Referat fra møde i SOP-udvalget den 26. maj 2008

Dokument oprettet 11.06.2008

Sag 08/559 - Dok. 7730/08 KP/ck

Referat af møde i socialpolitisk udvalg den 26. maj 2008 hos DH, Hvidovre

Til stede: Susanne Olsen, Irene Hjortshøj, Søren Dalmark, Kirsten Plambech (ref.)

Afbud: Thorben Koed Thomsen, Sigrid Johansen, Børge Larsen, Sytter Kristensen

Mødet startede med, at Søren Dalmark på udvalgets vegne bød velkommen til Susanne Olsen, der er nyt udvalgsmedlem.

Dagsorden:

Søren Dalmark orienterede fra DH´s repræsentantskabsmøde den 25. og 26. april 2008 og fortalte om en god stemning og god debat.

Derudover gennemgik udvalget handlingsplanen, der er i forhold til tidligere år grundlæggende er blevet ændret og langt mere tværgående i sin form. Udvalget identificerede de temaer, som er relevante for udvalget.

I forhold til EU er det relevant, at udvalget beskæftiger sig med den nationale proces i forhold til den åbne koordinations metode om social inklusion. Den næste nationale rapport skal være færdig i september 2008. Forinden forventes rapporten sendt i høring hos relevante organisationer. Udvalget involveres i denne proces.

Community Living er et andet vigtigt tema på det sociale område, som EDF beskæftiger sig med. Kirsten Plambech deltager fra sekretariatet i en e-mail gruppe under EDF om dette tema.

Temaer fra handlingsplanen, hvor socialpolitisk udvalg har en vigtig rolle:

Øvrige temaer fra handlingsplanen, hvor socialpolitisk udvalg har en rolle, men ikke nødvendigvis en udfarende rolle i forhold til de øvrige udvalg:

Der var til mødet udarbejdet følgende sagsfremstilling:

”Det generelle billede er en oplevelse af serviceforringelser. Temaet var gennemgående på DH´s nyligt afholdte repræsentantskabsmøde. Både medlemsorganisationer og DH afdelinger kan fortælle om serviceforringelser, nedskæringer og dårlig sagsbehandling. Udvalget diskuterer og opsamler erfaringerne.

Overvågningssystemet på det sociale område og vedrørende specialundervisningen fungerer utilfredsstillende. Det centrale informations- og analysesystem (CIAS), som skal levere de kvantitative data til udviklingsrådenes redegørelser for det sociale område er en katastrofe. kommunernes indberetninger er meget manglefulde, og der er usikkerhed om de data, der er indberettet.

De kommunale redegørelser er af meget svingende kvalitet, fragmenterede med meget lidt fokus på kvalitet og indhold. Både på grund af problemerne med det statistiske indberetningssystem, og på grund af den svingende kvalitet af redegørelserne, er det vanskeligt at sige noget entydigt og generelt om udviklingen som følge af redegørelserne. Botilbud til voksne er for eksempel det eneste område, hvor redegørelserne omhandler ventelister. Det er til gengæld ret afslørende, idet flere kommuner melder om gennemsnitlige lange ventelister.

Generelt er regionerne mere skeptiske end kommunerne. Kommunerne har i høj grad etableret deres eget planlægningssystem og deres eget analysearbejde uden om regionerne. Det betyder, at der på nuværende tidspunkt eksisterer to parallelle planlægningssystemer. Et formaliseret og gennemsigtigt via de årlige rammeaftaler og et uformaliseret og ugennemsigtigt via de kommunale råd (KKR).

Arbejdet i de regionale udviklingsråd har været en træg og besværlig affære for brugerrepræsentanterne mange steder. For det første er rådene meget store, med repræsentanter for alle kommunerne, for det andet er kommunerne grundlæggende modvillige over for denne opgave. De prioriterer ikke opgaven, og har stort fravær til møderne. Sekretariatsfunktionen varetages af statsforvaltningerne, der som udgangspunkt ikke kender landskabet på det sociale område og vedrørende specialundervisningen. I nogle råd er arbejdsbetingelserne så elendige, at DH´s brugerrepræsentanter ønsker at trække sig. DH´s 25 repræsentanter er inviteret til møde den 7. juni 2008 med henblik på at diskutere DH´s rolle i udviklingsrådene. Derudover har DH inviteret de øvrige brugerorganisationer i udviklingsrådene til møde i DH den 27. maj 2008 med henblik på i fællesskab at overveje og diskutere, hvordan brugerorganisationerne samlet set skal forholde sig.

