Referat DH temadag for RBR-repræsentanter 4. maj 2010
Konferencerapport DH's temadag den 18. maj 2010
Arrangementet blev afholdt på Aarslev Hotel- og Konferencecenter i Brabrand.
Ekstern oplægsholder var direktør for Beskæftigelsesregion Midtjylland, Palle Christiansen.
Programmet
Velkommen v/ Mette Raun, beskæftigelsespolitisk konsulent, DH
Introduktion til de regionale beskæftigelsesråds opgaver og redskaber v/Malene Eskildsen, beskæftigelsespolitisk konsulent, DH
Oplæg om de beskæftigelsespolitiske udfordringer for RBR og RBR's opgaver v/ Palle Christiansen
Hvordan har jeg opnået indflydelse og gennemslagskraft i RBR? Korte indlæg fra RBR-medlem Birgit Hagen (BR Midtjylland) og RBR-medlem Inger Steen Møller (BR Nordjylland)
Fælles debat og erfaringsdeling
Evaluering
Der findes powerpoints fra oplæg v/ Malene Eskildsen, Palle Christiansen og Birgit Hagen.
Ad 1: Mette bød velkommen
RBR-medlemmerne in spe havde en kort navnerunde, der viste, at der er en god fordeling mellem de forskellige medlemsorganisationer - og der er et par erfarne medlemmer indenfor RBR, mange erfarne indenfor andre DH-sammenhænge og beskæftigelse ift. LBR og Beskæftigelsesankenævn
Ad 2: Oplæg v/ Malene Eskildsen
Se powerpoints.
Der blev undervejs spurgt til fordelingen af medlemmer mellem organisationerne i RBR og hvorfor DH kun har 1 medlem? Mette Raun svarede, at DH gennem en årrække har opnået repræsentation i det beskæftigelsespolitiske system - platformen eller udgangspunktet har været koordinationsudvalget og det nationale beskæftigelsesråd, og derefter også repræsentation i RBR. Så et svar må være, at det er resultatet af et forhandlingsforløb, hvor arbejdsmarkedets parter på den ene side ikke ønsker at afgive indflydelse til 3. part, og DH på den anden side har et ønske om at sætte handicap på den beskæftigelsespolitiske dagsorden. Med ét medlem må man sige ikke at forrykke nogen etableret magtbalance, men har samtidig opnået muligheden for at komme til orde og udøve indflydelse. Men det er en svær opgave i har foran jer…
Der kom en opfordring til at gå ind på de forskellige regionernes hjemmeside og læse om nyt, se referaterne fra møder mv. En opfordring til at søge viden og blande sig i debatten - råbe op!
Kommentarer fra beskæftigelsesregionsdirektør Palle Christiansen til oplægget:
Vedr. udpegningerne: Det er helt typisk at udpegningen tager rigtig lang tid, men den falder næsten altid på plads til rådets funktionsperiode træder i kraft i begyndelse af juni måned.
Vedr. Handicapkonferencen: Der har været en udvikling, hvor konferencen er blevet mere målrettet, hele indsatsen rettet mod grupper med handicap er meget mere i fokus i dag.
Vedr. uddannelses- og erhvervsvejledningen: Det er et område, der bliver arbejdet med i RBR, men samtidig er regionen bevidst om, at det er et område, hvor man ikke kan lægge alle kræfter, fordi det vil være enormt tidskrævende.
Vedr. organiseringen af U&U: Retlinet beskæftigelsespolitik, hvis vejledning alene knyttes til jobcenteret.
Vedr. RBR's sanktionsmuligheder: Sanktionerne er en mere teoretisk mulighed, som ikke er blevet brugt, men selve tilstedeværelsen af sanktionsmidlerne gør, at dialogen glider let.
Ad 3: Oplæg v/ Palle Christiansen
Se powerpoints.
