Referat fra møde i DH's socialpolitiske udvalg den 26. november 2009

Dokument oprettet 01-12-2009
Sag 09/1018 - Dok. 13725/09 MMH/ck

Referat af møde i DH´s socialpolitiske udvalg den 26. november 2009 hos DH, Hvidovre

Til stede: Søren Dalmark, Sigrid Johansen, Irene Hjortshøj, Børge Larsen, Kirsten Plambech og Maria Holsaae (ref.)

Afbud: Susanne Olsen og Sytter Kristensen

Mødet blev indledt med en præsentationsrunde af udvalgets medlemmer og præsentation af ny konsulent i DH, Maria Holsaae, der skal arbejde sammen med Kirsten Plambech på en række socialpolitiske områder. Blandt andet i forhold til udviklingen i kommunerne, herunder de kommende regionale dialogfora, som etableres i samarbejde med KL og Skole og Samfund.

Punkt 1: Nedskæringer på handicapområdet

Punkt 2: Beskyttet beskæftigelse

Punkt 3: Efteruddannelse af visitatorer på handicapområdet

Punkt 4: Sagsbehandlingstider

Punkt 5: Klagesystemet

Punkt 6: Adoption

Punkt 7: Evaluering af førtidspensionskonference 29. oktober 2009

Punkt 8: Fremtidigt udvalgsarbejde

Punkt 9: Orienteringer

Punkt 10: Eventuelt

Ad pkt. 1 Nedskæringer på handicapområdet

Der var til mødet udarbejdet følgende sagsfremstilling:

Handicapområdet er under pres. Aktuelt lægges der op til forskellige former for nedskæringer i kommunerne ikke mindst på det specialiserede område. I Nordjylland har KKR meldt ud, at der skal spares 5 % på de specialiserede tilbud - såvel kommunernes som regionens. DH afdelingerne i Nordjylland har sendt breve til borgmestre og regionsrådet og protesteret over nedskæringerne. Men også andre steder i landet raserer nedskæringerne efter grønthøstermetoden.

Generelt lyder det, at udgifterne på det specialiserede sociale område er steget voldsomt, men ingen ved reelt hvorfor. Spørgsmålet er også i forhold til hvad, udgifterne stiger. Har borgernes behov ændret sig eller er det takstpolitikken og købmandskab, der får udgifterne til at stige. Der er grund til at se nærmere på dette område. Mere herom på mødet.

Samtidig er det uklart, hvad den specialiserede indsats omfatter, og hvornår borgeren har behov for specialiseret indsats. Der er også grund til at se nærmere på dette område. Mere herom på mødet.

Som oplæg til udvalgets diskussion orienterede Kirsten Plambech om det aktuelle forløb i Nordjylland. DH undrer sig over udviklingen og kommunernes manglende evne til at budgettere og styre udgifterne på området. Hvorfor sker de generelle nedskæringer? Er det borgernes behov, der er ændret, eller er det omkostninger af de enkelte tilbud, der er steget? Det specialiserede område omtales konstant som værende i eksplosiv vækst - men der er ikke dokumentation for dette udsagn set med DH´s øjne.

I udvalgets diskussion blev der bl.a. peget på, at kommunerne løbende har fået tilført flere midler til det specialiserede område, så spørgsmålet er, hvor det går galt. Anvendes midlerne via bloktilskuddet til andre opgaver i kommunerne? Er det vægtningen og prioriteringen internt mellem udvalgene i de enkelte kommuner, der er forkert?

Kommunerne er ikke gode til at lægge budgetter. De lægger et budget, men må bede om tillægsbevilling, fordi det alligevel ikke kan løbe rundt.

Der mangler undersøgelser på området. Hvordan fordeles midlerne fra bloktilskuddet? Vi ved ikke nok om, hvordan økonomien hænger sammen.

Udvalget undrer sig også over, at man fortsat taler om takster i relation til voksne med handicap, når institutionsbegrebet for voksne er ophævet. Det hænger ikke sammen. Den enkelte skal have en individuel handleplan, men det har man flere steder forladt i forbindelse med de specialiserede tilbud. Der burde ikke udregnes gennemsnitspriser.