Bortset fra en region, der ikke har oplyst om antallet af høringssvar, er der indkommet høringssvar fra brugerorganisationer og handicapråd i 22 kommuners redegørelser.

NoKS netværket, der er et netværk af bruger- og personaleorganisationer på det sociale område og vedrørende specialundervisningen, holder møde den 3. juni 2008. Her vil erfaringerne fra redegørelserne, og fra arbejdet i de regionale udviklingsråd, blive diskuteret. En ny rapport fra netværket er planlagt til at udkomme i slutningen af juni måned.”

Udvalget diskuterede, hvordan der kan etableres samarbejde med det nye KKR forum. I den tidligere struktur var der jævnlige møder med kommuneforeningerne lokalt. Noget tilsvarende skal opbygges i forhold til KKR. Vigtigt, at vi forholder os til udviklingen, som den er.

I forhold til at meget planlægning foregår i KKR diskuterede udvalget, at det er et demokratisk problem, fordi KKR er uden for demokratisk kontrol. Der er brug for institutionaliserede og formaliserede organer, omfattet af offentlighed i forvaltningen, så borgerne har adgang til dagsordener m.v.

I forhold til for kommunikationscentrene har kommunerne forsyningspligten, men man ved ikke, om man vil blive brugt i fremtiden. Derfor ved man ikke, hvad normeringen skal være. Det skaber usikkerhed blandt de ansatte, hvilket er problematisk i forhold til fastholdelse af både viden og medarbejdere.

Konkret i forhold til høreområdet er de 19 kommuner i Midtjylland blevet enige om en ny måde at administrere bevilling af høreapparater på. Her kan man spørge, hvor den enkelte kommunes demokratiske kontrol med beslutningerne er henne?

Et andet tema i udvalgets diskussioner var manglen på arbejdskraft indenfor flere områder med betydning for handicapområdet, bl.a. indenfor hjemmeplejen.

Der var til mødet udarbejdet følgende sagsfremstilling:

”Opmærksomheden er rettet mod, hvordan kommunerne varetager den samlede opgave med specialrådgivning herunder anvendelse af VISO. Det er vanskeligt at få et samlet billede af udviklingen, men der er alarmerende meldinger på udvalgte områder. For eksempel i forhold til hørehæmmede og døvblevne, hvor erfaringen er, at den tidligere sociale rådgivning, primært i forbindelse med valg af uddannelse, er fuldstændig atomiseret. Samtidig er ekspertisen ved at forsvinde.

I forhold til VISO, og som opfølgning på det åbne samråd om VISO i januar måned, har velfærdsministeren bedt VISO om at komme med bud på, hvordan VISO i praksis vil komme med løsninger, der på kort sigt sikrer:

VISO har på den baggrund udarbejdet forslag til løsninger, og senest har Velfærdsministeriet præciseret de enkelte initiativer i brev af 6. maj 2008.

Meningen er,

- at det skal blive lettere for borgeren at komme i kontakt med de faglige specialister i netværket

- at rådgivningsforløbene kan løbe i længere tid med mulighed for at vende

tilbage til leverandøren efter pause i rådgivningsforløbet

- at VISO kan være udfarende i forhold til at kvalificere kommunerne i deres specialrådgivning, og

- at VISO åbner op for at give rådgivning til kommunale sagsbehandlere i det omfang, der ikke er hjælp at hente i kommunen.   

Det drejer sig om initiativer på kort sigt, der skal iværksættes nu. Velfærdsministeriet arbejder fortsat med modeller for justering af VISO på lang sigt. DH ved endnu ikke, hvornår vi bliver præsenteret for dem. Under alle omstændigheder er det vigtigt at følge med i, om de iværksatte initiativer virker.”

Udvalget drøftede problemstillingen med, at nogle af de tidligere konsulenter fx på høreområdet er rejst fra området. Spørgsmålet er, hvad der sker på områderne, og hvor efterspørgslen er blevet af? Eksempelvis bliver specialkonsulenten på børnehøreområdet ikke brugt. Spørgsmålet er, om de ydelser, der tidligere blev givet specialrådgivning, helt forsvinder ud af ”ydelseskataloget”.

