Dokument oprettet 23-02-2010

Sag 10/73 - Dok. 2103/10 MER/kft

Til stede: Inger Steen Møller, Jens Bromann, Per Jacobsen, Holger Kallehauge, Bente Röttig, Per Olesen og Mette Raun.

Afbud: Jan Fristrup.

Dagsorden:

Punkt 1: Velkommen og godkendelse af dagsorden.

Punkt 2: Drøftelse af Rambølls rapport ”Evaluering af handicapindsatsen. Barriereanalyse” (Rapporten er tidligere sendt ud).

Punkt 3: Drøftelse af en ”reformulering af fleksjobordningen”

v. Inger Steen Møller og Per Jacobsen.

Punkt 4: Drøftelse af Aktivitetsplan 2010, Specialfunktionen Job og Handicap.

Punkt 5: Opsamling på BPU's handleplan 2009-2010.

Punkt 6: Skriftlige orienteringer:

Pkt. 7: Mundtlige orienteringer:
Bente Röttig fra møde mellem handicaporganisationer og Greve Jobcenter.

Pkt. 8: Eventuelt.

Det blev besluttet at drøfte DH-høringssvar til høring over nye og ændrede bekendtgørelser som følge af den nye matchmodel under punktet Eventuelt.

Ad. 2: Drøftelse af Rambølls rapport ”Evaluering af handicapindsatsen. Barriereanalyse”

MR orienterede om processen omkring evalueringen, mødeinvitationen fra Inger Støjberg og det efterfølgende møde, hvoraf det vigtigste er, at ministeren ønsker at igangsætte en kampagne, der skal rettes imod ledige med handicap, der gerne må søge flere job, jobcenteret, der fremadrettet bedre skal kunne understøtte indsatsen, og at virksomhederne er åbne for virksomhedspraktik. DH forventer at spille en rolle i tilrettelæggelsen.

Scleroseforeningen gør opmærksom på, at deres medlemmer er meget motiverede, men de udsættes for en lang proces og ofte en arbejdsprøvningsmølle. I jobcenteret bliver de ikke opfordret til selv at søge job eller finde arbejdsprøvning mv. selv.

BPU mener, at finanskrisen spiller en rolle, men den er usynlig i rapporten, flere ledige i jobcentrene må betyde noget ift. jobcenterets indsats over for ledige med handicap.

Store virksomheder lukker og mange ryger ud på gaden på een gang. Det er vigtigt at fastholde, at ledige med handicap har lige så stor berettigelse til at komme ind og blive vurderet i de virksomheder, der søger hænder (jobcenterets virksomhedsrettede indsats). Udvalget vurderer, at risikoen for fyring ikke nødvendigvis er større, men risikoen for at komme bag i køen i jobcenteret er større. Gruppen af ledige med handicap er ikke de laveste frugter at plukke. Selv i de gode tider havde jobcenteret svært ved at prioritere mange i gruppen, f.eks. personer på ledighedsydelse. Ligesom målgruppen ”forsikrede ledige med handicap” stadig ikke er i fokus.

Hvordan tvinger man jobcentrene, når de ikke er interesserede - regeringen vil normalt ramme dem på pengepungen…men det sker ikke her.

BPU drøftede, hvad en evt. kampagne kunne indeholde og henviste i den anledning til høringssvarene fra medlemsorganisationerne ifm. fællesmødet med THU. Her blev der spurgt bredt til, hvilke barrierer foreningerne så for at flere kunne opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet. Der var også forslag om, at ”kampagnen” kunne indebære, at der blev ansat jobkonsulenter i handicaporganisationer, der kunne formidle mellem parterne: Ledige og virksomheder.

BPU finder, at et projekt omhandlende ledighedsydelse ville være nyttigt: Er det de rigtige, der er visiteret? BPU drøftede, at kroniske smertepatienter, andre personer, der gang på gang arbejdsprøves, ikke bør være på ledighedsydelse over længere tid.

Ad 3. Drøftelse af en ”reformulering af fleksjobordningen”

Inger Steen Møller og Per Jacobsen fremlagde deres notat om fleksjobordningen. Det afledte en generel drøftelse af ordningen og dens manglende elementer:

Mobilitet

Mobiliteten er for nogle grupper ikke et problem, mens den er for andre.

Opfølgning

Opfølgning - mangler fra jobcenterets side. BPU foreslår, at virksomheden også bør have et ansvar for opfølgning, så den er til gavn for medarbejderens fortsatte tilknytning til arbejdsmarkedet på rette kompensationsniveau.

Arbejdsmarkedskommissionen

BPU mener, at der grundlæggende ikke er noget galt med fleksjobordningen, men at den er præget af mange misforståelser og muligvis administreres mere eller mindre korrekt - i hvert fald med variationer, som drøftelsen tydeligt viste.

BPU mener derfor, at Arbejdsmarkedskommissionen og andre politikere træffer beslutninger på et for løst grundlag. BPU mener, at der ikke bør finde en omfordeling sted inden for gruppen af fleksjobbere eller mellem fleksjobbere og førtidspensionister. BPU finder, at Arbejdsmarkedskommissionens forslag minder om borgerløn, hvilket ikke er meningen med fleksjobbet: Enhver yder maksimalt ift. ens arbejdsevne.

Justeringer i fleksjobordningen?

BPU drøftede, at der er forskelle på ressourcerne hos den enkelte person i fleksjob - det kan være ændringer over tid - både til det positive og det negative. Et eksempel er nyopståede muligheder for operationer, medicinering og anden behandling, der betyder forbedringer i arbejdsevnen. Kan det i højere grad tænkes ind?