Udvalget diskuterede kommunalreformens betydning for den aktuelle udvikling. Det er svært at sige, om området under alle omstændigheder ville være under pres. Men det er som om, kommunerne slet ikke har været klar over opgavens omfang og karakter. Sammenlægningen af kommunerne har også været dyrere end forventet.

I forbindelse med kommunalreformen pegede flere eksperter på, at 30.000 borgere er det optimale for en kommunal drift. Både ved mindre og større kommuner end dette antal er der ulemper. Men kun få kommuner har denne størrelse.

Flere udvalgsmedlemmer mener, at forholdene på handicapområdet er blevet dårligere efter kommunalreformen.

Kirsten Plambech orienterede om forløbet med eksempelsamlingen fra repræsentantskabsmødet i april 2009 og frem til nu. Der har været afholdt flere møder med de kommunale chefforeninger, KL og forskellige faglige organisationer på området. Den 7. oktober 2009 deltog alle parter i et fælles uformelt møde, som gik rigtig godt. Der udsendes opsamling på forløbet til repræsentantskabet.

Udvalget mener, det er urimeligt at skære på området for de svageste borgere, der har allermest brug for hjælp. Spørgsmålet er, om kommunerne påvirkes af, at udgifterne for de enkelte borgere er blevet mere synlige efter kommunalreformen? Tidligere bidrog amtet til at finansiere udgifterne. Er der behov for objektiv finansiering? Under alle omstændigheder er der behov for afgrænsning af, hvad 'det specialiserede' er. Hvad er det kommunerne selv kan, hvad kan de i fællesskab, og hvad er så specialiseret, at det skal være tværregionalt/-nationalt.

Udvalget påpeger, at 'det specialiserede' er dynamisk og løbende vil ændre og udvikle sig.

DH vil forsøge at skabe samarbejde om det videre arbejde med afgrænsning og definition af det specialiserede område. Der søges samarbejde med KL, Socialpædagogerne og Danske Regioner. Tilsvarende vil DH søge samarbejde om økonomiske analyser af området.

Ad. 2 Beskyttet beskæftigelse

Der var til mødet udarbejdet følgende sagsfremstilling:

I en konkret sag fra Østre Landsret er det fastslået, at man ikke har ret til sygedagpenge, når man er ansat i beskyttet beskæftigelse. En dom som har vendt byrettens tidligere dom på hovedet. Konsekvenserne er, at mennesker i beskyttet beskæftigelse har en række forpligtelse, fx skal de betale arbejdsmarkedsbidrag, men ingen rettigheder.

I dommen argumenteres med, at det er to forskellige love, henholdsvis sociallovgivning og arbejdsmarkedslovgivning. ”Da beskyttet beskæftigelse efter lov om social service har karakter af en social foranstaltning, der sigter mod at forbedre den enkeltes livskvalitet, er Lisbeth Jensen ikke lønmodtager i sygedagpengelovens forstand.” Det er derfor, hun ikke har krav på sygedagpenge.

Konsekvensen af afgørelsen må være, at det er lovgivningen, der diskriminerer og ikke arbejdsgiveren, som i dette tilfælde er en kommune (skole). Men spørgsmålet er, hvad der kan og skal gøres ved denne helt urimelige situation.

Landsforeningen LEV arbejder med problemstillingerne, der er skitseret i vedhæftede notat. Problemstillingerne er ens for alle handicapgrupper i beskyttet beskæftigelse.

I en konkret dom fra Vestre Landsret er kommunen blevet fritaget fra at betale sygedagpenge til en person ansat i beskyttet beskæftigelse. På den ene side har ansatte i beskyttet beskæftigelse en række pligter, fx i form af betaling af arbejdsmarkedsbidrag, mens de på den anden side ikke nyder de samme rettigheder, som andre på arbejdsmarkedet, når det gælder sygedagpenge. Borgere i beskyttet beskæftigelse ser sig selv som beskæftigede med de samme rettigheder og pligter. Beskyttet beskæftigelse bevilliges efter serviceloven og hører ikke ind under beskæftigelseslovgivningen. Nogle borgere i beskyttet beskæftigelse ønsker ikke job med løntilskud; primært på grund af den manglende sociale integration ikke på grund af selve arbejdet.

