baggrund af et DH-projekt, som både BPU og THU har fået præsenteret tidligere på året. Og arbejdspladser kan søge rådgivning hos SBi på linje med andre.

Afslutningsvis præsenterede Jesper Fønss ideen om en tilgængelighedspulje, der er blevet rejst som en mulighed fra arbejdsgruppen. Den ligger inde med et DH-oplæg og forprojekt tilbage fra 2001, hvor arbejdsmarkedet og tilgængelighed til lærepladser, elevpladser og virksomheder generelt er et gennemgående tema. Dengang strandede projektet på manglende finansiering, men det vil være oplagt at kigge på dette materiale i forbindelse med en revision af politikpapiret/strategien for den fysiske tilgængelighed.

Holger Kallehauge foreslog, at man kunne arbejde på at få SBi til at tænke mere arbejdsmarkedsrelateret i sine vejledninger. Sørge for, at der i deres anvisninger er inspiration at hente, også omkring erhvervsbyggeri.

Jesper Fønss svarede, at DH's domicilprojekt og den kommende revision af bygningsreglement kan være et grundlag for at sætte større fokus på arbejdsmarkeds- og beskæftigelsesvinkel.

Jens Bromann fremhævede, at det må være på tide, DH står fast på et krav om universelt design. Og der er et konkret behov for at definere dette begreb. Holger Kallehauge henviste til Camilla Ryhls afhandling. Et velskrevet og velargumenteret stykke arbejde, der ligger lige til højrebenet for os at gøre brug af.

Afslutningsvis kommenterede Holger Kallehauge på ideen om en tilgængelighedspulje. Øvelsen må gå på at kigge forprojektet igennem og finde punkter, vi kan arbejde videre med. Og samlet set vurdere, om ny politisk indsats kan skabe opbakning til at føre nogle af initiativerne ud i livet.

Punkt 3.4: Transport til og fra arbejde, herunder alternativer til offentlig transport

Jesper Fønss redegjorde for, at THU har nedsat en befordringsarbejdsgruppe, eftersom DH ikke har en samlet formuleret politik på området. I forhold til arbejdsmarkedet er det hensigten, at arbejdsgruppen vil inddrage denne vinkel i sit videre arbejde. Arbejdsgruppen forbereder en høring til medlemsorganisationerne om udfordringerne på dette felt.

Jens Bromann fremhævede tid og fleksibilitet som afgørende. Vi har brug for ordninger i hverdagen, så vi er ligeså hurtige som de øvrige trafikanter. Kan vi skabe en mere effektiv og glidende trafik? Kollektiv transport skal ikke blot være tilgængelig og suppleret med individuelle ordninger, det kræver nye tankegange og nye muligheder i forhold til tidsstandarder. Hvis det kollektive ikke kan løse problematik, så skal vi have alternativ ordning.

Lena Nielsen fremhævede, at ligebehandlingsdirektivet forhåbentlig vil sætte pres på persontransportområdet.

Ad. 4. Præsentation af regeringens strategi og muligt indhold til et kommende nyt projekt. Kort præsentation af DH projekterfaringer, der kan bygges videre på

Mette Raun fremlagde arbejdsgruppens forslag om, at der arbejdes på at udforme og få finansiering til et projekt (eller flere delprojekter), der adresserer tre målgrupper:

Personer med handicap

Virksomheder/arbejdsgivere

Jobcenteret, andre jobformidlere og offentlige forvaltninger

Projektet skal bidrage til at oplyse om de mange muligheder, der allerede findes i dag, samt klæde mennesker med handicap bedre på til at efterspørge job. Arbejdsgruppen henviser til, at en række DH-projekter har høstet erfaringer, der kan formidles til en bredere skare via dette projekt, og som kan udvikles yderligere. DH kunne arbejde på at få projektet finansieret gennem de midler, der er afsat til regeringens beskæftigelsesstrategi: Handicap og job - det kan lade sig gøre.

Arbejdsgruppen foreslår, at begge udvalg tilbydes at bidrage med tilblivelsen af projektforslaget samt også medtænkes i den (forhåbentlig) kommende aktive projektfase.

