Referat fra forretningsudvalgsmøde den 22. februar 2010
Dokument oprettet 15-02-2010
Sag 09/1057 - Dok. 1873/10 /HS
Referat fra FU-møde i DH den 22. februar 2010
Til stede: Stig Langvad, Sytter Kristensen, Torben Kjær, Ulla Wæber, Isak Kornerup Houe (observatør fra SUMH), Poul Erik H. Petersen, Jim Høyer og Henrik Søndergaard (referent). Afbud: Morten Carlsson, Lone Nørager Kristensen og Jens Bromann.
DAGSORDEN
BLOK 1 - BESLUTNINGSPUNKTER
Pkt. 1 Godkendelse af dagsorden
Pkt. 2 Supplerende kommentarer til referatet fra mødet den 25. januar 2010
Pkt. 3 Forslag til ny planstruktur i DH
Pkt. 4 Udkast til handlingsplan
Pkt. 5 Udpegelser:
Udpegning af 18 medlemmer til Ankestyrelsen
Udpegning af 19 medlemmer til de sociale nævn
Udpegning af 23 medlemmer til Beskæftigelsesankenævnene
Pkt. 6 Godkendelse af politikpapir om Tilgængelighed til digital TV
BLOK 2 - DEBATPUNKTER
BLOK 3 - ORIENTERINGSPUNKTER
Pkt. 7 Orientering om kampagne på beskæftigelsesområdet
Pkt. 8 Undersøgelse om træning på botilbud
Pkt. 9 Domicil
Pkt. 10 Orientering fra:
a) Stig Langvad
b) Morten Carlsson
c) Torben Kjær
d) Ulla Wæber
e) Sytter Kristensen
f) Lone Nørager Kristensen
g) Jens Bromann
h) Isak Kornerup Houe
I) Poul Erik H. Petersen
Ad. Pkt. 1 Godkendelse af dagsorden
Dagsordenen blev godkendt.
Ad. Pkt. 2 Supplerende kommentarer til referatet fra mødet den 25. januar 2010
Der var til mødet udarbejdet følgende indstilling:
Referatet er godkendt skriftligt. Såfremt der måtte være supplerende kommentarer bedes disse fremført på mødet.
Der var ikke yderligere kommentarer.
Ad. Pkt. 3 Forslag til ny planstruktur i DH
Der var til mødet udarbejdet følgende indstilling:
Det indstilles, at FU drøfter og godkender DH's ny planstruktur.
Der var til mødet udarbejdet følgende sagsfremstilling:
FU besluttede på møde i januar, at der til repræsentantskabsmødet i april 2010 fremlægges et forslag til strukturen i et samlet plansystem for DH. Enkelte dele af plansystem kan behandles af repræsentantskabet på dette møde. Det gælder Mission, Vision og Værdier, der er hentet fra andre allerede godkendte tekster i DH.
Det gælder Principprogrammet, som ikke foreslås ændret, men som indgår som element i plansystemet.
Det gælder forslag til Handlingsplan 2010/2011 - som skal behandles, uanset om forslaget om et samlet plansystem finder tilslutning.
Tilbage står en række elementer i plansystemet, som fremlægges til foreløbig orientering for repræsentantskabet - for at vise et muligt indhold i systemet. Disse elementer foreslås behandlet f.eks. via en række temamøder frem mod repræsentantskabets møde i april 2011, hvor en formel behandling finder sted.
Stig Langvad sagde indledningsvis, at det primært er strukturen, forretningsudvalget skal forholde sig til. Det udarbejdede er et forslag, og han synes selv, at det er blevet en lille smule skævt visse steder. Så der er brug for en videre bearbejdning, så opbygningen bliver mere forståelig og stringent.
For så vidt angår selve processen, så er tanken, at der skal afholdes 5-6 temadage. 1 for hvert pejlemærke, hvor organisationerne så kan komme med input. Det skal foregå i det første halve år efter repræsentantskabsmødet - og så skal det strategiske niveau endeligt vedtages på repræsentantskabsmødet i 2011. Oplægget skal drøftes igen på det kommende FU-møde - så de næste 14. dage er der mulighed for at komme med input til sekretariatet.
Torben Kjær var enig i, at strukturen skal ændres, og han var enig i, at der skal være en proces frem mod 2011. Han synes forslaget er blevet meget klarere og præcist end det, der blev drøftet i på seneste FU-møde. Opgaven er at få forklaret den samlede strukturændring og processen meget præcist over for Repræsentantskabet.
