Referat af møde i SOP-udvalget den 26. marts 2008

Dokument oprettet 31.03.2008
Sag 08/320 – Dok. 4501/08 KP/ck

Referat af møde i socialpolitisk udvalg den 26. marts 2008 hos DH, Hvidovre

Til stede:   Søren Dalmark, Thorben Koed Thomsen, Sigrid Brønnum Johansen, John Sørensen, Børge Larsen, Sytter Kristensen, Irene Hjortshøj, Kirsten Plambech (ref.)

Program:

Kl. 13 – 14           The High level group on Disability
Ved Charlotte Aastrup Poole fra velfærdsministeriet, dansk repræsentant i gruppen. 

Kl. 14 – 17           Behandling af dagsordenens punkter

The High Level Group on Disability

Charlotte Aastrup Poole fra Velfærdsministeriet fortalte om arbejdet som dansk repræsentant i The High Level Group on Disability, som er en embedsmandsgruppe under EU-Kommissionens kontor for beskæftigelse, sociale forhold og ligestilling.

Under dette punkt deltog også Ask Andersen, der beskæftiger sig med EU-området i DH.

Charlotte Aastrup Poole har været med i embedsmandsgruppen siden medio 2006. The High Level Group har eksisteret siden 1996. Der har undervejs været dansk diskussion af, hvilket ministerium der skal varetage opgaven. Da Velfærdsministeriet koordinerer handicapområdet, er ansvaret naturligt blevet placeret her.

Gruppen består af 27 embedsmænd fra alle EU lande + repræsentanter fra hhv. Island, Norge og Tjekkiet. Repræsentanterne kommer fra landenes social- og beskæftigelsesministerier.

Der afholdes tre årlige 2-dages møder (marts, juni, oktober). På mødets første dag deltager repræsentanter fra interesseorganisationer, serviceproviders og kvinder med handicap. Fx deltager EDF – den europæiske handicapparaplyorganisation. Nogle af repræsentanterne har flere kasketter. På mødets anden dag er det kun landendes embedsmænd, der er til stede. Gruppen er et uformelt organ og har ingen myndighed eller beslutningskompetence. Gruppen skal sikre udveksling af information fokus på handicapspørgsmål i medlemslandene. Med gruppen opbygges der netværk på tværs i Europa. Hvem kan man bruge, når der sker noget nyt? Hvad har andre gjort, der ligner det?

I forbindelse med handicapkonventionen har gruppen en særlig opgave med at sikre løbende koordinering og erfaringsudveksling mellem landene. Gruppen får løbende statusrapport. Første udkast blev behandlet i marts måned. Af andre temaer kan nævnes, at den britiske repræsentant præsenterede en ny handicapstrategi med fokus på ’Independent Living’. En Slovakisk forsker præsenterede, hvad der sker på handicapområdet i Slovakiet. Fra dansk side er universal design sat på arbejdsprogrammet. Forbrugerstyrelsen har bedt om at få det op som emne - ønsker netværk på dette område. Det handler om tilgængelighed til varer og produkter.

EU-Kommissionen bruger embedsmandsgruppen aktivt. I forhold til handicaprelateret forskning er der lavet en oversigt. Det 7. rammeprogram er et af eksemplerne. Et andet eksempel er en undersøgelse af diskrimination af mennesker med handicap, som en tysk forsker har præsenteret.

Når der kommer forslag til nye regler og reguleringer, fx på transportområdet, bliver der givet information og oplysning om status. Nogle direktiver er på vej, nogle er implementeret. Forslagene kommer til embedsmandsgruppen i høringsfasen. Nogle gange mundtligt på møderne. Et eksempel på høring er nye udkast til parkeringskort til handicapbiler. Her kommer nyt info materiale.

Aktuelle opgaver i 2007 – 2008: Her fylder FN konventionen særligt meget. To af EU´s medlemslande har ratificeret. Det er Spanien og Ungarn. Uformelt ministermøde i maj måned i Slovenien skal drøfte den første rapport.

Derudover arbejder embedsmandsgruppen med en ny 2-årig handlingsplan. Under den gældende fra 2003 – 2010, bliver der lavet delprogrammer. Den endelige version af European Disability Action Plan kom i februar 2008. Det er EU-Kommissionens handlingsplan. Her er temaerne tilgængelighed til arbejdsmarkedet, flexicurity, barrierer til arbejdsmarkedet, universel design til service, vare og transport, IT-teknologi, konsolidering af kommissionens videns- og analysekapacitet.