Palle holdt et oplæg, som dels fokuserede på de udfordringer, som de nye RBR'er kommer til at stå overfor, både på kort og på lang sigt, dels handlede om de opgaver og redskaber, som RBR har i forhold til jobcentrene og andre aktører i beskæftigelsesindsatsen. Oplægget handlede hovedsageligt om generelle problemstillinger, mens der i forhold til de konkrete opgaver i rådet blev inddraget eksempler fra BR Midtjylland. Herunder gives et referat af indholdet i Palles oplæg, som skal ses i sammenhæng med de anvendte plancher. Øvrige oplæg fra Palle ligger i øvrigt på beskæftigelsesregion Midtjyllands hjemmeside.
Generelt gode råd
Orienter jer løbende på beskæftigelsesregionens hjemmeside. Her står svar på mange af de spørgsmål, I måtte have
Find inspiration på de andre beskæftigelsesregioners hjemmesider
Engager jer i alle emner og drøftelser. Det viser engagement og giver mulighed for at få indflydelse. Det kan sagtens lade sig gøre at komme til orde pga. ”talsmandssystemet”, selvom der er 21 medlemmer i rådet
Vær opmærksom på myter i beskæftigelsespolitikken. Hvad er myter, og hvad er fakta? Vær kritisk overfor ”de traditionelle forklaringer” på problemerne
Opfordrer alle til at skrive til beskæftigelsesministerens postkasse ”væk med bøvlet”
De beskæftigelsespolitiske udfordringer, som RBR skal håndtere
For mange unge tager ikke en kompetencegivende uddannelse. Knap 20 pct. af de unge går ikke i gang med en uddannelse. (jobcenter skal pålægge under at gå i gang med uddannelse på SU-vilkår)
Ledigheden er steget og har især gjort ansatte inden for industri samt bygge- og anlæg overflødige både på kort og lang sigt, især mænd (indutriarbejdere)
Behov for uddannelse, omskoling og opkvalificering, fordi vi ellers risikerer, at når opsvinget kommer, så har arbejdsstyrken ikke de kompetencer og den uddannelse, som kræves - altså at arbejdsstyrken er stor nok, men ikke har de nødvendige uddannelser. Risiko for langtidsledighed, som fortsætter ind i opsvinget
På længere sigt er arbejdsstyrken for lille. Der bliver flere ældre og færre i den arbejdsdygtige alder, og for mange står helt uden for arbejdsstyrken. Så selvom ledigheden igen bliver lav, vil der være for få hænder. Det er derfor afgørende, at arbejdsstyrken bliver større, og at vi får flere af dem, der nu står uden for arbejdsmarkedet, i beskæftigelse, også udenlandsk arbejdskraft. Indsatsen skal ske allerede nu, for vi kender behovet inden for de forskellige brancher (behov, aldersfordeling, afgang, efterløsnhyppighed) i fremtiden og der er derfor ingen grund til at vente.
Forventninger til ledighedsudviklingen
bygger på Finansministeriets prognoser
Forventer en justering af ledighedsprognosen (i næste uge) i mere positiv retning end hidtil (ikke helt op på 150-160.000) → forår/sommer 2011 vil ledigheden begynde at falde igen
Arbejdskraftmangel i særlige brancher
Sundhedsområdet, socialområdet og uddannelsesområdet kommer til at mangle arbejdskraft i fremtiden, og hyppigheden af efterløn inden for disse brancher er forholdsvis stor, så det bidrager til en fremtidig mangel
Off. Administration, hvor mange går på pension i de kommende år
Antallet af faglærte falder. Antallet af ufaglærte er også faldende, men stadig alt for mange ufaglærte i forhold til den fremtidige efterspørgsel
Uddannelse er afgørende, for næsten med en hvilken som helst uddannelse er man meget bedre stillet i forhold til beskæftigelsesmuligheder, end hvis man er ufaglært
Møder i RBR
RBR'erne er forskellige ift. antallet af møder, der afholdes. I BR Midtjylland holdes der 6-7 årlige møder af cirka 2 timers varighed
Forretningsudvalget (FU) holder derudover 3-4 årlige møder
FU står meget for de udadvendte aktiviteter
En fordel at sidde i FU, fordi man deltager i løbende drøftelser imellem møderne
Årlige møder med de lokale beskæftigelsesråd (LBR) (klumpes sammen til 3-4 LBR'er sammen)
Møder med Arbejdsmarkedsstyrelsen (AMS)
Møder med beskæftigelsesministeren (bl.a. i forbindelse med indgåelse af årlige resultatkontrakter)
Rådgivningsfunktionen/task force
Tilbydes, hvis JC har brug for hjælp (efter egen vurdering)
JC kan pålægges at bruge rådgivningsfunktionen, hvis der er resultatproblemer på særlige områder
Kan være at inddrage eksterne konsulenter ift. at praksis kunne være anderledes med henblik på at fremme resultater
Kan også være kvalitative undersøgelser af fx kulturen i JC (organisationsudvikling, nye metoder og tilgange til sagsbehandling mv.)
