Referat fra forretningsudvalgsmøde den 10. maj 2010
Dokument oprettet 03-05-2010
Sag 09/1057 - Dok. 4441/10 /HS
Referat fra FU-møde i DH den 10. maj 2010
Til stede: Stig Langvad (deltog ikke i pkt. 8,9,10, 11) Morten Carlsson, Lone Nørager Kristensen, Sytter Kristensen, Torben Kjær, Ulla Wæber, Janus Tarp, Poul Erik H. Petersen, Jim Høyer og Henrik Søndergaard (referent). Afbud: Isak Kornerup Houe (observatør fra SUMH).
DAGSORDEN
Pkt. 0 Velkomst og introduktion til arbejdet i det nye forretningsudvalg.
Præsentation af FU's medlemmer
Forventninger til arbejdet i FU
Arbejdsform
Sekretariatet
BLOK 1 - BESLUTNINGSPUNKTER
Pkt. 1 Godkendelse af dagsorden
Pkt. 2 Supplerende kommentarer til referatet fra mødet den 29. marts 2010
Pkt. 3 Konstituering af forretningsudvalget:
Evaluering af repræsentantskabsmødet
Fastlæggelse af mødedatoer
Overenskomstmæssig procent-regulering af formandens honorar
Udpegning af FU-repræsentant til ulandsgruppen - samt justering af kommissorium for ulandsgruppen.
Justering af kommissoriet for FU
Pkt. 4 Den aktuelle politiske situation
Pkt. 5 Handlingsplan 2010/11
Godkendelse af tilrettet handlingsplan, jf. behandlingen på repræsentantskabsmødet
Godkendelse af kommissorier for arbejdsgrupperne
Pkt. 6 Udkast til pårørende-politik
Pkt. 7 Udpegninger:
Udpegning af dommerkomite til arkitektkonkurrencen om DH's nye domicil
Kandidatur til FN's konventions-overvågningskomite
Nyt medlem til Det Centrale Handicapråd
BLOK 2 - DEBATPUNKTER
BLOK 3 - ORIENTERINGSPUNKTER
Pkt. 8 Domicil
Pkt. 9 Ny strategi for miniprogrammet
Pkt. 10 Resultatopgørelse (funktionsopdelt) DH for perioden 1. januar til 31 marts 2010
Pkt. 11 Kortlægning af anbragte børn med handicap
Pkt. 12 Orientering fra:
a) Stig Langvad
b) Morten Carlsson
c) Torben Kjær
d) Ulla Wæber
e) Sytter Kristensen
f) Lone Nørager Kristensen
g) Janus Tarp
h) Isak Kornerup Houe
I) Poul Erik H. Petersen
Ad. Pkt. 0 Velkomst og introduktion til arbejdet i det nye forretningsudvalg.
Præsentation af FU's medlemmer
Stig Langvad bød velkommen til Janus Tarp som nyt FU-medlem.
Forventninger til arbejdet i FU
Stig Langvad foreslog, at FU drøfter, hvordan man som FU-medlem skal arbejde i den nye struktur - hvor vil man hver især gerne spille en rolle. Tidligere sad FU-medlemmerne med i de stående udvalg, men nu er det mere op til hver enkelt at byde ind på, hvad man gerne vil involveres i, og i hvilket omfang.
Torben Kjær svarede, at han gerne vil involveres mere, og gerne i arbejdet med at udvikle strategiplanerne for afdelingerne. Han vil gerne have stor fokus på det lokale arbejde. Han har også fået større interesse for det europæiske arbejde, efter at han nu ved flere lejligheder har deltaget i nogle aktiviteter på området.
Ulla Wæber spurgte, om ikke det vil være naturligt, at FU-medlemmerne kunne påtage sig formandsrollerne i de foreslåede arbejdsgrupper - for at få en tæt tilknytning til FU. Hun tilføjede, at hun gerne vil involveres i arbejdet med førtidspensionsområdet.
Sytter Kristensen mente ikke, at FU-medlemmerne skal være formænd i arbejdsgrupperne. Det kunne sende et uheldigt signal om, at FU ”sætter sig” på det hele.
Lone Nørager var enig med Torben Kjær i, at der er brug for at FU bliver mere aktiv i forhold til afdelingerne. Hun skal selv fremover deltage i møderne i formandsnetværket i Nordjylland. Hun tilføjede, at det også er vigtigt at få afklaret forholdet mellem formanden og de menige FU-medlemmer omkring udmeldinger til omverdenen o.l.
Morten Carlsson sagde, at han oplevede, at FU er blevet bedre til hurtigere at afklare sager. Man behøver ikke som FU-medlem at have en mening om alting. Det kunne være ønskeligt at FU-medlemmerne måske deltog mere i forberedelsen af dagsordenspunkterne sammen med sekretariatet.
Janus Tarp sagde, at han havde en forventning om, at man som FU-medlem kan have en central rolle omkring de politisk ting, som meldes ud fra DH. Og man som medlem bruges på de områder, hvor man hver især har nogle spidskompetencer. Han havde også en forventning om, at man som FU-medlem får en tættere kontakt til afdelingerne.
Stig Langvad så gerne, at DH har et så aktivt deltagende FU som muligt, med de ressourcer og kræfter vi hver især har. Han understregede, at DH's lokale arbejde er særdeles vigtigt - men det er arbejdet for og med medlemsorganisationerne også. Der skal være balance i tingene.