Den korte gennemgang af DH's projekterfaringer blev ikke præsenteret på mødet på grund af manglende tid. Der var enighed blandt mødedeltagerne om at prioritere punkt 5 i stedet.

Opsamlingen på punkt 4 blev slået sammen med dagsordenspunkt 5 om den videre proces.

Ad. 5. Den videre proces

Holger Kallehauge præsenterede afslutningsvis det rundsendte slutpapir fra arbejdsgruppen, der indeholdt forslag til en foreløbig konklusion fra arbejdsgruppen og hvordan udvalgene fordeler opgaverne fremadrettet.

En række pointer blev fremhævet:

Indledningen i slutpapiret opridser den fælles målsætning. Der peges på konventionens artikel 27, der egentlig på et flot og højt niveau definerer, hvad det er vi fra handicapbevægelsens side ønsker. Det er vigtigt at understrege, at det er statens ansvar at håndhæve og leve op til konventionen.

Der skal være fokus på at omsætte konventionen til danske forhold og det er det, politikpapirer skal forholde sig til.

Ud fra debatten i arbejdsgruppen og på mødet fremstår det som vigtigt, at der arbejdes med en holistisk tilgang til mennesket, og at man som person skal fungere både på og udenfor arbejdsmarkedet (fritid, familie).

Der skal ordentlige incitamenter til. Det danske samfund skal også være et samfund, hvor man skal kunne leve uden et arbejde. Men det handler også om at nedbryde barrierer, så der er mulighed for at komme i job og man har valget som et alternativ til at være forsørget af offentlige ydelser.

Medlemsorganisationer skal yderligere på banen i forhold til at sikre, at deres medlemmers tilknytning til arbejdsmarkedet styrkes.

Bekymrende udvikling på uddannelsesområdet. Der er desværre en tendens til, at færre får en grundskoleuddannelse i dag.

Mette Raun samlede op på de fire emner/temaer, der har været identificeret i processen. Arbejdet ligger fremadrettet fordelt mellem udvalgene og her vil der blive arbejdet videre. Det handler om at få opdateret/formuleret politikpapirer, og få dem relateret til arbejdsmarkedet:

Holger Kallehauge foreslog, at foreløbige udkast til reviderede politikpapirer, eller nye, kan blive sendt rundt i høring i arbejdsgruppen eller udvalg. Det er vigtigt at få sat arbejdet og tankerne i gang.

Jens Bromann bakkede op om, at udkast til nye politikpapirer kommer ud til kommentering.

Lena Nielsen var ikke glad for ordlyden og tonen i ”manglende kompetencer”. Der skal noget energi og noget stolthed ind i det. Lena foreslog konkret ”udvikling af kompetencer og uddannelse”.

Jens Bromann var enig. Det er en arbejdsbeskrivelse, men vi kan med fordel præcisere og sætte nogle flere ord på, hvordan det skal komme til udtryk at kompetenceudvikle. Det gælder om at tilvejebringe ordninger, der hurtigt kan udvikle og bygge ovenpå eksisterende kompetencer. Det er i den retning, retorikken skal vinkles.

Jørgen Bak fortalte om et projekt fra Århus, hvor universitetet rekrutterer mentorer og starter forløb med studerende med handicap. Mentorerne skal hjælpe med at målrette de studerende og give dem redskaber til at søge jobs. DH sidder med og har lagt vægt på, at det skal være en bred vifte af studerende, der kan være med.

Afslutningsvis spurgte Mette Raun ligeledes til, hvorvidt der er nogle, der i givet fald vil indgå i en projektgruppe vedr. et nyt projekt.

Jørgen Bak sagde, at THU's udgangspunkt var egne arbejdsgrupper og en løbende vurdering af, hvad der ressourcemæssigt kan holdes i gang. Første udkast og første ideer til projektet må afgøre THU's involvering i et evt. nyt projekt og det videre arbejde i arbejdsgruppen.

Holger Kallehauge og Jens Bromann var enige i, at det i første omgang handler om at få skrevet projekttanker ned. Måske kan det give nogle ideer og parametre til, hvad det er vi evt. kan arbejde med i et fælles nyt projekt.