På et spørgsmål om, hvad der kendetegner socialpolitik i EU, nævnte Charlotte Aastrup Poole den åbne koordinationsmetode. Landene udarbejder rapporter hver 3. år. Her udveksles god social praksis, men der er også beskæftigelse og sundhed ind over. I september 2008 skal landene således udarbejde en National rapport om strategier for social beskyttelse og inklusion 2008 – 2010.

På det sociale område har EU ikke så meget at skulle have sagt, fordi det er medlemsstaterne, der bestemmer.

Den langtrækkende handlingsplan på handicapområdet, der udløber i 2010, skal revurderes og nye fremadrettede temaer skal findes. EU-Kommissionen kommer med forslag.

I diskussionen spurgte udvalget til handicapkonventionen og tillægsprotokollen. Den danske holdning er forsigtig og afventende if. Charlotte Aastrup Poole. DH er nervøse for, om bl.a. den afventende danske holdning giver problemer i forhold til EU´s tilslutning til tillægsprotokollen.

Udvalget gjorde endvidere opmærksom på, at der i den danske oversættelse af konventionen kun står ”deaf”, hvilket ikke er dækkende for de hørehæmmede. Charlotte Aastrup Poole henviste til den aktuelle høring.

I diskussionen nævnte udvalget endvidere, at EU-Kommissionen kræver dokumentation og beregninger, hvorfor det er vigtigt, der findes offentlige tal og statistikker.

Opsummerende om fordele og ulemper ved embedsmandsgruppen, sagde Charlotte Aastrup Poole, at det er positivt, at der bliver udvekslet erfaringer og informationer på tværs i EU. Embedsmandsgruppen kan komme med relativt hurtige høringssvar. Et eksempel er sagen om parkeringskortet.

En anden fordel er, at der opbygges netværk på tværs af landene, som ministeriet kan bruge. Senest i forbindelse med hjælpeordninger, hvor der trækkes på erfaringerne i Norge og Sverige og den nye engelske strategi. Svagheden er, at arbejdsgangene kan være tunge og bureaukratiske. Det kan fx være svært at skifte spor, hvis et nyt tema dukker op. Charlotte Aastrup Poole nævnte som eksempel, at hun kunne tænke sig et temamøde om hjælpeordninger og ’Independent Living’ - men det er svært og tungt at komme igennem med. Kommissionen har sin egen dagsorden og egne interessefelter. Selv når flere medlemslande går sammen, kan det være svært.

Der bliver således hurtigere tale om mere information end dialog. Ikke mindst fordi der er blevet så mange deltagere i embedsmandsgruppen, fx er der tolkning på 6 sprog hver gang. Det kan være en svær proces at skabe levende dialog i sådan et forum.

Udvalgets opsummerende diskussioner:

EDF er en lobbyorganisation med en vis lydhørhed, fx på transportområdet, tilgængelighed og informationsteknologi og antidiskrimination på arbejdsmarkedet. Så længe EU ikke har så meget at skulle sige på socialområdet, er det primært på de nævnte områder, der kan opnås forbedringer via EU.

Vigtigt at man bruger de organisationer, der er der. Ellers bliver man ikke hørt.

Den Europæiske Socialfond er en del af strukturfondene. EDF har gjort meget for at få passager ind om handicap i tildelingsfasen. Spørgsmålet er, om handicaporganisationerne kan bruge fondene mere aktivt, eller om det er for bureaukratisk og besværligt. LEV har haft strukturfondsprojekter med forskellige lande. Men at være projektansvarlig er meget krævende. Der skal mange ressourcer til at få samarbejdspartnerne til at spille sammen. Der findes både nationale og tværnationale projekter. 

På det sociale område kan det være relevant at være i kontakt med organisationer og netværk i andre lande, fx ’Independent Living bevægelsen’.

 
Herefter forlod Charlotte Aastrup Poole mødet og udvalget fortsatte behandling af dagsordenen.

