Referat fra forretningsudvalgsmøde den 25. januar 2010
Dokument oprettet 18-01-2010
Sag 09/1057 - Dok. 715/10 /HS
Referat fra FU-møde i DH den 25. januar 2010
Til stede: Stig Langvad, Morten Carlsson (deltog i pkt. 3, 4, 5, 7, 8 og 11), Jens Bromann, Torben Kjær, Ulla Wæber, Isak Kornerup Houe (observatør fra SUMH), Poul Erik H. Petersen, Jim Høyer og Henrik Søndergaard (referent). Afbud: Sytter Kristensen, Lone Nørager Kristensen
DAGSORDEN
BLOK 1 - BESLUTNINGSPUNKTER
Pkt. 1 Godkendelse af dagsorden
Pkt. 2 Supplerende kommentarer til referatet fra mødet den 25. november 2009
Pkt. 3 Forslag til ny planstruktur i DH
Pkt. 4 Udkast til handlingsplan(er)
- Plan A
- Plan B
Pkt. 5 Forslag til vedtægtsændringer
Pkt. 6 Udpegelser:
Udpegning af medlem og stedfortræder til Psykolognævnet
Udpegning af 4 medlemmer til Kontaktforum på handicapområdet i Region Nordjylland
Udpegning af 5 medlemmer og 5 suppleanter til de Regionale Beskæftigelsesråd
Udpegning af 18 medlemmer til Ankestyrelsen
Udpegning af 19 medlemmer til de sociale nævn
Udpegning af 5 medlemmer Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg
Pkt. 7 Forslag til ny økonomisk fordelingsmodel for DH's afdelinger
BLOK 2 - DEBATPUNKTER
Pkt. 8 Drøftelse af vidensfunktionen i VISO
Pkt. 9 Drøftelse af DH's indstilling til Kulturministerens handicapidrætspris
BLOK 3 - ORIENTERINGSPUNKTER
Pkt. 10 Domicil
Pkt. 11 Orientering fra:
a) Stig Langvad
b) Morten Carlsson
c) Torben Kjær
d) Ulla Wæber
e) Sytter Kristensen
f) Lone Nørager Kristensen
g) Jens Bromann
h) Isak Kornerup Houe
I) Poul Erik H. Petersen
Ad. Pkt. 1 Godkendelse af dagsorden
Punkt 6d og 6e blev udsat til mødet i februar, da indstillingsfristen er blevet forlænget.
Man besluttede at behandle dagsordenspunkterne i en anden rækkefølge, da Morten Carlsson ikke kunne være med fra mødets start på grund af et møde i Klagenævnet for Vidtgående specialundervisning. (Morten Carlsson deltog i pkt. 3, 4, 5, 7, 8 og 11),
Dagsordenen blev godkendt.
Ad. Pkt. 2 Supplerende kommentarer til referatet fra mødet den 25. november 2009
Der var til mødet udarbejdet følgende indstilling:
Referatet er tidligere godkendt skriftligt. Såfremt der måtte være supplerende kommentarer, bedes disse fremført på mødet.
Der var ikke yderligere kommentarer.
Ad. Pkt. 3 Forslag til ny planstruktur i DH
Der var til mødet udarbejdet følgende indstilling:
Det indstilles, at FU drøfter og godkender forslaget til rammerne for DH's ny planstruktur. (Indhold behandles på FU-møde i februar.)
Der var til mødet udarbejdet følgende sagsfremstilling:
FU fremlægger på repræsentantskabsmødet i april 2010 en række forslag vedr. omlægning af opgave- og organisationsstruktur i DH. I tilknytning hertil er udarbejdet en ny Handlingsplan for 2010/2011 (behandles under dagsordenens punkt 4.a.).
Arbejdet med handlingsplanen har afdækket et betydeligt behov for at etablere en samlet planstruktur for DH, dvs. med hovedelementer som Mission, Vision, Strategi og Handlingsplan.
DH har indgået samarbejde med Jens Hørby Jørgensen, der har faglig baggrund for netop denne type opgaver. Jens Hørby har fra ultimo december og frem til nu i et samspil med sekretariatet samt formand og næstformand påbegyndt arbejdet med at skitsere et samlet Plansystem for DH.
En foreløbig version medsendes til orientering for FU. Også denne version vil blive yderligere bearbejdet frem mod FU-mødet i februar, hvor en endelig version skal behandles i FU med henblik på fremlæggelse på repræsentantskabsmødet i april.
