Share |
Forside | Dokumenter | Referater | Referat fra møde i DH's beskæftigelsespolitiske udvalg den 24. august 2009

Referat fra møde i DH's beskæftigelsespolitiske udvalg den 24. august 2009


Dokument oprettet 04-09-2009

Sag 09/10 - Dok. 9851/09 MR/ck

Referat fra møde i DH's beskæftigelsespolitiske udvalg den 24. august 2009 hos DH, Hvidovre

Til stede: Inger Steen Møller, Jens Bromann, Jan Fristrup, Per Jacobsen, Per Olesen og Holger Kallehauge, Bente Röttig, Mette Raun (ref.)

Fraværende:

Dagsorden

Punkt 1: Velkomst

Punkt 2: Mødeplan

Punkt 3: Nøglepersonfunktionen i jobcentrene

Punkt 4: Justering af handleplan

Punkt 5: Skriftlige orienteringer

Punkt 6: Oplæg om sociale kapitler

Under pkt. 6 deltog socialrådgiver Anne Petersen fra FOA.

Ad pkt. 1: Velkomst

Udvalgsformand Inger Steen Møller bød velkommen til mødet og velkommen tilbage til Mette Raun efter barsel.

Ad pkt. 2: Mødeplan

BPU udvalget har planlagt følgende møder i 2010:

Torsdag den 28. januar 2010 kl. 9.45 til 15.00

Mandag den 22. marts 2010 kl. 9.45 til 15.00

Ad pkt. 3: Nøglepersonfunktionen i jobcentrene

Der var til mødet udarbejdet følgende sagsfremstilling:

”Der er flere forskellige måder at varetage nøglepersonsfunktionen i jobcenteret på. I nogle jobcentre er det en konkret person, der varetager alle handicaprelaterede sager. Andre steder er det en funktion, der er delt op, og andre steder igen er der en konkret nøgleperson, som alene yder sparring til kollegaer, og altså ikke selv laver sagerne. Formålet med drøftelsen er at skabe overblik over, hvilke modeller, der er, og hvilke erfaringer, der er med hvilke modeller. Herunder, om der er modeller, der bevirker, at indsatsen ikke varetages tilfredsstillende i jobcenteret.”

BPU drøftede forlydender om, at funktionen mere eller mindre nedlægges i et jobcenter, idet funktionen spredes ud over alle medarbejdere. Generelt var der ikke meget positivt at fremhæve om ordningen. Konklusionen blev hurtigt, at det ikke er muligt for BPU at identificere et overblik, og at BPU gerne vil medvirke til at et sådan overblik skabes.

Emner der blev drøftet var:

  • Er der ressourcer til funktionerne og området, så det i udgangspunktet kan prioriteres?

  • Betyder det nye vanskeligheder, at funktionen langt hen ad vejen var en statslig funktion?

  • Hvad sker der nu hvor jobcentrene er kommunale?

  • Uvidenhed blandt mennesker med handicap ang. funktionen i jobcenteret. Det blev drøftet at handicaporganisationerne kunne yde en informationsindsats - eventuelt på baggrund af en god case, som BPU producerer. Herunder gerne set i sammenhæng med hvilke ordninger, der er mulighed for at tildele.

  • BPU vil undersøge, om DHs Vidensnetværk ved noget om, hvordan nøglepersonsfunktionen fungerer rundt om i jobcentrene.

(Opsamlingspunkt til BPU møde i november)

  • Hvilken viden ligger Specialfunktionen Handicap & Job i Vejle inde med? (F.eks. Hvad står der i Vejle Specialfunktions årsrapport? Hvilke modeller mener Vejle specialfunktion, der er i jobcentrene? Hvor mange deltager i Vejle specialfunktions kurser?)

(Punktet tages op med Specialfunktionen på BPU mødet i november)

Under gennemgangen af pkt. 3 fremkom der et godt eksempel på samarbejde med jobcenteret. Jobcenter Greve har inviteret en række udvalgte handicaporganisationer sammen med DH's LBR repræsentant til møde. Formålet er at give input til, hvad der skal til for de enkelte handicapgrupper. Bente Röttig oplyste, at Scleroseforeningen er inviteret, og hun vil efterfølgende orientere BPU.

