Du er her:

Dialog om god sagsbehandling

DH afdelingen kan starte en konstruktiv dialog med kommunen om den gode sagsbehandling.

I mange kommuner oplever borgerne, at der er kommet pres på retssikkerheden. Men den kommunale forvaltning kan ikke nødvendigvis genkende borgernes oplevelser. Dialog om sagsbehandling og retssikkerhed kan være med til at bygge bro mellem disse to opfattelser.

For at starte en god dialog er det vigtigt at:

  • Fremhæve fordelene ved at have en god sagsbehandling.
  • Påpege problemerne med sagsbehandlingen på en ordenlig måde, fx forklare hvad der er vigtigt for, at borgerne oplever et godt møde med kommunen.
  • Komme med forslag til hvordan der kan arbejdes med den gode sagsbehandling i kommunen.

Det er også vigtigt at holde fokus på det overordnede og ikke debattere enkeltsager eller sager, som DH-aktive selv er involveret i.

Idékatalog med gode løsninger:

En række kommuner har arbejdet med den gode sagsbehandling og det gode møde mellem borger og system. DH har sammen med Det Centrale Handicapråd udviklet et idékatalog med konkrete forslag til, hvordan sagsbehandlingen og mødet med borgeren bliver bedre. 

Se idekataloget "Mere tillid i sagsbehandlingen" her (åbner pdf-fil).  

Argumenter for hvorfor det betaler sig med god sagsbehandling:

Ifølge Ombudsmanden er det særligt vigtigt, at kommunen i sin sagsbehandling og adfærd gør det bedste for borgeren. Borgeren har ikke altid ret, og kommunen kan ikke altid stille den enkelte borger tilfreds. Men god sagsbehandling og god adfærd er fundamental for retssikkerheden. Det er nødvendigt for, at borgerne kan have tillid til ’systemet’.

Gevinsten ved god sagsbehandling er:

  • Gladere og mere selvhjulpne borgere, som man hører langt mindre fra, fordi de klarer sig selv og kan varetage egen hverdag med arbejde, fritidsliv, familieliv mv..
  • Besparelser på ‘dobbelt sagsbehandling’ – grundet de mange hjemvisningssager som følge af klager. (Korrekte afgørelser i første instans).
  • Fokus på kerneopgaven frem for fokus på behandling af uenigheder.
  • Større medarbejdertilfredshed

Et særligt opmærksomhedspunkt er de sårbare grupper, som ofte ikke kan benytte klagesystemet. Eksempelvis kender personer med dobbeltminoritet (handicap og anden etnisk oprindelse) ikke altid deres muligheder for at få støtte. Og personer med fx udviklingshæmning eller sindslidende der ikke kan klage uden hjælp og ikke har pårørende, ikke altid kan få støtte til at klage. For dem er det yderst vigtigt, at kommunen udøver ’god opførsel’ og at de får den rigtige afgørelse.

God retssikkerhed er derfor ikke nødvendigvis et spørgsmål om, at kommunen skal afsætte flere økonomiske ressourcer til området. Derimod handler det om at skabe en praksis, hvor borgerne oplever ”systemet” som en medspiller i stedet for en modspiller.

Eksempel:

Der er eksempel på, at organisationer og pårørende i fællesskab har gået i konstruktiv dialog med politikerne om den kommunale sagsbehandling og derved opnået kommunal beslutning om at give sagsbehandlingen på handicapområdet et eftersyn. Fokus i eftersynet er at styrke mødet mellem borgerne og kommunen på handicapområdet for at skabe en bedre samarbejdsstruktur.

Læs et eksempel fra Århus via jyllandsposten.dk

LOKAL GAP-ANALYSE

Vil I lave en lokal GAP-analyse af dialogen i jeres kommune?

Se argumenter her.
(åbner word-fil)