Referat af møde i DH's Undervisnings- og Uddannelsesudvalg den 24. september 2009

Dokument oprettet 25-09-2009

Sag 09/789 - Dok. 10796/09 SIH/kft

GODKENDT

Referat af møde i DH's Undervisnings- og Uddannelsesudvalg den 24. september 2009

Til stede: Steen Stavngaard, Stella Steengaard, Thorkild Olesen, Vibeke Hansen, Peter Mikkelsen, Maria Holsaae, Signe Højsteen.

Afbud: Torben Kjær, Winnie Skjødt.

Dagsorden:

Politikpapiret er revideret i overensstemmelse med debatten og bemærkningerne på udvalgets seneste møde. Kan udvalget godkende papiret og hvilken videre proces lægger vi op til om såvel papir som værktøjskasse?

Politikpapiret er revideret i overensstemmelse med debatten og bemærkningerne på udvalgets seneste møde. Kan udvalget godkende papiret og hvilken videre proces lægger vi op til om såvel papir som værktøjskasse?

Ad 1. Præsentation af Maria Holsaae

Maria Holsaae er ansat som konsulent i DH. Maria skal løse opgaver i forhold til regionale dialogfora, social- og uddannelsespolitik. Maria kommer fremover til at deltage i udvalgets møder, når der er punkter på dagsordenen, der er relevante for hendes opgaver.

Ad 2. Politikpapir om grundskolen

Der er generel enighed om, at papiret er ved at være klart til at blive præsenteret for FU.

Vibeke Hansen havde en overvejelse over, om der skal stå, at der skal visiteres ved behov, ikke en gang årligt, eller om det allerede ligger i det, der står i papiret.

Der var desuden en overvejelse om, om der stå mere om tilgængelighed. Men konklusionen var, at yderligere tekst om tilgængelighed er mere velplaceret i værktøjskassen. I værktøjskassen kan der være checkliste og andre elementer.

Det videre arbejde med værktøjskassen:

Vi skal have nogen praktikere ind over - afdelingsrepræsentanter og andre, der arbejder på det lokale niveau - evt. også medarbejdere m.m. fra medlemsorganisationer.

Værktøjskassen er primært for afdelingerne.

Emner i værktøjskassen:

Værktøjskassen skal være et papir i udvikling, hvor vi hele tiden kan tage elementer ud, der er forældet og lægge nye elementer ind om problematikker, der opstår som følge af den generelle samfundsudvikling, skoleudvikling, teknologisk udvikling m.v.

Struktur - er det i forhold til politiske temaer eller er det i forhold til relevante fora: Handicapråd, skoleleder m.v.? Det skal vi gøre os overvejelser over i den nærmeste fremtid.

Brainstorm med elementer til værktøjskasse - ikke udtømmende, uprioriteret:

Tilgængelighed.

Samarbejde med forældre og barn.

Vejledning.

Overgang fra børnehave til skole.

Overgang fra skole til ungdomsuddannelse.

Støtte til småbørn.

Retningslinier for magtanvendelse i kommunen.

Elevråd på specialskoler.

Visitation til specialundervisning.

Hvad er specialundervisning og hvad er grænserne herfor, og hvad grænser specialundervisningen op til? (f.eks. undervisningsdifferentiering).

Hjælpemidler.

Specialtilrettelagte materialer.

Samarbejde med de andre børn og deres forældre.

Specialrådgivning, brug af VISO, kommunikationscentre og andre aktører.

Hvad med noget om minimumskrav - noget om, hvad man som minimum kan forlange?

Hjemme-/eneundervisning.

Værkstedsundervisning.

Skoler på anbringelsessteder.

Friskoler.

Kvalitetsrapporter.

Klagemuligheder.

Elevplaner.

Værktøjskassen er til at ”shoppe og hoppe” i - benytte de elementer fra, som man aktuelt har behov for.

Der skal bl.a. være eksempler på spørgsmål til kommunen/skolelederen m.fl. om, hvordan undervisning og skolestruktur påtænkes organiseret.

Der skal også være eksempler på, hvor handicaporganisationerne virkelig skal være forsigtige og kritiske.

Ad 3. Politikpapir om særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse

Hvad skal vi kalde ungdomsuddannelsen? Vi holder fast i STU. Papiret skal gennemskrives, således at dette er konsekvent. Ellers opfatter udvalget papiret som klart til fremlæggelse for FU.

Brainstorm med elementer til værktøjskasse - ikke udtømmende, uprioriteret:

Forsørgelse.

Samarbejde med jobcentre.

Visitation.

Styringsinstrumenter.

Klagemuligheder.

Bolig, sammenhæng mellem uddannelse og bolig.

