Share |
Forside | Dokumenter | Referater | Referat fra møde i DH's socialpolitiske udvalg den 8. september 2009

Referat fra møde i DH's socialpolitiske udvalg den 8. september 2009


Dokument oprettet 29-09-2009

Sag 09/720 - Dok. 10246/09 KP/ck

Referat af møde i DH´s socialpolitiske udvalg den 8. september 2009 hos DH, Hvidovre

Til stede: Sytter Kristensen, Søren Dalmark, Sigrid Johansen, Irene Hjortshøj, Børge Larsen, Susanne Olsen, Kirsten Plambech (ref.)

Afbud: Thorben Koed Thomsen

Gæst: Lisbeth Nielsen, Danske Regioner

Temadrøftelse: Dansk kvalitetsmodel på det sociale område.

Lisbeth Nielsen, Kontorchef for IT og Kvalitet i Danske Regioner deltog på mødet og informerede om baggrund og formål med regionernes kvalitetsmodel på det sociale område.

Danske Regioner og de fem regioner har taget initiativ til at udvikle en fælles kvalitetsmodel for det sociale område. Formålet med kvalitetsmodellen er at løfte kvaliteten af de regionale tilbud generelt. Blandt andet på baggrund af nogle af de verserende sager i dagspressen om nogle af landets botilbud.

Regionerne driver 120 regionale tilbud, der er omfattet af kvalitetsmodellen. Ideen er at gå systematisk til værks på baggrund af en politisk beslutning. Målet er at skabe synlighed både over for brugere, pårørende og offentligheden. Fokus på faglig udvikling og læring, herunder hvordan man kan dele viden på tværs af tilbud. Vigtigt, at der skabes netværk mellem tilbud.

På sundhedsområdet er der tradition for evidens - for at måle og veje resultater, kontrolforsøg og dokumentation Det sociale område har en anden tradition. Derfor er det vigtigt at udvikle en model på det sociale område, som tilbuddene kan håndtere. Mange medarbejdere er fx ikke vant til at anvende computer. Samtidig skal det ikke være for ressourcekrævende.

På sundhedsområdet har kvalitetsmodellen 104 standarder. Til sammenligning har den sociale kvalitetsmodel kun 6 standarder: Kommunikation, brugerinddragelse, individuelle planer, ledelse, arbejdsmiljø, kompetenceudvikling. For hvert temaområde er der en standard.

Standarderne er lavet i samarbejde med repræsentanter fra tilbuddene og handicaporganisationerne. Et eksempel på standard er brugerinddragelse. Gør vi det, vi tror, vi gør? Ved personalet, hvordan de skal arbejde med brugerinddragelse i vores tilbud? Kender personalet den? Holder vi øje med, om den bliver brugt? Afdækning af den enkeltes forudsætninger og ønsker og løbende evaluering af den enkeltes forudsætninger for indflydelse.

Kvalitetsmodellen samler de allerede eksisterende regionale kvalitetsprojekter: De sociale Indikatorprogrammer (SIP), bruger-pårørende undersøgelser, ICF, utilsigtede hændelser.

Standarderne er sendt ud til alle boformerne. I første omgang skal de selv evaluere. De går i gang i starten af 2010. På et tidspunkt er det målet, at der kommer evaluering udefra. Ikke et tilsyn, men med repræsentanter fra både borgere og pårørende. Hvordan ser det ud hos jer, og hvordan kan I komme videre? Intentionen er, at brugere og pårørende skal indgå i den eksterne evaluering.

Regionerne bistår på forskellig vis i forhold til implementering af modellen. Hvert tilbud udpeger ressourcepersoner, der ikke nødvendigvis er ledelsen. I alt drejer det sig om 200 ressourcepersoner, der kommer til at gennemgå et uddannelsesforløb på tværs af regionerne. Hvordan går det, når modellen møder virkeligheden? Hvilke dokumenter kommer der ud af det? Hvordan bliver det brugt?

Udfordringer:

  • At få alle til at føle et ejerskab til modellen

  • At blive gode nok til at måle

  • At skabe sammenhæng med de øvrige projekter?

  • At inddrage brugere af tilbuddene og pårørende

Man kalder det ikke en akkrediteringsmodel, men det er lidt, hvad man tænker. I andre lande er der erfaringer med at inddrage brugere og pårørende i den type evalueringer. Man skal blive god til at give redskaber, uden at slå folk oven i hovedet. Kan det hæve niveauet og sprede ensartethed og viden og de gode eksempler? Meget handler om kultur.

