Dokument oprettet 19.06.2009

Sag 09/448 - Dok. 7280/09 KP/ck

Til stede: Sytter Kristensen, Sigrid Johansen, Søren Dalmark, Irene Hjortshøj, Børge Larsen, Susanne Olsen, Thorben Koed Thomsen, Kirsten Plambech (ref.)

Gæst: Thomas Gruber, Servicestyrelsen

Leder af servicestyrelsens handicapenhed Thomas Gruber deltog på mødet og informerede om det netop afsluttede projekt ”Den koordinerende sagsbehandler” og lidt generelt om servicestyrelsens indsats på handicapområdet.

I forbindelse med projektet er der udviklet en ny hjemmeside: www.servicestyrelsen.dk/koordinerende. Her kan kommunerne finde værktøjer til at forbedre koordinationen. Projektets formål har været at udvikle en model for, hvordan kommunerne bedre kan organisere og koordinere deres indsats over for personer med handicap.

Om projektet fremgår det bl.a. på hjemmesiden:

”I projektforløbet har der deltaget fire kommuner for at sikre en solid og dokumenteret afprøvning af koordinationsredskaberne. Projektkommunerne Allerød, Kolding, Lyngby-Taarbæk og Odense repræsenterer forskelligheder hvad angår størrelse, geografisk beliggenhed og organisering af handicapindsatsen.

Da projektkommunerne udgør et forholdsvis bredt udsnit af landets kommuner, er det således hensigten, at de udviklede redskaber kan anvendes og tilpasses enhver kommune uanset hvilken forvaltningsstruktur, den enkelte kommune har.

Via afprøvningen har det været muligt at dokumentere redskabernes generelle anvendelighed. Der er i videst muligt omfang taget højde for, at det enkelte redskab, der er udviklet i én kommune, kan anvendes i landets andre kommuner.

Projektet er gennemført af Servicestyrelsen i samarbejde med COWI”

Thomas Gruber fortalte, at projektets gennemførelse har været en udfordring. Kommunerne medvirkede uden at få kompensation for deres deltagelse med procesbistand fra servicestyrelsen, COWI og Socialt Udviklingscenter SUS.

Som en del af projektet har der været gennemført workshop med borgergrupper, hvor de gav udtryk for, hvad de ser af koordinationsproblemer og hvad de ser som løsninger.

Projektet har bestået af udvikling af en række værktøjer og en testperiode. Det er blevet til uhyre konkrete hjælperedskaber. For eksempel en pjece med forslag til en dagsorden til det første koordinerende møde. Et andet eksempel er en skabelon for udarbejdelse af en handleplan.

Projektet har også haft fokus på IT-understøttelse af koordineringsopgaven, hvilket i sig selv har været en udfordring under hensyn til fortolkning af persondataloven og beskyttelsesgraden. En af problemstillingerne er, hvorvidt man kan betragte kommunen som én myndighed, der frit kan udveksle informationer de enkelte afdelinger imellem.

Grundtesen i projektet har været, at koordination er vigtigt af hensyn til borgerne, men kommunerne bør også kunne se koordinering som en fornuftig investering. Forbedring af koordinationen er et projekt - et selvstændigt organisationsudviklingsarbejde.

Erfaringen er desværre, at der ofte spildes mange ressourcer, fx i forbindelse med helt banal mødeplanlægning. Ikke alle steder udnytter man de elektroniske planlægningsværktøjer, der er indeholdt i kalenderprogrammer m.v.

Der har været store forventninger til projektet, hvilket man bl.a. kan se af ministersvar, hvor ministeren har henvist til projektet.

Med projektet er der udviklet nogle brugbare redskaber. Men udfordringen består også i forhold til, at kultur og formål med arbejdet er meget forskellige kommunens forvaltninger imellem. For eksempel er der stor forskel på arbejdsmarkedsforvaltningen og socialforvaltningen. De har forskellig lovgivning og forskellige kulturer, hvilket er med til at udfordre koordinationens gennemførelse på de to områder

Håbet med projektet er, at kommunerne vil lade sig inspirere af de udviklede redskaber. Selvom redskaberne er udviklet konkret i de 4 projektkommuner, kan den begrebsmæssige systematik bruges i mange kommuner, hvis man beslutter sig for, at man vil gøre noget ved det. Det giver et grundlag frem for altid at begynde fra bunden.