Morten Carlsson sagde, at der generelt er et stort fokus på afdelingerne. Det er brug for at komme med nogle bud på og værktøjer til, hvad afdelingerne skal arbejde med. Der er brug for større fokusering her. FU-medlemmerne kan i højere grad gå ud politisk inden for DH's vedtagne politik.
Sytter Kristensen nævnte, at hun som landsformand i LEV ikke har megen tid til at tage rundt i DH's afdelinger, men hun vil gerne deltage i nogle af de årlige formandsmøder.
Arbejdsform
Der blev givet en kort orientering om arbejdsformen i FU.
Sekretariatet
Der blev givet en kort orientering om sekretariatsstrukturen.
Stig Langvad tilføjede, at den nye struktur kan afstedkomme nye arbejdsformer i sekretariatet.
Ad. Pkt. 1 Godkendelse af dagsorden
Stig Langvad sagde, at han på et tidspunkt var nødt til at forlade mødet kortvarigt, da kan skulle interviewes til KL-TV.
Dagsordenen blev godkendt.
Ad. Pkt. 2 Supplerende kommentarer til referatet fra mødet den 29. marts 2010
Der var til mødet udarbejdet følgende indstilling:
Referatet er godkendt skriftligt. Såfremt der måtte være supplerende kommentarer, bedes disse fremført på mødet.
Der var ikke yderligere kommentarer.
Ad. Pkt. 3 Konstituering af forretningsudvalget:
a) Evaluering af repræsentantskabsmødet
Der var til mødet udarbejdet følgende indstilling:
Det indstilles, at FU evaluerer forløbet af repræsentantskabsmødet - og beslutter om der skal ændres på formen i 2011.
Der var til mødet udarbejdet følgende sagsfremstilling:
Repræsentantskabsmødet blev i år afholdt som et etdagsmøde i København. Dette skete både af sparehensyn, og for at se om det havde betydning for fremmødet.
Repræsentantskabsmødet i 2011 blev fastsat som et 2-dagesmøde den 6. - 7. maj.
Stig Langvad sagde indledningsvis, at repræsentantskabsmødet havde været anderledes i forhold til de tidligere år, da det kun var et endagsmøde.
Lone Nørager Kristensen mente, at det havde været en god ide med et endagsmøde. Det kan så drøftes, om man alligevel skal holde noget socialt om aftenen. Hun roste formanden, som hun mente havde været rigtig skarp og præcis i år. Hun rejste spørgsmålet, om det er nødvendigt at holde repræsentantskabsmøde hvert år.
Torben Kjær synes at det var et meget effektivt møde. Han troede dog, at nogle følte sig begrænsede af den korte tid. Han kunne godt have brugt nogle flere pauser til også at tale mere frit med de øvrige deltagere. Han mente, at det er vigtigt, at der er noget socialt koblet på et sådan møde.
Sytter Kristensen mente også, at det var forløbet godt. Mange har behov for at lære hinanden at kende, og det er nemmere på et 2-dages møde. I år var den indledende temadrøftelse og det interne debatpunkt skåret væk, hvilket muliggjorde at det kunne afvikles som et endagsmøde.
Ulla Wæber syntes, at der havde været en god stemning, og deltagerne virkede også mere forberedte en tidligere år. Hvis der skal være temaer på, så kan det ikke klares på et endagsmøde.
Janus Tarp sagde, at i hans organisation klarer man det formelle på en dag, og så har man et temamøde den efterfølgende dag. Han mente det er vigtigt at holde et repræsentantskabsmøde hvert år, for at sikre sammenhængskraften. Hen tilføjede, at det er vigtigt, at er fokus på lydhørheden overfor de ting, der bliver fremført fra salen. I tidligere år har hans oplevelse været, at det meste var klappet af på forhånd.
Stig Langvad var ikke enig i, at der ikke har været så stor lydhørhed tidligere. Men man skal være påpasselig med at tilrette det politiske arbejde på et ordentligt grundlag. Derfor er det også en styrke, at der nu fremover skal indsendes skriftlige ændringsforslag til handlingsplanen. Han mente selv, at der skal være møde årligt, således at politikken løbende kan justeres.
Lone Nørager Kristensen spurgte, om vi har en fornemmelse af hvor stor en del af deltagerne er frivillige, og hvor stor en del der er ansatte i organisationerne. Det kan have en betydning for lysten til at deltage i den sociale del.
Morten Carlsson var heller ikke enig med Janus Tarps synspunkt om manglende lydhørhed. Så længe organisationerne ikke lader sig repræsentere på højeste organisatoriske niveau holder det ikke. Så skal man måske tænke i andre baner, f.eks. et formandsmøde for organisationsformændene. Han mente, at der er brug for en social del også, så derfor er et 2-dagsmøde det mest hensigtsmæssige.
Poul Erik H. Petersen nævnte, at det denne gang også havde været et forsøg for at se om fremmødet vil blive anderledes end tidligere år. Det havde vist sig ikke at være tilfældet. Han var enig med Morten Carlsson i, at der er brug for nogle tættere politiske drøftelser med medlemsorganisationerne.
Morten Carlsson nævnte også rekrutteringen til FU, herunder hvordan denne håndtere bedst muligt for at sikre bredde, kandidater m.v. Dette er noget vi som FU er nødt til at drøfte fremadrettet.
b) Fastlæggelse af mødedatoer
Der var til mødet udarbejdet følgende indstilling:
Det indstilles, at FU beslutter, om der skal ske ændringer af de allerede fastlagte FU-møder i 2010.
