Du er her:

Tilgængeligt ”State of the art” kontorhus

Målet med huset 

Ønsket med Handicaporganisationernes hus var at skabe verdens mest tilgængelige kontorhus - med lige stor fokus på moderne kontorarbejdspladser og god ligeværdig tilgængelighed for alle. Med huset har vi ønsket at vise, at det er muligt at bygge et fuldt tilgængeligt ”State of the art” kontorhus uden væsentlige meromkostninger. Huset ses, i dag, som én stor attraktiv og moderne arbejdsplads, som fordrer, at man naturligt mødes på tværs af organisationerne og knytter sociale bånd, der lægger op til tværfaglige samarbejder. Igennem nye projekter, og med sine egne gennemtænkte løsninger, fungerer huset som en dynamo for handicapsagen og et universelt design i fremtiden.  

Udgangspunktet og målet med huset var at optimere grundlæggende løsninger omkring tilgængelighed og bæredygtighed, så man ved selve udformningen og placeringen af huset opnåede gunstige forhold for begge, såkaldte low-tech løsninger. Inde i huset er der lagt vægt på gode dagslysforhold i alle kontorer. 

Husets ydre og indre form

Huset er udformet som en søstjerne med arme samlet omkring et centralt atrium, der binder huset sammen i alle etager, og hvor mellemrummene mellem armene giver dagslys til kontorerne. Husets geometri er udformet, så det er nemt at orienterer sig i den overordnede disponerering, samtidig med at geometrien skaber korte interne afstande imellem husets funktioner. 

Der er sammenhæng mellem den ydre og den indre form. Står man i atriet kan man fornemme, hvordan armene stråler ud fra centeret, og de farvede kerner understreger, hvor de forskellige arme befinder sig. De forskelligt farvede kerner er, sammen med lysindfaldet fra øst, med til at give brugerne nogle faste orienteringspunkter, som de kan bruge til at finde ud af, hvor de er i huset. 

Danske Handicaporganisationer hus har hentet sit logo igennem den markante og let genkendelige ydre form, der er født af ønskerne om et tilgængeligt og bæredygtigt byggeri.I stue og kælder er de offentlige funktioner som kantine, mødecenter og velfærdscenter placeret, således er der en vandret opdeling af huset i en offentlig zone i stueetagen og kontorzoner på etagerne oven over.

Huset er bygget op efter ”Pandekage-princippet”, hvor alle funktionerne er lagt ud på så få etager som muligt. Etagerne er lagt ovenpå hinanden og bundet sammen med elevatorer og trapper, hvorved der opnås niveaufri adgang overalt i huset.

Elevatorerne i huset er de såkaldte ”Drive through”-elevatorer, hvor man kommer ind i den ene ende og ud i den anden, og derved behøver man ikke at vende inde i selve elevatoren.”Drive throug” er som princip ligeledes grundlaget for indretningen af selve huset, hvor "blinde veje" konsekvent er undgået, man kan altså gå og køre rundt om og igennem, i stedet for at skulle vende.

 

 

undefined

Plantegning, som viser stjerneformen.