Det er vanskeligt at få evidens på grund af den store variation kommunerne imellem. Men ingen har stillet spørgsmålstegn ved projektets dagsorden.

Med hensyn til formidling af projektet er der arrangeret konferencer i juni måned. Derudover forsøger man at besøge enkelte kommuner og arrangere temadag for relevante ansatte i forvaltningen. Endelig er der hjemmesiden, som blev demonstreret under mødet, hvor redskaber, handlevejledninger og implementeringsguide findes.

I debatten om projektet stillede udvalget blandt andet spørgsmål om koordinatorfunktionens kompetencer. Hvad kan og må koordinatoren. Det er forskelligt fra kommune til kommune. Som udgangspunkt er en koordinator ikke tænkt udstyret med bevillingskompetence, da det kan præge relationen mellem sagsbehandler og borger.

Koordinatoren er først og fremmest en funktion og ikke kun en person.

I diskussionen indgik også en overvejelse om, hvorvidt den koordinerende rådgiver slet ikke på noget område er bevilgende, fordi koordinatorfunktionen skal se muligheder og ikke begrænsninger.

Udvalget nævnte en anden problemstilling, der relaterer sig til borgerens oplysningspligt, fx om økonomi. Spørgsmålet er, om en oplysning om ændrede økonomiske forhold for eksempel skal rettes direkte til den pågældende afdeling, fx den afdeling, der behandler boligstøtte. Problemet er, når borgeren fx giver en sagsbehandler besked om, at indtægtsforholdene er ændret, så der skal laves en ny boligstøtte beregning og sagsbehandleren glemmer at fortælle dette videre til den rette person/afdeling i systemet. I en konkret sag fra et socialt nævn fik borgeren et betydeligt efterbetalingskrav, selvom borgeren havde sagt det til kommunen. Men beskeden var ikke havnet det rigtige sted. Her kan opstå problemer i relation til den koordinerende sagsbehandler.

Et andet tema udvalgte rejste er, hvor mange borgere en koordinator kan have? Der er stor forskel på koordinationsbehovet. Svært at sige noget firkantet. Kan være koordinator i mere end én sag.

Projektet er løbet ind i barrierer i den eksisterende lovgivning, der bremser koordineringen. For eksempel forskellig forståelse af persondatalovgivningen.

Thomas Gruber gav derudover en oversigt over servicestyrelsens aktuelle arbejdsopgaver på handicapområdet:

Nogle opgaver er servicestyrelsen direkte udførende i - andre sendes ud i udbud.

Servicestyrelsen har revideret håndbogen om funktionsevnemetoden - se omtale her http://www.servicestyrelsen.dk/wm147496.

Servicestyrelsen dimensionering: 250 ansatte

Punkt 1: Status på kommunalreformen

Punkt 2: Kommunal sagsbehandling 2009

Punkt 3: Arbejdsmarkedskommissionens forslag

Punkt 4: Planlægning af jubilæumskonferencen ”Kan man leve af førtidspension”

Punkt 5: Problemstillinger i relation til hjælpemidler og forbrugsgoder

Punkt 6: Skriftlige orienteringer

Der var til mødet udarbejdet følgende sagsfremstilling:

”De 5 regionale udviklingsråd har nu afleveret deres redegørelser til henholdsvis Indenrigs- og socialminister Karen Ellemann og undervisningsminister Bertel Haarder. Ministrene forventes på den baggrund at redegøre for udviklingen overfor Folketinget, inden de går på sommerferie.

DH har gennemgået 24 kommunale redegørelser, de 5 regioners redegørelser og de 5 udviklingsråds redegørelser. Materialet er desuden blevet sammenholdt med regionernes rammeaftaler for 2009. Et opsummerende notat beskriver nogle af de hovedproblemstillinger materialet peger på i forbindelse med udviklingen indenfor følgende temaer:

Notatet danner baggrund for diskussionen.

Funktionsperioden for de regionale udviklingsråd udløber med udgangen af 2010. Allerede nu er der drøftelser i gang med ministeriet, KL og andre brugerorganisationer om tiden derefter. De regionale udviklingsråd har fungeret dårligt. Det er stort set alle om. Spørgsmålet er, hvad der skal komme i stedet for.

Aktuelt arbejder DH sammen med Skole og Samfund for en aftale med KL, der angiver rammerne for et fremtidigt tværkommunalt samarbejde med brugerorganisationerne om forskellige relevante temaer”.