Sanktioner overfor jobcentrene
Oplever ikke, at det er nødvendigt at bruge sanktionsredskaberne (pålæg om brug af anden aktør, indgåelse af skriftlige aftaler om resultatforbedring, pålæg om brug af rådgivningsfunktionen). Bare bevidstheden om, at de findes gør, at der er en fornuftig dialog mellem jobcentrene (JC) og beskæftigelsesregionerne (regionerne)
Ministermål: BR presser jobcentrene ift. beskæftigelsesplaner og resultatmål
Kan ikke gå ind i de konkrete tilbud i de enkelte jobcentre, men hvis der generelt mangler nogle tilbud, som burde være der, kan regionen se på det
Flaskehals-bevillingen
Halvårlige opgørelser over flaskehals-problemer
Flaskehalspuljen prioriteres af RBR og går til tilskud til jobcentrene, så deres indsats understøtter brug af redskaber i indsatsen, som fremme beskæftigelse inden for de særlige brancher. Tilskud fra puljen betyder, at JC får konkrete økonomiske incitamenter
Tidligere (i 2009) kunne flaskehalsbevillingen bruges til oprettelse af fleksjob inden for mangel-områderne (gælder ikke mere)
Analyser og kvartalsrapporter
Nogle udarbejdes efter fast kadence, andre udarbejdes ad hoc
Ofte på foranledning af rådsmedlemmerne
I BR Midtjylland planlægges ex en undersøgelse af førtidspensionsmodtagere, som forventes klar sommer 2011
Overvåge resultater og effekter af indsatsen
Mindst 4 gange årligt møder med JC
Tidligere kun fokus på, hvordan JC opfylder ministermålene
Fremover fokus på alle mål i beskæftigelsesplanen, men dog særligt ministermålene
RBR har desuden fået udtaleret ift. beskæftigelsesplanerne
Lidt om Uddannelses- og erhvervsvejledningen
Fylder ikke så meget, men kan potentielt blive en stor og tidskrævende opgave, hvis man vil
BR Midtjylland arbejder med en tæt kontakt til ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), og fokuserer på at facilitere et tæt samarbejde og organisatorisk tilknytning mellem jobcentrene og UU. Vigtigt, da beskæftigelsesindsatsen også handler om unge under 18 (jf. ungepakken), og fordi at sikre, at de unge får en uddannelse er blandt de vigtigste prioriteter
Revalidering
RBR har tidligere haft en overvågende rolle i forhold til brugen af den specialiserede revalidering, som overgik fra amterne til kommunerne. Denne opgave har RBR ikke længere
Debat om revalidering: Brugen af revalidering er generelt faldet i de senere år. Revalideringscentre er forsvundet, øget tendens til kortere virksomhedsrevalidering. I forbindelse med krisen, stigende ledighed og det nye mål 2 kan det dog være, at kommunerne igen får fokus på revalideringsinstrumentet (Palles vurdering).
Ad 4: Oplæg om veje til indflydelse i RBR
v/ Inger Steen Møller, medlem af RBR Nordjylland
Sekretariatsbetjening
Stor glæde af tæt kontakt til sekretariatet fx vedr. statistik-spørgsmål, forberedelse til særlige emner, hun vil tage op, forhåndsorientering af sekretariatet om spørgsmål, hun agter at stille
Politisk interessevaretagelse
Formøder / alliancer (evt. med LO) → påvirke med handicapvinkel via løbende kontakt og formøder
Deltagelse i underudvalg, arbejdsgrupper
Sig noget, stil spørgsmål, vær aktiv
Inddrager sin suppleant pga. stor arbejdsmængde
Handicapkonferencen: Oplever af Specialfunktionen sætter dagsordenen. Fokus på, om den bliver anvendt tilstrækkeligt af jobcentrene. Oplever, at det hjælper at insistere.