Plansystemet baseres på følgende hovedpunkter :
Mission, vision og værdier. Indhold hentes fra allerede godkendte tekster som vedtægter og Principprogram
Overordnede Temaer - formentlig 5 - 10 i alt. Har et sigte på 10 år. (Nye, men inspireret af DH's mange politikker.)
Strategiske mål. - Formentlig omkring 15. Har et 5-årigt sigte.
Handlepunkter for hvert strategisk mål. - Hvad skal løses for at nå målene. Udgangspunkt for formulering af Handlingsplanen.
Handlingsplan. - 2-årig. Omfatter mest prioriterede opgaver i perioden. Udmøntes i kommissorier for arbejdsgrupper.
Sidstnævnte behandles på rep-mødet hver andet år. Øvrige punkter i planen behandles langt sjældnere.
Som led i forslaget til samlet plansystem indgår forslag til proces for udvikling af de 2-årige handlingsplaner. Betydelig inddragelse af medlemsorganisationerne.
Stig Langvad sagde indledningsvis, at det, der er lagt frem, er et forslag til et mere struktureret plansystem, end vi har i dag, som bl.a. skal gøre os i stand i at være mere dagsordenssættende. Plansystemet skal også gøre det nemmere for vores frivillige at repræsentere DH politisk. Stig Langvad gennemgik kort hovedpunkterne i de 4 skitserede niveauer i plansystemet. Det, der skal behandles på repræsentantskabsmødet, er selve strukturen for plansystemet, dernæst skal der frem mod repræsentantskabsmødet arbejdes grundigt med selve indholdet.
Jens Bromann spurgte, om det er tænkt som et styringsredskab for FU, eller for hele DH.
Stig Langvad svarede, at det er tænkt som et styringsredskab for hele DH, som skal være tilgængeligt for alle.
Poul Erik H. Petersen tilføjede, at tanken om at justere hele plansystemet er udsprunget af det arbejde, vi har haft med at udvikle DH's handlingsplan. Lige nu skal der ikke siges ja til alle de mange ord, der findes i oplægget. Det er selve rammen/strukturen, der er brug for at få på drøftet på repræsentantskabsmødet i år. Og så frem mod 2011 arbejde yderligere med selve indholdet. Det vil være et stort spring fremad for DH at få en sådan ny og bedre planstruktur på plads.
Jens Bromann var enig i, at det er et godt oplæg. Mange af elementerne er kendte i forvejen, men oplægget gør det klarere og mere operationelt. Det, der bekymrede ham mest, var hvornår et sådant oplæg er klar til at blive offentliggjort - der er brug for grundigt at få bearbejdet formuleringerne m.v.
Torben Kjær fandt, det er fint, at forretningsudvalget på repræsentantskabsmødet præsenterer strukturen og forhåbentlig får denne godkendt - og så arbejder videre med selve indholdet frem mod 2011. Det er et meget omfattende oplæg, og han mente, at der er brug for at få det klargjort og præciseret yderligere.
Ulla Wæber fandt også, at det var et godt oplæg. Der er mange punkter, og der bestemt brug for en sproglig bearbejdning og opstramning.
Isak Kornerup Houe mente også, at det er et klart forbedret styringsværktøj i forhold til det, vi har i dag. Det vil give større mulighed for organisationerne for at få indflydelse på DH's arbejde. Han savnede en sammenhæng mellem oplægget til plansystemet, og de udkast til handlingsplan, der er lavet. Det bør der arbejdes videre med.
Jens Bromann mente, det vil være svært at forenkle oplægget, da det er meget koncentreret. Det Isak Kornerup Houe nævnte, er meget relevant - det er vigtigt at få sammenhæng mellem den overordnede struktur og selve handlingsplanen. Det skal der arbejdes med frem mod repræsentantskabsmødet. Når strukturen er på plads, skal der arbejdes grundigt med indholdsformuleringerne.
Torben Kjær mente, at det, der sendes til repræsentantskabsmødet, skal være det bedst mulige, vi kan nå - det skal ikke kun være en skitse.
Ulla Wæber var meget enig i, at materialet skal være let forståeligt og tilgængeligt for alle.
Morten Carlsson mente, at det er vigtigt, at der laves en procesplan, så repræsentantskabet kan se, hvordan processen bliver. Vi skal være gode til at forklare og klargøre processen for repræsentantskabet.
Torben Kjær mente, at de skitserede mål er meget overordnede og svære at forholde sig til.
FU tiltrådte indstillingen.
FU's kommentarer til selve indholdet sendes til Poul Erik H. Petersen.