Der var til mødet udarbejdet følgende sagsfremstilling:
FU har tidligere fastlagt mødedatoer for hele 2010, men da FU nu er blevet nykonstitueret, er der behov for at afklare, om der skal ske ændringer af disse.
For så vidt angår det næste planlagte møde den 14. juni foreslås det, at mødetidspunktet fremrykkes, således at mødet afvikles fra kl. 10.00 - 13.30.
Der er planlagt følgende møder:
14. juni (mødet foreslås rykket til tidsrummet kl. 10.00 - 13.30)
30. August
27. september
25. oktober
29. november
FU tiltrådte indstillingen - dog flyttes mødet den 14. juni til den 22. juni kl. 13 - 16.45
c) Overenskomstmæssig procent-regulering af formandens honorar
Der var til mødet udarbejdet følgende indstilling:
Det indstilles, at FU godkender at der foretages en procentregulering af formandens honorar, jf. den gældende overenskomst.
Der var til mødet udarbejdet følgende sagsfremstilling:
I henhold til vedtægtens § 11, stk. 14 fastsætter FU honorering af formand og næstformand.
Jf. den aftale der er indgået omkring formandens honorar, skal der ske en almindelig procentregulering af dette i henhold til de almindelige overenskomster på arbejdsmarkedet.
Poul Erik H. Petersen fremlagde et konkret forslag til justering.
FU tiltrådte indstillingen.
d) Udpegning af FU-repræsentant til ulandsgruppen - samt justering af kommissorium for ulandsgruppen.
Der var til mødet udarbejdet følgende indstilling:
1 Det indstilles, at FU udpeger en ny FU-repræsentant til DH's ulandsgruppe, samt at formanden fortsætter som medlem. Som nyt medlem indstilles Janus Tarp.
2 Det indstilles, at FU justerer kommissoriet for ulandsgruppen.
Der var til mødet udarbejdet følgende sagsfremstilling:
1 FU's hidtidige repræsentant i ulandsgruppen har været Jens Bromann. Men da han nu er udtrådt af FU, skal udpeges et nyt FU-medlem til ulandsgruppen. Formanden og/eller næstformanden deltager også i ulandsgruppen.
--
2 Af det nuværende kommissorium for ulandsgruppen fremgår det, at ulandsgruppen mødes 5-6 gange om året. Praksis viser dog, at man hidtil kun har mødtes 2-3 gange om året. Derfor foreslås det, at kommissoriet ændres til følgende: ” Ulandsgruppen mødes 2-3 gange årligt……”
FU tiltrådte begge indstillinger. Kommissorieteksten tilrettes sprogligt.
e) Justering af kommissoriet for FU
Der var til mødet udarbejdet følgende indstilling:
Det indstilles, at FU drøfter og godkender de foreslåede justeringer af forretningsordenen for FU.
Der var til mødet udarbejdet følgende sagsfremstilling:
I forlængelse af de af repræsentantskabet vedtagne strukturændringer, primært nedlæggelsen af de stående udvalg, er der behov for at justere kommissoriet for forretningsudvalget nogle få steder i overensstemmelse hermed.
Janus Tarp havde en sproglig rettelse til § 6a, § 2 stk. 2 og 3
Torben Kjær mente ikke, at det rent praktisk kunne nås at sammensætte arbejdsgrupperne på det første møde efter repræsentantskabsmødet - det bør derfor ske på det andet FU-møde efter repræsentantskabsmødet - se § 6e og 6f.
FU tiltrådte indstillingen med de foreslåede ændringer.
Ad. Pkt. 4 Den aktuelle politiske situation
Der var til mødet udarbejdet følgende indstilling:
Forudsat der er tidsmæssig plads til dette, indstilles at FU tager en drøftelse af den aktuelle politiske situation. Dette kan meget vel ske med udgangspunkt i Handlingsplanens nye elvte emne: Retssikkerhed - hvor der sættes fokus på de igangværende sparerunder i mange kommuner samt ankesystemets nye rolle.
Der var til mødet udarbejdet følgende sagsfremstilling:
Endvidere kan den vedtagne udtalelse fra repræsentantskabet samt den fælles udtalelse mellem Stig Langvad og Ole Pass indgå i en debat.
Stig Langvad orienterede om, at socialministeren har indbudt DH til et møde om den udtalelse, der er udsendt sammen med Ole Pass. Han spurgte om, hvordan FU ville drøfte dette punkt, da der er mange vinkler.
Morten Carlsson foreslog, at dette punkt bliver et fast punkt på FU's dagsorden fremover, så vi løbende holder fokus på det. Dernæst skal vi også fokusere på, hvad DH skal gøre konkret.
FU havde en grundig drøftelse af de konkrete problemer, der opleves både i kommunerne og nationalt i øjeblikket, og hvordan DH skal agere politisk herpå. Denne debat refereres ikke.
Ad. Pkt. 5 Handlingsplan 2010/11
a) Godkendelse af tilrettet handlingsplan, jf. behandlingen på repræsentantskabsmødet
Der var til mødet udarbejdet følgende indstilling:
Det indstilles, at FU drøfter og godkender den tilrettede handlingsplan.
