Du er her:

Politiske aktiviteter - Inklusion i uddannelse

Forslag til politiske aktiviteter:

1) Skab en lokal inklusionsplatform

2) Sæt fokus på elevernes trivsel

3) Arranger Skolernes Fællesskabsdag

Forslag 1) Skab en lokal inklusionsplatform

Der er ofte historier i medierne om fejlslagen inklusion og om inklusion, der er blevet en kommunal spareøvelse, så elever med særlige behov ikke får den nødvendige støtte. Der er brug for at få indblik i, hvordan kommunen håndterer inklusionsopgaven helt ud på skoleniveau.

DH afdelingen kan være med til at skabe en lokal inklusionsplatform, hvor de vigtigste aktører på området kan udveksle viden og erfaringer om, hvordan det står til med omstillingen til øget inklusion i den enkelte kommune. Formålet med platformen er både at dele viden og få indsigt i kommunens praksis på inklusionsområdet.

Inviter den lokale lærerkreds med i platformsarbejdet. Lærerne har fingeren på pulsen ift., hvordan det går med den lokale inklusionsindsats. I kan også tage kontakt til skolebestyrelsesformændene på de enkelte skoler for at få skolebestyrelsesrepræsentanternes perspektiver på, hvordan skolerne løfter inklusionsopgaven, og hvilke udfordringer de ser. DH afdelingen bidrager i platformsarbejdet med viden og erfaringer med inklusion, set fra et forældre-/handicapperspektiv.

For at få indblik i kommunens inklusionspraksis kan følgende forslag til nedslagspunkter indgå i dialogen i inklusionsplatformen:

  • Status på kommunens inklusionsindsats – herunder hvor mange elever der på nuværende tidspunkt er inkluderet i den almindelige undervisning.
  • Kommunens mål på inklusionsområdet
  • Den fremtidige fordeling mellem almindelige skoler og specialskoler
  • Økonomi og ressourcer i hhv. specialskoletilbud og de almindelige skoler
  • Bed kommunen om en redegørelse i udvikling i antallet af elever, der modtager specialundervisning. Anmod om at få tallene fordelt på køn og etnicitet/herkomst, da der her kan være nogle ”blinde vinkler” ift. handicap. Undersøgelser viser fx, at piger med autisme/ADHD opdages senere. Tilsvarende er der noget, der tyder på, at elever med anden etnisk baggrund og handicap opdages senere, fordi deres særlige behov tilskrives kulturelle forskelle. At der sættes fokus på sådanne blinde vinkler kan være et springbræt til at få kommuner til at opdage og handle på problemet.
  • Hvis drøftelserne i platformen viser, at der er store udfordringer med kommunens omstilling til inklusion, kan DH afdelingen (evt. i samarbejde med de øvrige platformsaktører) foreslå, at kommunen afholder et offentligt dialogmøde om inklusion.

Klik her for at komme til Danmarks Lærerforenings hjemmeside med kontaktoplysninger til de lokale kredse

Find en skabelon til en invitation til at oprette en lokal inklusionsplatform her

Forslag 2) Sæt fokus på elevernes trivsel – også hos elever med særlige behov

Trivsel er en indikator for, hvordan det går med kommunens inklusion. Tidligere undersøgelser har vist, at danske skolebørn generelt har en høj trivsel.

Det ser dog ud til, at trivslen hos elever med særlige behov er lavere, sammenlignet med børn uden særlige behov. Det er derfor vigtigt at have særligt fokus på denne gruppe.

Trivsel er også et af Undervisningsministeriets mål for inklusion, og derfor skal alle kommunens skoler fra skoleåret 2015/2016 gennemføre en spørgeskemaundersøgelse blandt eleverne. Resultatet skal behandles i kommunalbestyrelsen.

  • Anmod om at få resultatet af spørgeskemaundersøgelsen til drøftelse, evt. behandlet som et punkt på et møde i Handicaprådet.
    • Hvordan fordeler resultatet sig på forskellige skoler?
    • Påtænker kommunen at iværksætte tiltag på baggrund af spørgeskemaundersøgelsen?
  • Spørg specifikt ind til resultatet fra specialskoler og specialklasser.
    • Er der nogen nævneværdig forskel?
    • Hvad kan den være udtryk for? 
  • Har skolerne udfyldt Trivselsbarometret fra Dansk Center for UndervisningsMiljø (DCUM)?
    • Hvad viser dette resultat?
    • Hvis ikke – opfordr kommunen til at bruge dette værktøj

Forslag 3) Arranger Skolernes Fællesskabsdag – samarbejd med skolebestyrelser

Hvis inklusion i skolen skal blive en succes og alle børn skal trives i klassen, er det essentielt, at der er plads til at være forskellige. Alle børn er forskellige og har forskellige styrker, svagheder og præferencer.

DH afdelingen kan være med til at sætte fokus på udvikling af god inklusion ved at opfordre skolerne til at holde en temadag ”Skolernes Fællesskabsdag”, hvor der sættes fokus på plads til forskellighed i klassefællesskabet.

DH afdelingen kan sende en opfordring til skolens ledelse og skolebestyrelse. Gå i dialog med forældrerepræsentanterne i Skolebestyrelsen for at få skolen med på at holde Skolernes Fællesskabsdag.  

Husk planlægningen skal med i og følge skolernes årshjul. Ellers er det ikke realistisk at få gennemført aktiviteter på skolerne.

DH’s projekt ”Skolens fællesskab er for alle” indeholder et inspirationskatalog til Skolernes Fællesskabsdag. Materialet til Skolernes Fællesskabsdag er målrettet børn, forældre og undervisere i 0. og 1. klasse. Undervisere i 0. og 1. klasse kan i inspirationskataloget finde links, øvelser og gode tips til indholdet på en sådan temadag. Der er også en film til brug på fx forældremøder.

”Skolernes Fællesskabsdag” er en mulighed for klassens undervisere til at sætte plads til forskellighed i klassefællesskabet på dagsordenen i undervisningen.

Link til inspirationskataloget – Skolernes Fællesskabsdag

Kilder til viden:

Læs erfaringerne fra DH's nu afsluttede inklusionsprojekt "Skolens fællesskab er for alle". Link til DH’s projekt ”Skolens fællesskab er for alle”

Indhent viden om inklusionsindsatsen i jeres kommune: 
Der er stor forskel på, hvor tæt de enkelte kommuner er på at nå målet om, at 96 pct. af eleverne skal inkluderes i den almindelige undervisning. Undervisningsministeriet har udgivet dette notat, der viser den enkelte kommunes segregeringsgrad. Segregeringsgraden er et udtryk for, hvor stor en andel af det samlede antal elever, der modtager specialundervisning uden for en normalklasse. Klik her for at åbne notatet

Skolerne nærmer sig målet om, at andelen af elever i den almindelige folkeskole skal øges til 96 procent af eleverne. I 2012/2013 var 5,2 procent af eleverne i de kommunale skoler i segregerede tilbud. I dette notat fra Undervisningsministeriet analyseres gruppen af elever, der modtager specialundervisning. Notatet viser, at der er et overtal af drenge i de segregerede tilbud. Elever med udenlandsk herkomst og med lavt uddannede forældre modtager også oftere specialundervisning. Klik her for at åbne notatet

rsrapporterne fra Klagenævnet for Specialundervisning viser fordelingen af klagesager over afgørelser om specialundervisning på kommunalt niveau. Dette kan give en indikation af, i hvilken grad forældrene er utilfredse med det tilbud, deres barn modtager. Link til Ankestyrelsens hjemmeside, hvor man kan finde årsrapporter fra Klagenævnet for Specialundervisning