Der arbejdes videre med oplægget frem til næste FU-møde.
Ad. Pkt. 4a Udkast til handlingsplan(er)
Der var til mødet udarbejdet følgende indstilling:
Det indstilles, at FU drøfter og godkender udkastet til Handlingsplan A.
Der var til mødet udarbejdet følgende sagsfremstilling:
Såfremt forslaget til ny opgave- og organisationsstruktur tiltrædes af repræsentantskabet på mødet den 23. april, skal repræsentantskabet drøfte og godkende en handlingsplan, som er udformet med udgangspunkt i den ny struktur.
Der er udarbejdet et udkast til en sådan handlingsplan, som FU skal drøfte og godkende med henblik på efterfølgende udsendelse til repræsentantskabet.
Stig Langvad orienterede kort om oplægget. Han udbad sig kommentarer fra FU.
Isak Kornerup Houe fandt, at der er meget fokus på forsørgelsesdelen, og meget lidt på beskæftigelsesdelen. Herudover fandt han, at tilgangen til konventionsarbejdet er lidt tandløst. Han så gerne, at der kom nogle mere markante mål omkring brugen af konventionen. Der er kun DH til at holde det politiske fokus på konventionen.
Torben Kjær var af den opfattelse, at hvis plan A og plan B begge fremlægges, så er det plan B som vedtages. Plan B er langt mere klar og præcis end plan A - så der skal arbejdes videre med plan A, som efter hans vurdering ikke på alle punkter afspejler DH's politik.
Ulla Wæber var ikke enig med Torben Kjær. Plan A er langt mere fokuseret og præcis end de tidligere år. Der er langt mere klare mål, end vi har været vant til. Vedrørende konventionen, så bør den indgå naturligt i alle punkter.
Morten Carlsson havde ikke fået læst plan B, men havde koncentreret sig om Plan A - og synes det er et godt oplæg. Der mangler lidt mere udadvendthed og kommunikation, men det kan sagtens kommes på. Han gav et par eksempler herpå. Det er vigtigt at få nogle mere konkrete aktiviteter på.
Isak Kornerup Houe fremførte, at hvis strukturforslaget vedtages, så skal plan B ikke behandles - da plan A er relateret til strukturomlægningen - og det er plan B ikke.
Poul Erik H. Petersen spurgte, om forretningsudvalget skal nøjes med at fremlægge plan A - han kunne godt forestille sig, at det kunne skabe stor forvirring at udsende to forskellige forslag til handlingsplan. Det vil forvirre mange og skabe usikkerhed.
Ulla Wæber kunne godt tilslutte sig dette - det vil gøre det mere overskueligt for deltagerne.
FU besluttede, at Plan B ikke fremlægges.
Jim Høyer spurgte, om det udarbejdede appendix til plan A skal medtages - eller om det kan undværes.
Stig Langvad mente godt, det kan undværes, så længe det beskrives, hvordan DH arbejder med de løbende sager.
FU besluttede, at appendixet ikke medtages.
FU's kommentarer til selve indholdet sendes til Jim Høyer.
Handlingsplanen drøftes igen på næste møde.
Ad. Pkt. 4b Udkast til handlingsplan(er)
Der var til mødet udarbejdet følgende indstilling:
Det indstilles, at FU godkender udkastet til Handlingsplan B.
Der var til mødet udarbejdet følgende sagsfremstilling:
Såfremt forslaget til ny opgave- og organisationsstruktur ikke tiltrædes af repræsentantskabet på mødet den 23. april, skal repræsentantskabet drøfte og godkende en handlingsplan, som er udformet med udgangspunkt i den nuværende struktur.
Der er udarbejdet et udkast til en sådan handlingsplan, som FU skal drøfte og godkende med henblik på efterfølgende udsendelse til repræsentantskabet.
Dette punkt behandles ikke yderligere. Jf. beslutningen i pkt. 4A.
Ad. Pkt. 5 Forslag til vedtægtsændringer
Der var til mødet udarbejdet følgende indstilling:
Det indstilles, at FU drøfter og godkender forslaget til vedtægtsændringer - med henblik på efterfølgende udsendelse til repræsentantskabet og endelig behandling og godkendelse på repræsentantskabsmødet den 23. april.
Der var til mødet udarbejdet følgende sagsfremstilling:
FU har på sit møde den 26. oktober 2009 godkendt et forslag til ny opgave- og organisationsstruktur i DH. Forslaget har efterfølgende været udsendt til kommentering hos medlemsorganisationer og omtalt i DH's nyhedsbrev.
