Blinde vil have ret til handicapkørsel
Altinget.dk/Social (kræver abonnement)
Et forsøg med individuel handicapkørsel viser nu så gode resultater, at Dansk Blindesamfund vil have ændret loven og gjort ordningen permanent. Forsøget gav en gruppe blinde og svagtseende mulighed for at benytte sig af det tilbud om individuel handicapkørsel til fritidsaktiviteter, som i dag tilbydes til andre grupper af handicappede. Nu er forsøget blevet evalueret, og evalueringen viser stor tilfredshed hos forsøgspersonerne. 90 procent mener, at kørselsordningen giver bedre livskvalitet, og lige så mange fremhæver, at de bliver mindre afhængige af andre. "Dette pilotprojekt viser, hvor stor en forskel transport kan gøre og således bidrage til øget livskvalitet," siger transportminister Hans Christian Schmidt (V) i en skriftlig kommentar.
