Du er her:

Politiske aktiviteter - Retssikkerhed

Forslag til politiske aktiviteter:

1)     Opret en borgerrådgiverfunktion

2)     God sagsbehandling – gi’ handicapområdet et konstruktivt eftersyn

3)     Serviceniveau – kvalitet i hverdagen

 

Forslag 1) Opret en borgerrådgiverfunktion:
Mange borgere (ikke kun mennesker med handicap) oplever, at sagsbehandlingen i kommunen kan være vanskelig. Et helt konkret forslag, som DH-afdelingens medlemmer kan stille politikerne, er oprettelse af en borgerrådgiverfunktion. Borgerrådgiveren er uvildig og uafhængig af kommunens forvaltninger, og har til opgave at rådgive og vejlede borgerne og føre tilsyn med kommunens administration.

En del kommuner har allerede en borgerrådgiver, så husk at undersøge, om det allerede findes i din kommune. Tag evt. kontakt til en DH afdeling i en af de kommuner, der har en borgerrådgiver for at udveksle erfaringer. 

Læs en oversigt over borgerrådgivere som worddokument her

Formålet med borgerrådgiveren er at sikre en bedre kvalitet i den kommunale sagsbehandling. Borgerrådgiverens opgaver omfatter bl.a.

  • Hjælper med at rådgive og vejlede borgerne, så det bliver lettere at henvende sig til kommunen.
  • Hjælper borgerne med at blive hørt i sager, hvor de synes, at kommunens behandling af dem og deres sag ikke er god nok.
  • Hjælper  kommunen til at højne sagsbehandlingen og borgernes retssikkerhed. Herved kan det bidrage til at mindske antallet af klagesager.
  • Borgerrådgiveren fører tilsyn med kommunens administration og medvirker til, at der ydes en god borgerservice, hvor borgeren er i centrum. Det omfatter bl.a., at kommunen lever op til de beslutninger om serviceniveauet, som politikerne har vedtaget, og at der arbejdes på at sikre en bedre kvalitet i den kommunale sagsbehandling.
  • Borgerrådgiveren rådgiver byrådet, direktionen og medarbejderne om sagsbehandlingen og kan komme med forslag til konkrete forbedringer.

Borgerrådgiveren kan ikke ændre den afgørelse, som kommunen har truffet, og kan heller ikke behandle klager, der skal behandles i andre administrative klageinstanser.

Det er ikke lovpligtigt at have en borgerrådgiver. Det er en mulighed, som kommunen kan vælge at gøre brug af ud fra den lovgivning, der er vedtaget om borgerrådgiverfunktionen.

Det lovgivningsmæssige grundlag for borgerrådgiverfunktionen findes i Kommunestyrelsesloven:

§ 65 e. Kommunalbestyrelsen kan i styrelsesvedtægten træffe bestemmelse om oprettelse af en borgerrådgiverfunktion, der ikke henhører under de stående udvalgs eller økonomiudvalgets umiddelbare forvaltning af kommunens anliggender. Lederen af borgerrådgiverfunktionen ansættes og afskediges af kommunalbestyrelsen.


Forslag 2) God sagsbehandling – gi’ handicapområdet et eftersyn
I mange kommuner oplever DH afdelingerne, at der er kommet pres på retssikkerheden. På den anden side kan den kommunale forvaltning ikke nødvendigvis genkende borgernes oplevelser. Dialog omkring retssikkerheden kan være med til at bygge bro mellem disse to opfattelser.

DH afdelingen kan stille forslag om, at handicapområdet får et konstruktivt eftersyn. Her er det vigtigt at holde fokus på det overordnede og ikke debattere enkeltsager eller sager, som DH-aktive selv er involveret i.

Der er eksempel på, at organisationer og pårørende i fællesskab har gået i konstruktiv dialog med politikerne om den kommunale sagsbehandling og derved opnået kommunal beslutning om at give handicapområdet et eftersyn. Fokus i eftersynet er at styrke mødet mellem borgerne og kommunen på handicapområdet, for at skabe en bedre samarbejdsstruktur.

Læs et eksempel fra Århus via jyllandsposten.dk

Ifølge Ombudsmanden, er det særligt vigtigt, at forvaltningen i sin sagsbehandling og adfærd gør det bedste for borgeren. Borgeren har ikke altid har ret, og kommunen kan ikke altid stille den enkelte borger tilfreds. Men god sagsbehandling og god adfærd – også kaldet god forvaltningsskik – er fundamental for retssikkerheden. Det er nødvendigt, for at borgerne kan have tillid til ’systemet’. Gensidig tillid sikrer balance imellem borgerne og kommunen. God forvaltningsskik og god retssikkerhed i sagsbehandlingen giver større sandsynlighed for en indholdsmæssig rigtig afgørelse og dermed færre klagesager.

God retssikkerhed er derfor ikke nødvendigvis et spørgsmål om, at kommunen skal afsætte flere økonomiske ressourcer til området. Derimod handler det om at skabe en praksis, hvor borgerne oplever ”systemet” som en medspiller i stedet for en modspiller.

Et særligt opmærksomhedspunkt, er de særligt sårbare grupper, som ofte ikke kan benytte klagesystemet. Det kan enten være borgere der ikke kender deres klageret eller ikke ved hvordan man klager. Eksempelvis kender personer med dobbeltminoritet (handicap og anden etnisk oprindelse) ikke altid deres muligheder for at få støtte. Ligesom personer med udviklingshæmning eller sindslidende, der ikke kan klage uden hjælp og ikke har pårørende, ikke altid kan få støtte til at klage. For dem er det yderst vigtigt, at kommunen udøver ’god opførsel’ og at de får den rigtige afgørelse.


Forslag 3) Serviceniveau – kvalitet i hverdagen
Kommunens serviceniveau er en politisk beslutning om den service kommunen vil levere på et bestemt område. Serviceniveauer benyttes primært på socialområdet. Eksempelvis i forhold til antallet af aflastningstimer en familie til et barn med handicap kan forvente, hvordan den socialpædagogiske støtte gives eller standarderne for hjælpemidler. 

Handicaprådene får ofte mange serviceniveauer (også kaldet kvalitetsstandarder) i høring. De er ikke alle sammen lige nemme at gennemskue. Serviceniveauerne er vigtige, da de lægger det generelle niveau for kommunens service på et område. Dermed viser serviceniveauerne om en kommune er i gang med at forringe eller forbedre den service der skal gives personer med handicap.

Serviceniveauerne skal altid være vejledende og må aldrig bruges af kommunen som loft for den service der gives. Det er derfor vigtigt at serviceniveauerne holder sig inden for lovens rammer.

DH-afdelingerne kan derfor både holde øje med at serviceniveauerne er lovlige og arbejde politisk med det niveau for service, som serviceniveauet angiver.