Såfremt forslaget vedtages på DH's repræsentantskabsmøde den 23. april vil det betyde, at DH's vedtægter skal justeres på en række punkter.
Derfor foreslås det, at disse forslag til vedtægtsændringer udarbejdes, godkendes af FU og udsendes til behandling på repræsentantskabsmødet, således at den nye opgave- og organisationsstruktur kan træde i kraft umiddelbart efter repræsentantskabsmødet.
Såfremt forslaget om struktur- og organisationsændringer ikke vedtages af repræsentantskabet, bortfalder vedtægtsforslagene også.
Der foreslås dog yderligere to vedtægtsjusteringer, som ikke relaterer sig til forslaget om ny opgave- og organisationsstruktur, og disse to forslag til justeringer skal behandles på repræsentantskabsmødet under alle omstændigheder. Forslagene omfatter:
1. at valg af DH's revisor fremover foretages af forretningsudvalget i stedet for repræsentantskabet.
2. at SUMH's til en hver tid siddende formand kan deltage som observatør i DH's forretningsudvalgs arbejde.
Torben Kjær mente, at repræsentantskabet hvert år skal have mulighed for at drøfte handlingsplanen - og ændre denne. FU skal også kunne nedsætte nye arbejdsgrupper i løbet af året.
Poul Erik H. Petersen svarede, at hvis det skal være en 2 årig handlingsplan og halvdelen af ressourcerne skal bruges til arbejdet med handlingsplanen, så kan man ikke fylde mere på undervejs.
Stig Langvad mente, at hvis vi undervejs løser nogle af opgaverne - så er der jo plads til at fylde noget mere på.
Jens Bromann fremførte, at hvis halvdelen af ressourcerne går til handlingsplanen, så er der jo et 2- årigt perspektiv - men man skal jo under alle omstændigheder lave et årligt regnskab og budget. Der skal hvert år evalueres på handlingsplanen - men der er dermed ikke frit slag til at supplere handlingsplanen, når en opgave er løst.
Poul Erik H. Petersen sagde, at handlingsplanen som udgangspunkt er 2 årig - men på repræsentantskabsmødet i ulige år kunne man have et punkt om eventuel justering af handlingsplanen. Tanken er, at der heller skal bruges ressourcer på at lave en ny handlingsplan hvert år.
Stig Langvad mente så, at forslag om tilføjelser til handlingsplanen må behandles som ”indkomne forslag.”
FU besluttede, at det skal være en 2 årig plan, som vedtages i lige år. Handlingsplanen skal ikke på dagsordenen i ulige år. Ændringsforslag skal behandles under indkomne forslag i ulige år. Beretningen skal så fremover udsendes med 1. udsendelse.
Ulla Wæber spurgte, hvorfor FU skal vælge revisoren i stedet for repræsentantskabet?
Morten Carlsson mente, at det er organisationens øverste myndighed, dvs. repræsentantskabet, som udpeger revisoren - det er en kontrolinstans.
Dette forslag fjernes.
FU havde enkelte sproglige justeringer til ændringsforslagene.
Sekretariatet tilretter oplægget og udsender til FU til endelig godkendelse pr. mail.
Ad. Pkt. 6 Udpegelser:
a) Udpegning af medlem og stedfortræder til Psykolognævnet
Der var til mødet udarbejdet følgende indstilling:
Det indstilles, at FU udpeger et medlem og en stedfortræder til Psykolognævnet.
Der var til mødet udarbejdet følgende sagsfremstilling:
Indenrigs- og Socialministeriet har anmodet DH om at udpege et medlem og en stedfortræder til den næste funktionsperiode i Psykolognævnet.
DH har indhentet kandidater hos medlemsorganisationerne og DH afdelingerne, og der er indkommet 5 kandidatforslag.
FU udpegede Elsebeth Lundsteen, Landsforeningen Sind som medlem og Mikael Fenger, DH Thisted som stedfortræder.
b) Udpegning af 4 medlemmer til Kontaktforum på handicapområdet i Region Nordjylland
Der var til mødet udarbejdet følgende indstilling:
Det indstilles, at FU udpeger 4 medlemmer til Kontaktforum på handicapområdet i Region Nordjylland.
Der var til mødet udarbejdet følgende sagsfremstilling:
Region Nordjylland har anmodet DH om at udpege 4 medlemmer til den næste funktionsperiode i Kontaktforum på handicapområdet i Region Nordjylland.