Dagsorden:

1.  Kommunalreformen2.  Aftale om satspulje 2008 – 2011 og finanslov

3.  Kvalitetsstandarder og brugerbetaling for hjemmehjælp

4.  Støtte til køb af bil

5.  Adskillelse af handicapområdet og ældreområdet

6.  Orienteringer

7.  Eventuelt

Ad. pkt. 1     Kommunalreformen

Der var til mødet udarbejdet følgende sagsfremstilling:

”DH vurderer, at der er forskellige problemer som følge af kommunalreformen. Borgerne oplever problemer i kontakten med kommunerne, og der mangler generelt tryghed i forhold til, om kommunerne vil inddrage den fornødne specialiserede rådgivning. Kommunerne ’vil selv’ uden om det etablerede planlægningssystem (rammeaftaler) og overvågningssystem (regionale udviklingsråd). Samtidig melder DH´s repræsentanter i de regionale udviklingsråd, at rådene ikke fungerer.

Hensigtserklæringerne udløber med udgangen af 2008. Allerede på nuværende tidspunkt ses klare tendenser til, at kommunerne hjemtager endnu flere af de regionale tilbud - dog med regionale forskelle.

DH rejste disse problemstillinger på et møde med velfærdsminister Karen Jespersen den 29. februar 2008 og stillede spørgsmålstegn ved kommunalreformens konsekvenser.

Med hensyn til VISO har velfærdsminister Karen Jespersen bedt Servicestyrelsen komme med bud på forslag til løsningsmuligheder inden 10. marts 2008. Løsninger der sikrer, at netværket i højere grad inddrages i visitationen, at rådgivningsforløbene løber så længe, der er brug for et kontinuerligt forløb om særlige problemstillinger, at VISO´s netværk involveres i at kvalificere kommunerne til at blive bedre til at yde specialrådgivning, og at den kommunale sagsbehandler kan kontakte VISO om alt inden for specialrådgivning, dvs. at VISO frafalder kravet om, at det skal være specielle og komplicerede sager.

DH har gennemført 2 temamøder om fremtiden på videns- og rådgivningsområdet. Derudover er et politikpapir under udarbejdelse.

1. marts 2008 skulle alle kommuner have udarbejdet redegørelser over udviklingen på det sociale område og vedrørende specialundervisningen i 2007. Redegørelserne skal i høring i handicapråd og relevante brugerorganisationer. De regionale udviklingsråd skal herefter senest den 1. maj udarbejde redegørelse over udviklingen og sende til de respektive ministre på området.  

1. maj 2008 skal kommunerne udarbejde redegørelser over behov for tilbud og forventet brug af tilbud på det sociale område og vedrørende specialundervisningen. Handicapråd og relevante brugerorganisationer forventes inddraget i forbindelse hermed.

Statsforvaltningerne har afviklet det første af 2 brugerkurser for brugerrepræsentanterne i de regionale udviklingsråd.

NoKS netværket, der består af personale- og brugerorganisationer, og som følger kommunalreformens konsekvenser på det sociale område og vedrørende specialundervisningen, mødes næste gang den 25. marts 2008.

DH inviterer alle rådenes brugerrepræsentanter til temamøde den 21. juni 2008 for at drøfte udviklingen på baggrund af det første års redegørelser.”

Kirsten Plambech og Sytter Kristensen supplerede sagsfremstillingen med at fortælle om de regionale udviklingsråd, som der er store problemer med at få til at fungere. Et af problemerne er kommunernes manglende prioritering af området.

Generelt er udvalget bekymret for den faglige ekspertise, der på flere områder helt er forsvundet efter kommunalreformen. Spørgsmålet er, om og hvordan kommunerne er i stand til at opbygge den nødvendige ekspertise. De faglige netværk smuldrer rundt omkring.

I udvalget rejses i den forbindelse spørgsmålet om det hensigtsmæssige i, at kommunerne skal have myndighedsansvaret for meget små grupper, fx døvblinde, som det er svært for kommunerne at oparbejde tilstrækkelig viden om. Udvalget mener imidlertid, at det ikke er realistisk at flytte på myndighedsansvaret.

Spørgsmålet er, hvad der er styrende for kommunernes massive overtagelse af tilbud. Er det økonomi eller faglige overvejelser? Århus kommune har besluttet at tage 8 tilbud hjem fra 1. januar 2009. Organisationerne på synsområdet har forsøgt at forklare, at det ikke er en god idé - men de forventes at gøre det alligevel.