Der var til mødet udarbejdet følgende sagsfremstilling:

”Socialpolitisk udvalg har flere gange diskuteret problemer i forhold til, at personlig og praktisk hjælp, til mennesker med handicap, udmåles med udgangspunkt i de kommunale kvalitetsstandarder, der primært retter sig mod ældre. I forhold til kvalitetsstandarderne er der flere problemstillinger. For det første bliver de ofte anvendt som værende ”lov” frem for vejledende retningslinjer. For det andet er der berettiget tvivl om deres fulde lovlighed, og for det tredje er det spørgsmålet, om der indføres skjult ”brugerbetaling” på dele af ydelserne. Her tænkes fx på opkrævning af betaling for udbringning af varer, afhentning af vasketøj m.v., når kommunerne vælger bestemte måder og leverandører at få udført opgaverne på. Flere andre problemstillinger er relevante at undersøge nærmere.

Derfor gennemfører DH en miniundersøgelse af området i juli og august måned ved at analysere et udvalgt antal kvalitetsstandarder og ved at se på afgørelser fra det sociale klagesystem og det kommunale tilsyn.”

Udvalget diskuterede den problemstilling, der efterhånden er kendt flere steder i landet, at de kommunale kvalitetsstandarder for udmåling af hjemmehjælp også anvendes i forbindelse med udmåling af hjælpeordninger efter servicelovens § 96.

Forholdene i botilbud blev også nævnt, idet borgerne i botilbud skal have individuel praktisk hjælp efter de samme bestemmelser, men ikke får det.

Med henblik på at bidrage til undersøgelsen sammensætte en lille arbejdsgruppe, der mødes i nær fremtid for at diskutere, hvilke temaer, der skal under lup. Arbejdsgruppen består af: Thorben Koed Thomsen, Børge Larsen, Susanne Olsen, Torben Kjær, Lola Hollesen.

Der var til mødet udarbejdet følgende sagsfremstilling:

”Socialpolitisk udvalg har besluttet at rette henvendelse til Servicestyrelsen om handicapaspektet i relation til ny efteruddannelse for visitatorer af personlig og praktisk hjælp.

Uddannelsen er udviklet som et led i Servicestyrelsens ”Metode til god sagsbehandling på ældreområdet” i et samarbejde mellem 3 CVU´er (Center for videregående uddannelser) og Omsorgsorganisationernes Samråd.

Se mere herom via dette link:

http://godsagsbehandling.servicestyrelsen.dk/wm142472

Aktuelt er der sket det, at Omsorgsorganisationernes Samråd er gået konkurs og nu er en del af Omsorgsorganisationen af Selvejende Institutioner (OSI). Samtidig er efteruddannelsen midlertidigt indstillet på baggrund af kritik af uddannelsen. Ifølge Servicestyrelsens hjemmeside foregår der p.t. en kvalitetsudvikling af denne efteruddannelse.

Det er derfor et oplagt tidspunkt, at DH retter henvendelse til Servicestyrelsen med henblik på at få handicapaspektet implementeret i denne efteruddannelse.”

Det udarbejdede udkast til henvendelse til servicestyrelsen blev godkendt på mødet. Derudover opstod en diskussion af, hvornår man egentlig er ældre og bliver betragtet som ældre. Også mennesker på for eksempel 60 år har behov for personlig og praktisk hjælp. Når vi snakker yngre er det ikke kun helt unge mennesker.

Der var til mødet udarbejdet følgende sagsfremstilling:

”Pengene slap pludselig op i Det Sociale Tolkeprojekt. Fra dag til anden kunne personer med behov for tolkning til organisationsarbejde, private sammenkomster m.v. ikke længere få bevilget den nødvendige tolkebistand.

DH´s medlemsorganisationer på høreområdet, Høreforeningen, Danske Døves Landsforbund og Foreningen af Danske Døvblinde, måtte slås for, at social tolkning igen blev mulig i indeværende år.

Fra 15. maj 2008 er det igen muligt at bestille tolkning via en ekstra bevilling på 10,2 mio. kr. fra satspuljen. Men det rækker ikke til at dække det fulde behov. Tolkeprojektet fortsætter året ud med store begrænsninger.