Besøg DH's og beskæftigelsesregionens (-regionernes) hjemmesider og stjæl inspiration
Birgit Hagen, medlem RBR Midtjylland
Indflydelse i forbindelse med konstitueringen (rammerne)
Opnå taleret som en af parterne
Deltage i faste / ad hoc-udvalg
Medlem af FU
Sagsbehandlingsudvalg
Forretningsudvalget
Deltager i kontraktforhandlinger med AMS
Besøg i JC
Planlægning af konference (beskæftigelses- og handicapkonferencerne)
Dagsordenfastsættelse
Med til at udarbejde pjecer med citater osv.
Sætte undersøgelser i gang omkring førtidspension
Overvej, om det er fornuftigt at ”vælge side”, dvs. lave alliancer eller du er bedst tjent med at stå frit fra sag til sag. Birgit har ikke valgt side, men samarbejder bredt ud fra egne standpunkter.
Ad 5: Debat
Kultur, samarbejde og indflydelsesmuligheder i rådene
Stor forskel på Birgit og Ingers råd fx. BR Midtjylland er nok særligt i forhold til samarbejde og demokrati
Der er forskel på, om formøder og alliancer kan være en fordel
Godt at have formøder med LO, fordi man kan påvirke LO ad den vej
Afgørende at deltage i de samarbejder, hvor man kan få indflydelse. Ikke udelukke noget samarbejde på forhånd.
Det er muligt at få en masse viden ved at sidde i FU. Bliver klædt på forud for møderne og får baggrunden, inden emnerne kommer på møderne.
Vi er forskellige mennesker i forskellige råd, og gør derfor tingene forskelligt. Målet er dog det samme, men midlerne kan være forskellige.
Forventer at der er forskellige kulturer og andre udfordringer i de forskellige RBR. Kan ikke sætte fingeren præcist på, hvordan jeg vil gøre det, men vil trække på andres råd.
Hvad snakkes der om ved møderne i jobcentrene, som FU er med til? Hvilke problemer de har, om de har besvær med at opfylde målene. Gode råd fra andre jobcentre (best practice)
Kontakt/samarbejde internt i DH om RBR
DH sekretariatet vil gerne orienteres løbende, men har ikke altid svarene.
Kan medlemsorganisationerne bakke op og have en rolle? Jeg har ikke forstået det som et større politisk organ hidtil. Men det lyder som om der er gode muligheder for indflydelse, hvis man lægger arbejdet i det. Mht. medlemsorganisationerne tror jeg, at RBR er noget mærkeligt noget for organisationerne, som det er nu. Hvis de vidste mere, ville de måske være mere interesserede, men viden om mulighederne i det er nok ikke så stor. Det har jeg i hvert fald ikke troet hidtil. Især ministermålene er spændende og ville kunne få organisationerne op af stolene. Gennem RBR kan man forsøge at få indflydelse på, hvordan målene fortolkes og omsættes i praksis.
Det ville være godt, hvis afdelingerne blev trukket mere ind i RBR's arbejde, også for at få dem engageret bredere og til at få folk ude i medlemsorganisationerne og afdelingerne til at se mulighederne i RBR, også i forhold til fremtidige rekrutteringsmuligheder.
Enig i, at rekruttering er vigtigt og at et større lokalt engagement fra afdelingernes side kan være med til at fremme rekrutteringen.
Hvor mange møder er der mellem os, DH's repræsentanter i RBR? Ikke mere end en gang om året. Der er mange, der sidder i andre DH-fora og som derfor overlapper ift. information. Vi sætter også gang i spydspids-netværket, som I forhåbentligt kan komme til at trække på.
Opfordring til at holde møder mellem lokale DH-formænd og de lokale og regionale repræsentanter i forskellige fora.
/Malene Eskildsen
Sag 10/250, dok.nr. 4991
20. maj 2010
