Dokument oprettet 26.11.2008

Dokument ændret 19.12.2008

Sag 08/1067 - Dok. 14401/08 KP/ck

Til stede: Sytter Kristensen, Søren Dalmark, Børge Larsen, Irene Hjortshøj, Sigrid Johansen, Susanne Olsen, Kirsten Plambech (ref.)

Afbud: Thorben Koed Thomsen

Dagsorden:

Der var til mødet udarbejdet følgende sagsfremstilling:

”Brugerorganisationerne i De regionale udviklingsråd holdt fælles møde den 27. maj 2008 i DH for at diskutere den utilfredsstillende situation i forhold til udviklingsrådenes arbejde. Mødet resulterede i en fælles henvendelse til henholdsvis Velfærds- og Undervisningsministeren samt Folketingets social-, uddannelses-, og kommunaludvalg. Organisationerne kræver forbedrede vilkår for arbejdet i de regionale udviklingsråd. Blandt andet kræver organisationerne, at der skabes ét planlægnings- og overvågningssystem med reel mulighed for åbenhed og gennemsigtighed, frem for parallelle planlægningssystemer, og at udviklingsrådene bliver arbejdsdygtige og informations- og analysesystemet pålideligt.

Henvendelsen medførte, at Folketingets socialudvalg traf beslutning om at mødes med repræsentanter fra brugerorganisationerne. Det skete på et møde den 6. november 2008, hvor DH deltog sammen med Skole og Samfund og ForældreLANDSforeningen.

På mødet fremlagde organisationerne forskellige synspunkter i forhold til vanskelighederne med at følge kommunalreformens konsekvenser. Politikerne stillede en række spørgsmål til organisationernes repræsentanter. Stig Langvad gav bl.a. udtryk for, at det afgørende er, at udviklingen kan følges. Om det sker med udgangspunkt i de nuværende udviklingsråd eller i en anden udgave er ikke afgørende. DH er derfor parat til at diskutere andre scenarier. Der kom ingen konklusion på mødet, hvorfor det fortsat er uafklaret, hvad fremtiden bliver for de regionale udviklingsråd. DH skal have møde med KL i december, hvor DH ønsker dette tema sat på dagsordenen.

Med hensyn til de afsatte kursusmidler til brugerrepræsentanterne i de regionale udviklingsråd har der indtil videre kun været gennemført et kursus. På grund af kritik fra flere af brugerorganisationernes deltagere, har DH tidligere foreslået, at Skole og Samfund og DH i fællesskab planlægger det næste kursus. Men på grund af vanskelighederne med at få arbejdet til at fungere i de regionale udviklingsråd, og DH´s vanskeligheder med at holde på repræsentanterne i de regionale udviklingsråd, har DH foreslået, at midlerne ”parkeres”, indtil der er en eller anden form for afklaring af de fremtidige vilkår for arbejdet med at følge kommunalreformen.

Et af problemerne, som beskrevet i henvendelsen til politikerne, er at det statistiske analysesystem, der er knyttet til overvågningen af kommunalreformens konsekvenser, ikke er anvendeligt. Dels fordi kommunerne indberetter meget ujævnt, eller fordi de indberetter forkert. Servicestyrelsen, der er ansvarlig for analysesystemet CIAS, har i oktober måned gennemført 3 regionale møder for kommunerne. Formålet med møderne har været at gøre mere opmærksom på CIAS, og hvad det kan. DH har deltaget med en repræsentant som oplægsholder ved alle møderne for at fortælle, hvad brugerorganisationer bruger de statistiske informationer til.

Velfærdsministeren og Undervisningsministeren kan hvert år udmelde temaer, som de regionale udviklingsråd særligt skal behandle. NoKS (Netværket om konsekvenser af strukturreformen på social- og specialundervisningsområdet) har indsendt 3 forslag til de to ministre om særlige temaer:

1) Udvikling i efterspørgsel og faglighed i tilbud om specialrådgivning

2) Udvikling i forholdet mellem psykiatriske sengepladser og pladser i boformer til psykisk syge

3) Udvikling af specialundervisning for voksne.”