Resten af året bevilges kun maks. 3 timer til private arrangementer. Dog bevilges også tolkning til møder og arbejde i handicaporganisationerne (og andet politisk og organisatorisk arbejde, fx grundejerforeninger), men KUN hvis det omfatter møder i demokratisk valgte forsamlinger. Så man kan få tolk med til årsmøder, FU-møder, bestyrelsesmøder og lignende.

Men de almindelige medlemsmøder i en lokalforening kan IKKE dækkes med tolkning. Dermed bortfalder hele det lokale arbejdet under Foreningen af Danske Døvblinde og Høreforeningen. Her er tolkning nødvendig. Dette prøver DH og de berørte organisationer at få ændret, mens dette skrives.

Det sociale Tolkeprojekt har siden 2000 bevilget tolkning på de områder, hvor der ikke i forvejen er adgang til offentligt betalt tolkebistand. Projektet er finansieret af satspuljemidler til og med 2008. Herefter er det meningen, at tolkeprojektet skal gøres permanent.

Fra 2006 til 2007 er der sket en stigning i antallet af tolketimer på 45 procent. Og stigningen forventes at fortsætte. De afsatte 13 mio. kr. årligt rækker derfor ikke længere.

Et lovforslag fremsat af Velfærdsministeren (L154) skulle sikre, at det sociale tolkeprojekt blev permanent. Men forslaget dækkede kun en del af de tolkninger, der har været omfattet af Det Sociale Tolkeprojekt. Projektet har været ret fleksibelt, så også tolkning i forbindelse med erhverv, uddannelse eller kontakt med sundhedssektoren var omfattet.

Nu har Velfærdsministeren lyttet til de udtrykte bekymringer og vil undersøge mulighederne for at etablere én tolkeordning, der håndterer tolkning på alle sektorområder. Målet er, at den person, der har behov for tolkning, kun skal henvende sig ét sted i forbindelse med visitation og bevilling af tolk.

Derfor er tolkning taget ud af L154. Det skyldes, at politikerne tidligere har bevilget satspuljepenge til en analyse af hele tolkeområdet. Og inden denne analyse foreligger - formentlig til efteråret - giver det det ingen mening at lovgive på området.”

Søren Dalmark informerede udvalget om, at det store problem er, at tolkeprojektet ikke har de penge, der skal bruges. Et af de helt store problemer er, at det sociale tolkeprojekt ikke kun har bevilget til social tolkning, men også til tolkning inden for andre sektorområder. Projektet har givet, når andre sektorer har afvist, fx i forhold til kirkelige handlinger.

Aktuelt er alle områder blevet beskåret ved, at der er sat fast timetal på. Det betyder konkret, at der ikke kan gives tolkning til møder i handicaporganisationerne, fordi det kun er gældende, når man er valgt til en post, fx bestyrelsesmøde og et landsmøde. Der gives ikke tolkning til de aktiviteter, der rummer socialt samvær i form af fx foredrag. Eksempelvis kan der ikke ydes tolkning til 50 unge mennesker, der skal på sommercamp med foredrag m.v.

Problemet er stort. Skal der skæres ned, foreslog Søren Dalmark at det sker ved at kræve de øvrige sektorer ansvarlige for deres områder, så tolkeprojektet alene bevilger social tolkning.

Danske Døves Landsforbund har modtaget projektmidler fra satspuljen til at gennemføre en undersøgelse. Et nyt lovforslag afventer denne undersøgelse.

Der var til mødt udarbejdet følgende sagsfremstilling:

”Nyt lovforslag (L154), der har været til 1. behandling i Folketinget, vil ændre hjælperordningen på væsentlige punkter.

Navnet ændres til Borgerstyret, Personlig Assistance (BPA). De væsentlige ændringer er:

I forbindelse med lovforslaget afsættes midler til at igangsætte borgerstyrede foreninger, der skal bistå brugerne med at fx at varetage arbejdsgiveransvaret. Der etableres desuden et treårigt forsøg med en rådgivningsfunktion. Desuden skal der laves forsøg med BPA til personer med udviklingshæmning m.fl., som bor i botilbud.

Det fremgår af lovforslaget, at formålet er at tage udgangspunkt i borgerens selvbestemmelse og tilpasse ønsker og behov, så personer med omfattende funktionsnedsættelser kan fastholde eller opbygge et selvstændigt liv. Alt i alt er der rigtig mange gode initiativer i dette lovforslag, som DH hilser velkomment.”