Med hensyn til VISO er der fortsat mange sagsbehandlere, der ikke ved, at VISO eksisterer. Det er for besværligt at bruge VISO.

Udvalget mener, der er tendens til kommunal egenrådighed, og at kommunerne ikke altid følger de råd, de får.

På nogle områder, fx høreområdet, har kommunalreformen i bestemte regioner betydet langt besværligere adgang til at få bevilget høreapparat.

Aktuelt er redegørelsesprocessen i gang. DH må vurdere resultatet af ministrenes redegørelse til Folketinget og supplere med egne erfaringer med kommunalreformen. Derudover om indsatsen i de regionale udviklingsråd står mål med resultaterne. 

Ad. pkt. 2     Aftale om satspulje 2008 – 2011 og finanslov

Der var til mødet udarbejdet følgende sagsfremstilling:

”Med finanslovsaftalen for 2008 afskaffes den særlige servicebetaling omsider. I mange år har handicaporganisationerne arbejdet for afskaffelse af denne særskat. Nu er det lykkedes at få den fjernet med virkning fra 1. juli 2008. Kort fortalt betaler personer, der har ophold i boformer efter servicelovens § 108, og får pension efter de gamle regler, for den særlige service som følge af opholdet. Det sker til trods for, at der ikke kan opkræves betaling for personlig og praktisk hjælp m.v. For personer med mellemste førtidspension udgør den særlige servicebetaling 9.912 kr. om året og for personer med højeste førtidspension 19.884 kr. om året. Den særlige servicebetaling opkræves i dag efter servicelovens § 162 men gudskelov ikke ret meget længere.

Derudover er det sociale tolkeprojekt på vej til at blive gjort permanent.

I aftalen om satspuljen er der også væsentlige initiativer:

-       Etablering af ny pulje for personer med psykiske lidelser
-       Udredningsprojekt på tolkeområdet
-       Under puljen til støtte for handicappede planlægges afsat midler til projekt initiativ for blinde og svagsynede samt projekt om oplysningskampagne for at fremme døves integration
-       Handicaphjælpernes løn normaliseres
-       Aktivitetskravet i hjælpeordninger bortfalder
-       Fleksible og brugervenlige hjælpeordninger
-       Forsøg med ledsageordning til unge
-       Merudgiftsydelsen – spørgsmålet om bevarelse efter 65 år bliver et element i forhandlingerne om førtidspensionsreformen
-       Kvalificering af undervisnings- og træningstilbuddene til handicappede børn”

Thorben Koed Thomsen gjorde opmærksom på, at der i stigende grad tages initiativer i satspuljen, som bør overføres til finansloven. Mange af initiativerne får borgeren på overførselsindkomst slet ikke glæde af, men det er dem, der betaler for dem. Thorben Koed Thomsen udtrykte utilfredshed med, at DH alt for svagt kritiserer dette forhold.

Søren Dalmark nævnte, at DH principielt er imod satspuljen, men ser et behov for udviklingsmidler.

Sytter Kristensen henviste til, at der aktuelt er en politisk proces i forhold til at se på satspuljen. 

I forbindelse med kravet om bevarelse af merudgifter efter overgang til folkepension, påpeger udvalget, at invaliditetsbeløbet også bør kunne bevares efter overgang til folkepension. Personer med førtidspension, efter gammel ordning, er ikke berettiget til merudgifter efter servicelovens § 100 med mindre, de har en hjælpeordning efter servicelovens § 96. Derfor skal der parallelt for denne gruppe stilles krav om, at de kan bevare den handicapkompensation, der er indbygget i den gamle ordning.

Med hensyn til borgerstyret personlig assistance (som det nu hedder if. lovforslaget) er det endnu en gang aktuelt at forholde sig til adskillelsen af ældre- og handicapområdet. Det opleves i stigende grad, at visitationskriterierne på hjemmehjælpsområdet (og dermed primært ældreområdet) anvendes på handicapområdet, fx i forhold til udmåling af hjælpeordninger efter servicelovens § 96.

Børge Larsen udtrykte bekymring for, om fjernelse af aktivitetskravet kan få konsekvenser for, hvor meget hjælp der vil blive udmålt til aktiviteter uden for hjemmet.

