Referat af møde i DH's Undervisnings- og Uddannelsesudvalg den 30. juni 2009
Dokument oprettet 06-07-2009
Sag 09/519 - Dok. 7983/09 SIH/kft
GODKENDT
Referat af møde i DH's Undervisnings- og Uddannelsesudvalg den 30. juni 2009
Til stede: Winnie Skjødt, Vibeke Hansen, Thorkild Olesen, Stella Steengaard, Steen Stavngaard, Torben Kjær, Peter Mikkelsen og Signe Højsteen.
Dagsorden:
Dagsorden:
Præsentation og velkommen til Torben Kjær, der er FU's nye repræsentant i udvalget.
Udkast til politikpapir for særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse. Udvalget debatterer såvel indhold som struktur i papiret.
Forsørgelse under særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse.
Udkast til politikpapir for grundskolen.
Udvalgets videre arbejde med politikpapirer og værktøjskasser. Hvordan arbejder vi videre med politikpapirer? Udarbejdelse af papirer på alle områder og efterfølgende værktøjskasser eller gør vi politikpapir og værktøjskasser for de kommunale områder færdigt først? Kan politikpapirer på alle områder udarbejdes efter samme skabelon som papirerne for grundskole og særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse?
Folkeoplysning - Undervisningsministeriets udvalg og arbejdet for at revidere Folkeoplysningsloven.
Mødekalender. Forslag til fremtidige møder:
24. september 2009, kl. 16.00-21.00. Mødet er programsat og den første del af mødet er et fælles møde med DH's socialpolitiske udvalg.
Yderligere forslag:
15. december 2009, kl. 16.00-20.00
9. februar 2010, kl. 16.00-20.00
13. april 2010, kl. 16.00-20.00
I forslaget her udvider vi møderne med en time. Dette for at sikre, at der er den fornødne tid til at arbejde med de politikpapirer og værktøjskasser, som perioden vil være præget af.
Meddelelser.
Eventuelt.
Ad 1. Præsentation og velkommen til Torben Kjær, der er FU's nye repræsentant i udvalget
Velkommen til Torben.
Ad 2. Udkast til politikpapir for særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse. Udvalget debatterer såvel indhold som struktur i papiret
Udkast til politikpapir har været til kommentering blandt udvalgsmedlemmerne. Peter Mikkelsens bemærkning pr. mail om, at papiret skal være tydeligere omkring ungdomsmiljø, er der taget højde for, mens bemærkninger fra Vibeke Hansen vedr. forsørgelse foreslås behandlet i et særskilt papir. Forsørgelsesdebatten tages selvstændigt som pkt. 3.
Winnie Skjødt tilføjer, at der skal en omformulering til af sætningen omkring 18 år. I udkastet lyder det som om man skal være 18 år, når man påbegynder uddannelsen.
Tanken er at udarbejde en stribe politikpapirer på forskellige områder. Først de områder, som administreres af kommunerne, og som DH-afdelingerne derfor kan have behov for input til. Det peger i retning af ret korte papirer. For særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse er målsætningen fortsat max. to sider.
Der opleves visitation. Eksempler på, at man visiteres til bolig og ikke kan tage uddannelsen, hvis man ikke kan få bolig der, hvor boligerne i tilknytning til uddannelsen er. Det sætter en begrænsning i, hvem der kommer ind på uddannelsen.
Der skal ændres i beskrivelserne af tilgængeligheden, for det er ikke kun eget værelse, man skal kunne være på. Der skal naturligvis være adgang til fællesarealer og andre værelser. Men vi skal passe på, at det ikke bliver et papir for boligpolitik. Så mister vi fokus og det bliver for langt.
At samle på samme niveau kan forebygge kassetænkningen og styrke inklusionen, lige som der er ligebehandlingstankegang i at samle i samme niveau.
Spørgsmål om uddannelsesmaterialer, befordring m.m. skal berøres.
Vi skal benytte konventionens terminologi, når vi skriver, hvem der er målgruppe for uddannelsen.
Vi skal huske at tjekke politikpapirerne, når der er ændringer i lov og bekendtgørelse, så vi får fulgt op og revideret, så der er overensstemmelse og afdelingerne ikke risikerer at benytte et forældet oplæg.
Ad 3. Forsørgelse under særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse
Forholdene skal være så meget som andre som overhovedet muligt.
Revalidering er næsten umuligt at få for unge.
SU med handicaptillæg kan ikke bruges, når man får det på grundlag af arbejdsevne, ikke på grundlag af studieevnen. Det er superbegrænsende, at der ikke er mulighed for tillæg til alle studerende med funktionsnedsættelse.
Vi kunne arbejde på at bruge revalidering mere og også kan benyttes af unge med handicap? Spørgsmålet er, om det er realistisk.
I forhold til rehabiliteringsydelsen mudrer det at benytte sygdom. Vi må benytte opstået sygdom. Hvis man f.eks. har modtaget vidtgående specialundervisning hele sin skoletid og altid har været i målgruppe for STU, så forekommer det ikke rigtigt at pege på rehabiliteringsydelse, mens det kan være en mulighed, hvis man kommer ud for en ulykke eller får en sygdom.