Susanne Olsen og Kirsten Plambech deltager i en konference den 10. juni 2008 arrangeret af Videnscenter for bevægelseshandicap om BPA.

Udvalget diskuterede endvidere vigtigheden af at få gang i et udviklingsarbejde i boformer.

Der var til mødt udarbejdet følgende sagsfremstilling:

”DH gennemfører den 28. maj 2008 et temamøde om Et liv uden institutioner. På trods af at institutionsbegrebet for voksne, med Serviceloven, blev afskaffet for 10 år siden, tænkes og bygges der fortsat institutionelt. Bolig og service er ikke blevet adskilt, og der etableres fortsat meget store botilbud til mennesker med forskellige typer funktionsnedsættelser. Service- og fællesarealer udgør en stor del af mange af disse boliger. Tilbudene bærer præg af ”pakkeløsninger”, der indebærer at aktiviteter uden for hjemmet alene foregår kollektivt. Endelig er boligerne flere steder fortsat meget små uden mulighed for at bo sammen med en kæreste eller have besøg af pårørende og venner. Flere andre eksempler kan nævnes.

Spørgsmålet er, hvordan udviklingen kan vendes, og hvad alternativet til de nuværende ”institutioner” er. Hvad er det, vi ønsker af udviklingen, og hvordan fremmer vi en anden måde at etablere løsninger på?

De spørgsmål skal debatteres på et kommende temamøde med udgangspunkt i udkast til notat om principper for, hvad der kendetegner et liv uden institutioner.”

Udvalget diskuterede, at indsatsen er styret af regler, men udgangspunktet er, at det er borgerens hjem.

Der opstår et dilemma, fordi det er borgerens hjem, og der samtidig er krav om Arbejdspladsvurdering (APV). Når en gruppe af personaler arbejder samme sted, bliver det hurtigt institutionsmedarbejdere, fordi de opfatter det som en arbejdsplads.

Kirsten Plambech orienterede om, at Sytter Kristensen og Kirsten Plambech var inviteret til møde i ældreboligrådet den 20. maj for at holde oplæg om DH´s syn på boliger til mennesker med handicap. Rådet var desuden på besøg i et helt nyt botilbud i Københavns kommune, der på trods af mange positive elementer bærer præg af at være en institution.

Udvalgsmedlemmer fortalte om andre eksempler på institutionelt byggeri fx i Hillerød.

I forhold til oplægget til temamøde om afinstitutionalisering den 28. maj, mener udvalget, det skal nuanceres på side 2 i afsnittet om inkluderende boligmiljøer. Afsnittet læses som om, det er alle boliger, der skal være handicapegnede. Det er ikke realistisk og bør nuanceres i oplægget.

Der var til mødet udarbejdet et kort notat med følgende korte skriftlige orienteringer:

Søren Dalmark og Susanne Olsen, der begge deltog i Rehab minikonferencen den 7. maj 2008 som henholdsvis ordstyrer og debattør, fortalte at Rehab minikonferencen var forløbet fint med interesse og aktivitet. Rent praktisk var der mange udfordringer, da Teleslyngen og højttaleren ikke virkede og bordene ikke var placeret, så kørestolsbrugere kunne være der.

Søren Dalmark orienterede om, at han deltog som tilhører fra DH i en lukket høring om afbureaukratisering, som Folketingets socialudvalg havde arrangeret. Jørgen Lenger fra Muskelsvindfonden holdt DH´s oplæg og gjorde det udmærket. Søren Dalmark bemærkede, at der var en svag deltagelse fra udvalget.

Irene Hjortshøj fortalte om KL´s møde ”Nye muligheder - nye veje”. Handlede om handicappede, udsatte, unge psykisk syge, misbrugere. En fremtidsforsker ved navn Anne Skare holdt et rigtigt godt oplæg med udgangspunkt i ligestilling.

Irene Hjortshøj og Sigrid Johansen har deltaget i servicestyrelsens konference om seksuelle overgreb på børn med handicap. Kort resume herfra er vedhæftet referatet.

Næste møder bliver:

Mandag den 22. september kl. 15 - 19

Onsdag den 26. november kl. 15 - 19

For referatet

Kirsten Plambech

10