Ad. pkt. 3     Kvalitetsstandarder og brugerbetaling for hjemmehjælp

Der var til mødet udarbejdet følgende indstilling:

”DH får henvendelser fra enten repræsentanter i klageråd eller handicapråd, der undrer sig over kvalitetsstandardernes udformning på forskellige områder og spørger til lovligheden. For eksempel fremgår det af en kvalitetsstandard, at vedligeholdelsesrengøring kun kan finde sted i daglige opholdsrum svarende til en 2-rums bolig og 65 m².

Aktuelt er der en sag vedrørende tøjvask i Fredensborg kommune. Af kvalitetsstandarden fremgår det bl.a., at tøjvask som udgangspunkt foretages af ekstern leverandør med mindre borgeren er visiteret til personlig pleje og har vaskemaskine. Problemet i den forbindelse er, at man herved pålægger borgeren en større egenbetaling for at få vasket, end det koster, hvis borgeren enten vasker i bebyggelsens vaskeri eller i egen maskine.

Mens de faktiske omkostninger for at få vasket 12 kg tøj er beregnet til 47,25 kr. skal borgerne i kommunen med den eksterne leverandør betale 238 kr. for 12 kg tøj. En merudgift på 190,70 kr.

Velfærdsministeriet har udtalt i sagen, at kommunen har stor frihed til at tilrettelægge hjælpen, at der ikke er noget krav til, at det skal være hjemmehjælperen, der yder tøjvask, eller om tøjvask skal ske i borgerens hjem eller fællesvaskeri. Med hensyn til betaling skal borgeren betale for selve udgiften til at få vasket, mens kommunen ikke kan opkræve betaling for udgifter til personale i forbindelse med vaskeordningen.

Problemet er, at kommunen indregner leverandørens transportudgifter i den pris, borgeren skal betale. Velfærdsministeriet har bekræftet, at det er muligt, så længe det ikke handler om udgifter til personale.

Med andre ord indfører man brugerbetaling, idet udgiften for den tvungne vaskeordning indebærer, at udgiften for borgeren stiger betragteligt og omfatter udgifter til at få tøjet transporteret.   

Udvalget skal diskutere forslag og ideer til DH initiativer i forbindelse med kvalitetsstandarder og brugerbetaling.”

Udvalget undrer sig over brevet fra Velfærdsministeriet. Når der er tale om indkøb af varer, fremgår det klart af SM C-16-01, at det er kommunen, der skal betale for udbringning af varer. Udvalget betragter det som en form for brugerbetaling.

En anden problemstilling i relation til brugerbetaling opstår, når nogle kommuner begynder al hjælp som midlertidig hjælp, som borgeren skal betale for. Der er ingen retningslinjer for, hvornår man overgår til varig hjælp, som borgeren ikke skal betale for.  Det kommunale tilsyn har i en konkret sag udtalt, at når hjælpen var uændret i hele forløbet, skulle borgeren have de penge tilbage, som blev betalt for perioden med midlertidig hjælp. Men i vejledningen står der, at betalingen bortfalder ved overgang til varig hjælp. Det vil sige, vejledningen ikke lægger op til, at borgeren skal have tilbagebetalt egenbetalingen, når hjælpen undervejs ændres til varig hjælp.

Kommunerne anvender også i stigende grad kvalitetsstandarderne som grund for udmåling af personlig og praktisk hjælp på botilbud. Så også på dette område giver det anledning til problemer.

I praksis er der også problemer med adskillelsen mellem personlig pleje og praktisk hjælp. Skift af lagen hører fx ikke under personlig pleje. Det skal der komme en anden person og foretage.

Udvalget foreslår, at de kommunale kvalitetsstandarder, samt principafgørelser fra hhv. Ankestyrelsen og de kommunale tilsyn, undersøges nærmere med henblik på at identificereproblemstillinger - herunder overgang fra midlertidig til varig hjælp, betaling for transport af mad, vareudlevering og tøjvask m.v. Der ønskes udarbejdet et notat med nærmere overvejelser om problemstillinger med henblik på overvejelse af initiativer.  