Orientering om, at Velfærdsministeren på det sociale område nu har udmeldt ”Tilbud til mennesker med erhvervet hjerneskade”, som særligt tema udviklingsrådene skal behandle. Der foreligger endnu ingen udmelding fra Undervisningsministeren.

Udvalgets drøftelser omhandlede blandt andet vanskelighederne med at sammenligne tilbud og med at skaffe dokumentation for indsatsen.

Erfaringen fra Region Sjælland er, at man forsøger at komme bag ved indsatsen for at skaffe dokumentation. Eksempelvis i forhold til koordinering af specialundervisning for både børn og voksne.

Nogle kommuner vil selv. Aftalerne om samarbejdet kan ikke tvinge nogle til samarbejde. Det betyder meget, at brugerorganisationerne får mulighed for at se de modeller, kommunerne anvender.

I region Sjælland har brugerorganisationerne budt ind på emner. Haft fokus på ledsagelse og aflastning.

Udvalget mener, det er vigtigt, at hjemtagning og borgere ikke bliver et mål i sig selv.

Med hensyn til de regionale udviklingsråd er det spørgsmålet, om det er manglende vilje eller mangel på viden, at man ikke prioriterer udviklingsrådene højere? Udviklingsrådene burde i virkeligheden også kunne være et godt redskab for kommunerne.

Men kommunerne har ikke skabt de regionale udviklingsråd - derfor deres manglende interesse. I langt de fleste steder er det administrationen og embedsfolk, der bestemmer. Kommunerne prioriterer indsatsen i udviklingsrådene fra. De fleste kommuner er fusionskommuner, der har nok at se til.

Kirsten Plambech orienterede om, at DH skal mødes med KL i december, hvor kommunalreformen bliver et af temaerne, herunder de regionale udviklingsråd.

Udvalget anbefaler, at DH ikke anvender for mange ressourcer på de kommende redegørelser, fordi det er tvivlsomt, hvad vi kan se ud af materialet.

På høreområdet er kommunalreformen et kæmpe tilbageslag. Opsplitningen mellem leverandører og myndighedsansvaret har ikke virket. Specialkonsulenterne forsvinder fra området.

Der var i sagsfremstillingen til dette punkt en oversigt over satspuljeinitiativer på det sociale område 2009 - 2012 med relevans for handicapområdet. Det drejer sig om:

Barnets reform, forbedring af løn- og ansættelsesvilkår for handicaphjælpere, tolkeløsning for hørehæmmede, ny og forstærket indsats i forhold til børn, unge og voksne med ADHD, helhed og sammenhæng i socialpsykiatrien.

Med hensyn til barnets reform, mener udvalget, der er vigtigt, at få fokus på, hvordan børn og unge med handicap kan indgå.

Med hensyn til tolkeløsning informerede Søren Dalmark om udviklingen af projektet. Projektet skulle være erstattet af permanent lovgivning, men man afventer resultaterne af en tidligere satspuljeundersøgelse, der skal undersøge effekten af tolkningen. DDL gennemfører undersøgelsen. Derfor blev permanentgørelsen pillet af et tidligere lovprogram. Nu skal lovteksten udarbejdes i 2009. problemet er, at sektoransvaret ikke fungerer. Der er nedsat et tværministerielt udvalg, der skal se på, hvordan man skal søge om tolkning - fælles tolkeløsning.

Derudover er der mulighed for udviklings- og driftsstøtte til frivillige organisationer m.v. Der afsættes en ramme, der målrettes relevante initiativer i frivillige organisationer. Der kan fx være tale om udvikling af nye metoder, der er behov for, eller udbredelse af tidligere udviklede initiativer. Med årets satspulje afsættes 75 mio kr. over 4 år til 2 temaer:

Ansøgningsfrist i januar 2009. Medlemsorganisationerne skal informeres om denne mulighed.

Udvalget diskuterede kort satspuljens udvikling, herunder hvem det er, der bringer forslag igennem, og om det er politikere eller embedsfolk.

Udvalget er meget kritisk over for satspuljens udvikling, men selvfølgelig er det vigtigt at sikre projektmidler.