Der var til mødet udarbejdet følgende sagsfremstilling:
På repræsentantskabsmødet kom der forslag til justeringer og tilføjelser til det fremlagte udkast til handlingsplan, og det blev besluttet, at handlingsplanen efterfølgende skulle tilrettes i overensstemmelse hermed. Herunder er tilføjet et nyt elvte punkt om ”Retssikkerhed” - aktuelt og på sigt.
Der er nu foretaget en gennemskrivning og tilretning af handlingsplanen, og FU skal drøfte og godkende den nye version - som efterfølgende skal udsendes til repræsentantskabet.
Janus Tarp nævnte til det nye punkt om retssikkerhed - det sidste punkt under aktiviteter - at der faktisk allerede er lovgivning på området. Derfor bør teksten justeres.
Torben Kjær mente, at fritidsområdet også skal nævnes specifikt i afsnittet om befordring.
FU tiltrådte indstillingen med de faldne bemærkninger.
b) Godkendelse af kommissorier for arbejdsgrupperne
Der var til mødet udarbejdet følgende indstilling:
Det indstilles, at FU drøfter og godkender de udarbejdede forslag til kommissorier for de nye arbejdsgrupper.
Der var til mødet udarbejdet følgende sagsfremstilling:
Det fremgår af handlingsplanen, at der skal etableres arbejdsgrupper i forbindelse med nogle af de i handlingsplanen beskrevne temaer, som DH skal fokusere på den kommende periode. I henhold til den netop vedtagne handlingsplan skal der i første omgang etableres 7 arbejdsgrupper.
Jf. vedtægtens § 11, stk. 9 skal forretningsudvalget udarbejde kommissorier indeholdende bl.a. tidsramme, antal medlemmer for hver enkelt arbejdsgruppe.
Når kommissorierne er godkendt, skal de udsendes til medlemsorganisationerne og afdelingerne med en opfordring til at indstille kandidater til arbejdsgrupperne.
Herefter skal FU på det kommende FU-møde den 14. juni udpege medlemmerne til arbejdsgrupperne, som så kan påbegynde deres opgave efter sommerferien.
Stig Langvad nævnte, at der i nogle sammenhænge begås den fejl at tro at samme arbejdsgruppe kan håndtere et emne fra ende til anden. Et emne kan godt udvikle sig sådan, at der kan være behov for at involvere andre personer undervejs.
Sytter Kristensen sagde, at en nedsat arbejdsgruppe godt kan tage kontakt til andre ressourcepersoner for at få specifikke input til et emne undervejs.
Torben Kjær mente, at det ville være svært at få det til at fungere med ”løbende udskiftning” som Stig Langvad foreslår. Der skal være en vis kontinuitet.
Stig Langvad understregede, at det er vigtigt at arbejdsgrupperne har den nødvendige fleksibilitet til løsning af opgaverne.
Poul Erik H. Petersen mente, at man så kunne skære det faste antal medlemmer i grupperne ned - og så lade grupperne involvere andre i det omfang, der er behov for det.
Morten Carlsson mente godt at man kunne skære det faste antal medlemmer ned - og så lade dem inddrage yderligere i det omfang, der er behov for det, men selvfølgelig efter aftale med DH's ledelse. Opgaverne er meget forskellige, og derfor skal det være fleksibelt. Det skal klart meldes ud, hvad det er for kvalifikationer vi har brug for til hver enkelt arbejdsgruppe. Og der er brug for en bedre beskrivelse heraf i kommissorierne. Og FU's medlemmer bør bidrage til udarbejdelsen af disse kvalifikationsbeskrivelser.
Janus Tarp var meget enig i, at vi skal gå efter de rigtige kvalifikationer - helt konkret beskrevet.
Sytter Kristensen nævnte, at man som supplement til en arbejdsgruppe kan koble et mere løst netværk af interesserede på de arbejdsgrupper, der skal nedsættes.
Lone Nørager Kristensen erindrede om, at vi skal huske at organisationer og afdelinger skal indstille kandidater til arbejdsgrupperne - men at vi skal sørge for at få de rigtige kvalifikationer i spil.
Ulla Wæber sagde, at man også skal være opmærksom på FU's rolle i processen. Det er vigtigt at vi får fulgt rigtigt op på repræsentantskabets beslutninger.
Stig Langvad mente ikke, at der er behov for at nedsætte en gruppe omkring medieforliget. Der findes et eksisterende netværk af ressourcepersoner fra medlemsorganisationerne, som allerede er involveret i arbejdet, og den politiske proces kører lige nu og her.
FU besluttede, at antallet af faste medlemmer i arbejdsgrupperne højst skal være på 2-3 personer - og så må den enkelte arbejdsgruppe tage kontakt til yderligere ressourcepersoner i det omfang det vurderes nødvendigt.
FU besluttede at melde ud, at der er brug for mere tid - til efter sommerferien - til at få lavet kvalifikationsbeskrivelser for de medlemmer, der skal deltage i arbejdsgrupperne.
FU fordelte hvilke FU-medlemmer som deltager i udarbejdelsen af kvalifikationsbeskrivelserne for arbejdsgrupperne.
Ad. Pkt. 6 Udkast til pårørende-politik
Der var til mødet udarbejdet følgende indstilling:
Det indstilles, at FU drøfter og godkender udkast til politikpapir med henblik på efterfølgende udsendelse af forslaget til høring blandt DH´s medlemsorganisationer i perioden 17. maj til 2. august 2010.
