"Jobbene er der ikke"
Det var konklusionen på mødet "Slår den danske model til for de svageste på arbejdsmarkedet?", som blev afholdt den 8 maj 2012 i dansk designcenter. DH havde inviteret arbejdsmarkedets parter, LO og DA, og en række oplægsholdere til at give deres bud på løsninger.
Formålet med debatmødet var at drøfte nye måder at skabe de nødvendige job til Regeringens førtidspensions- og fleksjobreform. Der er brug for en jobreform, hvis reformen skal lykkes. Derfor havde DH inviteret arbejdsmarkedets parter, LO og DA, og en række oplægsholdere til at give deres bud på løsninger. Men det kriseramte arbejdsmarked satte dagsordenen for mødet og ved dagens slutning var konklusionen, at jobbene ikke er der.
Oplægsholderne var Mads Lundby Hansen fra CEPOS, Lars Andersen fra Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd, Per Kongshøj Madsen, arbejdsmarkedsforsker fra Ålborg Universitet, Maria Ventegodt, Ph.D, Institut for Menneskerettigheder og Gunvor Auken, socialrådgiver og ildsjæl inden for socialøkonomiske virksomheder. DH bad dem reflektere over forskellige emner i deres oplæg og deraf fulgte en debat, anført af dagens gennemgående panel: Næstformand Marie Louise Knuppert, LO og underdirektør Erik Simonsen, DA, samt DH’s formand Stig Langvad. Hele konferencen blev styret af Journalist Mogens Gyde.
Læs alt om mødets emner, oplæg og debatten her.