Udvalget finder det problematisk, at de statistiske informationer ikke er troværdige. Generelt er det svært at følge udviklingen. Eksempelvis er undervisningen, der tilbydes voksne ordblinde i Viborg kommune, overgået til staten. Men hverken af kommunernes eller regionernes redegørelser fremgår det, hvad der er foregået siden 2007, hvor opgaven blev flyttet.

Når det i forhold til specialundervisningen nævnes, at 28 % klager, bliver det vendt til, at langt de fleste er tilfredse.

På mødet blev der givet information om de igangværende drøftelser med KL og Skole og Samfund om etablering af regionale dialogfora med kommunerne.

Flere udvalgsmedlemmer gav udtryk for, at kommunerne ikke er deres opgave voksen, og at det går ned ad bakke på handicapområdet. Staten lægger rammerne for, at det ikke fungerer ude i kommunerne.

Med hensyn til problemet med de manglende opgørelser over ventelister blev der stillet spørgsmålstegn ved, hvad kommunernes interesse er i offentliggørelse heraf.

Udvalget mener, der skal fokus på økonomien, og at ”hjemtagninger” er begyndt. Hvad sker der, når udgifterne til en enkelt borger fx beløber sig til 2 mio. kr. i budgettet? Hvor styrende er økonomien?

Generelt mener udvalget, at det er svært at følge udviklingen og opgøre, hvad vi går fra, og hvad vi kommer til? Når nogle tilbud eksempelvis lukker eller ikke længere anvendes, er det ikke muligt at se, hvad der bliver sat i stedet for.

Nogle udvalgsmedlemmer mener, at handicapområdet skal ud af kommunerne.

Der var til mødet udarbejdet følgende sagsfremstilling:

”I forlængelse af diskussionerne på møde i socialpolitisk udvalg den 1. april 2009 behandlede DH´s repræsentantskab situationen i kommunerne på baggrund af DH´s udarbejdede eksempelsamling. Repræsentantskabet vedtog en udtalelse under overskriften ”Den kommunale sagsbehandling er for ringe”, hvori der rettes en stærk kritik mod den kommunale sagsbehandling.

Både udtalelsen og eksempelsamlingen er efterfølgende sendt til samtlige borgmestre i landet, til handicaprådene, til KL, til de kommunale chefforeninger: Børne- og kulturchefer, Socialchefer og Kommunaldirektører, til relevante faglige organisationer på området og til relevante ministre.

Flere kommuner har taget henvendelsen alvorligt og har formidlet, at punktet vil blive behandlet på møde i handicaprådet. Andre kommuner giver udtryk for, at de slet ikke kan genkende kritikken.

I den kommende tid gennemfører DH møder med de forskellige parter for at diskutere DH´s materiale og den videre udvikling.

Eksempelsamling og udtalelse danner baggrund for udvalgets diskussion”.

Udvalget supplerede med, at sagsbehandlingstiden i nævnene også er dybt problematiske. Samtidig bliver mange sager hjemvist med besked om fornyet sagsbehandling, hvilket igen tager lang tid. Derfor må der også gøres alvorlige skridt for at få sagsbehandlingstiden ned i nævnene.

Kommunerne er overbeviste om, at det fungerer, men når man kommer ned i bunden fungerer det ikke.

Der er meget kedelige eksempler på, at sagsbehandlere er ubehagelige over for borgerne.

På en konference for landets handicapråd har en socialdirektør i Middelfart sagt fra talerstolen, at alt hvad der kommer med alderdom ikke har noget med handicap at gøre. Samme socialdirektør foreslog, at hvis man skal spare kan det være på høreapparater. Det er rystende.

Også eksempler på, at borgeren bliver mødt med mistro for eksempel ved at der uden varsel deltager både en overordnet og en jurist i mødet med borgeren.

Center for syn og hjælpemidler i Århus (tidligere Midtjylland) har fået bevillingskompetence for Århus kommune. Der møder en jurist op hver 14. dag for at se, om de overholder serviceniveauet lagt af Århus kommune. Borgerne skal vide det.

En opfordring kan være, at man som borger beder om referat af mødet, inden man forlader mødestedet.

Der var til mødet udarbejdet følgende sagsfremstilling:

”Arbejdsmarkedskommissionen er kommet med et oplæg til trepartsmøde i begyndelsen af maj 2009. Det var kun arbejdsmarkedets parter, der var indbudt til mødet. DH har tidligere holdt møde med arbejdskommissionen og gjort rede for DH´s synspunkter.

