Du er her:

Universielt design

Udgangspunktet var at skabe et hus uden barrierer for brugerne, så alle føler sig velkomne i huset. Da huset blev bygget ønskede vi at løse så mange af tilgængelighedsproblematikkerne så tidligt som muligt i processen, dels fordi det er billigere, og dels fordi løsningerne bliver smukkere af at være gennemtænkte fra starten. Vi valgte principielt kun at arbejde med en og samme løsning for alle brugere, for ikke at gøre forskel på folk, og for med dette hus at vise, at man godt kan lave universelle løsninger, der både er smukke og praktiske. Vores hovedfokus for tilgængelighed var derfor:

- "Ligeværdighed for alle"
- "Universelt design"
- "Overskuelighed og orientering"
- "Social inklusion"
- "Respekt for forskellighed" 

Ligeværdighed for alle 

Målet med huset var, at det i sin helhed skulle være ligeværdigt for alle. Huset er let at bruge i dagligdagen for alle, og derfor mener vi, det er vigtigt, med de  korte indbyrdes afstande, der er i huset. Dette er opnået ved at centrere husets funktioner omkring et mindre atrium, hvorved afstande imellem kontorer og andre funktioner er kortere, og uformelle opholdspladser naturligt opstår.Man bevæger sig således altid den korte vej omkring atriet, og derfra ud til den funktion man søger.

Universelt design 

Vi valgte, da huset skulle bygges,  principielt kun at arbejde med én og samme løsning for alle brugere. Vi ønskede, at indtænke smukke universelle løsninger fra starten, og har på den måde undgået barrierer inde og ude i det daglige brug. Vi prioriterede generelt low-tech løsningerne frem for high-tech løsninger, da de er en integreret arkitektonisk løsning, der principielt ikke er dyrere end andre utilgængelige løsninger.

Overskuelighed og orientering 

Husets orienteringskoncept gør det intuitivt at orientere sig. Der er sammenhæng imellem, hvad man ser udefra, og hvad man oplever inde i huset. Huset ”taler” til flere sanser og er derfor tilgængeligt for alle de 8 primære handicapgrupper. Kognitivt handicappede vil eksempelvis kunne orientere sig via få instrukser. som f.eks:

1) tag trappen til 3. sal 
2) gå til rød zone
3) tag døren til højre. Dette giver tryghed, når man skal finde rundt i huset og øger bevægelsesfriheden.

Social inklusion 

Vi har ønsket at skabe et venligt og imødekommende hus, hvor alle føler sig velkomne. Der er visuelle forbindelser mellem alle etager og organisationer, så man kan følge med i, hvad der sker i huset. Ligeledes deles fællesfunktioner rundt omkring i huset, som derved bliver sociale mødesteder, hvor interaktion og videndeling på tværs af organisationerne kan slå deres første rod.

Respekt for forskellighed 

Huset har et lyst interiør med rigelige mængder dagslys og lyse venlige materialer, der reflekterer lyset uden at blænde. Alle hjørner man kan støde ind i eller bevæger sig omkring, er venligt afrundet for at føje sig husets
brugere.

undefined

Rendering af reception