Der var til mødet udarbejdet følgende sagsfremstilling:
Processen med at udarbejde en DH politik med fokus på pårørendes vilkår har været undervejs i en periode. Senest har der den 17. marts 2010 været afholdt temamøde med DH´s medlemsorganisationer. Mødet var præget af stort engagement og aktiv deltagelse, der viser, at pårørendes forhold er et centralt tema for handicaporganisationerne.
Diskussionerne fra dette temamøde er reflekteret i det endelige udkast til politikpapir for pårørende, der nu foreslås udsendt til høring blandt medlemsorganisationerne med en lang høringsfrist frem til 2. august 2010. Sekretariatet redigerer efterfølgende udkastet på baggrund af organisationernes bemærkninger. Forretningsudvalget behandler og beslutter den endelige DH-pårørende politik på møde den 30. august 2010.
Stig Langvad nævnte, at nogle gange står der ”forældre” og andre gange står der ”pårørende” - vi skal være sikre på at vi bruger de rigtige begreber de rigtige steder.
Morten Carlsson svarede, at der er forskel - så han mente at der står korrekt nu.
Stig Langvad mente endvidere, at der mangler noget om mulighederne for pårørende til at deltage i frivilligt socialt arbejde. Og endelige mente han, at DH er nødt til at forholde sig til den ubehagelige problemstilling, at pårørende også nogle gange begår ”overgreb” på personer med handicap, f.eks. omkring benyttelsen af alternative ”behandlingsformer”.
Sytter Kristensen mente, at det vil blive svært at gå ind og checke sådanne problemstillinger
Stig Langvad var enig i dette - men DH er nødt til at forholde sig til det.
Lone Nørager Kristensen mente ikke, at denne problemstilling hører hjemme i en pårørendepolitik. Hun spurgte til formuleringen om en koordinator - det bør fremgå at der menes en kommunal koordinator.
Morten Carlsson var enig i, at den af formanden nævnte problemstilling ikke hører hjemme i en pårørendepolitik, men i højere grad hører hjemme i børnepolitikken.
Sytter Kristensen sagde, at man kunne vende den rundt og sige, at der også skal fokuseres positivt på, at de pårørende får lært at ”slippe” et handicappet barn/voksen.
Torben Kjær tilføjede, at problemet opstår når en person med handicap bliver over 18 år og bliver myndig - han mente, at politikken går langt ud over konventionens bestemmelser for så vidt angår pårørendes rettigheder i forhold til den handicappede person. Det er altid den myndige handicappede persons vilje og ønsker, der skal være udgangspunktet for pårørendes inddragelse.
Morten Carlsson sagde, at Statsforvaltningerne jo går ind og beslutter værgemålet, og det sker på et grundlag af en meget grundig vurdering. Han tilføjede, at det ikke skal glemmes at hele udgangspunktet for at lave denne pårørendepolitik er, at pårørende i dag har særdeles vanskelige vilkår i form af manglende involvering, rettigheder m.v.
Sytter Kristensen tilføjede, at nogle også har ”de-facto-værgemål” - så det er temmelig kompliceret.
Janus Tarp fandt, at udkastet var meget familieorienteret - pårørende kan sagtens være andre end familiemedlemmer. Han kunne godt følge Torben Kjær i, at der også bør være fokus på, at det er den handicappede person, som skal være udgangspunktet. Han foreslog derfor, at der indledningsvis skrives nogle formuleringer om den kontekst politikken skal ses i, som Morten Carlsson nævnte.
FU tiltrådte indstillingen, udkastet tilrettes ud fra de faldne bemærkninger, og rundsendes til forretningsudvalget inden det udsendes til kommentering hos medlemsorganisationerne og afdelingerne.
Ad. Pkt. 7 Udpegninger:
a) Udpegning af dommerkomite til arkitektkonkurrencen om DH's nye domicil
Der var til mødet udarbejdet følgende indstilling:
Det indstilles, at FU udpeger en dommerkomite til arkitektkonkurrencen om DH's nye domicil.
Der var til mødet udarbejdet følgende sagsfremstilling:
DH skal til dommerkomitéen i den endelige konkurrence om Handicaporganisationernes Hus udpege op til seks dommere.
De deltagende dommere skal på DH's vegne være med til at udvælge det endelige vinderprojekt. Processen foregår på den måde at rådgivere og fagdommere gennemgår projekterne og analyserer opfyldelsen af de formelle krav, ligesom de giver projektforslagene en score i henhold til konkurrencebetingelserne. Tillige vil tilgængelighedsgruppen også komme med en granskning af de forelagte projekter. Herpå vælger dommerkomitéen et vinderprojekt.
Arbejdet i dommerkomitéen foregår i august.
Ud over de dommere DH udpeger, er der følgende dommere i komitéen:
1 arkitektfagdommer udvalgt i samarbejde med Akademisk Arkitektforening
1 ingeniørfagdommer udvalgt i samarbejde med IDA
Borgmester Michael Ziegler udpeget af Høje-Taastrup Kommune
Følgende personer indstilles til at være DH's dommere i dommerkomitéen:
Stig Langvad, DH
Jesper Boesen, DH
Sytter Kristensen, LEV
Thorkild Olesen, Dansk Blindesamfund
Carsten Hussing, Høreforeningen
Søren Ginnerup, Statens Byggeforskningsinstitut (SBi)
Torben Kjær spurgte til muligheden for også at udpege en person blandt de organisationer fra DH's 4. hovedgruppe (varigt medicinsk behandlede), der flytter med.