Vejledning ud af uddannelsen.

Sammenhæng mellem STU og voksenspecialundervisning.

Ungdomsliv.

Tilgængelighed.

Samarbejde med forældre og den unge.

Vejledning ind i og under uddannelsen.

Retningslinier for magtanvendelse.

Hjælpemidler.

Specialtilrettelagte materialer.

Specialrådgivning, brug af VISO, kommunikationscentre og andre aktører.

Værkstedsundervisning.

Praktik.

Elevplaner.

Ad 4. Prøver og test

Oplæg ved Thorkild Olesen:

Ønsket om at teste er opstået for at komme op ad Pisa-skalaen.

Skolestyrelsen og COWI er i gang med at udvikle og DH og nogle medlemsorganisationer samt andre leverandører har været inde over stort set fra begyndelsen. Skolestyrelsen har prøvet på at etablere en dialog. Ministeren har ikke ønsket mere negativ presseomtale på området.

Testapparatet består af såkaldt adaptive test: En database med opgaver, der trækker spørgsmål til eleverne. Hvis man svarer rigtigt, får man sværere spørgsmål, svarer man forkert, får man lettere spørgsmål. Testene er i flere fag. En del er ret grafisk baseret. COWI har fået dagbøder og har hyret Sensus med henblik på at finde ud af, om opgaverne er tilgængelige. 70% er nu tilgængelige. DH og andre er blevet spurgt om, hvordan vi kan komme videre. Vi har accepteret, at testningen påbegyndes med 70% tilgængelige spørgsmål, men samtidig skal de sidste 30% af spørgsmålene skiftes ud med 5% om året.

For de helt blinde kan man endnu ikke lave det helt tilgængeligt. DBS har derfor indgået en aftale om, at der skal etableres en adaptiv test for de 50 helt blinde elever.

Der er skrevet ud i pressen om, at der nu er etableret test.

Samtidig er der nedsat grupper, der skal udarbejde lærervejledninger inden for de forskellige handicapgrupper. DH har været inde over og anbefalet personer, videnscentre og organisationer, der skal deltage i udarbejdelsen af lærervejledningerne.

Ad 5. Konstruktiv anvendelse af elevplaner

Oplæg ved Stella Steengaard:

En positiv anvendelse af elevplaner kan sikre, at problemer opdages, og styrke undervisningen og skole/hjem-samarbejdet. Kravene til elevplanen skal være, at den er skriftlig og udleveres årligt. Den skal bestå af en statusdel og en opfølgningsdel. Den skal altid være individuel, have alle fag samlet og berøre såvel den faglige som den sociale situation.

Skolelederne beslutter, hvordan planen skal anvendes.

Elevplanen er en god idé. Den kan give samling på, hvad man ved om en enkelt elevs stærke og svage sider, som kan pege på, hvilken indsats, der skal gøres over for den enkelte elev. I praksis bliver det desværre nogle meget generelle planer. I nogle centerklasser er elevplanen brugt godt, men mange får ikke en elevplan, der bliver brugt dynamisk.

Evalueringsinstituttet har konkluderet, at elevplanerne for nuværende benyttes udmærket i forhold til skole/hjem-samarbejde, men ikke særlig meget som lærerens værktøj i den daglige undervisning.

Stella Steengaard deltog i den arbejdsgruppe, der udarbejdede lærervejledning inden for området læse/skrive-vanskeligheder (den eneste af arbejdsgrupperne, der er færdig). Gruppen søgte at benytte lærervejledningen til at give rammer for, at resultatet af test skal spille sammen med elevplanen. Dette blev desværre stoppet af Skolestyrelsen, fordi man var bekymret for, om kommunerne ville forlange kompensation for den opgave.

Specialskolerne har de sidste 16-17 år benyttet elevplanerne som forberedelse. Det var et problem, da elevplanerne kom, at kommunerne ikke ville bruge penge på dem. Ministeren udmeldte, at man bare kunne bruge færdige skemaer. Så er det meget hurtigt at lave en elevplan. De kan bare ikke benyttes i det daglige arbejde.

Hvis det er så svært, og kræver så mange ressourcer, så kunne man begynde med de elever, der har størst behov for en plan.

Elevsamtalerne blev indført næsten samtidig med planerne og elevsamtalerne er håbet for, at elevplanerne kan komme til at fungere.

Elevplanerne bør være en del af værktøjskassen for folkeskolepolitikpapiret.

Det er udtrykkeligt beskrevet i bestemmelserne om elevplanerne, at skolebestyrelserne ingen indflydelse har på elevplanerne.