I debatten om kvalitetsmodellen stillede udvalget bl.a. spørgsmål om, hvorvidt regionerne kan mærke, at kommunerne tager tilbuddene hjem. Det er meget forskelligt fra region til region, og p.t. er der ikke de store ryk.

Kommunernes rolle blev også berørt. Danske Regioner håber, at kommunerne og KL kommer med i kvalitetsmodellen.

Udvalget fokuserede også på, hvad der skal ske med målingerne. For eksempel med brugerinddragelse, hvis tilbagemeldingerne bliver, at borgerne ikke føler sig inddraget. Hvad skal og kan der så blive gjort ved det?

Der er ikke økonomi i tilknytning til modellen. Det handler om bevidstgørelse. Udvalget tilkendegav, at det også kan handle om økonomiske ressourcer fx til at øge uddannelseskompetencer for at tilbuddene kan leve op til standarderne.

Spørgsmålet er også, om ressourcerne bliver brugt rigtigt? Hvordan måler man det? Gentager bruger-pårørende undersøgelser, hvis det ikke bliver bedre? Så er det skidt. Er anvendelsen af de økonomiske ressourcer fornuftig i forhold til, hvad man får ud af det i den sidste ende?

Kommer ikke særlig langt med fornemmelser, en vis dokumentation er nødvendig. På det sociale område er der ikke tradition for dokumentation. Ofte baserer man indsatsen på fornemmelser og det, ”vi plejer” at gøre. Området fortjener bedre.

Dagsorden:

Punkt 1: Status på kommunalreformen

Punkt 2: Kommunale besparelser på handicapområdet

Punkt 3: Merudgifter

Punkt 4: Arbejdsmarkedskommissionens rapport

Punkt 5: Orienteringer

Ad pkt. 1 Status på kommunalreformen

Der var til mødet udarbejdet følgende sagsfremstilling:

Siden sidste møde har DH og Skole og Samfund indgået aftale med KL om etablering af nye regionale dialogfora, der skal etableres i løbet af foråret 2010. Funktionsperioden for de regionale udviklingsråd udløber med udgangen af 2010. Udviklingsrådene skal levere de sidste redegørelser over udviklingen i foråret 2010. På nuværende tidspunkt ved vi ikke, hvordan ministeriet vil sikre tilbagemelding vedrørende udviklingen. Af et ministersvar står det imidlertid klart, at det statistiske informations- og analysesystem CIAS ikke kommer til at fortsætte.

DH arrangerer møde for DH´s repræsentanter i de regionale udviklingsråd den 3. oktober 2009. Målet er at understøtte repræsentanternes arbejde, udveksle erfaringer og se frem mod den næste og sidste redegørelsesperiode. Endelig kommer der en repræsentant fra det kommunale og regionale evalueringsinstitut (KREVI) og fortæller om deres undersøgelse af de sociale rammeaftaler.

Indenrigs- og socialministeriet har besluttet at igangsætte en undersøgelse af kommunikationsområdet. Baggrunden herfor er udviklingstendenserne med lavere efterspørgsel af kommunikationscentrenes ydelser og nedlæggelse af tidligere hjælpemiddelcentraler og centre. Kommunerne løser i højere grad opgaverne selv. Der igangsættes derfor en landsdækkende undersøgelse for at få belyst om kommunerne lever op til deres forpligtelser på hjælpemiddel- og kommunikationsområdet. I forbindelse med undersøgelsen er der nedsat en følgegruppe. DH´s forretningsudvalg har udpeget Thorkild Olesen, formand for Dansk Blindesamfund og Ole Matthesen, næstformand i Høreforeningen til at deltage i følgegruppen.

Punktet suppleres desuden med en runde blandt udvalgets medlemmer om udviklingen på de respektive områder.

Diskussionen under dette punkt tegnede et dystert billede af udviklingen. Udvalgsmedlemmerne er dybt bekymrede for udviklingen på det sociale område. Udvalgsmedlemmerne bidrog med eksempler på forskellige områder:

Nedskæringer på op til 50 % på høreapparater i Fredericia kommune, 3-hjulede køretøjer betragtes som forbrugsgode, hvortil der kun kan ydes 50 % tilskud, hjælpemidler som del af arbejdsmiljøet betragtes som den enkelte borgers eget ansvar, grundlæggende og alvorlige besparelser i nogle kommuner på alle områder, tilsidesættelse af lovgivningen, ændrede grænser for, hvornår man skal have specialundervisning, høreområdet er blevet kørt baglæns.