Den manglende forbindelse mellem rettigheder og pligter er helt forkert. Ligesom problemstillingen med den svære adskillelse mellem § 103 og 104 er vigtig.

DH har stillet forslag om at sammensætte en lille 'tænkegruppe', med de relevante medlemsorganisationer, til at arbejde videre med de problemstillinger, LEV har skitseret i notatet udsendt til mødet. Gruppen skal bl.a. overveje de lovgivningsmæssige forhold herunder samspillet mellem serviceloven og beskæftigelseslovgivningen. Beskyttet beskæftigelse er det eneste beskæftigelsesområde, der er tilbage i serviceloven. Der skal modernisering til på området. Ordet 'beskyttet beskæftigelse' er et levn fra institutionstankegangen.

Der var til mødet udarbejdet følgende sagsfremstilling:

Socialpolitisk udvalg har tidligere haft møde med Servicestyrelsen med henblik på at påvirke deres uddannelsesprogram for visitatorer af hjemmehjælp i forbindelse med projekt ”God sagsbehandling”.

Konkret har Servicestyrelsen overladt opgaven til UC syd (University College). Status på dette uddannelsesforløb søges indhentet inden mødet.

For nylig er Søren Dalmark, som formand for socialpolitisk udvalg, blevet kontaktet af LederForum vedrørende netop handicapaspektet i efteruddannelse af visitatorer. På den baggrund blev der afholdt møde den 10. november 2009. Fra LederForum deltog uddannelsesleder Dorthe Lykke Hansen og konsulent Erik Lehm (afgående formand). Fra DH deltog Søren Dalmark og Kirsten Plambech.

LederForum er en faglig organisation, der organiserer ledere, visitatorer og myndighedspersoner på tværs af faggrupper. Det vil sige, de organiserer både sosu-assistenter, sygeplejersker, socialrådgivere, ergoterapeuter og fysioterapeuter.

Der vil blive orienteret nærmere på SOP-mødet.

Søren Dalmark oplyste indledningsvis, at temaet stammer fra et tidligere repræsentantskabsmøde i forbindelse med diskussion af socialstrategien, hvor adskillelse af handicap- og ældreområdet var et af temaerne.

Søren Dalmark refererede fra mødet med LederForum, der er en faglig organisation for lønmodtagere med visitation og myndighedsansvar. De har via DH´s hjemmeside bemærket, at socialpolitisk udvalg har fokus på handicapaspektet i efteruddannelse af visitatorer og taget kontakt.

LederForum er en faglig organisation på tværs af de eksisterende, der organiserer både fysioterapeuter, ergoterapeuter, sosu-assistenter, socialrådgivere, sygeplejersker m.fl. De tilbyder bl.a. kurser og efteruddannelse til deres medlemmer.

LederForum er interesseret i at samarbejde med DH i forhold til at få inddraget handicapaspektet i deres efteruddannelsesprogrammer. I første omgang blev der udleveret forskellige materialer vedr. handicapaspektet i forhold til visitation af personlig og praktisk hjælp. Aftalen blev, at sekretariaterne hos hhv. DH og LederForum følger op på mødet.

LederForum er en relevant samarbejdspartner i denne sammenhæng, og mødet var positivt. Det er vigtigt at kunne bidrage med viden til visitatorernes efteruddannelse.

Kirsten Plambech efterlyste konkrete eksempler fra praksis, som kan anvendes i samarbejdet med LederForum. Eksempler der illustrerer problemer i visitationen på grund af manglende kendskab til de behov, mennesker med handicap har. Kvalitetsstandarderne på hjemmehjælpsområdet tager primært udgangspunkt i ældres situation.

Ad. 4 Sagsbehandlingstider

Der var til mødet udarbejdet følgende sagsfremstilling:

DH har gennemført en lille undersøgelse via DH´s lokale afdelinger om de kommunale sagsbehandlingstider på områderne: hjælpemidler, støtte til køb af bil og merudgifter.