Aktuelt har DH inviteret de relevante faglige organisationer og parter til møder for at drøfte fælles fodslag og eventuelt fælles initiativer i forbindelse med Arbejdskommissionens forslag. Der har været møde med FTF, og den 28. maj er der møde med Dansk Socialrådgiverforening og HK/Kommunal.

Den 20. august fremlægger Arbejdsmarkedskommissionen sin endelige rapport med anbefalinger til reformer af det danske arbejdsmarked. Se flere informationer om Arbejdsmarkedskommissionens arbejde på www.amkom.dk.”

LEV har problemer med afklaringer i forhold til ungdomsuddannelsen. Mange unge lever på kontanthjælp i mange år på trods af, at 75 % ikke kommer ud og forsørger sig selv på en almindelig løn. LEV har kun kendskab til meget få udviklingshæmmede på fleksjob. Men perioden inden de får pension bliver længere og længere.

Samme problem gælder for andre handicapgrupper fx blinde.

Udvalget mener DH´s forslag om rehabiliteringsydelse er meget vigtig og må indgå i drøftelserne.

Udvalget mener ikke grundlæggende, at beskæftigelsessituationen for mennesker med handicap er meget påvirket af beskæftigelsesgraden. På et tidspunkt var der høj arbejdsløshed i

Nordjylland og overbeskæftigelse i Hovedstaden. På trods heraf var det procentvis lige vanskeligt at få revalidender i beskæftigelse i de to regioner.

Udvalget mener, det handler om, hvorvidt jobkonsulenterne på området er i stand til at 'sælge sand i Sahara'.

En anden problemstilling er arbejdsmarkedets villighed til at ansætte en person, når tilskuddet forsvinder. Der er flere eksempler på, at paratheden falder, samtidig med at tilskuddet bortfalder.

Der var til mødet udarbejdet følgende sagsfremstilling:

”I forlængelse af diskussionerne på møde i socialpolitisk udvalg den 1. april 2009 er der arbejdet videre med planlægningen. Konferencen bliver afholdt i DGI-byen den 29. oktober 2009. Tidspunktet er planlagt under hensyn til efterårets øvrige jubilæumsaktiviteter. Mogens Gyde bliver mødeleder.

Arbejdspapir og foreløbigt udkast til program danner baggrund for udvalgets diskussioner. Derudover informerer Susanne Olsen og Kirsten Plambech nærmere om tankerne bag programmet og forberedelserne op til konferencen.”

Udvalget pointerede, at det skal fremgå, at pensionen skal sidestilles med et livs indkomst. Der er forskel på, hvornår i et livsforløb, man bliver pensionist i forhold til mulighederne for at spare op. Endelig understregede udvalget det urimelige i, at det koster at flytte sammen i relation til pension. Når man modtager dagpenge sker der ingen påvirkning, selvom man flytter sammen med en anden person.

I forhold til konferencen kunne det være en ide, hvis der løbende kunne komme ”bobler” på en storskærm med konkrete regnestykker.

Bjarne Lenau fra Kirkens Korshær blev nævnt som et konkret eksempel, der måske kan anvendes på konferencen.

Udvalget opfordres til at komme med konkrete eksempler.

Der var til mødet udarbejde følgende sagsfremstilling:

”1. Ankestyrelsens afgørelse i en konkret sag om, at 3-hjulede el-scootere skal betragtes som forbrugsgoder, har medført en bølge af kommunale reaktioner. Uden ydereligere anledning er flere kommuner begyndt at orientere borgerne om ”nye landsdækkende regler”. Men der er ikke vedtaget nye regler. Det handler alene om Ankestyrelsens seneste afgørelse. Kommunerne kan ikke uden en konkret og individuel vurdering afgøre, at el-scootere er et forbrugsgode. Selvom man betragter en el-scooter som et forbrugsgode er der desuden mulighed for at bevilge den fulde anskaffelsespris, såfremt forbrugsgodet udelukkende fungerer som et hjælpemiddel.

Flere af DH´s afdelinger er på den baggrund i diskussion med kommunerne om deres praksis på dette område.

2. DH har fået henvendelser vedrørende problemer med lån af hjælpemidler i forbindelse med midlertidige ophold i andre kommuner. For eksempel er der i en konkret sag givet afslag på udlån af plejeseng for en borger, der i forbindelse med et kursus skal opholde sig i en anden kommune. I afgørelsen er der lagt vægt på, at det er over en kort tidsperiode, og derfor ses det ikke som en væsentlig lettelse i dagligtilværelsen.