Der var til mødet udarbejdet følgende sagsfremstilling:

”I forlængelse af udvalgets tidligere beslutning om at gennemføre en undersøgelse af kvalitetsstandardernes udformning og anvendelse, har studentermedhjælp Liv Gunnarsen i sommeren 2008 udarbejdet et notat og forslag til checkliste til de lokale DH afdelinger. Materialet baserer sig på gennemgang af 28 forskellige kvalitetsstandarder, forskellige afgørelser fra Ankestyrelsen, de sociale nævn og tilsynsrådene samt forskellige undersøgelser af den personlige og praktiske hjælp.

Opsamlende peger undersøgelsen på:

På det seneste kan der desuden spores en udvikling, hvor kvalitetsstandarderne også anvendes til at udmåle hjælp til personlig og praktisk hjælp til borgere med hjælpeordning - på trods af at disse ordninger har et helt andet sigte.

Personlig og praktisk hjælp er en vigtig del af de handicapkompenserende ydelser, men behandles løsrevet fra de øvrige bestemmelser i et hjemmeplejemiljø præget af ældrekultur. Det gør det vanskeligt at få reglerne til at spille sammen med de handicappolitiske principper om bl.a. kompensation. Spørgsmålet er, hvordan der kan skabes forandringer på området?

Kvalitetsstandarderne skal til behandling i handicaprådene. Derfor er det relevant at udarbejde en checkliste til de lokale DH afdelinger til brug for deres kommentering af kvalitetsstandarderne.”

Udvalget foreslår, at tjeklisten sendes til kommentering hos udvalgte personer og medlemsorganisationer med særligt kendskab til personlig og praktisk hjælp, inden den udsendes til DH afdelingerne.

Udvalget diskuterede under dette punkt bl.a. et aktuelt presseklip om unge fra Århus, der skal i seng på faste tider, fordi hjemmehjælpen kun kan leveres på den måde. Udvalget mener, det er uacceptabelt.

Der er et eksempel fra en vundet en ankesag om sengetid i et botilbud, hvor hjemmeplejen yder hjælpen.

Et af udvalgets temaer i diskussionen var de krav, der stilles til pårørende. Specielt skal der være opmærksomhed i forhold til de krav, man stiller til børnene. I teenageårene kan det være et problem, hvis man skal have mor til at hjælpe.

Der var til mødet udarbejdet følgende sagsfremstilling:

”DH holdt den 31. oktober 2008 møde med Servicestyrelsen om uddannelse af visitatorer. I mødet deltog fra DH: Søren Dalmark og Kirsten Plambech. Fra Servicestyrelsen deltog projektkonsulent Claudia Strasser, uddannelseskonsulent i Ældreenheden, Birgit Blumenfeldt, og Thomas Gruber, chef for Handicapenheden.

Mødet var aftalt på baggrund af DH´s henvendelse af 12. juni 2008 om handicapaspektet i efteruddannelsesforløbet for visitatorer på initiativ af socialpolitisk udvalg.

Servicestyrelsen har i perioden 2004 - 2007 gennemført et projekt med det formål at udvikle en systematisk metode i forbindelse med visitation til hjemmehjælp. Som opfølgning på projektet er der udviklet et efteruddannelsesforløb for visitatorer, der blev påbegyndt januar 2008. Uddannelsen varer 4 dage og afsluttes med eksamen. Aktuelt er uddannelsen ved at blive evalueret. Der er overvejelser om en visitatoruddannelse på diplom niveau. University College (UC) varetager uddannelsesdelen. Aktuelt ved Servicestyrelsen ikke, hvad fremtiden bliver for efteruddannelse af visitatorer, eller hvordan efterspørgslen er.

DH udtrykte ønske om at få handicapaspektet inddraget i en visitatoruddannelse. Servicestyrelsens medarbejdere kan godt se, det er relevant, at visitatorer har kendskab til vilkårene for mennesker med handicap. For eksempel i forhold til yngre mennesker, der fortsat er aktive på arbejdsmarkedet, i uddannelsessystemet, i omverdenen mv. og er forældre og familie samtidig.

Servicestyrelsen efterlyste konkrete sager og eksempler, som de kan medtage i deres videre arbejde med at udvikle området, herunder eventuelle nye uddannelsesinitiativer.”