Udvalget vurderer, at der er en kynisme og et manglende værdigt menneskesyn i relation til mennesker med handicap. Der udmønter sig p.t. besparelser i kommunerne, som regeringen ikke selv vil gennemføre.

På høreområdet er regningen for et høreapparat i det offentlige 3.200 kr. for kommunerne, mens den kommunale andel af tilskud til et privat høreapparat er 6.100 kr. Ventetider i det offentlige tvinger flere til at vælge privat høreapparat og dermed et større kommunalt tilskud. Regionerne sparer måske på de ansatte, hvorved ventetiden øges yderligere.

Der mangler sammenhæng mellem behandling, betaling og bevilling. Når krybben er tom så bides hestene. Kommunerne bliver bad guys.

I forhold til botilbudsområdet svarer takstfinansieringen ikke til de individuelle ydelser. Tillægsydelserne løber løbsk. Ingen har styr på området. Når en borger har behov for mere hjælp end botilbuddets ressourcer er til, søger tilbuddet myndigheden om flere ressourcer. Udgifterne brager ud på de opholdssteder, hvor der fx er mange diagnoser, der fordrer særlig indsats. For eksempel har Frederikshavn anbragt nogle borgere i tilbud i Ålborg kommune. Tilbuddet vil have ekstra personale og ekstra hjælp, hvilket medfører, at udgiften er på 5.600 kr. i døgnet.

Udvalget drøftede, at der er nogle uhensigtsmæssigheder i incitamentsstrukturen i styringen af området og takstpolitikken. Grundlæggende er problemet, at midlerne til handicapområdet ikke er øremærkede. Bloktilskuddet skjuler pengene.

Udvalget satte også fokus på dyre enkeltsager. Der er et forkert fokus herpå, da det ofte er de mest velbehandlede sager, som kommunen har et godt kendskab til, og som der ikke findes alternative løsninger til. En borger i Fredericia kommune har fået afslag på ansøgning om støtte til køb af bil pga. bilens pris. I stedet kører brandvæsenet borgeren på arbejde hver dag. Gad vide, hvad den løsning koster?

Udvalget drøftede også en tendens til, at borgerne påtager sig vurderinger af, hvad ting koster. Borgerne udøver en slags selvjustits, som ikke er rimelig. ”Kan jeg tillade mig at søge om dette?” ”Kan jeg ved besparelser gøre det muligt for andre borgere i kommunen at få hjælp?”.

I forhold til ventelisteproblematikken er der behov for at prisfastsætte, havd det koster at bo hjemme. Forældreforsorgen er den billigste, men de dør på et tidspunkt.

I forhold til anvendelse af specialundervisning er der stor nedgang. Kommunerne betaler en takst pr. ydelse. Den faldende efterspørgsel medfører store nedskæringer og samtidig forsvinder fagpersonale og de faglige miljøer. Svært at udvikle området, når de er færre til det. Ingen kan sige, hvorfor efterspørgslen er blevet mindre.

Med hensyn til de regionale udviklingsråd bliver det endnu sværere, i den resterende funktionsperiode, at samle rådene. I Region Sjælland har man vedtaget, at man skal tilmelde sig møderne frem for at framelde sig møderne. I region Sjælland har man besluttet, at hvis der ikke kommer mødedeltagere, tager formandsskabet over.

I forhold til de nye regionale dialogfora har KKR indkaldt DH og Skole og Samfund til møde for at tage hul på beslutningen om de regionale dialogfora.

Udvalget konkluderede i forhold til den måde, borgerne behandles på, at der er forråelse og mistrøstighed. Lovgivningen sikrer ikke, der er de tilstrækkelige midler. De, der skal admininistrere har ikke pengene. Det er vigtigt, at handicaporganisationerne sender nogle enkle overordnede budskaber.