(Opsamlingspunkt under 'Mundtlige orienteringer' til BPU møde i november)

Ad pkt. 4: Justering af handleplan

Der var til mødet udarbejdet følgende sagsfremstilling:

”BPU har på seneste møde drøftet deres handleplan. På baggrund af denne drøftelse er handleplanen tilrettet samt opdateret ift. status for de enkelte punkter. Handleplanen er som udgangspunkt tænkt som 2-årig, men i den forbindelse er der ikke ta.get højde for, at udvalget er på valg på repræsentantskabsmødet i april 2010. Dette betyder, at BPU iflg. mødeplanen har 3 møder foruden dette møde. Reelt bliver planen dermed 1-årig, men strækker sig ind i 2010”.

Handleplanen er blevet opdateret.

Ad pkt. 5: Skriftlige orienteringer

De mundtlige orienteringer var desværre ikke dagsordensat, men blev alligevel gennemført.

Per Jacobsen uddelte pjecen: ”Ret og vrang - dine rettigheder og muligheder” fra projekt Medlemmet i centrum, DHF Århus afdeling.

Per Olesen orienterede om, at Epilepsiforeningens projekt om erhvervsrehabilitering går ind i en afsluttende fase.

Jan Fristrup orienterede om, at der nu er kommet en ansættelse ud af Dansk Blindesamfunds projekt ”En fod på arbejdsmarkedet”.

Bente Röttig orienterede om, at Scleroseforeningen sammen med medicinalfirmaet Serrono og CABI har udarbejdet en hjemmeside: www.kroniskijob.dk Hjemmesiden blev lanceret som en konkurrence i form af en virksomhedspris. Der er 52 nominerede. Begivenheden foregå i september på Nationalmuseet. Man kan læse mere på Scleroseforeningens hjemmeside: www.scleroseforeningen.dk

Pkt. 6: Oplæg om sociale kapitler (bilag)

Sociale kapitler - en rammeaftale

Socialrådgiver Anne Petersen fra FOA fremlagde indholdet og formålet med de sociale kapitler. Anne Petersen lagde vægt på, at ”De sociale kapitler” er en rammeaftale, der har karakter af en hensigtserklæring. Det betyder, at helt konkrete ”aftalebaserede skånejob” ikke som sådan er en målsætning, men alene at der skal være rummelighed til det. Kapitlerne betyder også, at der skal være årlige drøftelser i medarbejderudvalget, men det er FOA's indtryk, at det halter gevaldigt.

Elementer der anvendes med succes

Anne Petersen fortalte at delvis raskmelding/delvis sygemelding nu er almindelig kendt på arbejdspladserne og bliver anvendt. Ordningen er med til at fastholde job. Helt uden problemer for økonomien på arbejdspladsen er det dog ikke, for hvad gør man med vikaren i den delvise periode.

Ligeledes er virksomhedspraktik eller arbejdsprøvning en kendt ordning, der anvendes. Der er dog ifølge Anne Petersen desværre en kommunal tilbøjelighed til blot at raskmelde efter en arbejdsprøvning uden yderligere opfølgning. Det er derfor tvivlsomt, om personen fastholdes i job eller på arbejdsmarkedet. Som noget nyt kan denne ordning nu anvendes uden at virksomheden mister sygedagpengerefusionen.

En § 56-aftale er også et kendt og oftere og oftere anvendt redskab. Det er FOA s vurdering, at det fungerer godt.

Og endelig åbner rammeaftalen op for etablering af fleksjob. Et stigende antal medlemmer kommer i fleksjob, og de er glade for det, viser FOA undersøgelser.

Ordningen ”personlig assistent” bruges i voksende omfang, men der er ikke indsamlet deciderede erfaringer med ordningen.