Søren Dalmark uddybede fra mødet. Servicestyrelsen har fremsendt referat af mødet. Servicestyrelsen vil herefter gøre uddannelsesudbyder opmærksom på, at visitatorerne på ældreområdet også tit er dem, der visiterer til mennesker med handicap. DH vil være behjælpelig med at producere relevant undervisningsmateriale i form af overordnet beskrivelse af problemstillingerne i forbindelse med visitationen af hjemmehjælp til mennesker med handicap samt konkrete casebeskrivelser.

Udvalget diskuterede endvidere det problematiske i, at de kommunale kvalitetsstandarder på hjemmehjælpsområdet også anvendes i forbindelse med udmåling af hjælpeordninger.

Der var til mødet udarbejdet sagsfremstilling med information om Landsorganisationen Borgerstyret Personlig Assistance (LOBPA). LOBPA har fået bevilget 2 mio. kr. i projektmidler fra Velfærdsministeriet til udvikling af organisationen. Med den nye lovgivning om borgerstyret, personlig assistance (BPA), der træder i kraft 1. januar 2009, får borgere med BPA mulighed for at overlade arbejdsgiveransvaret til en borgerstyret forening, en pårørende eller en privat virksomhed.

Formålet er at udvikle en landsdækkende, regionalt forankret organisation af og for borgere med borgerstyret personlig assistance (BPA). Organisationen skal på et medlemsbaseret, demokratisk og non-profit grundlag tilbyde at varetage arbejdsgiverfunktionen for borgere med personlig assistance.

LOBPA har aktuelt ansat Jette Nielsen som projektleder, der sammen med bestyrelsen skal stå i spidsen for udviklingen af organisationen. Da lovgivningen om BPA har virkning fra 1. januar 2009, haster det med at udvikle organisationen, så den snarest muligt bliver i stand til at varetage arbejdsgiveransvaret for de, der ønsker det.

En del af LOBPA´s aktiviteter i den kommende tid bliver at gennemføre regionale og lokale møder for borgere med BPA med henblik på at informere om LOBPA og organisationens muligheder for fremtidigt at varetage arbejdsgiveransvaret for borgere med BPA.

Velfærdsministeriet planlægger en række regionale møder for kommunale sagsbehandlere og borgere med personlig assistance for at informere om den nye lovgivning om BPA. Møderne planlægges afholdt i løbet af januar 2009. Derudover arbejder ministeriet på bekendtgørelse og vejledning på området.

Udvalget havde en mindre drøftelse af dette punkt, der primært var til orientering.

Der var i sagsfremstillingen til dette punkt orienteret om Velfærdsministerens nye lovændring (L 15), der skal rette op på den urimelige praksis, der har udviklet sig på området. Nogle har efterfølgende mistet deres merudgifter - andre har fået afslag. Stik imod intentionerne med bestemmelsen om merudgifter efter servicelovens § 100 og stik imod de handicappolitiske principper om kompensation.

Det fremgår bl.a. af bemærkningerne til lovforslaget, at der er behov for at præcisere personkredsen for merudgiftsydelsen, således at personkredsen bringes i overensstemmelse med det overordnede kompensationsprincip på handicapområdet.

Praksis har udviklet sig sådan, at der i stigende grad stilles krav om flere og større hjælpeforanstaltninger. Lovændringen og bekendtgørelsen får virkning fra 1. december 2008.

Ud over denne ændring på kort sigt, er andre spørgsmål i spil i forhold til merudgifter. Et tidligere fremsat lovforslag (L 132) om retten til at bevare merudgifter ved overgang til folkepension, er således henvist til evaluering af førtidspensionsreformen. Forligspartierne bag førtidspensionsreformen havde møde den 31. oktober 2008, hvor Stig Langvad, formand for DH, havde lejlighed til at fremføre en række af DH´s synspunkter i forhold til merudgifterne. Stig Langvad lagde bl.a. vægt på, at nogle grupper bliver snydt, at der er aldersbegrænsning, og at der er et enormt bureaukrati i forbindelse med forvaltning af reglerne. Evalueringen af førtidspensionsreformen er sat i venteposition indtil arbejdsmarkedskommissionen til foråret kommer med sit udspil. Politisk udspil i forhold til merudgifterne er derfor tilsvarende udsat til dette tidspunkt.