DH har indhentet kandidater hos medlemsorganisationerne og DH afdelingerne, og der er indkommet 5 kandidatforslag.
FU udpegede følgende:
Lone Nørager Kristensen DH Jammerbugt
Lex Grandia FDDB
Annette Andreasen Landsforeningen LEV
Inge Marie Rudbæk DH Vesthimmerland
c) Udpegning af 5 medlemmer og 5 suppleanter til de Regionale Beskæftigelsesråd
Der var til mødet udarbejdet følgende indstilling:
Det indstilles, at FU udpeger 5 medlemmer og 5 suppleanter til de Regionale Beskæftigelsesråd.
Der var til mødet udarbejdet følgende sagsfremstilling:
Arbejdsmarkedsstyrelsen har anmodet DH om at udpege 5 medlemmer og suppleanter til den næste funktionsperiode i de Regionale Beskæftigelsesråd.
DH har indhentet kandidater hos medlemsorganisationerne og DH afdelingerne, og der er indkommet 12 kandidatforslag.
FU udpegede følgende:
Region Nordjylland
Lass Godiksen Høreforeningen
Inger Steen Møller DHF
Region Midtjylland
Birgit Hagen Gigtforeningen
Ole Johnsen PTU
Region Syddnmark
Thorkild Olesen Dansk Blindesamfund
Lisbeth Hansen Scleroseforeningen
Region Hovedstaden/Sjælland (2):
Medlemmer:
Marianne Wolff Bøtcher Høreforeningen
Søren Munk DH Kalundborg
Stedfortrædere:
Mogens Rosenquist HjerneSagen
Carl-Christian Kristiansen DH Guldborgsund
d) Udpegning af 18 medlemmer til Ankestyrelsen
Udsat til næste møde.
e) Udpegning af 19 medlemmer til de sociale nævn
Udsat til næste møde.
f) Udpegning af 5 medlemmer Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg
Der var til mødet udarbejdet følgende indstilling:
Det indstilles, at FU udpeger 5 medlemmer Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.
Der var til mødet udarbejdet følgende sagsfremstilling:
Arbejdsmarkedsstyrelsen har anmodet DH om at udpege 5 medlemmer til den næste funktionsperiode i Ankestyrelsens beskæftigelsesudvalg.
DH har indhentet kandidater hos medlemsorganisationerne og DH afdelingerne, og der er indkommet 7 kandidatforslag. Jf. Ligestillingsloven skal der her indstilles 6 personer, 3 af hvert køn, og Arbejdsmarkedsstyrelsen foretager så den endelige udpegning af de 5 medlemmer.
FU udpegede følgende:
Anne Worning ADHD Foreningen (genindstilling)
Jutta de Place Gigtforeningen (genindstilling)
Irene Hjortshøj Landsforeningen Sind
Peter Michael von Kohl DH Norddjurs
Mogens Rosenquist HjerneSagen
Leif Scherrebeck DH Århus
Ad. Pkt. 7 Forslag til ny økonomisk fordelingsmodel for DH's afdelinger
Der var til mødet udarbejdet følgende indstilling:
Det indstilles, at FU godkender forslag til ny fordelingsmodel for DH's afdelinger. Endelig indstilling foretages mundtligt på FU-mødet, idet det medsendte forslag drøftes på de fem regionale formandsmøder, der afvikles frem til og med dagen før FU-mødet.
Der var til mødet udarbejdet følgende sagsfremstilling:
I forbindelse med etableringen af DH's afdelinger i 2005/06 fik DH en 4 årig satspuljebevilling til drift af afdelingerne. Denne bevilling er nu udløbet, men DH har søgt og fået en ny 4 årig bevilling fra satspuljen.
Vilkårene for den nye bevilling er dog på flere måder anderledes end den oprindelige. For det første aftrappes bevillingen i løbet af den 4 årige periode, og for det andet er bevillingen mere fleksibel, forstået således at alle midlerne ikke skal tilgå afdelingerne direkte, men også kan bruges til centrale aktiviteter og tilbud til afdelingerne, f.eks. kursusvirksomhed og generel opkvalificering af det lokale arbejde.
Det kan konstateres, at der i afdelingerne pr. 31.12.09 stadig er ubrugte midler fra den oprindelige satspuljebevilling på ca. 2 mio. kr. DH har fået et forhåndstilsagn fra Socialministeriet om, at disse midler kan overføres.
Det indstilles, at den nuværende fordelingsmodel stilles i bero, foreløbigt for 2010 og 2011.