Ad Pkt. 2 Kommunale besparelser på handicapområdet

Der var til mødet udarbejdet følgende sagsfremstilling:

”Som det fremgik af Politiken den 24. august 2009 går det ofte ud over de svageste grupper, når kommuner skal spare. Et af eksemplerne er nedskæringer af lønnen for arbejde på værksteder, hvor mennesker med handicap arbejder. Et andet er en konsekvent linje i forhold til, at el scootere nu af kommunerne bevilges om et forbrugsgode, hvor borgeren selv skal betale halvdelen - til trods for, at det tjener som et hjælpemiddel. På høreområdet ses flere og flere afslag på tilskud til høreapparater med henvisning til, at nedsat hørelse er almindelig alderdomssvækkelse.

Udvalget opsamler eksempler på nedskæringer og diskuterer udviklingen, herunder eventuelle forslag til initiativer.”

Punktet blev behandlet under punkt 1 om kommunalreformens konsekvenser.

Ad. Pkt. 3 Merudgifter

Der var til mødet udarbejdet følgende sagsfremstilling:

”DH modtager meldinger om mange problemer med bestemmelsen om merudgifter efter servicelovens § 100. Selvom Ankestyrelsen har trukket den fatale afgørelse C-27-07 tilbage er situationen ikke afhjulpet. Ankestyrelsen har nemlig truffet en ny principiel afgørelse, der desværre ikke skaber tiltrængte forbedringer på området. For det første er afgørelsen truffet på et ufuldstændigt grundlag, hvilket virker besynderligt. For det andet lagde Ankestyrelsen vægt på, at ægtefællen var i stand til at hjælpe med de daglige opgaver. En aparte vægtning, der fuldstændig strider med kompensationsprincippet.

En anden alvorlig problemstilling er opstået på baggrund af Ankestyrelsens afgørelse om, at der ikke kan ydes dækning af merudgifter efter servicelovens § 100 til en person, fordi det ikke vil være livstruende eller medføre umiddelbar risiko at ophøre med den medicinske behandling. En grotesk afgørelse. Merudgiftsbestemmelsen har ikke til formål at forhindre mennesker i at dø, men skal netop give dem mulighed for at leve.

Endelig er der problemer i forhold til kravet om, at nogle lidelser skal være medfødte.

Politikerne må tage affære og sikre de nødvendige justeringer og forenklinger af reglerne. Der planlægges DH temamøde den 22. september 2009 kl. 10 - 13 for at samle op på erfaringer og problemstillinger.”

Udvalget supplerede listen over problemer. Efter den særlige servicebetaling er ophævet, skal nogle borgere med bistands- og plejetillæg i stedet for betale for ydelser, der burde være indeholdt i tilbuddet. Resultatet er med andre ord det samme som den særlige servicebetaling, men hedder nu noget andet. Det er urimeligt. Samtidig har udviklingshæmmede yderst vanskeligt ved at få dækket merudgifter § 100, fordi de får støtte gennem botilbuddet.

Udvalget kender eksempler på borgere, der skal redegøre for brug af deres invaliditetsydelse som forudsætning for at få bevilget ledsagelse.

Ad. Pkt. 4 Arbejdsmarkedskommissionens rapport

Der var til mødet udarbejdet følgende sagsfremstilling:

”Dagen inden Arbejdsmarkedskommissionen skulle fremlægge sin rapport og anbefalinger, fejede finansminister Claus Hjort Frederiksen alle forslag af banen og sagde, at det ikke var tid til reformer på arbejdsmarkedet.

De forventede diskussioner om førtidspension og fleksjob udeblev derfor. En kronik udarbejdet af DH, LO og FTF i fællesskab blev nedprioriteret i Politiken med henvisning til, at temaet ikke var aktuelt på baggrund af ministerens udmelding.

DH har samtidig etableret et samarbejde med HK og Dansk Socialrådgiverforening, der repræsenterer medarbejderne på området. Sammen har organisationerne udarbejdet et fælles skriv i forbindelse med arbejdsmarkedskommissionens færdiggørelse af rapport og anbefalinger. Organisationerne er enige om at pege på behovet for en ny type indsats og ydelse i form af en aktiv rehabiliteringsydelse.

Samtidig planlægger organisationerne at gennemføre en konference, hvor der sættes fokus på behovet for en ny type indsats.

Diskussionen om førtidspension og fleksjob blusser op igen, når forligskredsen bag førtidspensionsreformen tager fat på evalueringen heraf. Det er vigtigt, at handicaporganisationerne er gearet til denne diskussion.”

Udvalget diskuterede blandt andet vigtigheden af, at DH søger at fremme forslaget om en ny rehabiliteringsindsats og - ydelse. Udvalget har kendskab til fx unge mennesker med handicap, der søger førtidspension, fordi det giver ro i forhold til forsørgelsesgrundlaget.