I andre sager igen er der truffet afgørelser om, at borgere med midlertidigt ophold i andre kommuner skal betale leje af hjælpemidlerne, herunder transport af fx plejesengen samt daglig leje.

Udvalget skal diskutere den skitserede praksis og hvordan DH afdelingerne kan understøttes”.

Udvalget peger på, at dette kunne være en sag for handicaprådene, hvilket indebærer, at der skal skrives ud til DH-afdelingerne om problemstillingerne.

Nogle steder har kommunerne sat det i system, så man kan leje hjælpemidler frem for at låne dem.

Udvalget mener, det er en dybt problematisk adfærd fra kommunernes side og foreslår en henvendelse til Folketingets socialudvalg.

Der var til mødet udarbejdet notat med følgende korte skriftlige orientering:

Under orienteringen om den reelle sagsbehandlingstid blev der dels peget på behovet for at se nærmere på sagsbehandlingstiderne i både kommunerne og nævnene.

Udvalgsmedlemmerne undersøger og melder tilbage om de offentliggjorte sagsbehandlingstider i forhold til egen hjemkommune.

For referatet

Kirsten Plambech

Bilag 6.1. - skriftlige orienteringer

Som noget nyt har DH nu et politikpapir om børn og unge med handicap, som kan guide DH, lokalafdelingerne, handicaprådene og kommunerne, når det handler om børn og unge med handicap. Politikpapiret bygger på erfaringerne fra DH´s to projekter ”Børn og unge med handicap siger deres mening.” Se politikpapiret via dette link:

http://www.handicap.dk/dokumenter/politikpapirer/politikpapir-om-born-og-unge-med-handicap

En ny rapport er udkommet fra NoKS netværket, bestående af en række faglige organisationer og brugerorganisationer, der følger kommunalreformens betydning på det sociale område og vedrørende specialundervisningen. Denne rapport indeholder artikler om forskellige aktuelle temaer: Døgninstitutioner for børn og unge efter kommunalreformen, Kommunernes økonomi på det sociale område 2009, KL´s undersøgelse af økonomistyringen på det særlige sociale område, Hvad fortæller rammeaftalerne om ventelister til sociale tilbud?, Tilbud til personer med erhvervet hjerneskade og Tilbudsportalen anvendes sjældent. Rapporten kan hentes elektronisk på Socialpædagogernes hjemmeside: www.sl.dk

DH har tidligere skrevet til Folketingets Ombudsmand for at forhøre om lovligheden af, at Skive kommune i sin kvalitetsstandard opgør sagsbehandlingstiden til 14 måneder for ansøgninger om støtte til køb af bil. Ombudsmanden sendte DH´s henvendelse til Skive kommune og anmodede kommunen om at svare DH. Skive kommune har nu svaret DH, at det desværre er korrekt, at sagsbehandlingstiden er meget lang. Begrundelsen er ifølge kommunen, at der er en sags pukkel som følge af ubehandlede sager i det tidligere amt ved overgang til kommunalreformen, Skive får næsten dobbelt så mange ansøgninger i forhold til antal borgere, som andre kommuner, og endelig at et stigende antal ankesager kræver stadig flere sagsbehandlerressourcer. DH mener fortsat, det er relevant at teste lovligheden i en så lang fastsat sagsbehandlingstid.

Indenrigs- og Socialministeriet, KL og Danske Regioner vil sammen med kommunerne styrke IT-understøttelsen af den kommunale sagsbehandling på voksen handicap- og udsatte området. De har gennemført et forprojekt, som skal danne grundlag for det videre arbejde med etablering af IT-understøttelse (sagsbehandlingssystemer). Projektet skal sikre bedre overblik og systematik i sagsbehandlingen, en målrettet daglig indsats, bedre ledelsesinformation samt bedre kommunikation på tværs af myndighed og udfører og på tværs af fagområder. DH har rettet henvendelse til Indenrigs- og Socialministeriet med henblik på at drøfte både det indholdsmæssige og tilgængelighedsperspektivet. Der er aftalt møde herom i juni måned.

Den samme deltagerkreds, som deltog i studieturen til Göteborg, tager nu på en indenlandsk studietur den 18.juni 2009. Delegationen skal besøge et opgangsfællesskab i Herlev, Slagelse kommune og Vestereng på Fyn.

11