I stedet udbetales tilskud til DH's afdelinger på basis af ansøgninger, der indsendes fra afdelingerne til DH centralt, såfremt afdelingen vurderer at have behov for tilskud.
Til brug herfor udarbejdes et standardskema, som udformes så enkelt som overhovedet muligt. Afdelingerne skal anføre en række tal, som hentes fra årsregnskab og budget. Herudover kun en kort motivering.
Tilskud skal udbetales til afdelingernes drift i det omfang, de pågældende afdelinger ikke har en kassebeholdning, som kan dække driften i det år til hvilket, der søges tilskud. Kassebeholdningen skal således nedbringes i afdelinger, der har større beløb end driften til et år.
Tilskud for 2010 kan ansøges fra 1. februar og frem. Svar afgives fra DH centralt senest den 15. april 2010 og senest den 15. september 2010.
Tilskud for 2011 kan søges fra 1. december 2010 og frem. Svar afgives fra DH centralt senest den 15. februar 2011 og senest den 15. september 2011.
Ordningen evalueres på formandsmøderne primo 2011 og behandles efterfølgende i FU.
DH må senest i 2011 tage stilling til afdelingernes finansiering fra 2014, når den aktuelle satspuljebevilling bortfalder. Omfatter formentlig også 2013, hvor tilskuddet fra satsmidlerne er på kun 0,5 mio. kr.
Poul Erik H. Petersen gav en kort orientering om drøftelserne på de netop afholdte regionale møder med formændene for DH's afdelinger.
Torben Kjær spurgte, om det skulle forstås således, at hvis en afdeling har en egenkapital, der kan dække to års drift, så kan man godt lade være med at søge i år.
Poul Erik H. Petersen svarede, at en afdeling kan godt søge selv om den har en kassebeholdning, der rækker til to års drift, hvis der er en god begrundelse - og hvis der er penge i puljen, når den ordinære drift til de ansøgende afdelinger er imødekommet.
Jens Bromann mente, at den nye indstilling er blevet mere uklar end den oprindelige.
Ulla Wæber spurgte, om der skal være et loft over, hvor meget der kan søges?
Poul Erik H. Petersen svarede, at vi ikke har forestillet os et loft, da det er vanskeligt at sætte et sådant, da afdelingerne er meget forskellige - også hvad angår økonomisk formåen.
Stig Langvad sagde, at der med det her er forsøgt at få kanaliseret pengene derhen, hvor behovet er størst.
FU tiltrådte indstillingen med enkelte justeringer
Ad. Pkt. 8 Drøftelse af vidensfunktionen i VISO
Der var til mødet udarbejdet følgende indstilling:
FU skal drøfte krav til udvikling af den fremtidige vidensfunktion i VISO.
Der var til mødet udarbejdet følgende sagsfremstilling:
VISO´s vidensfunktion består i dag af de 11 tidligere amtslige videnscentre på handicapområdet samt Hjælpemiddelinstituttet, Center for små handicapgrupper og Videnscenter for socialpsykiatri.
Allerede tilbage i amternes tid var der overvejelser og drøftelser om, hvordan det nationale arbejde med at opsamle viden på handicapområdet kunne optimeres og forbedres. Forslaget om en national koordinering mødte stor modstand blandt flere videnscentre og involverede handicaporganisationer.
De 11 tidligere amtslige videnscentre er opstået på en mere eller mindre tilfældig baggrund, hvilket blandt andet betyder, at ikke alle handicapområder er dækket af vidensfunktioner. Interessen for videnscentrene er stor blandt medlemmerne af de handicaporganisationer, der er dækket af et videnscenter.
Med dannelsen af VISO skulle videnscentrene samles. Af lovbemærkningerne fremgår det bl.a., at effekten af at samle de forskellige videnscentre i én organisation skal udnyttes. Både til at sikre en mere hensigtsmæssig ressourceanvendelse og til at sætte fokus på områder, der i dag er udækkede rent vidensmæssigt. Med VISO er det derfor blevet aktuelt på ny at diskutere vidensfunktionernes udvikling, herunder hvordan det kan sikres, at ressourcerne hele tiden kan dirigeres derhen, hvor der er behov for ny viden. Imidlertid er der ikke til dato sket noget.
Et andet aspekt på handicapområdet er, at der er tværgående problemstillinger, som udfordrer den nuværende opdeling af videnscentrene. For eksempel i forhold til udviklingshæmmede, der ikke har sit eget videnscenter, er der være behov for viden indenfor flere områder. Hvordan sikres denne tværgående effekt?