Der blev i diskussionen sat spørgsmålstegn ved tidsbegrænsningen af rehabiliteringsydelsen. Udvalget peger på, at et uddannelsesforløb/revalideringsforløb i sig selv kan være langvarigt og hermed fragå rehabiliteringsydelsen. Der skal klarhed over, at dette ikke bliver konsekvensen.

Udvalget drøftede, at der i den generelle debat tales unuanceret om psykiske lidelser. For eksempel tæller udviklingshæmmede med i Ankestyrelsens statistikker over mennesker med psykiske lidelser. Der er derfor bekymring for, hvad konsekvensen er for de mange udviklingshæmmede, der aldrig kommer i arbejde, når/hvis det bliver endnu sværere at få bevilget førtidspension.

Ad. Pkt. 5: Orienteringer

Der var udarbejdet korte, skriftlige orienteringer vedrørende:

  • Ny fælles tolkemodel

  • Forældrebetaling for anbringelse af børn og unge med handicap

  • Nedskæringer i statsforvaltningerne

  • Ingen erstatning for mistet høreapparat

  • Henvendelse til minister om manglende kompensation til døvblinde

  • Kommende arrangementer på det sociale område

Der blev suppleret med mundtlige orienteringer på følgende områder:

Ny fælles tolkemodel.

Det er positivt, der kommer lovgivning. Indholdet i den skitserede model er, at tolkning inden for nogle områder kan gives ubegrænset, mens der er begrænset tolkning til private begivenheder (fødselsdag, bryllup m.v.) i form af en årlig timepulje på 7 timer. Konsekvensen bliver smagsdommeri. Hvorfor er det fx ok at være i menighedsråd, hvortil der kan gives tolkning, mens der ikke kan gives tolkning til bestyrelsesarbejde i fx en svømmeklub? Eller eksempelvis tolkning til et møde i boligforeningen?

Forældrebetaling for anbringelse af børn og unge med handicap

Problemet med forældrebetaling eksisterer også i forhold til dagtilbudsområdet, hvor flere kommuner ikke tager stilling til behandlingssigtet, eller mener det ikke er der. LEV har mange eksempler.

Konference om førtidspension som levebrød den 29. oktober 2009

Invitation og program er nu udsendt. Sekretaritet efterlyser konkrete husholdningsbudgetter for borgere på førtidspension, som kan fremlægges på konferencen. Det gælder også eksempler på borgere i botilbud, hvor der kan være forskellig betaling for det samme tilbud afhængig af, hvilken pensionstype man modtager. Endvidere er der også eksempler på, at udgifter til lys og varme er steget så meget i botilbud, at det opvejer virkningen af, at servicebetalingen er afskaffet.

LEV´s møde med indenrigs- og socialminister Karen Ellemann

Sytter Kristensen orienterede om, at hun havde inviteret ministeren til møde i form af fælles besøg på udvalgte botilbud i Esbjerg. På den måde fik ministeren set, hvad en institution er.

Videnscentre

Udvalget efterlyser viden om, hvad der skal ske med videnscentrene, og hvad VISO vil med dem. I videnscenter for hørehandicap er bestyrelsen meget utilfreds med rollefordelingen i forhold til VISO. Bestyrelsen mener ikke, der kan være to chefer for videnscenteret: Bestyrelsen og VISO. Lederen af centret har sagt op. Hvad vil VISO? Skal centret være sig selv, eller vil man fra centralt hold tage andre inititaiver? Situationen er uholdbar. Et planlagt fælles bestyrelsesseminar den 2. oktober er blevet aflyst. Mødet skulle være en inspirationsdag.

Information om ændret struktur i DH

Søren Dalmark informerede om et brev til alle udvalgsformænd fra DH´s formand. I brevet informeres om forretningsudvalgets overvejelser i forhold til DH´s struktur, herunder hvorvidt de politiske mål for indsatsen kan løses inden for den nuværende udvalgsstruktur. Der vil komme oplæg til repræsentantskabsmødet 2010.

Næste møde i socialpolitisk udvalg er den 26. november kl. 13 - 17. Der serveres julefrokost efter mødets afslutning kl. 17 - 18.

For referatet

Kirsten Plambech

4

Handlinger tilknyttet webside
Søg