Stig Langvad bekræftede dette, hvilket også er meldt ud i flere omgange til medlemsorganisationerne og de stående udvalg.
Sytter Kristensen nævnte, at Landsforeningen LEV også har ændret deres struktur, og også nedlagt deres faste udvalg. Det er ikke sket uden drøftelser og modstand, så man har måttet justere til undervejs. Hun synes generelt, at det er et godt oplæg.
Ulla Wæber fremførte, at det meget klart skal fremgå, at man på repræsentantskabsmødet ikke skal drøfte vision og mission - da det der ikke er noget nyt her. Det er ikke sket ændringer her i forhold til det nuværende.
Ulla Wæber mente heller ikke, at der skal så mange eksempler med. Det skal kun illustrere, hvad det kunne være - for at give folk nogle billeder, og derved gøre det nemmere at forstå strukturen. Det skal klart fremgå, at der er tale om eksempler - som kan blive ændret på de foreslåede temamøder efter repræsentantskabet. Samlet set synes hun det var et godt oplæg.
Poul Erik H. Petersen spurgte, om afdelingerne også skal involveres aktivt i processen med at udarbejde strategiplanen efterfølgende. Der er både nogle politiske og økonomiske overvejelser, som skal gøres i den anledning.
Sytter Kristensen mente, at det i første omgang er medlemsorganisationerne, som skal inddrages - og så må man med medlemsorganisationerne drøfte, hvordan tingene så implementeres ude lokalt.
Torben Kjær mente, at det som udgangspunkt er organisationerne, som beslutter politikken, men på den anden side kan det også være godt at have afdelingerne til at komme med ideer og input. Så hvis man kunne dele processen på en måde, vil det være mest hensigtsmæssigt.
Stig Langvad mente, at det er vigtigt, at de som skal implementere en stor del af politikken, også bliver involveret på en eller anden måde. Der kan f.eks. indtænkes mulighed for elektronisk involvering o.l. Det skal være en så åben og inddragende proces som muligt.
Der arbejdes videre med processen og punktet drøftes igen på FU-mødet i marts.
Ad. Pkt. 4 Udkast til handlingsplan
Der var til mødet udarbejdet følgende indstilling:
Det indstilles, at FU drøfter og godkender udkastet til Handlingsplan
Der var til mødet udarbejdet følgende sagsfremstilling:
Det fremsendte udkast til Handlingsplan er skrevet med baggrund i det forslag til ny opgave- og organisationsstruktur, der behandles af repræsentantskabet på mødet den 23. april.
Skulle dette forslag ikke bære igennem på repræsentantskabsmødet, vil Handlingsplanen blive realiseret i den hidtil kendte organisationsstruktur. Formentlig med lidt tilpasninger.
Stig Langvad orienterede kort om processen frem til nu.
Ulla Wæber havde et opklarende spørgsmål til punktet om forsørgelse og førtidspension.
Stig Langvad var enig i, at det er formuleret forkert - der skal findes et nyt mål.
Isak Kornerup Houe mente, at overskriften i det samme punkt ikke er retvisende - der bør stå indkomst i stedet for forsørgelse.
Isak Kornerup Houe mente stadig, at man bør være mere offensiv omkring konventionen.
Stig Langvad svarede, at hvis der er brug for mere aktivisme, så er det medlemsorganisationernes opgave, da det er dem, som har medlemmerne. DH's opgave er en anden.
Torben Kjær savnede lidt et overblik over, hvad der i øjeblikket arbejdes med i udvalgene og i DH i det hele taget. Er der prioriteringer, der vil falde på gulvet - sager som ikke er færdigbehandlet, fordi det ikke er med i den nye handlingsplan? Det vil være klogt at få sådan et overblik.
Ulla Wæber mente godt, at hun kunne finde de punkter, som de nuværende udvalg arbejder med i øjeblikket i denne handlingsplan.
Stig Langvad var enig - Den nye handlingsplan er ikke lavet ud af den blå luft. Den bygger på arbejdet i de nuværende udvalg og DH generelt. Alle de nuværende udvalg vil kunne finde nogle af deres aktuelle temaer her i.
Isak Kornerup Houe synes Standardiseringsoverskriften er upræcis. Der bør arbejdes med at finde en anden.
Sytter Kristensen mente, at konventionspunktet bør nævnes forrest - da den er den røde tråd gennem det hele.
Stig Langvad mente, at der også skal kigges på noget om punktet om ægtefælleafhængigheden i førtidspensionssystemet - hvad det er vi helt konkret skal gå efter strategisk? Herunder om der skal fokuseres på det nye eller gamle pensionssystem. Vi skal være præcise på, hvad vi mener, og hvad vi vil.
