Dokument oprettet 20-10-2009

Sag 08/1185 - Dok. 11697/09 /HS

Til stede: Stig Langvad, Morten Carlsson, Jens Bromann, Torben Kjær, Sytter Kristensen, Ulla Wæber, Isak Kornerup Houe (observatør fra SUMH), Poul Erik H. Petersen, Jim Høyer og Henrik Søndergaard (referent). Afbud p.g.a. rejseproblemer: Lone Nørager Kristensen Gæster: Henrik P Hansen deltog i pkt. 3 og Line Mørkegaard deltog i pkt. 5.

DAGSORDEN

BLOK 1 - BESLUTNINGSPUNKTER

Pkt. 1 Godkendelse af dagsorden

Pkt. 2 Supplerende kommentarer til referatet fra mødet den 28. september 2009

Pkt. 3 Udkast til budget for 2010

Pkt. 4 Evaluering af SUMH's mulighed for observatørstatus i FU og de stående udvalg

Pkt. 4a Udpegelser: Placering af udpegelseskompetencen til nyt kontaktforum i Movia vedr. Flextrafik/individuel handicapkørsel

BLOK 2 - DEBATPUNKTER

Pkt. 5 DH's ligestillingsprojekt

Pkt. 6 Udvikling af rammeaftaler

BLOK 3 - ORIENTERINGSPUNKTER

Pkt. 7 Domicil

Pkt. 8 Justering af Vidensnetværkprojektet

Pkt. 9 Orientering fra:

a) Stig Langvad

b) Morten Carlsson

c) Torben Kjær

d) Ulla Wæber

e) Sytter Kristensen

f) Lone Nørager Kristensen

g) Jens Bromann

h) Isak Kornerup Houe

I) Poul Erik H. Petersen

Ad. Pkt. 1 Godkendelse af dagsorden

Stig Langvad ønskede et ekstra punkt om indstilling af repræsentant til en vakant plads i Det Centrale Handicapråd. Behandles som pkt. 4b.

Dagsordenen blev herefter godkendt.

Ad. Pkt. 2 Supplerende kommentarer til referatet fra mødet den 28. september 2009

Der var til mødet lavet følgende indstilling:

Referatet er tidligere godkendt skriftligt. Såfremt der måtte være supplerende kommentarer bedes disse fremført på mødet.

Der var ikke yderligere kommentarer.

Ad. Pkt. 3 Udkast til budget for 2010

Der var til mødet udarbejdet følgende indstilling:

Det indstilles, at FU drøfter og godkender udkastet til budgettet for 2010 - som efterfølgende sendes til skriftlig kommentering i medlemsorganisationerne. Budget godkendes endeligt på FU-møde, november 2009.

Der var til mødet udarbejdet følgende sagsfremstilling:

Der er til mødet udarbejdet et budgetforslag for 2010.

Poul Erik H. Petersen gennemgik indledningsvis de generelle linier i budgetudkastet. Der er taget to grundliggende hensyn i budgetlægningen:

For 2009 forventes et underskud på ca. 1,8 mill. kr. Derfor skal 2010 stort set gå i nul. Det har under budgetlægningen vist sig nemmere end forventet at realisere. Det skyldes en forøget indtjening på såvel nationale som internationale (uland) projekter. Der er naturligvis altid usikkerheder i et budget, men der er budgetteret meget forsigtigt, så der fortsat er plads til eventuelle negative afvigelser.

Poul Erik H. Petersen gennemgik herefter nogle af de enkelte poster, herunder tips/lottomidlerne, satspuljeansøgning til det lokale arbejde, renteindtægter/renteudgifter, Falck-ordningen, nye projekter bl.a. i ulandsafdelingen. Budgettet er talmæssigt opstillet på en ny måde i forhold til tidligere for at gøre budgettet mere gennemskueligt og overskueligt. Det giver også nye og bedre mulighed for at lave løbende budgetopfølgning m.v. Der kan være behov for at lave en budgetrevision, når der kommer en større afklaring omkring nogle af de vigtigste poster, som ikke er endelig kendt på budgettidspunktet (satsbevilling og tips).

Ulla Wæber fandt det forvirrende, at indtægterne står anført med minus og udgifter med plus. Det er ikke særlig læsevenligt.

Henrik P Hansen forklarede, at det er den måde, regnskabssystemet er opbygget på.

Torben Kjær spurgte om det er korrekt opfattet, at midlerne til afdelingsarbejdet øges?