Som det sidste område med god udbredelse kan peges på job med løntilskud.

Endelig er omplacering en metode, der i dag anvendes, men slet ikke ift. det potentiale som FOA mener det har. Her kunne man formentlig opnå langt bedre resultater ved udvidet brug af omplacering.

Elementer fra rammeaftalen, der ikke er succesrige eller vanskeliggør brugen af rammeaftalen i større omfang

Her nævnte Anne Petersen aftalebaserede job på særlige vilkår. Årsagen er, at der ikke er noget økonomisk tilskud til den type ansættelser og ingen pulje på arbejdspladsen. Det betyder derfor fradrag i de fælles lønpuljer, hvilket vanskeliggør etableringen. Der er også usikkerheden ang. den enkelte persons rådighedsvurdering ved evt. efterfølgende ledighed.

Der er ingen sanktioner i forhold til rammeaftalen.

Den decentrale ledelse på institutionerne med eget budget efterlader et begrænset økonomisk råderum til socialt engagement. Omplacering er vanskeligt, idet det centrale personalekontors ansvar er lille, resten er uddelegeret til den enkelte institution. Der er altså ikke noget overblik f.eks. i kommunen i forhold til, hvor en medarbejder kunne tilbydes anden ansættelse.

Diskussion i udvalget

Anne Petersens indlæg afstedkom livlige diskussioner, og der blev drøftet en række forskellige aspekter i forbindelse med den manglende anvendelse af de sociale kapitler i forhold til aftalebaserede skånejob. Lige som Arbejdsmarkedskommissionens forslag om ændringer i fleksjobordningen var oppe at vende. Udvalget pegede på, at de sociale kapitler kunne udfylde et hul i de perioder, der er midlertidige, og hvor det videreforløb altså er uafklaret.

FOA undersøgelse om sygefravær

Anne Petersen fremlagde også resultaterne fra FOA's seneste undersøgelse af sygefravær.

Den dokumenterer, at særligt mennesker med psykiske lidelser synes at have svært ved at finde hjælp både på arbejdspladsen, hos FOA og i jobcenteret.

Mette Raun

referent

Ad pkt. 5: Skriftlige orienteringer

Status for processen med THU

Der er nedsat en arbejdsgruppe med medlemmer fra THU og BPU. Medlemmer er Jens Bromann, Holger Kallehauge, Jørgen Bak og Ulla Wæber. Arbejdet bygger videre på de hidtil udarbejdede notater samt erfaringerne fra DH's arbejdsmarkedsprojekt ”God adgang til arbejdspladsen”. Den 19. august skriver DH ud til medlemsorganisationerne for at undersøge, hvilke tilgængelighedsmæssige udfordringer i forbindelse med arbejdsmarkedsforhold de enkelte medlemsorganisationer oplever inden for følgende kategorier:

  • Kørestolsbrugere

  • Gang-, arm- og håndhandicappede

  • Synshandicappede

  • Hørehandicappede

  • Astmatikere og allergikere

  • Udviklingshandicap, kognitive samt neurologisk betingede funktionsnedsættelser

  • Personer med læsevanskeligheder

Firsten for tilbagemelding er den 2. november mhp. at der er et oplæg til BPU og THU's fælles møde den 10. november 2009.

Status for processen omkring Arbejdsmarkedskommissionen

Jf. bilag 1 BPU's handleplan. Samt mundtlig uddybning på mødet.

Ny viden på området

Der er udgivet ny rapport fra Ålborg Universitet: Regionale og lokale beskæftigelsesråd - i spændingsfeltet mellem stat og kommune. Ligesom der ifm. udgivelse af Arbejdsmarkedskommissionen rapport kommer en ny rapport fra SFI- det nationale forskningscenter for velfærd: Personer med handicap: Helbred og beskæftigelse 1995-2008.

Begge rapporter vil snarest blive omtalt i en BeskæftigelsesNYT og sendt ud til LBR og RBR repræsentanter samt BPU.

6

Handlinger tilknyttet webside
Søg