Den lille analyse viser, at det er meget forskelligt fra kommune til kommune, hvor lange sagsbehandlingstiderne er. Generelt er sagsbehandlingstiderne længst i forhold til handicapbiler.

Der kan derfor være god grund til at arbejde videre med dette tema. Nogle steder har det samtidig været vanskeligt at finde informationerne på kommunens hjemmeside.

Opsamling fra undersøgelsen udsendes til samtlige DH afdelinger.

Maria Holsaae refererede fra opsamlingen af den lille DH undersøgelse blandt DH afdelingerne vedrørende sagsbehandlingstider. I alt er der kommet tilbagemeldinger fra 35 DH afdelinger. Det er svært at sige noget generelt. Sagsbehandlingstiderne svinger. De er klart længst i forbindelse med ansøgninger om støtte til køb af bil. I forhold til hjælpemidler er det endnu sværere at sige noget generelt. Kommunerne inddeler hjælpemidler i kropsbårne, store og små hjælpemidler mv. Nogle kommuner har mange inddelinger med forskellige ventetider. Ventetiden er kortest på kropsbårne hjælpemidler. Det har vist sig sværere at få oplysninger om sagsbehandlingstider på merudgifter.

Nogle afdelinger har tilkendegivet, at det var svært at finde informationer på kommunernes hjemmeside. Nogle fandt det let, mens en enkelt kommune slet ikke registrerer sagsbehandlingstider. Nogle DH afdelinger har givet op.

Et andet problem er, at de reelle sagsbehandlingstider ikke svarer til de oplyste sagsbehandlingstider.

Opsamlingen fra undersøgelsen sendes til DH afdelingerne med opfordring til at rejse spørgsmål om sagsbehandlingstider i handicaprådene.

Der var til mødet udarbejdet følgende sagsfremstilling:

DH skrev, for snart et år siden, til Folketingets Socialudvalg og tilkendegav, at Ankestyrelsen går over sine beføjelser, når de definerer et forbrugsgode. Det har de gjort i en konkret afgørelse (C-42-08). I det forløbne år har Socialministeren svaret på flere spørgsmål om emnet. Senest er ministeren blevet bedt om at forholde sig til de udtalelser, Ankestyrelsen fremkom med i 'P1 Orientering' den 7. oktober 2009, hvor også DH´s formand Stig Langvad og professor Kirsten Ketcher deltog.

Ministeren har til sin besvarelse af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Ankestyrelsen, som kan læses i sin fulde ordlyd på Folketingets hjemmeside.

Et, på mange måder, interessant svar. DH mener, Ankestyrelsen argumenterer rigtigt hele vejen igennem, men konkluderer helt forkert. De fastholder, at en el-scooter er et forbrugsgode.

På høreområdet er der problemer med en urimelig afgørelse fra Ankestyrelsen, der betyder at et tabt høreapparat ikke kan erstattes. Kommunerne anvender denne afgørelse til raskt væk at give afslag på trods af kommunens forpligtelse til at sikre, at borgeren ikke står med et udækket hjælpebehov. DH har skrevet til Folketingets Socialudvalg, men uden reaktion.

Udvalget skal diskutere Ankestyrelsens rolle.

DH´s repræsentanter i klagesystemet på det sociale område og beskæftigelsesområdet er inviteret til det årlige temamøde den 21. november 2009. På programmet er Handicapkonventionen i praksis og nyt fra Ankestyrelsen. Thorkil Juul, Ankestyrelsens chef, deltager i mødet.

Kort orientering om mødet for DH's repræsentanter i klagesystemet den 21. november 2009. Desværre var der ikke stort fremmøde, men mødet var godt. Ankestyrelsens chef Thorkil Juul deltog i mødet.

Udvalget diskuterede de aktuelle afgørelser, truffet af Ankestyrelsen i forhold til hjælpemidler og forbrugsgoder. Ankestyrelsen kommer med besynderlige afgørelser. For eksempel, at en 3-hjulet el scooter er et forbrugsgode, og at Daisy-afspillere til blinde kun kan bevilges, hvis det er ”strukturel læsning”. Det betyder, at man skal have behov for at hoppe rundt i materialet. Hvis man alene har brug for at læse fra en ende til en anden, får man afslag.