Henrik P Hansen bekræftede, at det er tilfældet, såfremt DH's satspuljeansøgning om midler til det lokale arbejde imødekommes. Det er ikke midler, der fordeles ud til afdelingerne, men midler som anvendes på centralt niveau til det lokale arbejde.

Jens Bromann spurgte, om de nye projekter i ulandsområdet vil betyde, at ulandsafdelingen rent faktisk vil give overskud?

Henrik P Hansen bekræftede, at dette vil blive tilfældet i 2010 - i modsætning til alle foregående år. Dette er helt i overensstemmelse med Danidas regler.

FU tiltrådte indstillingen og budgettet udsendes herefter til kommentering.

Ad. Pkt. 4 Evaluering af SUMH's mulighed for observatørstatus i FU og de stående udvalg

Der var til mødet udarbejdet følgende indstilling:

Det indstilles,

Der var til mødet udarbejdet følgende sagsfremstilling:

Efter repræsentantskabsmødet i 2008 besluttede FU som forsøg at give SUMH en observatørpost i FU samt i de stående udvalg, hvor SUMH ikke fik et fast medlem.

Det blev samtidig besluttet, at forsøget skulle evalueres i efteråret 2009 med henblik på at beslutte, om ordningen skal permanentgøres.

Vedtages ovenstående punkt 1 og 2 fordrer dette en vedtægtsændring.

FU tiltrådte indstillingen.

Ad. Pkt. 4a Udpegelser: Placering af udpegelseskompetencen til nyt kontaktforum i Movia vedr. Flextrafik/individuel handicapkørsel

Der var til mødet udarbejdet følgende indstilling:

Det indstilles, at udpegelseskompetencen placeres hos formanden.

Der var til mødet udarbejdet følgende sagsfremstilling:

Movia har etableret et kontaktforum vedr. Flextrafik/Individuel handicapkørsel, og har anmodet DH om at udpege 3 medlemmer hertil

DH har tidligere deltaget i et lignende kontaktforum i det gamle HT-Trafikselskab, og det er glædeligt at det nu genetableres i Movia-regi.

Det er endnu ikke besluttet, hvem som skal udpeges, men det vil formentlig blive to repræsentanter fra dens personkreds som i forvejen har interesse for området - suppleret af Jesper Fønns fra DH i opstartfasen.

FU tiltrådte indstillingen.

Ad. pkt. 4b: Udpegelse at medlem til vakant plads i Det Centrale Handicapråd

Et af DH's nuværende medlemmer af DCH, Finn Graa Jacobsen, har meddelt, at han af personlige årsager ønsker at udtræde af DCH med øjeblikkelig virkning.

Der er dermed en vakant plads i DCH, og formelt set skal der indhentes kandidater fra medlemsorganisationerne hertil. Der er imidlertid kun 3 møder tilbage i DCH i den nuværende funktionsperiode, og det indstilles derfor, at FU fraviger indstillingsproceduren og udpeger Landsforeningen Sinds konstituerede formand, Knud Kristensen, som ny DH-repræsentant til disse 3 møder. Det vil være hensigtsmæssigt med en fortsat repræsentation af Landsforeningen Sind, da der er stor politisk fokus på området for øjeblikket i DCH's arbejde.

FU tiltrådte indstillingen og udpegede Knud Kristensen som nyt DCH-medlem i den resterende del af den nuværende funktionsperiode.

Ad. Pkt. 5 DH's ligestillingsprojekt

Der var til mødet udarbejdet følgende indstilling:

Forretningsudvalget skal drøfte, hvad kønsaspektet kan gøre for DH politisk og organisatorisk.

Der var til mødet udarbejdet følgende sagsfremstilling:

Ligestillingsprojektet er et tiltag i forlængelse af DH's ligestillingspolitik. DH's målsætning er reelt at skabe lige muligheder for mænd og kvinder med handicap på alle niveauer af organisationen. Både i forhold til politik og organisation.

DH er en organisation hvor kønsfordelingen overordnet set er velbalanceret. Samtidig er DH en organisation der, i kraft af sin paraplystatus, er vant til at arbejde med mangfoldighed og forskellighed som en styrke for det politiske og organisatoriske arbejde.

I forhold til en lige repræsentation er der dog flere steder, hvor kønsfordelingen er skæv. Skævhederne ses primært i forhold til ledende positioner og enkelte fagområder. Udfordringen er at skabe et rekrutteringsgrundlag der sikrer, at DH internt og eksternt bliver repræsenteret af kvalificerede mænd og kvinder.