Ulla Wæber mente ikke, at man skal skelne mellem den nye og den gamle førtidspension.
Sytter Kristensen mente, at det vil blive politisk svært at røre ved det gamle system.
Stig Langvad mente også, at der var behov for at se nærmere på punktet om forsørgelse på den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse. Det der står nu er for upræcist.
FU tiltrådte handlingsplanen ud fra de faldne bemærkninger. Handlingsplanen færdiggøres og udsendes til repræsentantskabet.
Ad. Pkt. 5 Udpegelser:
a) Udpegning af 18 medlemmer til Ankestyrelsen
Der var til mødet udarbejdet følgende indstilling:
Det indstilles, at FU udpeger 18 medlemmer til Ankestyrelsen.
Der var til mødet udarbejdet følgende sagsfremstilling:
Indenrigs- og Socialministeriet har anmodet DH om at udpege 18 medlemmer til den næste funktionsperiode i Ankestyrelsen.
DH har indhentet kandidater hos medlemsorganisationerne og DH afdelingerne, og der er indkommet 29 kandidatforslag.
Forretningsudvalget udpegede følgende:
1 Britta Hammer Sonne DH Bornholm
2 Jutta Houmøller Dansk Epilepsiforening
3 Anni Andersen PTU
4 Lykke Debois DH Fåborg-Midtfyn
5 Dorrit Due Scleroseforeningen
6 Ingrid Dybvad Andersen Parkinsonforeningen
7 Heidi Pernille Thamestrup Landsforeningen Autisme
8 Gitte Madsen Cystisk Fibrose
9 Helle Johansson Landsforeningen Sind
10 Karl Vilhelm Nielsen Danmarks Psoriasisforening
11 Finn Graa Jacobsen Landsforeningen Sind
12 Jens Tamborg Spastikerforeningen
13 Helge Petersen Lungepatient.dk
14 John Heilbrunn Dansk Blindesamfund
15 Lars Juul Nielsen Muskelsvindfonden
16 Arne Grønbech-Jensen DH Køge
17 Tharben Hansen DH Sønderborg
18 Jan Rishave Nyreforeningen
b) Udpegning af 19 medlemmer til de sociale nævn
Der var til mødet udarbejdet følgende indstilling:
Det indstilles, at FU udpeger 19 medlemmer til de sociale nævn.
Der var til mødet udarbejdet følgende sagsfremstilling:
Indenrigs- og Socialministeriet har anmodet DH om at udpege medlemmer til den næste funktionsperiode i de sociale nævn.
DH har indhentet kandidater hos medlemsorganisationerne og DH afdelingerne, og der er indkommet 47 kandidatforslag.
Forretningsudvalget udpegede følgende:
Region Hovedstaden 6
1 Janne Sander Knudsen Muskelsvindfonden
2 Jannie Hammershøi Dansk Blindesamfund
3 Rikke Simonsen DH Egedal
4 Mogens Bomgaard Hjerneskadeforeningen
5 Arnfinn Thorsteinsson Landsforeningen Sind
6 Holger Kallehauge PTU
Region Sjælland 3
1 Lena Nielsen DHF
2 Winnie Lindner Pedersen DH Vordingborg
3 Per Harvøe Landsforeningen Sind
Region Nordjylland 2
1 Lone Nørager Kristensen Dansk Epilepsiforening
2 Allex Lund Pedersen Landsforeningen LEV
Region Midtjylland 3
1 Anne Kirstine Leth DH Lemvig
2 Thorben Koed Thomsen Dansk Blindesamfund
3 Peter K Nielsen Landsforeningen Autisme
Region Syddanmark 5
1 Ellen Dall DH Kolding
2 Pia Petersen DH Fåborg-Midtfyn
3 Birtha Trine Rasmussen Landsforeningen LEV
4 Henrik Lam DH Middelfart
5 Jørgen Madsen DH Nordfyn
c) Udpegning af 23 medlemmer til Beskæftigelsesankenævnene
Der var til mødet udarbejdet følgende indstilling:
Det indstilles, at FU udpeger 23 medlemmer til beskæftigelsesankenævnene.
Der var til mødet udarbejdet følgende sagsfremstilling:
Arbejdsmarkedsstyrelsen har anmodet DH om at udpege 23 medlemmer til den næste funktionsperiode i beskæftigelsesankenævnene.
DH har indhentet kandidater hos medlemsorganisationerne og DH afdelingerne, og der er indkommet 26 kandidatforslag.