DH's repræsentanter udtrykte på mødet med Thorkil Juul, at der bør igangsættes en proces forinden væsentlige praksisændringer - eksempelvis når Ankestyrelsen introducerer det nye begreb 'strukturel læsning'.

DH må overveje, hvordan der kan arbejdes videre med denne problemstilling.

Der var til mødet udarbejdet følgende sagsfremstilling:

Socialpolitisk udvalg har sammen med Center for Ligebehandling af Handicappede (CLH) rettet henvendelse til Adoptionsnævnet med henblik på at følge op på, hvordan mennesker med handicap er stillet i relation til at blive godkendt som adoptanter.

Der har været afholdt møde med Adoptionsnævnet, der på den baggrund har gennemgået 20 tilsynssager vedrørende ansøgere med funktionsnedsættelser. Både CLH og DH var enige om, at nogle af sagerne kaldte på yderligere forklaring, fordi der var tvivl om, hvorvidt der var taget højde for kompensationsprincippet.

Nævnet fastholder, at de er enige i afgørelserne i de 20 tilsynssager, og at de ikke på baggrund af gennemgangen finder anledning til at udtale sig om spørgsmålet. Endelig mener de heller ikke, der er grundlag for at uddybe de eksisterende vejledende retningslinjer om vurderingen af ansøgere med kroniske funktionsnedsættelser.

DH mener imidlertid, at nogle af sagerne rejser berettiget tvivl om, hvorvidt der er forståelse for funktionsnedsættelsens konsekvenser og kompensationens betydning.

Konkret fremgår det af en af afgørelserne, at der blev givet afslag, da ansøgeren blev vurderet ude af stand til fysisk at varetage et adoptivbarns fysiske behov. Samrådet lagde vægt på, ”..at ansøger dagligt har brug for betydelig hjælp fra en personlig hjælper, hvorved ansøger ikke vurderes at have tilstrækkelige ressourcer til at varetage et adoptivbarns fysiske behov under opvæksten”. Konsekvensen af denne afgørelse er, at man ikke er berettiget til at blive adoptant, såfremt funktionsnedsættelsen betinger en personlig hjælper. Men heller ikke selvom man er fuldt ud kompenseret netop via en hjælper.

I en anden afgørelse vedr. leddegigt blev der givet afslag, da ansøgerens funktionsniveau blev vurderet for begrænset i forhold til at skulle tage vare på et mindre barn. På trods af en god prognose og ansøgerens evne til at klare sin dagligdag, blev funktionsevnen vurderet så betydelig, at ansøgeren ikke ville kunne kompensere herfor i tilstrækkeligt omfang. Der blev lagt vægt på besvær ved at gå på ujævnt terræn, begrænset gangdistance på 50 m på dårlige dage, besvær med arbejde i stående stilling og på knæ samt i hug.

Udvalget skal diskutere, hvordan DH skal forholde sig til, at Adoptionsnævnet ikke ser grund til at gøre yderligere.

Adoptionsnævnet, som DH og CLH har haft møde med, mener ikke, der er grundlag for at ændre i vejledningsmaterialet eller i øvrigt tage andre initiativer. I de sager, adoptionssamrådene har givet afslag til mennesker med funktionsnedsættelser, erklærer nævnet sig enige i vurderingen. DH stiller fortsat spørgsmålstegn ved grundlaget for afslaget, og om der i tilstrækkelig grad er taget højde for, at der er kompenseret for funktionsnedsættelsen. En af afgørelserne efterlader fx tvivl om, hvorvidt en bevilget hjælperordning i sig selv er dekvalificerende.

Tvivlen handler om, hvorvidt adoptionsmyndighederne i tilstrækkelig grad forstår handicapbegrebet.

Muskelsvindsfondens etiske råd har taget sagen op. En mand kunne ikke få lov at adoptere, fordi hans far havde ALS, men han havde ikke selv symptomer på sygdommen. Hvor går grænsen?

