Referat for møde i Sundhedspolitisk Udvalg 25. maj 2010
Hvidovre, den 4. juni 2010
Sag 10/446 - Dok. 5605/10 /JS
Referat fra møde i fhv. Sundhedspolitisk Udvalg den 25. maj 2010
Tid og sted: Onsdag den 25. maj kl. 16:00-18:30 (bemærk nyt starttidspunkt), DH, Kløverprisvej 10B, 2650 Hvidovre.
Mødedeltagere: Birgit Hagen (afbud), Freddy Nielsen (afbud), Jens Ibsen (afbud), Jim Kierans (afbud), Jette Bay, Lone Nørager (afbud), Mette Faber og Jeppe Sørensen (referent).
Opfølgningspunkter fra sidste møde:
-
Med udgangspunkt i de rundsendte opsamlinger fra sundhedskonferencen om børn/unge med handicap blev det drøftet, hvilke opsamlingspunkter der skal formidles videre. Det blev aftalt, at referaterne fra konferencen bliver lagt på hjemmesiden og formidlet videre til relevante projektgrupper i den nye struktur.
Dagsorden
-
Bruger/patientinddragelse i det danske sundhedsvæsen
Der har været megen fokus på bruger/patientinddragelse i det danske sundhedsvæsen i de seneste par år. Det er dog stadig en udfordring at overbevise myndigheder ol. om værdien af brugerinddragelse samt at finde mødeformer, der sikrer et maksimalt udbytte af brugerinddragelsen. For DH er det samtidig en udfordring at sikre, at mennesker med handicap og kronisk sygdom bliver repræsenteret i de fora, der har betydning for adgangen til sundhedsvæsenet og hvor DH's repræsentanter kan bidrage positivt. Disse to udfordringer blev drøftet.
Der var enighed om, at myndighederne i stigende grad er villige til at inddrage brugere og borgere, men det er en udfordring at finde en god form for processen. Både Sclerosecentrene og Frederiksberg Hospital arbejder på at udvikle nye former for inddragelse gennem kurser, strukturerede forløb m.m, som DH kan søge inspiration i.
Der var enighed om at DH også fortsat skal søge at blive repræsenteret, hvor det er relevant.
-
DH og sundhedsområdet
DH's repræsentantskab vedtog den 23. april 2010 en ny organisationsstruktur og en ny handlingsplan for 2010-2011. Den nye handlingsplan har to afsnit, der er særlig relevant for sundhedsområdet, nemlig afsnittet om lige adgang til sundhedsydelser og afsnittet om rehabilitering i lov og praksis. Handlingsplanen kan findes på DH's hjemmeside: http://www.handicap.dk/om-dh/visioner-principper/handlingsplan-2010-11/?searchterm=handlingsplan.
Jeppe orienterede om status på handlingsplanen og de igangværende projekter, herunder især projektet om medicinering. Det blev aftalt, at Jette træder ind i projektledelsesgruppen som suppleant. Jeppe fortalte endvidere, at de nye projektledelsesgrupper bliver nedsat efter sommerferien på baggrund af indstillinger fra medlemsorganisationerne og DHs lokalafdelinger.
Til orientering/ evt.
-
Evt.
Udvalgets formand takkede udvalgets medlemmer for godt og konstruktivt samarbejde gennem de sidste par år.
Jeppe Sørensen, 4. juni 2010.
2
