Hjemmetræning og barnets tarv

Af Morten Carlsson, næstformand i DH

Det lyder jo forjættende. At borgeren helt frit kan vælge, og selv tage hånd om sit barns hverdag. Men bekendtgørelserne om hjemmetræning af børn og unge har desværre adskillige fejl og mangler. Det hele er anskuet ud fra forældrenes ønsker — mens barnets tarv og retssikkerhed ikke er sikret tilstrækkeligt. Dertil kommer, at træningen kan foregå efter metoder, der ikke har dokumenteret virkning.

Grundliggende mener DH, at det er yderst vigtigt, at børn og unge med handicap får de bedste opvækst- og udviklingsbetingelser, uanset om de bor sammen med en eller begge forældre, er i dagtilbud, på døgninstitution, eller om de er på weekend og ferie med forældre og aflastningsfamilier.

Det er desværre vores erfaring, at familierne ikke altid får den rette, rettidige støtte, træning og behandling. Den problemstilling er på ingen måde løst med den nye lovgivning. Tværtimod ser vi en oplagt risiko for, at forældre tvinges over i hjemmetræning, når det offentlige tilbud hverken er tilstrækkeligt eller gives rettidigt.

Pr. 1. oktober trådte den ny ordning i kraft. Forældrene kan modtage ydelser i form af hjælpemidler, supervision m.m. for op til 500.000 kr. årligt. Desuden kan de få dækning for tabt arbejdsfortjeneste.

Desværre er lovgivningen præget af en besynderlig knopskydning, idet man som noget helt nyt henviser til en håndbog, som indeholder fortolkning af væsentlige områder. Men håndbogen var ikke færdig, da man udsendte høringsmaterialet i august. Det fremgår blandt andet af vejledningen, at der i håndbogen er redegjort nærmere for inddragelse af forældre og børn. Det ville vi gerne have kommenteret på.

Håndbogen bør alene have til formål at give støtte til metodeudvikling i forhold til at implementere den nye lovgivning i kommunerne og ikke til forståelse af, hvordan selve lovgivningen skal fortolkes. Det er noget klamp.

Hvis forældrene ikke ønsker at modtage det tilbud, kommunen har anvist, kan visitationsudvalget ifølge bekendtgørelsen godkende, at forældrene helt eller delvist træner deres barn i hjemmet. Det efterlader spørgsmålet, om der altid kun er ét tilbud fra kommunen.

Hvad nu, hvis forældre og barnet, eller den unge, er utilfreds med det anviste tilbud, men gerne vil have et andet tilbud? Måske i en nabokommune? Er eneste alternativ i den situation stadig hjemmetræning? Det duer ikke.

DH synes ikke, at man får understreget behovet for at inddrage barnet/den unges ønsker. Der er ingen sikkerhed for, at den redegørelse, der skal ligge til grund for visitationen, afspejler både forældres og barnets ønsker.

Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med barnets eller den unges udvikling og trivsel, når forældre træner barnet eller den unge i hjemmet. Men det er en meget svagt formuleret høringsforpligtelse. Der skal udarbejdes en tilsynsrapport. Problemet er, at de færreste børn vil være i stand til selv at læse rapporten. Deres stemme vil ikke blive hørt.

Det er ikke ligegyldigt. I et spørgsmål som hjemmetræning af børn er det langt fra sikkert, at børn og forældre er enige. DH mener, det kommunale tilsyn må forpligtes til at gå i dialog med alle de børn, der ikke selvstændigt kan læse tilsynsrapporten. Dialogen må foregå med vidtgående hensyn til, hvordan barnet evner eller foretrækker at udtrykke sig — det kan være som verbalt eller nonverbalt, foregå via tegning, leg, brug af avancerede ikt-understøttede kommunikationsmåder m.m.

Det er kendt, at nogle af de programmer, som lovgivningen åbner mulighed for at hjemmetræne efter, er uhyre tidskrævende og trætter barnet eller den unge meget. Således er der programmer, hvor træningen — med en voksen pr. barn — foregår minimum 40 timer pr. uge.

Alle børn har i følge FN's børnekonvention og handicapkonvention ret til selvbestemt fritid. Barnet og den unge skal have mulighed for at vælge sin aktivitet — også hvis det er barnets ønske og behov at foretage sig mindst muligt.

Med den nuværende ordning mener DH ikke, denne rettighed er sikret. Konkret kunne det være et krav, at omfanget af træningen indgår i tilsynet, herunder en vurdering af, i hvor stort omfang det enkelte barn kan magte træningen.

DH fremførte disse synspunkter i september. Men ordningen trådte uforandret i kraft 1. oktober. Vi vil i den periodiske indberetning til FN, der følger overtrædelser af Børnekonventionen, fortælle om de overtrædelser, denne ordning medfører. Vi vil desuden bede DH's repræsentanter i de sociale nævn om at holde øje med eventuelle klager på området. Og så vil vi følge udviklingen tæt i samarbejde med Børnerådet og andre foreninger på området.