Ad. 6. Meddelelser

1. Brev til DH-udvalgsformændene om strukturproces i DH. Brevet var sendt ud til udvalget, og Steen Stavngaard orienterede om, at brevet indeholder overvejelser om at ændre til at bruge mere ad hoc prægede grupper, og at der er indkaldt til møde med udvalgsformændene mandag den 5. oktober 2009.

Udvalgsmedlemmerne havde følgende umiddelbare kommentarer til brevet:

Thorkild Olesen: Det er betænkeligt, fordi arbejdsgrupper i DH ikke har været konkret beskrevet med mødefrekvens, sekretariatsbistand m.m. Hvordan sikrer man så, at demokratiet i organisationen så bevares i en struktur med ad hoc grupper?

Arbejdsgrupper er fint på handlinger, men vil man nogen sinde f.eks. få lavet et nyt politikpapir på grundskole? Det bliver let for kortsigtet. Nogen skal tænke over det overordnede. Men på nogle områder kan det da være en fordel med et kort og hurtigt arbejde. Det skal snarere ses som et tillæg med arbejdsgrupper, end en erstatning for udvalgene. Medlemsorganisationernes tilknytning til DH kan blive svækket, hvis udvalgene nedlægges.

Vibeke Hansen: Ad hoc er en god idé. Nogle (flere?) opgaver kan løses rent af sekretariatet. Men man kan være bekymret for et kontinuerligt fokus på store og vigtige områder og risiko for demokratisk underskud.

Stella Steengaard: Udvalgene kan måske gøre tværgående arbejde nemmere.

Peter Mikkelsen: Det er ulogisk at lukke udvalg, for det er det, der sikrer berøring til alle områder. Det kunne måske blive mere effektivt. Alt afløst af ad hoc grupper vil gøre arbejdet meget diffust. Måske kan der være dynamik mellem ad hoc grupper og udvalg.

Steen Stavngaard: Hvis grupperne bliver for små, så bliver de meget følsomme for afbud og debatten bliver svær.

Stella Steengaard: Måske skal vi give mulighed for virtuelle møder. Men vi skal samtidig passe på ikke dermed at ekskludere nogen.

Thorkild Olesen: Der er nogle muligheder i virtuelle arbejdsformer, hvis det er økonomien, der er problemet.

Steen Stavngaard: Der går noget tabt ved de virtuelle møder. Den personlige og uformelle kontakt er meget væsentlig og befordrende for, at der bliver udført et godt stykke arbejde.

Vibeke Hansen: Helt praktisk kan det blive meget svært at nedsætte meget korte og hurtigtarbejdende ad hoc grupper, fordi det for travle mennesker pludselig bliver en opgave oveni.

Peter Mikkelsen: Hvem bemyndiger/udpeger til ad hoc grupperne? Det er en selvstændig problemstilling og kan være en sti til demokratisk underskud.

Thorkild Olesen: En udfordring bliver at sikre sig, at ad hoc grupper ikke bliver Tordenskjolds soldater. Der skal blive plads til medlemmer, der ikke nødvendigvis bidrager supermeget fra dag 1.

Handlingsplanen har specifikke områder, hvorfor ikke tage handlingsplanen mere ind i udvalgene? Handlingsplanen skal op på vores næste udvalgsmøde. Vi havde intentionen om at have den oppe på hvert udvalgsmøde, men nu må vi give et serviceeftersyn for, hvor udvalgets arbejde er i forhold til planen.

2. Den årlige konference Uddannelse og handicap afholdes den 18. november 2009. Årets tema er ungdomsuddannelserne. Tilbagemelding senest den 30. oktober om deltagelse til Signe Højsteen på sih@handicap.dk, så kan man deltage som udvalgsrepræsentant og medlemsorganisationen vil dermed have mulighed for at sende en anden repræsentant.

3. DH har endelig fået et første og endnu klausuleret udkast til rapporten om uddannelse/folkeskole for børn/unge, der ikke har kognitive vanskeligheder. Der er alt for mange børn med handicap, der ikke afslutter grundskolen eller afslutter med ringe resultater. Der er plads til forbedring, men rapporten dokumenterer det, vi allerede vidste, og det skal vi vide at bruge.

Ad. 7. Eventuelt

En normaltbegavet ordblind pige placeret i en klasse med elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Nu har forældrene sendt sagen til Klagenævnet. Derefter indledte kommunen en sag om omsorgssvigt. Det er et problem, at Klagenævnet alene kan tage stilling til undervisningen.

SUMH har gang i et uddannelsesprojekt, hvor lange og mellemlange videregående uddannelser skal lave handicappolitikker. Materiale med dilemmaspil og materiale til støtte til at udarbejde handicappolitikker er færdigt og ligger på www.hpu.nu

Referent: Signe Højsteen

7