Den anden del af målsætningen knytter sig til integration af kønsperspektivet i det politiske arbejde. Udfordringen er at skabe grundlag for kønsmainstreaming som en kvalitetsudvikling af det politiske arbejde.

Forretningsudvalget skal drøfte, hvad kønsaspektet kan gøre for DH politisk og organisatorisk. Herunder:

Line Mørkegaard gennemgik kort det udsendte oplæg, og lagde op til en drøftelse i forretningsudvalget om kønsaspektet i DH's politiske og organisatoriske arbejde.

Morten Carlsson nævnte, at på Autismeområdet, så er 9 ud af 10 ramte drenge/mænd. Er der nogle samarbejdsrelationer i afdelingerne, som er medvirkende til at give en skæv fordeling i repræsentationen. Det kunne det være interessant at kigge på.

Torben Kjær nævnte, at det er vigtigt at DH overfor afdelingerne og organisationerne forklarer, hvorfor det er vigtigt at være bevidste om kønsaspektet, bl.a. i forbindelse med udpegelser. Det er en stor pædagogisk opgave for DH.

Stig Langvad var enig i, at DH skal tage diskussionerne og lokalisere de eventuelle barrierer, der måtte være.

Poul Erik H. Petersen fremførte, at det ikke er en nem opgave at forklare og argumentere for, at det er vigtigt at begge køn skal være repræsenteret. Et er at vi i forbindelse med udpegninger til råd og nævn bliver pålagt at indstille medlemmer af begge køn. Men han mente også, at der faktisk er en værdi i at der udpeges medlemmer af begge køn.

Isak Kornerup Houe savnede i oplægget en større fokus på organisationskulturen i DH og medlemsorganisationerne. Hans fornemmelse var, at det har en betydning for rekruttering af nye aktive.

Morten Carlsson fremførte, at i virkeligheden er kvinderne for kloge til at gide politik og foreningsarbejde i traditionel forstand. Derfor brug for at se på den kultur vi har, og de måder vi mødes på mv. Jo større diversitet jo flere forskellige input får vi. Det kunne overvejes at supportere specielle kvindenetværk, så de i højere grad også kan støtte hinanden. En anden mulighed kunne være at afholde rene kvinde og mandsseminarer/møder.

Jens Bromann sagde, at spørgsmålet også er, hvordan DH kan styrke fokus på kønsaspektet. Hvis man ikke arbejder bevidst med sit handicap, er der en risiko for, at en handicappet person styrker de kønsmæssige sider man er født med eller har erhvervet sig. Det er stort set umuligt at få kvinder trukket ind i det politiske arbejde/den politiske kamp. Medlemsorganisationerne skal hjælpes til at få snakket kønsproblematikken ind i det politiske arbejde - de har brug for værktøjer og hjælp hertil. Fagbevægelsen har gode erfaringer hermed.

Sytter Kristensen var enig med Morten Carlsson - det handler meget om faconer og kulturer som gør, at kvinderne ofte står af det politiske arbejde. Og det vil det være godt at få kikket på. Det skal fremmes en større bevidsthed om disse problematikker.

Torben Kjær mente, at valget af de politiske temaer der skal arbejdes med, også kan være betydende for, hvem der har lyst til at deltage i arbejdet.

Stig Langvad mente, at det ikke kun er repræsentationen i råd og nævn der skal fokuseres på. De andre problematikker er også relevante og vigtige at fokusere på.

Ad. Pkt. 6 Udvikling af rammeaftaler

Der var til mødet udarbejdet følgende indstilling:

Det indstilles, at FU diskuterer udviklingen af rammeaftalestrukturen, herunder principper for hvad den nye rammeaftalestruktur bør indeholde

Der var til mødet udarbejdet følgende sagsfremstilling:

Rammeaftalerne skal skabe overblik og koordinering vedrørende tilbud på social- og specialundervisningsområdet på tværs af kommunerne. Men rammeaftalesystemet fungerer ikke optimalt.

I Regeringen og KL's økonomiaftale for 2010 er der lagt op til en justering af lovgivningen omkring kommunernes muligheder for styring af det specialiserede socialområde. Der iværksættes derfor et arbejde vedrørende blandt andet incitamentsstrukturer og regler på området, herunder rammeaftaler, prisdannelse, takstfastsættelsen samt køb og salg af pladser mellem kommuner, regioner og private leverandører.