Stig Langvad svarede, at det vurderes, at denne gruppe ikke har særlige tilgængelighedsproblematikker, som ikke dækkes af de øvrige.
FU tiltrådte indstillingen.
b) Kandidatur til FN's konventions-overvågningskomite
Der var til mødet udarbejdet følgende indstilling:
Det indstilles, at FU over for socialministeriet og udenrigsministeriet peger på Stig Langvad som dansk kandidat til overvågningskomiteen.
Der var til mødet udarbejdet følgende sagsfremstilling:
Danmark har med sin ratifikation af konventionen fået mulighed for at opstille en kandidat som medlem af FN's overvågningskomite for konventionen. Samtaler med relevante ministerier har vist, at disse gerne ser en kandidat fra Danmark.
Det vil blive undersøgt, hvorvidt andre nordiske lande kan støtte et kandidatur, om end kun allerede ratificerede lande kan opstille. Sverige er eneste nordiske land ud over Danmark, der har ratificeret for nærværende.
Den nuværende komite skal - grundet antallet af lande med ratifikation - udvides fra 12 til 18 medlemmer.
Det vides pt. ikke, hvilke andre europæiske lande, der opstiller kandidater; men et betydeligt antal kan påregnes. Der vil således blive ”kamp om pladserne”.
FU tiltrådte indstillingen.
c) Nyt medlem til Det Centrale Handicapråd
Der var til mødet udarbejdet følgende indstilling:
Det indstilles, at FU udpeger et nyt medlem til vakant plads i DCH.
Der var til mødet lavet følgende sagsfremstilling:
Et af DH's nuværende medlemmer af DCH, Helle Kaas Schmidt (fra DBS) har meddelt, at hun ikke længere kan varetage hvervet.
Den nuværende funktionsperiode i DCH skulle formelt set udløbe her pr. 30. juni, men ministeriet har oplyst, at man forlænger funktionsperioden til 31. december i år. DCH skal derfor afholde yderligere 3 møder i år, nemlig d. 9.6, 15.9 og 13.12.
Det foreslås derfor, at FU udpeger Thorkild Olesen (formand for DBS), som nyt medlem i den resterende del af DCH's nuværende funktionsperiode.
FU tiltrådte indstillingen.
Ad. Pkt. 8 Domicil
Der var til mødet udarbejdet følgende indstilling:
Til orientering.
Der var til mødet udarbejdet følgende sagsfremstilling:
Der vil blive givet en mundtlig status på mødet.
Poul Erik H. Petersen gav en kort mundtlig orientering og nævnte følgende:
Processen er i en spændende fase, hvor 5 teams har været på tilgængelighedsskolebænken, hvor de har fået stillet nogle konkrete opgaver. Deres besvarelser er blevet bedømt, og 2 af de 5 teams er nu valgt fra. De 3 resterende teams fortsætter i den endelige konkurrence. De 3 teams skal igen på skolebænken, denne gang omkring bæredygtighed, så dette element også kommer til at indgå. Den 9. juli skal de aflevere deres projektforslag. Fra den 12. august skal dommerkomiteen kigge på projektforslagene - og den 6. september falder den endelige afgørelse. FU skal derfor på septembermødet træffe beslutning om, hvorvidt man vil tiltræde det foreslåede projekt. Sideløbende skal der tilrettelægges en tidsplan med de involverede fonde, som skal give endeligt tilsagn om støtte til det valgte projekt.
Høje Taastrup kommune har stor fokus på tilgængelighedsområdet. De har lige lavet en rigtig god tilgængelighedspjece. Der er også en god kontakt til DSB - som gerne vil gøre Høje Taastrup til Danmarks mest tilgængelige station. Der skal også skaffes finansiering til den tilhørende sansepark.
Morten Carlsson mente at man også skal tage kontakt til indkøbscentret City 2, som også fylder meget i lokalområdet, med henblik på også at få dem til at fokusere på tilgængeligheden.
Ulla Wæber spurgte, hvordan sikrer vi os, at den tilgængelighedsviden, som de konkurrerende firmaer nu rent faktisk får, også vil blive brugt fremover. Sker der en dokumentation/vidensopsamling i projektet?
Poul Erik H. Petersen svarede, at der er krav fra Realdania Fonden om, at vi skal dokumentere de erfaringer der udspringer af projektet. SBI, som har udviklet kurserne som bruges til undervisningen, vil udbyde tilsvarende kurser fremover.
Torben Kjær spurgte, om forløbet blev dokumenteret på film/ video? - Han mente selv at det burde man gøre.
Morten Carlsson var enig i, at det er vigtigt at sikre dokumentationen - man kunne f.eks. spørge TV-Glad for at høre om de ikke kunne tænke sig at følge projektet.
Ad. Pkt. 9 Ny strategi for miniprogrammet
Der var til mødet udarbejdet følgende indstilling:
Til orientering.
Der var til mødet udarbejdet følgende sagsfremstilling:
Til oktober indsender DH en ny strategisk rulleplan for miniprogrammet for perioden 2011 - 2012. Det giver DH anledning til at tage miniprogramstrategien op til revision, set i lyset af de mange nye strategier og politikker, som regeringen har barslet med på udviklingsområdet de seneste år, eksempelvis civilsamfundsstrategien og den nye strategi for dansk udviklingspolitik.
