Share |
Forside | Dokumenter | Referater | Referat af møde i DH's Undervisnings- og Uddannelsesudvalg den 6. februar 2008

Referat af møde i DH's Undervisnings- og Uddannelsesudvalg den 6. februar 2008


Dokument oprettet: 12. februar 2008

Denne version: 27. februar 2008
Sag 08/163 - Dok. 2101/08 SIH/kft

GODKENDT

Til stede: Steen Stavngaard, Hanne Tranberg, Isak Houe, Stella Steengaard, Thorkild Olesen, Niels-Anton Svendsen og Signe Højsteen.

Afbud: Knud Thiim.

Dagsorden:

1. Videre arbejde med politikpapir for uddannelsesområdet.

2. DH's arbejde med folkeoplysningen.

Aktuelt har DH indgået i et samarbejde med Københavns Kommune omkring rammerne for folkeoplysningsarbejdet. Ligeledes har vi presset på for at få bedre ordninger omkring befordring, materialer og hjælpemidler. Niels-Anton Svendsen orienterer og lægger op til debat herom.

3. Drøftelse af Pædagogiske Psykologers Forenings undersøgelse af PPR.

Ved det seneste udvalgsmøde blev punktet udsat på grund af tidsmangel. Vi tager i stedet drøftelsen denne gang.

4. Meddelelser.

5. Eventuelt.

Ad 1. Videre arbejde med politikpapir for uddannelsesområdet

Rammen for arbejdet er ønske om præsentation på repræsentantskabsmødet i 2009.

Det er vigtigt på et relativt tidligt tidspunkt at få fastlagt, hvordan papiret skal se ud. Det bliver mere enkelt at skrive papiret.

Der skal ikke være eksempler og ingen handicap nævnt. Papiret skal være kort og specifikt. Det bliver til en vis grad nødt til at være aldersopdelt.

Det skal være et politikpapir, der er levende og fungerer. Papiret skal afspejle det, vi skal arbejde med fremover.

Det generelle skal stå først.

Det er vigtigt at gøre sig klart, hvem papiret er til. Det er især vores lokale repræsentanter, der skal kunne hente rygstød til deres argumentationer i det lokale arbejde. Det er antagelsen, at også lokale repræsentanter vil læse papiret selektivt. Papiret kan formuleres således, at det er enkelt at tage afsnit ud, der kan benyttes i det lokale arbejde - f.eks. høringer. Vi skiller papiret ad, således at vi har et papir for de områder, der er relevante for det lokale kommunale arbejde og et, der er mere relevant for det centrale.

Der skal være lige præcis så megen information, at man ikke skal slå op andre steder, men vi skal ikke udbrede os på andre politikområder end uddannelse.

Indledning, fælles overordnede afsnit, demokrati, ligestilling, vejledning. Indholdsfortegnelsen bliver vigtig og en forklaring om, hvad papiret går ud på. Vi skal have noget med om vejledning.

Når vi er længere med papiret, så vil det give mening at holde et heldagsmøde, med korrektion og efterbearbejdning.

Ad 2. DH's arbejde med folkeoplysningen

Niels-Anton Svendsen: København har sat en arbejdsgruppe i gang med et arbejde om definering af handicap i forhold til det konkrete emne. DH deltager i arbejdsgruppen.

Baggrunden for initiativet er, at andre kommuner oplever en eksplosion på området. Det hænger muligvis mere sammen med udnyttelse af tilskudsmulighederne, end med, at de har mange mennesker med handicap, der gerne vil gå på hold med nedsat deltagerbetaling. Nogle andre kommuner ønsker at afgrænse og stoppe udviklingen i udgifter. Der strømmer personer fra den almene undervisning over i handicapundervisningen, og kommunerne er bekymrede over økonomien. København har ikke haft en stigning og er ikke bekymret for området på nuværende tidspunkt.

Tidligere har Københavns Kommune haft en problematik. Kirkelige/religiøse kredse fik penge til undervisning på unge-området. Det var faktisk forkyndelse og det er der ikke hjemmel til i Folkeoplysningsloven. Det skete også på voksenområdet, og folkeoplysningssekretariatet inviterede alle de religiøse oplysningsforbund for at diskutere, hvad der er forkyndelse, og dermed ikke tilskudsberettiget. Det betød, at kredsene var med til at definere, hvad der er inden for lovens område, og definitionen af, hvad der ligger inden for lovens område blev klar og fælles. Siden har Københavns Kommune ikke haft problemer på det område.

Kommunen har netop haft et arrangement, hvor alle skoler med handicapundervisning deltog. Mogens Karbo, KL, fortalte om, hvad KL mener om området. Der var lavet bordkort således at det var forvaltningen, der havde sikret, at de forskellige skoler kom til at diskutere med hinanden. Spørgsmålet i første runde var, hvad skolerne lægger vægt på, når de definerer, hvad handicapundervisning er.

Steen Stavngaard havde et oplæg om DH's holdning. Og der var endnu en runde diskussion i grupper. Herefter kommer der endnu et møde - et høringsmøde, hvor kommunens notat på baggrund af den første aften skal til debat. Det er hensigten at lande på en måde, hvor der kommer fælles forståelse, men ikke særlige regler.

Hvis Københavns Kommune finder frem til et fornuftigt notat, så er det hensigten at søge at brede det ud til andre kommuner.

I forbindelse med arbejdet er der dannet netværk af de foreninger, der arbejder med undervisning for mennesker med psykiske lidelser.

Fra DH har vi sendt en stribe spørgsmål af sted, som vi gerne vil have Carsten Hansen, S, til at stille undervisningsministeren om mulighederne for befordring og specialpædagogisk støtte i folkeoplysningen.

Det er væsentligt at huske på, at handicappet alene kan betyde, at det er nødvendigt med små hold.

Ad 3. Drøftelse af Pædagogiske Psykologers Forenings undersøgelse af PPR

Problematisk, at der er så utrolig stor forskel kommunerne imellem.

Kan vi udnytte, at der er så stor forskel? Kan vi skrive - f.eks. i vores politikpapir - om, hvilken standard, vi synes, der skal være? Hvordan organiseres kvalitet? Hvad er den gode sagsbehandling?

Vi kan og skal spørge meget konkret ind til, hvad der sker forskellige steder og andre vinkler på problemstillingerne, end vi ser kommunalpolitikerne har.

Der udspandt sig en diskussion af, hvordan vi kommer videre med kommunalt selvstyre uden minimumsstandarder, der bliver til realstandarder. Der er ingen egentlig konklusion. Vi får medhold i mange klagesager, positive politikertilkendegivelser og fortsat ingen bevægelser i kommunerne.

Ad 4. Meddelelser

Knud Thiim er trådt ud af udvalget. Vi får ikke noget nyt medlem, inden udvalget bliver genbesat.

Isak nævner, at DSI-U arbejder for mere fleksible muligheder for at få SU. Der skal flere måneder til. Det er nødvendigt med udvidede muligheder for ekstra SU i forhold til andre. DSI-U vil arbejde videre med dette.

De nationale test, der kom så dårligt fra start og ikke er tilgængelige, er udsat et år. Vi regner så med, at de bliver gjort tilgængelige.

Antallet af revalidender er faldet markant.

Ad 5. Eventuelt

Vi har et fastlagt møde den 1. april 2008. Vi venter med at fastlægge et heldagsmøde.

Referent: Signe Højsteen

4

Handlinger tilknyttet webside
Søg