Rammeaftalerne kan, som de ser ud nu, ikke bruges som planlægnings-, koordinerings- og udviklingsredskab. Der er både store problemer i forhold til kommunernes indberetning af efterspørgslen, ligesom ikke alle tilbud på området er dækket af rammeaftalen. Derudover er der manglende mulighed for løbende kapacitetsjusteringer. Endelig mangler der incitamenter til, at kommunerne opretholder og udvikler specialiserede tilbud.

Både KL's og Regionernes holdning peger i retning af en udvikling af rammeaftalen, så den kun omfatter de mest/højt specialiserede tilbud, dvs. de tilbud kommunerne enkeltvis ikke har befolkningsgrundlag til at udbyde.

Forretningsudvalget skal diskutere holdninger til det fremtidige rammeaftalesystem, herunder spørgsmålet om, at rammeaftalerne kun skal omfatte de højt specialiserede tilbud. Følgende principper er væsentlige for DH i et nyt rammeaftalesystem:

Stig Langvad orienterede kort om baggrunden. Han ønskede en bredere debat, da en række af de fremtidige opgaver løses i tværkommunale samarbejder. Dette element bør også indtænkes i rammeaftaledrøftelserne.

Torben Kjær synes, at dette her er et meget tungt og svært område. Han mente ikke, at kommunerne er gode til at løse de specialiserede opgaver - han så hellere flere rene regionale tilbud. Det er brugerne som rammes, og han troede ikke kommunerne i nær fremtid vil få styr på området.

Sytter Kristensen var meget enig i, at DH skal arbejde for, at der ikke hvert eneste år skal bydes ind på, hvad der er brug for at specialiserede tilbud - det forhindrer planlægning og udvikling af de specialiserede tilbud. Aftalerne skal være længerevarende. Der er også brug for at få drøftet hvad der reelt menes med ”specialiserede” tilbud. Reelt er tilbuddene ikke særligt specialiserede - det er ”tilbud”.

Stig Langvad var enig i, at det vil være hensigtsmæssigt at fokusere mere på, hvad der er ”specialiseret” - uanset om opgaven er placeret regionalt eller kommunalt.

Torben Kjær fremførte, at der er et stort behov for at få gang i en debat om hvordan tingene reelt fungerer ude i den kommunale virkelighed. Der kommer mange bekymrede signaler fra baglandet.

Morten Carlsson havde ikke stor tiltro til, at regionerne består i mange år endnu. Det er dog vigtigt, at vi får mulighed for at deltage i de debatter der på det regionale område og forsøge at påvirke tingene.

Stig Langvad sagde, at DH kan gå ind og politisk debattere rammeaftalerne og udviklingen af disse - eller rettere specielt de specialiserede tilbud - uanset i hvilket regi de findes.

Jens Bromann fremførte, at dette område er yderst komplekst. Der er brug for en bedre beskrivelse af, hvad specialiserede tilbud er. Det bør vi i DH forsøge at lave en samlet oversigt over. Nogle tidligere tilbud er helt forsvundet, f.eks. mobility-instruktører og synskonsulenter på blindeområdet - de eksisterer stort set ikke efter kommunalreformen. Dette er ikke et specialiseret tilbud - men det er et tilbud, som er forsvundet.

Stig Langvad fremførte, at der reelt er en 3-deling: 19 det højt specialiserede, som kræver stor faglighed, 2) det som kan laves tværkommunalt for at få volumen nok, og 3) det der kan løses i den enkelte kommune.

Poul Erik H. Petersen nævnte, at en anden ting som også er vigtig, er muligheden for at følge med i og vide, hvad der rent faktisk sker på området. Derfor er det bekymrende, at ministeriet tilsyneladende er ligeglad med, at der ikke systematisk opsamles viden om udviklingen. Senest med udmeldingen om, at CIAS tænkes nedlagt.

Jens Bromann var helt enig i, at den manglende dokumentation er et kæmpe problem.

Morten Carlsson fremførte, at DH i højere grad skal klæde vores lokale folk på til at tage disse debatter og slagsmål lokalt i kommunerne, og måske i højere grad bruge klagesystemet.

Ad. Pkt. 7 Domicil

Der var til mødet udarbejdet følgende indstilling:

Til orientering.

Der var til mødet udarbejdet følgende sagsfremstilling:

DH har hos Nykredit fået udarbejdet en meget grundig analyse af den finansiering af domicilets etablering, lejerne i huset kan mønstre gennem huslejen. Dette viser en samlet finansierings-mulighed på ca. 130 mio. kr. - Samtidig har vore bygherrerådgivere beregnet husets samlede opførelsespris til ca. 260 mio.kr. Udviklingen på byggemarkedet er lagt til grund for denne beregning.