En ny strategi for miniprogrammet udgør DH's grundlag for forhandlinger med Udenrigsministeriet om fremtidig finansiering og for videreudvikling af støttemulighederne inden for miniprogrammet.
Den nye miniprogramstrategi skal bygge på de erfaringer, som medlemsorganisationerne og deres sydpartnere har fået gennem årene. Herudover forventes det, at strategien tager højde for mulige nye indsatsområder, ligesom strategien vil fokusere på internationale netværk, som i dag spiller en stadig større rolle, når vi også ønsker at påvirke globale dagsordener for personer med handicap og på den måde bidrage til at gøre en forskel for vores målgruppe i udviklingslande.
DH har engageret Lisbet Fich, konsulent fra Konsulentnetværket, til at facilitere processen med at udvikle den nye miniprogramstrategi. DH's Ulandsafdeling og DH's U-gruppe har netop afholdt en intern workshop for at få fastlagt en overordnet ramme for miniprogramstrategien. Med afsæt i denne workshop bliver det første udkast til en strategi formuleret.
Udkastet deles med medlemsorganisationer og sydpartnere, der hermed får mulighed for at kommentere og bidrage aktivt med indspil til den nye strategi. Dette vil blandt andet ske gennem afvikling af workshops i Ghana, Uganda og Nepal samt i Danmark.
Det endelige udkast til en strategi forventes sendt i høring i sidste halvdel af juni måned og bliver præsenteret for DH's forretningsudvalg i august.
Ad. Pkt. 10 Resultatopgørelse (funktionsopdelt) DH for perioden 1. januar til 31 marts 2010
Der var til mødet udarbejdet følgende indstilling:
Til orientering.
Der var til mødet udarbejdet følgende sagsfremstilling:
Kvartalsregnskab for første kvartal af 2010 viser totalt et plus på 60.000 kr. - mod budgetteret underskud på 86.000. - Her kommentarer til udvalgte poster:
Tipsmidler: a konto for 2010 kendes endnu ikke. Budgettal er anvendt
Uland: kun medtaget administrationsbidrag for Miniprogram for 2 måneder
Undervisning: ekstra udgift på oversættelsesopgave
Kurser/konferencer: afdelingskurser dækket af satsmidler
Administration/salg af ydelser: er totalt set på budget, men der er afholdt udgifter til IT-udstyr i kvartalet som ikke gentages i de næste. Desuden ekstraordinær lønudgift vedr. jubilæumskonsulent (engangsudgift)
Brugerservice: første kvartal har ofte lavere omsætning
Ejendom: renten på vore lån er faldet, vil give forbedring over året i niveau 300.000 kr.
Poul Erik H. Petersen nævnte, at DH har lavet beregningen af fordelingen af tips/lottoekstrabetalingen til medlemsorganisationerne for 2009 og indsendt den til ekspedition i Tilskudskontoret. Det forlyder endvidere, at a´conto-beløbet for 2010 vil blive udmeldt i indeværende uge.
FU tog orienteringen til efterretning - og punktet vil fremover blive behandlet kvartalsvis i forretningsudvalget.
Ad. Pkt. 11 Kortlægning af anbragte børn med handicap
Der var til mødet udarbejdet følgende indstilling:
Til orientering.
Der var til mødet udarbejdet følgende sagsfremstilling:
Som en del af den politiske aftale om Barnets Reform gennemfører socialministeriet en kortlægning af anbragte børn med handicap. Dels ved at afdække den kommunale praksis, opsamle eksisterende viden, dels ved at analysere og vurdere mulige ændringer.
DH, LEV, Spastikerforeningen, ADHD-Foreningen og Landsforeningen Autisme var inviteret til møde i socialministeriet den 19. april 2010 for at blive orienteret om de foreløbige resultater af kortlægningen. Følgende deltog: Gitte Madsen og Sonja Nielsen fra Landsforeningen LEV, Ulla Kjer fra Autismeforeningen og Kirsten Plambech fra DH. I mødet deltog desuden VISO, Servicestyrelsen og repræsentanter fra ForældreLANDSforeningen (FBU), der er en forening for forældre til anbragte børn.
Socialministeriet informerede om de foreløbige resultater. Der er vanskeligheder med at afgrænse børn og unge med handicap. En række kommuner oplever, at der ofte er flere årsager til anbringelse af et barn med funktionsnedsættelse. SFI har afdækket, at der er 4 hovedgrupper af anbragte børn baseret på årsagen til anbringelse:
Anbragt fordi forældre ikke er til stede: dødsfald, indlæggelse, fængsel
Anbragt på grund af alvorlige sociale problemstillinger i familien.
Anbragt på grund af barnets/den unges funktionsnedsættelse
Anbragt på grund af en kombination af sociale problemstillinger og barnets funktionsnedsættelse.
Socialministeriet anslår, at der i alt er 4500 børn anbragt, og at børn anbragt alene på grund af funktionsnedsættelse udgør ca. 27 % heraf. Gruppen af børn, der er anbragt på grund af en kombination af sociale problemstillinger og barnets funktionsnedsættelse er tilsvarende anslået til at udgøre 27 %. En relativ stor andel.
Kortlægningen peger på, at det vil være vanskeligt at lave nye anbringelsesregler for børn med funktionsnedsættelser, fordi der er en stor gråzone, hvor der vil være tvivl om, efter hvilke bestemmelser anbringelsen skal ske.