Forretningsudvalget udpegede følgende:
Region Hovedstaden 6
1 Finn Andersen Dansk Handicap Forbund
2 Freddy Nielsen Dansk Blindesamfund
3 Kristian Christiansen DH Herlev
4 Benny Rasmussen DH Allerød
5 Sara Lee Olsen Muskelsvindfonden
6 Marianne Gejl Diabetesforeningen
Region Sjælland 5
1 Leif Kristian Sørensen DH Slagelse og DBS
2 Jan Svendsen Parkinsonforeningen
3 Gert Mortensen DH Lolland
4 Stella Steengaard DH Vordingborg
5 Ejnar Ø Pedersen Nyreforeningen
Region Nordjylland 3
1 Mariann Susse Knudsen Scleroseforeningen
2 Kurt Alling Nielsen Parkinsonforeningen
3 Jan Fristrup Dansk Blindesamfund
Region Midtjylland 4
1 Ole Johnsen PTU
2 Jørgen Ahler Landsforeningen Autisme
3 Birgit Hagen DH Herning
4 Isak Kornerup Houe Sammenslutningen af Unge med Handicap
Region Syddanmark 5
1 Jens L. Petersen DH Tønder
2 Vivi Bjørnmose DH Assens
3 Peter Boysen Nyreforeningen
4 Randi Steen Kristensen DH Sønderborg
5 Helle Riley Dansk Blindesamfund
Ad. Pkt. 6 Godkendelse af politikpapir om Tilgængelighed til digital TV
Der var til mødet udarbejdet følgende indstilling:
Det indstilles, at FU godkender udkastet til politikpapiret om tilgængelighed til digitalt TV.
Der var til mødet udarbejdet følgende sagsfremstilling:
Udkastet til politikpapir om tilgængelighed til digital TV har været drøftet i FU tidligere, og har efterfølgende været til kommentering hos medlemsorganisationerne.
Med udgangspunkt i denne høringsrunde er der foretaget ganske få sproglige justeringer.
Torben Kjær mente, det var et udmærket papir - om end en smule teknisk.
Sytter Kristensen sagde, at det er vigtigt, at vi som organisationer stiller høje krav for at drive den teknologiske udvikling i den rigtige retning.
Isak Kornerup Houe var enig med Sytter Kristensen, men vi skal også være bevidst om hvilke løsninger vi kan få samfundet til at acceptere på et givent tidspunkt.
FU tiltrådte indstillingen.
Ad. Pkt. 7 Orientering om kampagne på beskæftigelsesområdet
Der var til mødet udarbejdet følgende indstilling:
Til orientering.
Der var til mødet udarbejdet følgende sagsfremstilling:
I regeringens handicapstrategi Handicap og job - det kan lade sig gøre, indgår en evaluering af handicapindsatsen i jobcentrene. Evalueringen er gennemført af Rambøll og er færdig (dog endnu ikke offentliggjort). DH blev på den baggrund inviteret til møde hos beskæftigelsesminister Inger Støjberg.
Ministeren ønsker at iværksætte en kampagne, som rettes mod ledige med handicap, og bad om DH's opbakning hertil. Stig Langvad har overfor ministeren bakket op om en kampagne, der fremmer arbejdsmarkedstilknytningen for mennesker med handicap.
Kampagnen er planlagt til at blive igangsat i løbet af 2010, og det forventes, at DH vil blive bedt om at spille en central rolle i udformningen af kampagnen.
Kampagnens konkrete indhold er endnu ikke fastlagt. Overordnet set har kampagnen dog til formål at motivere flere ledige med handicap til at søge job, dels at motivere virksomheder til at ansætte ledige med handicap, og endelig skal kampagnen understøtte at jobcentrene i højere grad tilbyder handicappede en virksomhedsrettet indsat.
DH vil med udgangspunkt i Rambøll evalueringen arbejde på at få igangsat flere initiativer.
Stig Langvad orienterede kort om baggrunden.
Torben Kjær synes det er et rigtig godt initiativ. Det vil være godt, hvis ministeriet udmeldte nogle mål for, hvad man gerne vil opnå på området.
Stig Langvad svarede, at der arbejdes på at få ministeriet til at formulere sådanne mål.
Ad. Pkt. 8 Undersøgelse om træning på botilbud
Der var til mødet udarbejdet følgende indstilling:
Til orientering.
Der var til mødet udarbejdet følgende sagsfremstilling:
Selvom der gennem de sidste par år har været megen fokus på den kommunale genoptræningsindsats og den såkaldte vederlagsfri fysioterapi, findes der kun meget lidt viden om den fysiske træning for borgere, der bor i botilbud pga. en funktionsnedsættelse.