Dette samlede materiale præsenteres den 4. november for Realdanias ledelse.

På et møde medio september gav de tilsluttede medlemsorganisationer tilsagn om at dække den resterende finansiering af projektets næste fase: totalentreprisekonkurrencen. Det er imidlertid forhåbningen, at Realdania vælger at indtræde i konkurrencen som aktør og dermed dække del af udgifterne. Hermed reduceres eller bortfalder organisationernes bidrag til dette.

Ved arrangement den 2. november markerer Høje-Taastrup kommune og DH, at der indgås aftale om erhvervelse af grund til byggeriet.

Poul Erik H. Petersen supplerede kort. Der er lavet nye finansieringsberegninger, som viser, at det vil koste ca. 260 mill. kr. at bygge domicilet. Heraf kan organisationerne finansierer 130 mill. kr. selv, hvilket er mere end oprindeligt antaget. Materialet er tilgået Realdania, med hvem der afholdes møde den 4. november. Organisationerne har også givet tilsagn om at medfinansiere arkitektkonkurrencen, såfremt det manglende beløb ikke kan skaffes eksternt. AP Møllers fond har også modtaget disse materialer. Der forhandles herudover med endnu en fond, som har meddelt, at de gerne ser en ansøgning fra DH.

Ad. Pkt. 8 Justering af Vidensnetværkprojektet

Der var til mødet udarbejdet følgende indstilling:

Til orientering.

Der var til mødet udarbejdet følgende sagsfremstilling:

Opgaverne i Vidensnetværket er - på baggrund af en midtvejsevaluering af projektet samt en efterfølgende dialog med Arbejdsmarkedsstyrelsen - blevet justeret i den resterende projektperiode. Projektet skal fortsat samle og sprede anvendelsesorienteret viden om handicap og beskæftigelse. Projektet skal også fortsat benytte sig af den platform og de videnshavere der er i form af medlemsorganisationerne og i kraft af placeringen i DH.

Ad. Pkt. 9 Orientering fra:

a) Stig Langvad

I forbindelse med KL's og regeringens økonomiaftale blev det også besluttet at se på kommunernes mellemkommunale betalingssamarbejde i forbindelse med specialiserede tilbud, hvor en borger fra en kommune visiteres til et tilbud i en anden kommune. Her lægges der op til nogle ændringer, som ud fra et brugersynspunkt vil være særdeles bekymrende. Det skal være den visiterende/betalende kommune, som nu også skal være den handlende kommune. Det kan føre til social stavnsbinding af mange mennesker med handicap (ca. 13-15.000 personer). Stig Langvad skal mødes med finansministeren herom for at se, om der kan laves en anden økonomisk løsning.

b) Morten Carlsson

Morten Carlsson spurgte, om DH centralt har været involveret i en aktuel sag i Hjørring kommune om manglende kommunalt tilbud til en ung pige, som nu har begået selvmord?

Stig Langvad svarede, at DH har ikke været involveret, men han havde hørt om sagen.

c) Torben Kjær

Torben Kjær nævnte, at han var lidt bekymret omkring udpegningerne til handicaprådene. Han havde hørt, at flere kommuner har planer om at sænke antallet af medlemmer i handicaprådene og give adgang til andre handicaporganisationerne udenfor DH. Der kan godt komme nogle lokale slagsmål på dette område.

d) Ulla Wæber

Intet.

e) Sytter Kristensen

Sytter Kristensen nævnte, at den længe drøftede tænketank om DCH er ved at blive etableret. Hun er selv blevet bedt om at deltage.

f) Lone Nørager Kristensen

Afbud.

g) Jens Bromann

Intet.

h) Isak Kornerup Houe

Isak Kornerup Houe nævnte, at der måske er en ny udvikling på tips/lottoområdet for ungdomsorganisationerne på handicapområdet, som modtager midler fra DUF's pulje. Det kan betyde, at handicap-ungdomsorganisationerne måske kan få en pulje til egen fordeling a la DH's handicappulje. Der kan være både fordele og ulemper herved.

I) Poul Erik H. Petersen

Poul Erik H. Petersen nævnte, at det går meget langsomt i socialministeriet med at få godkendt forslaget om DH's nye tipslottofordelingsaftale. Han skal mødes med ministeriet herom - der er tale om et afklaringsmøde og ikke et forhandlingsmøde, da han ikke har noget forhandlingsmandat.

Henrik Søndergaard

27-10-2009

10