Ad. pkt. 4     Støtte til køb af bil

Der var til mødet udarbejdet følgende sagsfremstilling:

”Finansministeriet og Velfærdsministeriet har etableret en fælles arbejdsgruppe, der ser på reglerne om støtte til køb af bil. Arbejdsgruppen blev nedsat i forbindelse med seneste ændring af beskatningen af biler. I den forbindelse er DH inviteret til møde med repræsentanter fra arbejdsgruppen den 26. marts 2008.

DH har i forbindelse med arbejdsgruppens etablering peget på, at det vil være relevant grundlæggende at ændre reglerne frem for at ”lappe” på de eksisterende regler, da der er meget bureaukrati i forbindelse med sagsbehandlingen.

Med henblik på at klarlægge DH´s udspil til nye regler, er der udarbejdet et oplæg til principper for nye regler, som drøftes med medlemsorganisationerne på temamøde den 12. marts 2008.

Af tidsmæssige årsager har det ikke været muligt at få oplægget kommenteret og behandlet i socialpolitisk udvalg inden udsendelse.

Under alle omstændigheder er det relevant, at udvalget diskuterer og bidrager til den aktuelle diskussion om DH´s forslag til nye regler.”

Kirsten Plambech orienterede om DH´s møde med Velfærdsministeriet. På mødet fremlagde DH de synspunkter, der fremgår af DH`s notat med principper for nye regler. Det vides endnu ikke, hvilke modeller ministerierne fremlægger. Arbejdsgruppens kommissorium er, at modellerne skal være udgiftsneutrale. Ministeriet skal til at beregne på forskellige modelforslag. Arbejdsgruppen regner med at færdiggøre arbejdet sidst i maj 2008.

Ministeriet satser på, at løse problemerne med frakendelse af støtte til køb af bil, når et barn med handicap er anbragt. Udvalget fandt denne udmelding positiv og gjorde opmærksom på, at der også er problemer på voksenområdet ved ophold i botilbud.

Ad. pkt. 5     Adskillelse af handicapområdet og ældreområdet

Der var til mødet udarbejdet følgende sagsfremstilling:

”Som opfølgning på udvalgets tidligere diskussioner og overvejelser om adskillelse af ældreområdet og handicapområdet, har Søren Dalmark og Kirsten Plambech haft møde med Torben Larsen, generalsekretær i Omsorgsorganisationernes Samråd (OS), den 14. januar 2008. OS er en landsdækkende frivillig social omsorgsorganisation, der har til formål at virke indenfor ældreområdet. Medlemmer af OS er landsdækkende frivillig-, social-, ældre- og pensionistforeninger, selvejende og kommunale ældreinstitutioner og boligenheder, kommuner, ældrehøjskoler og uddannelsesinstitutioner.

Mødet viste, at der er grund til dialog, og at handicappolitiske overvejelser og problemstillinger er forholdsvis ukendte i den organisationsverdenen, der har med ældre at gøre.

Konkret samarbejder OS med Servicestyrelsen og forskellige uddannelsescentre om udvikling af en kompetencegivende uddannelse af sagsbehandlere (visitatorer) på ældreområdet. Uddannelsen forløber over 2 ½ måned og starter januar 2008.

I forbindelse med denne uddannelse vil det være relevant at gøre opmærksom på borgere med funktionsnedsættelser og deres behov i relation til visitation til personlig og praktisk hjælp.

Udvalget skal derfor diskutere indholdet i en henvendelse til Servicestyrelsen om, hvordan handicapspørgsmål kan indgå i den nye uddannelse af visitatorer. 

Den 22. januar 2008 holdt DH møde med Danske Ældreråd, der er en sammenslutning af de lovbefalede ældreråd i kommunerne. Her blev bl.a. drøftet DH´s holdning til afskaffelse af klagerådene. Danske Ældreråd er også i et vist omfang kritiske over for klagerådenes funktion, men går ikke ind for, at de skal afskaffes.”

Søren Dalmark supplerede sagsfremstillingen med at orientere om, at OS afholder et årligt møde, hvor det vil være relevant at foreslå, at handicapområdet bliver et tema, som en DH repræsentant kan komme og fortælle om.

Ud over at forsøge at få handicapspørgsmål ind i den nye uddannelse af visitatorer, er det også relevant at arbejde for, at handicapspørgsmål indgår i efteruddannelse af visitatorer.