Der var til mødet udarbejdet følgende sagsfremstilling:

”DH´s temamøde om ”Et liv uden institutioner” den 28. maj 2008 mundede ud i en ad-hoc arbejdsgruppe, der skal forsøge at samle viden sammen på området, diskutere udviklingen og komme med ideer og forslag til en indsats på området. Arbejdsgruppen har den 30. september 2008 haft møde med repræsentanter fra Velfærdsministeriet og Servicestyrelsen med henblik på at få overblik over den aktuelle situation på området.

Konkret planlægger arbejdsgruppen en studietur til Göteborg, hvor botilbud, i langt højere grad end i Danmark, etableres som en inkluderet del af de eksisterende boligmiljøer. Både Velfærdsministeriet og Servicestyrelsen er interesseret i at deltage.

Det centrale Handicapråd har aktuelt søgt projektmidler med henblik på at etablere en tænketank på området, der kan bidrage til udviklingen.

Aktuelt har Ugebrevet A-4 i en artikel sat fokus på unge med handicap og plejehjem.”

Udvalget diskuterede under dette punkt problemstillingen med unge på plejehjem. Udvalget understreger, at det endnu bl.a. handler om, at ældre mennesker og deres behov slås sammen med behovene for mennesker med handicap.

En anden problemstilling i relation til botilbuddene er, at landsmødet for brugerråd i botilbud måtte aflyses pga. manglende økonomisk dækning af brugerrådenes deltagelse. Nogle kommuner har meldt ud, at der kun er ressourcer til at klare opgaverne inden for botilbuddets rammer. Brugerrådsrepræsentanterne har derfor fået afslag på at kunne deltage i landsmødet. Det er første gang, det er sket.

Udvalget mener, denne problemstilling bør bringes op over for KL.

I samme forbindelse blev det nævnt, at flere kommuner har indført ansættelsesstop, men udvalget mener ikke, det kan være rigtigt, at nogle mennesker ikke kan komme uden for en dør resten af året.

Udvalget diskuterede under dette punkt fiksering af mennesker med sindslidelser.

Udvalget er interesseret i at få eksempler fra medlemsorganisationerne på budgetmæssige indskrænkninger, der betyder, at hjælpen ændrer sig, så borgeren fastholdes i boligen.

Det er at betragte som en form for ”magtanvendelse”, når borgeren ikke kan komme ud af sin bolig. Arbejdsgruppen om afinstitutionalisering kan inddrage dette aspekt i det videre arbejde.

Der var til mødet udarbejdet følgende sagsfremstilling:

”Ifølge Servicestyrelsen er VISO´s aktiviteter stigende. Omfanget af leverancer og forbruget af ydelser hos leverandørerne ligger efter 2. kvartal på højde med det samlede forbrug i hele 2007.

Servicestyrelsen er i gang med at genforhandle alle kontrakter med leverandørerne. Deres mål er at reducere de kontraktbeløb, der betales forud fra 132 til 63 mio. kr. Derudover fremgår det, at punkter som kapacitet, beredskab samt ministerens tidligere initiativer bliver en vigtig del af kontraktforhandlingerne

I forhold til kommunikations- og hjælpemiddelområdet har efterspørgslen ikke været så stor. VISO kan ikke vurdere dette område, før der har været dialog med driftsherrerne på disse områder.

I hensynet til de kommende kontrakter indgår endvidere behovet for nye leverandører, der dels kan sikre en geografisk spredning, dels kan tilbyde ydelser på udækkede områder. Her nævner VISO problemstillinger på ADHD området og andre udviklingsforstyrrelser, progredierende hjerneskade, børn med hjerneskade, udviklingshæmmede med anden etnisk baggrund, misbrugsproblematikker, seksuelt krænkede og aldringsprocesser. Endvidere børn med multible og svære handicap samt sjældne sygdomme. Andre områder, der ifølge VISO kræver opmærksomhed, er udad reagerende sindslidelse og sindslidende med anden etnisk baggrund.