Skala for kompensation/løntilskud

I BPU var der nogle, der talte for en langt mere fin skala for kompensation/løntilskud, mens andre ikke mente, det var en løsning. Der var forslag om, at gradueringen er ok, men sammenhængen til job/arbejdsmarked, og i den anden ende førtidspension, eksisterer ikke, eller fungerer ikke. Det blev også ytret, at en administration ved en sådan ordning ville være massiv. Man skal huske på, at de fleksjobbere, der tjener høj løn med højt løntilskud til arbejdsgiveren, også betaler en højere skat.

Tilhængerne af en finere skala for løntilskud, f.eks. 10-90%, talte for, at dette kunne medføre, at løntilskudsjob til førtidspensionister kunne indgå i ordningen.

Samtidigt er der politiske fordele ved en klar linie mellem reel beskæftigelse og hvad der er forsørgelse. Fordelen er, at fleksjob kan man få trukket nærmere til arbejdsretsdelen, men det kræver også en bevidstgørelse ift. hvad handicaporganisationerne ”først og fremmest” vil: Job og social tryghed, ikke job med ”social tryghed”. Men igen gælder det - gruppen er ikke homogen. Man skal passe på ikke at trække tæppet væk under mennesker med handicap, der ikke har den samme selvtillid ift. job! Ligeledes var der i BPU bekymring for, at der er manglende forståelse i befolkningen og på arbejdspladsen for kompensationsniveauer ved 10% nedsat arbejdsevne.

Mere og ny viden om ordningen

BPU vil opfordre til, at DH igangsætter initiativer, der skaber mere viden om fleksjobordningen. Hvordan kommer man ind, hvordan aftales ansættelsesvilkår, hvordan aftales skånebehov, hvorfor er der så mange ledige osv.

Ligeledes viste drøftelsen, at der er stor forskel på, hvorledes fleksjob etableres ift. nedsat tid, geografiske forskelle ift. lønniveau, men også ift. praksis, hvilke handicapgrupper gør man hvad for? Der er behov for viden i form af beskrivelse, der går helt ned i de enkelte forhandlinger.

BPU tænker, at det kunne være et samarbejdsprojekt med FTF og LO? Ligeledes burde KL være interesseret i at afdække kommunalsagsbehandling med henblik på at identificere ”den gode sagsbehandling”. Analyser af flow i fleksjob bør også være med, hvor lang tid er man i fleksjob?

Der er tilgrænsende område såsom revalidering og fokus på, hvorledes den anvendes ift. fleksjob, samt kombinationen af førtidspension og job, som kan tage ”bunden”, dvs. personer med størst nedsættelse af arbejdsevne.

Og endelig var BPU meget enige om, at forebyggelsesdelen ikke må glemmes!

Ad 4. Drøftelse af Aktivitetsplan 2010, Specialfunktionen Job og Handicap (SJH)

BPU drøftede SJH's aktivitetsplan, og herunder særligt, om SJH er den rigtige konstruktion? Kan man ændre funktionen eller fjerne funktionen og med fordel etablere noget andet?

Hvordan går det med den anden specialfunktion? Kunne man forestille sig en sammenlægning af funktionerne? En statslig enhed?

Flere organiseringsformer blev drøftet: Selvejende funktion, der spiller sammen med de mange interessenter og med en bestyrelse og/eller en referencegruppe. VISO som model - et slags VISO på beskæftigelsesområdet, der også inkluderer arbejdsmarkedets parter.

BPU foreslår DH at udarbejde et notat om, hvad DH og medlemsorganisationerne mener funktionen skal kunne, og i den forbindelse undersøge, hvordan de andre specialfunktioner fungerer. Ideer til noget nyt kunne være: Et rejsehold, der kan vejlede og rådgive på et højt niveau, samt trække de mennesker ind med de rette kompetencer. Herunder en decideret analyseafdeling.

Udgangspunktet er, at medlemsorganisationerne identificerer udfordringerne på handicapområdet ift. beskæftigelse.

Ad 5. Opsamling på BPU's handleplan 2009-2010

Med et planlagt BPU-møde tilbage inden det kommende repræsentantskabmøde, er det nødvendigt at prioritere, hvad BPU vil drøfte.

MR udarbejder til martsmødet et papir, der samler op på de emner, BPU har behandlet det sidste halve år på BPU i henhold til handleplanen. Kompensationsdelen er en beskrivelse af identificerede problemer, og udvalget drøfter så mulige løsninger. Det ville være godt, hvis papiret kunne komme ud i god tid inden mødet, men dette blev ikke lovet…

Ad 6. Skriftlige orienteringer

Ingen bemærkninger.

Ad 7. Mundtlige orienteringer

Per udsender materiale om link til erhvervsrehabilitering - Udvalget har modtaget dette.

Kallehauge anbefalede ”Håndbog for psykiatribrugere og pårørende”. Af Ellen Margrethe Basse og Knud Kristensen - Forlaget PsykInfo - samt henviste til, at RYK har lavet en bog om pårørende med mange forskellige praktiske temaer.

Mette spørger Bente, om hun stadig vil informere om møder mellem handicaporganisationer og Greve Kommune.

Ad 8. Eventuelt

Høringssvar på høring over nye og ændrede bekendtgørelser som følge af den nye matchmodel blev drøftet. MR sender høringssvaret direkte ud til RBR'erne for at sikre, at de er opmærksomme på problemstillingen.

Jens Bromann og Inger Steen Møller og Per Jacobsen vil gerne tilknyttes advokatnetværket. MR sørger for det.

Referent: Mette Raun

5