Udvalget skal arbejde videre med problematikken omkring forsørgelse. F.eks. er der den holdning, at det først skal være muligt at få førtidspension, når man er færdig med uddannelsen. På den anden side er der risiko for kassetænkning, og der er penge at spare ved at holde unge på kontanthjælp længe inden man skal have førtidspension.
For unge med indlæringsvanskeligheder/kognitive handicap er der et stort behov for tryghed og viden om, hvordan forsørgelsessituationen ser ud fremover.
Vi skal skrive et politikpapir fra bunden, hvor vi fokuserer på, hvordan vi vil have, at det skal se ud, hvis vi skal synes, det er optimalt.
Ad 4. Udkast til politikpapir for grundskolen
Omkring visitation: Hvis der er visiteret via skoleleder uden om PPR, så skal vi sætte en maximumgrænse for, hvor lang tid der må gå, før PPR er inde med en udredning. PPR skal altid inddrages, skolelederen skal ikke kunne bestemme alene, heller ikke sammen med forældrene.
Kan vi skrive, at hvis der er behov for højt specialiserede undervisningstilbud, så skal de findes, uanset om de er regionale eller kommunale? Det skal fremgå tydeligere, at hvis elevens behov ikke kan tilgodeses i den almindelige undervisning, så skal der være mulighed for specialskole.
Vi skal sikre specialviden. Vi skal nævne de forskellige videnshavere - videnscentre og højt specialiserede skoler samt VISO. Det kan stå i papiret i forbindelse med afsnittet om læreruddannelse.
Det ville være interessant at vide noget mere om, hvor mange børn, der er uden undervisning.
Det skal fremgå tydeligere, at der skal undervises i folkeskolens pensum. Men i form og niveau, der passer til eleven.
Der skal max være to børn med særlige behov i hver klasse. Vi kan beskrive dette som en givtig mulighed, men ikke som et krav. Det skal fremgå, at der er tale om samme handicap, ikke samme vanskelighed. Det kan være en støtte at være to børn med samme vanskelighed i samme klasse. Det kan også være, at der kan være mere end to børn med særlige behov i samme klasse. F.eks. både to børn med ordblindhed og en anden form for særlige behov.
Retten til elevråd eller til at deltage i skolens elevråd fra specialklassen skal fremgå af papiret.
Det er skolelederens ansvar, at skolen har en professionel tilgang til at have elever med handicap. Det indebærer, at alle ansatte skal have viden om handicap.
Vi skal have et afsnit med om ventetid til specialundervisning.
Fremtidigt arbejde med politikpapirer: Vi fortsætter med at arbejde med flere politikpapirer.
Følgende temaer blev bragt op: Efterskoler.
Handicap som en obligatorisk del af pensum. Det er der, man skal have fat i børn, det er der, børn er fordomsfri.
Først politikpapirer - derefter værktøjskasser.
Ad 6. Folkeoplysning - Undervisningsministeriets udvalg og arbejdet med at revidere folkeoplysningsloven
Udvalget blev orienteret om arbejdet i Undervisningsministeriets Folkeoplysningsudvalg og bakker op om DH's indsats i forhold til det.
Ad 7. Mødekalender
Der er fastlagt fælles møde med DH's socialpolitiske udvalg den 24. september 2009, kl. 16.30-18.30. Herefter møde i Undervisnings- og Uddannelsesudvalget fra kl. 18.30-20.30.
Desuden fastlægges følgende møder:
Onsdag den 16. december 2009, kl.16.00-20.00
Tirsdag den 9. februar 2010, kl. 16-00-20.00
Tirsdag den 13. april 2010, kl. 16.00-20.00
Ad 8. Meddelelser
- Der har været samråd om specialundervisning den 24. juni. Der var debat om ventetider og årshjul. Bertel Haarder gav lovning på, at der kommer et notat om lovligheden af den ventetid, som årshjulet giver. Bertel Haarder mener entydigt, at kommunerne er i stand til at varetage opgaverne.
- Bertel Haarder har ideer om mere praktik i STU. Det kommer der formentlig lovforslag om. En politisk proces bliver indledt omkring det med DH-medlemsorganisationerne og politiske kontakter.
- DH har sendt brev til Bertel Haarder om at mødes. Brevet er sendt som mail til udvalgets medlemmer.
- SPS har været i udbud for nogle år siden. Det skal i udbud igen. Første udbudsrunde i foråret blev aflyst. Der er nyt udbud nu. Både materialeproduktion og levering af hjælpemidler. Nota (tidligere DBB) byder.
- Elevplaners forvaltning udarbejdes inden efterårsferien. Elevplanen revideres ikke undervejs. Evt. punkt, som vi siden kan tage op.
Ad 9. Evt.
Når der udarbejdes opgørelse over de unge, der får ungdomsuddannelse, så er der kategorier fordelt på danskere og etniske minoriteter, men ikke noget om unge med særlige behov. Skal vi rejse krav om det?
Referent: Signe Højsteen
5