Flere anekdotiske eksempler (bl.a. fra SPU's seneste konference) tyder imidlertid på, at de eksisterende tilbud om træning ikke altid lever op til borgernes behov for træning - og at der er betydeligt rum for forbedring. Derfor har DH taget initiativ til at lave en spørgeskemaundersøgelse af den fysiske træning for borgere, der bor i botilbud pga et handicap.
Spørgeskemaet er sendt i høring blandt relevante medlemsorganisationer samt eksterne ressourcepersoner og forventes at blive rundsendt til botilbuddene i slutningen af februar måned.
Stig Langvad orienterede kort om baggrunden.
Torben Kjær spurgte, om man vidste noget om kommunernes holdning til dette her?
Stig Langvad svarede, at i første omgang er vi nødt til at få et overblik over situationen. Først dernæst kan der tages stilling til, hvordan der arbejdes videre med problematikken.
Ad. Pkt. 9 Domicil
Der var til mødet udarbejdet følgende indstilling:
Til orientering.
Der var til mødet udarbejdet følgende sagsfremstilling:
De involverede medlemsorganisationer har besluttet at foretage et økonomisk indskud på hver 35.000 kr. Hermed er totalentreprisekonkurrencen fuldfinansieret og kan sættes i gang fra den 25. februar.
Der vil blive givet uddybende mundtlig status på mødet.
Poul Erik H. Petersen orienterede om at endnu en fond lige før jul meddelte, at de gerne vil med under samme forudsætninger, som de øvrige store fonde - nemlig at de vil se det endelige projektforslag, inden de tager endelig stilling, hvilket er ganske tilfredsstillende.
Der har herefter været afgørende vigtigt at få den planlagte totalentreprisekonkurrence i gang. Til dette har manglet omkring 600.000 kr. Det manglende beløb dækkes ved et indskud af de medlemsorganisationer, som påtænker at flytte med i domicilet. Det betyder, at konkurrencen sættes i gang den 25. februar, og den løb 6-7 måneder. Forventningen er at rigtig mange arkitektfirmaer o.l. vil deltage i konkurrencen. Udover den store fokusering på tilgængeligheden, vil der også blive fokuseret meget på den miljømæssige bæredygtighed i bygningen.
Ad. Pkt. 10 Orientering fra:
a) Stig Langvad
Intet yderligere.
b) Morten Carlsson
Afbud p.g.a. konference i udlandet.
c) Torben Kjær
Torben Kjær nævnte, et IT-program, Politikerweb, som mange kommuner er begyndt at bruge - og som er fuldstændig utilgængeligt. Betænkeligt at IT-udbyderen, KMD, kan producere og sælge et sådant produkt til offentlige myndigheder.
Mangfoldighedsprisen skal uddeles den 25. marts på Planetariet - man er ved at se på, hvem der skal modtage disse.
d) Ulla Wæber
Intet.
e) Sytter Kristensen
Sytter Kristensen nævnte, at hun havde deltaget i DH's temadag om specialundervisning til børn og unge med handicap. Hun fremførte, at det ville have været rart at vide, at landsforeningen LEV's målgruppe ikke var omfattet af den rapport, der er lavet af Capacent. Landsforeningen LEV har nu selv kontaktet ministeriet for at få lavet en tilsvarende undersøgelse på dette område.
f) Lone Nørager Kristensen
Afbud pga. snestorm i Nordjylland.
g) Jens Bromann
Afbud p.g.a. udlandsrejse.
.
h) Isak Kornerup Houe
Intet yderligere.
I) Poul Erik H. Petersen
Poul Erik H. Petersen orienterede om den lovgivningsmæssige opfølgning på aftalen om den nye tips/lottolovgivning. DH har den forventning, at aftalen indebærer, at der ikke skal ændres på den nuværende overordnede fordeling mellem de store modtagere.
Midt i dette har indenrigs- og socialministeriet nu spillet ud med et forslag om, hvordan midlerne på det sociale område skal fordeles. Forslaget omfatter ALLE midler på det frivillige sociale område, herunder handicaporganisationernes tips/lottomidler. Det er klart uacceptabelt, og DH er i gang med at reagere her på. FU vil blive holdt løbende orienteret. Materialet sendes til FU.
Sikringsstyrelsen har endnu ikke meldt tilbage omkring DH's interne tips/lottofordelingsaftale.
Henrik Søndergaard
23-2-2010
11