Med hensyn til VISO´s vidensfunktioner har 6 arbejdsgrupper nu afsluttet deres arbejde. Arbejdsgrupperne har haft deltagelse af leverandørnetværket, brugerorganisationer, kommuner og medarbejdere fra VISO. DH har været repræsenteret i 4 af arbejdsgrupperne. Nogle af temaerne i arbejdsgrupperne har omhandlet definition af viden, udvikling af viden, videnshuller, udækkede målgrupper, vidensportal. VISO skal arbejde videre med denne del.

Velfærdsministeriet og Undervisningsministeriet har besluttet at igangsætte en ekstern evaluering af VISO, der skal gennemføres i efteråret 2008. DH har udpeget Jens Bromann som repræsentant til følgegruppen.”

Udvalget diskuterede under dette punkt, hvad der sker med de tilbud, kommunerne hjemtager, og jo flere opgaver de selv vælger at løse på handicapområdet. Udvalget er bekymret for, at den specialiserede indsats forsvinder.

Udvalget diskuterede endvidere, hvad det betyder ”at hjemtage” en borger. Skal borgeren hjem til der, hvor borgeren stammer fra - er født? Det er en mærkelig betegnelse kommunerne anvender, når de flytter borgeren fra et tilbud beliggende i en anden kommune til et tilbud i egen kommune.

På høreområdet er det et alvorligt problem. Tidligere blev høreapparat bevilget på kommunikationscentrene, der samtidig varetog oplæring i brugen af dem. Nu er der adskillelse mellem de funktioner. På specialområdet i forhold til børn nedskærer man i børnecentret Hellerup med 24 mio. kr. Med takstfinansieringen falder den kommunale efterspørgsel efter rådgivningsydelserne. Samme udvikling forventes i Ballerup. De tidligere kommunikationscentre er nogle steder overtaget af regionen, andre steder af kommunen.

Der er stor usikkerhed på området, hvilket medfører, at de tidligere specialister søger væk derfra, ansættelsen er for usikker. På høreområdet sker der mere eller mere en nedsmeltning af området. Medarbejderne kontakter Høreforeningen, fordi de er bekymrede. Der var 12 eksperter i de tidligere amter på høreområdet. Der er 8 tilbage. Stillingerne bliver ikke genbesat, når personerne rejser - specielt opbygget ekspertise i forhold til uddannelse og job muligheder.

Udvalget drøftede desuden situationen med videnscentrene og VISO, herunder hvordan VISO´s repræsentant agerer i bestyrelsen. I et konkret eksempel havde VISO repræsentanten 'seddel med hjemmefra', der fortalte, hvad bestyrelsen skulle. Spørgsmålet er, om det gælder i alle videnscentrenes bestyrelser? Og spørgsmålet er, hvordan den generelle oplevelse er i de eksisterende videnscentre? Det ønskes diskuteret.

Kirsten Plambech orienterede i den forbindelse om, at handicaporganisationernes repræsentanter inviteres til møde den 20. januar 2009 for at udveksle erfaringer om, hvordan bestyrelsesarbejdet fungerer.

Der var til mødet udarbejdet følgende sagsfremstilling:

”Skriftlige orienteringer:

Irene Hjortshøj og Kirsten Plambech deltog begge i KL´s Handicap- og psykiatrikonference, hvor der ikke var meget nyt under solen.

Med hensyn til problemstillingerne i forhold til træning af børn, henviste Sytter Kristensen til LEV´s Børneterapeutordning, hvor DH kan indhente erfaringer.

Konkret i forhold til træningsproblematikken blev manglen på fx varmtvandsbassiner drøftet. I Københavnsområdet er der ikke længere tilbud om varmvandstræning. Tilsvarende problemer gælder også i Fredericia. De tidligere amtslige varmtvandsbassiner lukker. I stedet henvises borgerne til plejehjem m.v.

Mødet den 15. november 2008 for DH´s repræsentanter i klagesystemet var et meget vellykket og inspirerende møde.

Kommende møder:

Den 27. januar 2009 kl. 13 - 17

Den 1. april 2009 kl. 13 - 17

Den 2. juni 2009 kl. 13 - 17

Den 7. september 2009 kl. 13 - 17

Den 26. november 2009 kl. 13 - 18

Kirsten Plambech orienterede om, at der på socialområdet fremover bliver udgivet et elektronisk nyhedsbrev, der dog ikke kommer med faste intervaller.

11