Endelig har det indgået i tidligere opsamling af problemstillinger, at videnscentrene er meget små og dermed sårbare enheder uden mulighed for at udnytte den synergieffekt, der kan være i et større og bredere fagligt miljø.
DH har ved flere lejligheder drøftet VISO´s vidensdel med DH´s medlemsorganisationer. Men det er svært at konkludere entydigt på medlemsorganisationernes holdninger til videns- spørgsmålet. Vilkårene for videnscentrene og medlemsorganisationernes indflydelse er meget forskellige. Tilfredsheden med videnscentrene er også meget forskellig.
Videnscentrene er organiseret forskelligt. Nogle administreres direkte af VISO, andre har selvstændige bestyrelser. Nogle af medlemsorganisationerne er stærkt utilfredse med, at bestyrelsen overtrumfes af VISO, eller at VISO bestemmer, hvad bestyrelsen skal behandle af temaer.
Der er således nok af udfordringer på området.
I 2007 gennemførte VISO et større analyse- og udredningsarbejde af vidensfunktionerne. Flere arbejdsgrupper blev igangsat, hvor DH var repræsenteret i flere. Men der er tilsyneladende aldrig systematisk fulgt op på dette omfattende analysearbejde.
Aktuelt har Landsforeningen for Autisme modtaget meddelelse om, at videnscenter for autisme skal nedlægges. Trods henvendelser er det ikke lykkedes Landsforeningen at komme i dialog med socialministeren om sagen. DH har ikke formelt modtaget besked om hverken disse eller andre ændringer fra VISO, hvilket undrer.
Under alle omstændigheder er der behov for, at DH diskuterer og tager stilling til, hvilke krav, der skal stilles til fremtidens vidensfunktioner:
Hvordan mener DH ressourcerne bedst anvendes i forhold til de eksisterende videnscentre?
Hvilke udviklingsmuligheder ser DH på vidensområdet?
Hvordan sikres det, at udækkede vidensområder også i fremtiden kan dækkes?
Stig Langvad fremførte, at der kommer nogle politiske drøftelser om videnscenterstrukturen uanset om DH vil eller ej. Senest dette område var til politisk drøftelse, gav det anledning til store og skarpe diskussioner både internt i DH og eksternt. Derfor er det vigtigt, at DH er så godt forberedt på denne debat som muligt. Det er nu socialministeriets departement, der arbejder med sagen.
FU havde en drøftelse af emnet.
Jens Bromann mente, at myndighederne åbenbart har den opfattelse, at DH mener, at der er brug for en sammenlægning af de nuværende videnscentre til én enhed. De nuværende videnscentre har en meget forskellig historik, som gør, at de også fremstår som meget forskellige. Han mente derfor, at det vil være vanskeligt at lave en sammenlægning - men der skal kigges på, hvordan vi får dækket de handicapområder, der i dag står udenfor. Vi skal blive enige om vores ønsker og så blive mere skarpe i vores udmeldinger.
Morten Carlsson sagde, at det er det han selv har fremført det sidste år - nemlig at omverdenen mener, at DH ønsker ét samlet videnscenter. Det er så et problem, at DH ikke er involveret i den politiske proces.
Stig Langvad sagde, at hans vurdering var, at man fra ministeriets side arbejder mod en sammenlægning - med så lidt ballade som muligt. Kan dette eventuelt udnyttes politisk til at få flere handicapgrupper med?
Morten Carlsson mente, at der er brug for en åben debat, så DH ikke bliver taget til indtægt for holdninger, som vi ikke har. Det kunne overvejes at indkalde medlemsorganisationerne til et afdækningsmøde for at finde ud af, hvilke holdninger de har.
Ad. Pkt. 9 Drøftelse af DH's indstilling til Kulturministerens handicapidrætspris
Der var til mødet udarbejdet følgende indstilling:
Det indstilles, at FU drøfter DH's indstilling af kandidater til Kulturministerens handicapidrætspris i 2009.
Der var til mødet udarbejdet følgende sagsfremstilling:
Jens Bromann har ønsket en drøftelse af forløbet i december 2009 omkring DH's indstilling af en kandidat til Kulturministeriets handicapidrætspris, som han ikke fandt hensigtsmæssig.
Det bør derfor drøftes, om der skal laves nogle rammer eller retningslinier for DH's fremtidige indstilling af kandidater til denne pris - og hvordan disse i givet fald skal udformes.