Det er diskriminerende, at man som handicappet skal 'trække ned', hvis man lever sammen med en ikke handicappet. Det virker mærkværdigt set i lyset af, at enlige kan blive godkendt som adoptanter.

Det er svært at konkludere, at personer med handicap aldrig godkendes som adoptanter. Ikke alle får afslag. Af de fremsendte sager er der 16 godkendelser ud af 20 sager.

Tilbage er en tvivl om, hvorvidt adoptionsmyndighederne har forstået kompensationsprincippet, herunder om der er nogle handicapgrupper, der i højere grad har vanskeligheder med at blive godkendt som adoptanter.

Udvalget drøftede, hvordan DH kan komme videre med sagen, herunder om ovennævnte kan være spørgsmål, der skal rejses over for Ombudsmanden? Eller skal der rettes officiel henvendelse til Familiestyrelsen? Selvom der ikke er kommet meget dokumentation ud af dialogen med Adoptionsnævnet, giver afslagssagerne anledning til tvivl.

Sigrid Johansen og Kirsten Plambech forelægger sagen for DH´s ledelse.

Der var til mødet udarbejdet følgende sagsfremstilling:

Socialpolitisk udvalg stod bag konferencen. Forberedelserne blev gennemført i et samarbejde mellem DHF og DH. Udvalget skal diskutere og evaluere konferencens gennemførelse med henblik på at kvalificere fremtidige arrangementer.

Generelt var det en god konference.

Nogle savnede lidt mere diskussion af selve forsørgelsesgrundlaget - førtidspension som 'levebrød'. Nogle mente, der var for lidt fokus på konsekvenserne af at bo sammen.

Desværre var der vanskeligheder med at sammensætte et bredt politisk panel, fordi politikerne enten ikke kunne deltage eller meldte fra. Derfor blev den politiske debat lidt svag.

Der savnedes bred repræsentation og deltagelse fra DH´s medlemsorganisationer. Det var ærgerligt for bidraget til konferencen. Der var også en stor del af de tilmeldte, der ikke mødte op. Det kan måske hjælpe at indføre deltagerbetaling.

Der var til mødet udarbejdet følgende sagsfremstilling:

DH centralt har udsendt en henvendelse med information om planerne vedr. ændret udvalgsstruktur. Udvalgsformændene har desuden været til møde med DH´s ledelse om samme emne. Der vil blive orienteret yderligere på SOP-mødet.

Søren Dalmark udtrykte enighed med beslutningen om at ændre strukturen. Ideen med mere korterevarende og konkrete opgaver er god. Det kan gøre indsatsen mere målrettet.

Udvalget gjorde opmærksom på, at der gennem de sidste år er rejst vigtige temaer i socialpolitisk udvalg. Mennesker med usynlige handicap, som fx mennesker med sindslidelse er blevet mere synlige i DH´s arbejde.

Det er svært at finde opbakning ude i lokalafdelingerne.

Supplerende mundtlige orienteringer:

Den fælles tolkeløsning er aktuelt i lovbehandling.

Der bliver lagt op til ændring af magtanvendelsesreglerne med forslag om opblødning af visse bestemmelser - eksempelvis i forhold til borgerens manglende mulighed for at give samtykke til flytning, når familien flytter til en anden kommune.

I forbindelse med afbureaukratiseringen har Viborg indstillet, at der indføres en bagatelgrænse for boligindretning, således at borgeren selv skal betale op til denne grænse. De vil også have en maksimal grænse på et sted mellem 500.000 - 1. mio. kr., og presser borgeren på for mere, skal de kunne tvinges til at flytte.

Klagerådene skal nedlægges ifølge regeringens lovprogram. DH støtter dette, da klager skal gå direkte til det Sociale Nævn. Vi ved ikke, hvornår det bliver fremsat.

Viborg kommune arbejder på, at få nedsat et fattigdomsråd med både et økonomisk og kulturelt perspektiv. Hvad betyder det fx for de børn, der vokser op i fattigdom? Det går bredere ud end et udsatteråd.

Der udsendes mødekalender med henblik på fastsættelse af møder i første halvår af 2010.

For referatet

Maria Holsaae