Du er her:

FAKTA-ARK: Lovlige eller ulovlige serviceniveauer på socialområdet

Det er ikke altid let at vide, om og hvornår nedskæringer på handicapområdet er ulovlige eller blot føles urimelige for den enkelte borger.

Er det fx ulovligt, når kommunen gennemfører generelle nedskæringer på et område ved at fastsætte nye serviceniveauer, selv om borgerens behov er uændrede?

Dette notat forsøger at give svar på nogle af disse spørgsmål.

Hvad er retssikkerhed?

Retssikkerhed handler om, at lovgivningen overholdes. Det vil sige, at borgerne får de ydelser, de har krav på efter lovgivningen, og at sagsbehandlingens spilleregler følges.

Materiel retssikkerhed handler om indholdet i afgørelsen. Indholdet skal være i overensstemmelse med loven og grundlæggende retsprincipper. Afgørelsen skal være truffet på et sagligt grundlag og ud fra princippet om lighed for loven.

Processuel retssikkerhed handler om, hvordan en ansøgning skal behandles fra ansøgning til afgørelse. Det sikres ved forskellige spilleregler om klagemuligheder, aktindsigt, partshøring m.v.

Se mere i DH´s pjece: Kend-spillereglerne

Kommunale serviceniveauer

Serviceloven er en rammelov. Dvs. loven giver en ramme som kommunen skal træffe afgørelser inden for. Kommunen har altså et handlerum når det gælder den service de skal yde. Det kan være svært at sige noget entydigt om, hvor grænsen går for kommunernes handlerum. På hjemmehjælpsområdet er der eksempelvis et større kommunalt råderum, når kommunen tildeler/visiterer til hjemmehjælp end i forhold til andre af de handicapkompenserende bestemmelser eksempelvis Borgerstyret Personlig Assistance (BPA).

I følge serviceloven er kommunerne forpligtet til at give den hjælp, og de ydelser borgerne har behov for. Kommunens afgørelse om hjælp skal altid ske på baggrund af en konkret og individuel vurdering i den enkelte sag. Afgørelsen træffes på baggrund af faglige og økonomiske hensyn.

Ifølge serviceloven kan kommunerne fastsætte generelle serviceniveauer inden for lovens rammer. Dvs. kommunen kan vedtage et generelt niveau for servicen på et område, fx hjemmehjælp eller tildeling af hjælpemidler. Serviceniveauet må dog aldrig have et loft eller en grænse for, hvad den enkelte borger kan modtage af støtte. Støtten skal gives ud fra den individuelle vurdering af borgerens behov.

Socialministeren har udtalt, at kommunernes fastsættelse af serviceniveauer kan indebære, at støtten for nogle borgere nedsættes, selvom deres forhold ikke er ændret.

Det vil sige:

  • Det er ikke nødvendigvis ulovligt, når kommunerne skærer i støtten hos borgere, selvom borgerens behov ikke er ændret.
  • Det er afgørende, at der er foretaget en konkret og individuel vurdering i forhold til den enkelte borger. Borgeren skal vide, hvad der har været bestemmende for det kommunale skøn og afgørelsen.
  • Sagsbehandlingens spilleregler skal overholdes (processuel retssikkerhed). For eksempel skal borgeren inddrages og medvirke i sagens behandling.