Jens Bromann fandt, at det var ærgerligt, at processen omkring indstillingen i 2009 ikke var baseret på nogle gennemtænkte retningslinier. Han mente derfor, at det vil være hensigtsmæssigt at få udarbejdet nogle kriterier til næste gang, der skal indstilles. Han var personlig ærgerlig over, ikke have haft mulighed for at bidrage mere i processen.
Poul Erik H. Petersen var enig i, at forløbet havde været forhastet, bl.a. fordi ministeriets henvendelse kom meget sent.
Stig Langvad mente, at det vil være mest rigtigt, hvis vi i vores kriterier lægger stor vægt på kriterier som rollemodeller, lokal forankring, politisk engagement m.v. Herudover kan der også fokuseres på et ungdomsperspektiv.
Torben Kjær nævnte, at det også kunne være relevant at se på, hvad ministeriet ligger vægt på i deres udpegelse. Det bør også indgå i vores kriterier.
Jens Bromann tilføjede, at der er mange gode projekter rundt om i landet på handicapidrætsområdet, hvad angår inklusion.
Ulla Wæber mente, at vi skal vide, hvad ministeriet lægger vægt på, for at kunne lave nogle gode indstillinger.
DH laver et sæt korte retningslinier til brug for de kommende indstillingsrunder.
Ad. Pkt. 10 Domicil
Der var til mødet udarbejdet følgende indstilling:
Til orientering.
Poul Erik H. Petersen orienterede om, at der afholdes møde med de organisationer, som gerne vil flytte med i domicilet, ca. 20 i alt. Der har været behov for afklaring med især en af fondene, hvilket har forsinket igangsættelsen af arkitektkonkurrencen. Men såfremt organisationerne giver tilsagn om at finansiere restbeløbet selv, sættes konkurrencen i gang i næste uge. Realdania har meldt positivt tilbage herom, og også givet tilsagn om medfinansiering af selve byggeriet.
Ad. Pkt. 11 Orientering fra:
a) Stig Langvad
Intet.
b) Morten Carlsson
Intet.
c) Torben Kjær
Torben Kjær nævnte følgende:
Han havde deltaget i 2 EU-møder - han har udsendt referat herfra.
Handicaprådet i Hillerød er reduceret antalsmæssigt til absolutte minimum, hvilket er bekymrede.
Han har erfaret, at der er IT-problemer på mange kommunernes hjemmesider, nemlig i de kommuner som benytter IT-systemer fra KMD.
Han er udtrådt af bestyrelsen for Kommunikationscentret i Hillerød.
d) Ulla Wæber
Ulla Wæber orienterede om, at Scleroseforeningen havde afholdt en vellykket Temadag for de handicappolitiske frivillige om FN's handicapkonvention med 70 deltagere, der nu vil være ekstra opmærksomme på om kommunerne lever op til FN's handicapkonvention.
Ulla Wæber spurgte, om der er mange kommuner, der nedprioritere arbejdet i handicap- rådene ved at lade dem bemande med minimum af politikere og i stedet embedsmænd i et politisk dialogforum?
Poul Erik H. Petersen svarede, at det er ikke et generelt indtryk fra formandsmøderne, at kommunerne nedprioriterer deres egen deltagelse i handicaprådene, men mønsteret er meget varieret: nogle steder forsøger de at ” slippe ud ”, andre steder er der kamp om pladserne. En enkelt afdeling oplyste at kommunen ikke har udpeget en eneste politiker. Det er ulovligt, og det arbejder DH naturligvis med i samråd med afdelingen.
Ulla Wæber spurgte også om, hvad kommunerne bruger de § 18 midler til, som de ikke uddeler til frivilligt socialt arbejde?
Poul Erik H. Petersen svarede, at kommunerne ikke har pligt til at anvende § 18 midlerne til frivilligt socialt arbejde. Pengene gives som led i bloktilskuddene til kommunerne og er ikke øremærkede. Ministeriet laver hvert år en oversigt over kommunernes brug af midlerne, og her kan man se at kommunerne har meget forskellige tilgange til anvendelsen. Nogle bruger mere end de får, andre alt for lidt. De ikke-forbrugte midler kan bruges på hvad som helst i kommunen.
e) Sytter Kristensen
Deltog ikke i mødet.
f) Lone Nørager Kristensen
Deltog ikke i mødet.
g) Jens Bromann
Jens Bromann meddelte, at han er forhindret i at deltage i næste møde.
h) Isak Kornerup Houe
Intet.
I) Poul Erik H. Petersen
Intet.
Henrik Søndergaard
26-01-2010
8