Udvalget besluttede, at DH skal skrive til Servicestyrelsen og foreslå, at handicapområdet indgår i såvel uddannelse som efteruddannelse. Ikke mindst set i lyset af, at kvalitetsstandarder, i forhold til personlig og praktisk hjælp, i stigende grad anvendes som grundlag for visitation på handicapområdet, både i forhold til fx hjælpeordninger og hjælpen til borgere med ophold i botilbud.

Udvalget mener samtidig, det er relevant at se på Fælles Sprog II, hvor intentionen var at indarbejde hensyn til mennesker med handicap i visitationen. DH udtrykte i forbindelse med projekt Fælles Sprog II skepsis over for, hvorvidt det lykkedes.

Det aftales, at Kirsten Plambech udarbejder udkast til brev til Servicestyrelsen, der sendes til kommentering i udvalget.

Ad. pkt. 6     Orienteringer

Der var til mødet udarbejdet et notat med følgende korte orienteringer:

·      Møde med velfærdsminister Karen Jespersen 29. februar 2008
·      Møde med Folketingets socialudvalg den 31. januar 2008
·      Adoption
·      Sammenhæng i indsatsen for børn og unge med handicap
·      Praksisundersøgelsernes gennemslagskraft
·      Temamøde for DH´s repræsentanter i klagesystemet 12. april 2008
·      DSI temamøde om mennesker med psykiske funktionsnedsættelser 22.  april 2008
·      Projekt koordinerende sagsbehandling

Punktet blev suppleret med en mundtlig orientering af Sigrid Brønnum Johansen og Kirsten Plambech fra mødet med repræsentanter fra Adoptionsnævnet, CLH og DH den 13. marts 2008:

Adoptionsnævnet havde indhentet sager fra adoptionssamrådene. Umiddelbart var der ikke mange afslag i sager om helbredsforhold. Ud fra den foreliggende undersøgelse kan det ikke fastslås, at der sker diskrimination af mennesker med funktionsnedsættelser i praksis. Til gengæld vides det ikke, hvilken betydning fx en hjælpeordning tillægges i afgørelserne.

Spørgsmålet er, om adoptionssamrådene i deres rådgivning og kontakt med borgerne er tilstrækkeligt opmærksomme på handicapkompensationens betydning. Måske er der behov for særligt informationsmateriale eller for at supplere den eksisterende vejledning på området.

Det er aftalt, at adoptionsnævnet går mere i dybden med nogle af de konkrete sager og udarbejder et notat på baggrund af deres undersøgelse. Herefter må det i fællesskab vurderes, om der er behov for udvidet information på området.

Spørgsmålet er også, om der blandt mennesker med funktionsnedsættelser på forhånd er en opfattelse af, at mennesker med funktionsnedsættelser ikke kan blive godkendt som adoptant. Under alle omstændigheder vil det være relevant at oplyse om temaet i handicaporganisationerne eventuelt på baggrund af konkrete eksempler.

Udvalget diskuterede i relation hertil den aktuelle sag fra TV, hvor en mor med ALS fik tvangsfjernet sine børn. Et andet eksempel er en familie, hvor moderen er blind, og hvor barnet er tvangsfjernet på grund af manglende øjenkontakt med moderen.

Samfundsmæssigt er der forudfattede holdninger til forældre med handicap. Landsforeningen LEV har en forfærdelig sag, hvor barnet er fjernet. Sagen behandles p.t. i retten.

I forbindelse med orienteringen om praksisundersøgelsernes gennemslagskraft drøftede udvalget, hvor mange sager der ændres i forbindelse med genbehandling. I de sociale nævn ved man ikke, om en afgørelse er blevet ændret i forbindelse med genvurderingen. Det interessante er, om reglen overhovedet anvendes til at ændre trufne afgørelser.

Hvis det ikke sker i særligt stort omfang, er det sagsforlængende for alle parter. Spørgsmålet er, om det er en bestemmelse, der skal foreslås afskaffet. Et af problemerne i forbindelse med reglerne om genbehandling er, at kommunerne langt fra overholder 4-ugers fristen.  

Ad. pkt. 7     Eventuelt

Næste møde 26. maj 2008 kl. 15 – 19 i DH.

For referatet

Kirsten Plambech