Socialministeriets kortlægning peger desuden på, at kommunerne selv mener, der er problemer med kompensationsmulighederne til familierne, når et barn med funktionsnedsættelse er anbragt. For eksempel fordi støtte til køb af bil inddrages, tabt arbejdsfortjeneste er udelukket i forbindelse med fx hospitalsindlæggelser og manglende muligheder for at få hjælpemidler og merudgifter dækket.
Derudover peger nogle kommune på, at § 50-undersøgelsen opleves mere omfattende end nødvendigt, mens andre kommuner mener, den sikrer, at man kommer hele vejen rundt.
Samlet set peger kortlægningen på, at der skal laves forbedrede muligheder for kompensation via regelændringer, men at det vil være uhensigtsmæssigt at opdele anbringelsesbestemmelsen.
FBU gav på mødet udtryk for, at de anser det for et kæmpe socialpolitisk tilbageskridt, hvis reglerne adskilles, så man kan anbringe efter forskellige bestemmelser. De frygter en opdeling i A og B anbringelser.
Handicaporganisationerne gav udtryk for, at det afgørende er, at problemerne på området bliver løst. Kompensationen skal sikres. Hvis det kan ske på anden og betryggende vis end ved at adskille reglerne, vil det være til at leve med. På trods af, at udgangspunktet og ønsket har været en adskillelse af reglerne.
Handicaporganisationerne anerkender, at der er gråzoner, der kan give anledning til problemer, hvis reglerne opdeles.
Med hensyn til § 50-undersøgelsen gav handicaporganisationernes repræsentanter udtryk for, at det 1) § 50 undersøgelsen skal udvikles i forhold til børn og unge med funktionsnedsættelse. I dag er den målrettet socialt udsatte børn og familier og 2) § 50 undersøgelsen skal aldrig være mere omfattende end formålet tilsiger. DH mener, der skal udvikles på § 50 undersøgelsen, så den mere relevant kan anvendes i forhold til børn og unge med funktionsnedsættelse.
Når socialministeriet har færdiggjort kortlægningen bliver den sendt i høring. Her får handicaporganisationerne mulighed for at kommentere direkte på de analyser og vurderinger socialministeriet fremkommer med.
Forretningsudvalget vil løbende blive holdt orienteret.
Ad. Pkt. 12 Orientering fra:
a) Stig Langvad
Stig Langvad nævnte, at Amnesty International har sat en underskriftindsamling i gang omkring arbejdet med EU's antidiskriminationsdirektiv, som er gået i stå fordi flere lande blokerer, ikke mindst Tyskland. DH bør melde ud, at vi bakker op om underskriftsindsamlingen og opfordrer folk til at skrive under.
Han nævnte videre:
at der afholdes møde med Carsten Stauer, dansk FN-ambassadør i New York, for at prøve at få handicapområdet til at indgå i FN's 2015-mål.
at DH er indkaldt til møde i Sundhedsministeriet om den vederlagsfri fysioterapi - omkring kvalitetsudvikling på området.
at der arbejdes politisk i forhold til de igangværende politiske drøftelser om medieforliget.
at der arbejdes politisk omkring førtidspension og fleksjob.
at det gennem længere tid har været planen af lave en kampagne med Beskæftigelsesministeriet - men at der er opstået problemer i drøftelserne med Arbejdsmarkedsstyrelsen.
b) Morten Carlsson
Intet yderligere.
c) Torben Kjær
Torben Kjær nævnte, at han har udsendt pressemeddelelse om arbejdet i RUR, bl.a. om, at kommunerne ikke lever op til deres forpligtelse til at skaffe boliger nok til eksempelvis borgere med psykiske handicap og med flere diagnoser.
d) Ulla Wæber
Ulla Wæber nævnte, at Scleroseforeningen har vundet en ankesag omkring bevilling af el-crossere i Greve kommune.
e) Sytter Kristensen
Sytter Kristensen nævnte, at hun havde været til åbent samråd i Folketinget om L 169 (forslaget om betallingskommune). Ministeren var yderst pinlig berørt men holdt sig stramt til sit oplæg. Det er svært at vurdere, om der er politisk opbakning til at skrinlægge forslaget.
f) Lone Nørager Kristensen
Lone Nørager Kristensen nævnte, at hun havde været til EDF-møde i Madrid sammen med Stig Langvad. Det var rigtig interessant at opleve det europæiske samarbejde på dette niveau. Hun kunne også konstatere, at Stig Langvad nyder stor respekt blandt sine europæiske kolleger - det var godt at se.
Dansk Epilepsiforening har vundet en fleksjobsag i landsretten på et medlems vegne. Han fik erstatningsbeløb for uberettiget fyring. (Lone sender afgørelsen til Janus.)
g) Janus Tarp
Janus Tarp nævnte, at PTU har afholdt repræsentantskabsmøde hvor man havde besøg af professor Ida Elisabeth Koch til en debat om konventionen. Det havde været spændende.
Han nævnte videre, at der har været afholdt en whiplash-konforence, som mundede ud i, at man fra lægeligt side vil anerkende det som en somatisk lidelse og ikke en psykosomatisk lidelse. Det arbejdes der nu videre med politisk.
Han spurgte til, hvad der er sket med de tilgængelighedskonsulenter DH en gang uddannede?
Dette følger sekretariatet op på.
h) Isak Kornerup Houe
Havde meldt afbud til mødet.
i) Poul Erik H. Petersen
Intet yderligere.
Henrik Søndergaard
10-05-2010
7
