Du er her:

Tal fra Ankestyrelsen

Sådan kan du bruge tal fra Ankestyrelsen
DH afdelingerne kan bruge Ankestyrelsens tal i det politiske arbejde om retssikkerhed. Ankestyrelsens tal siger noget om de klagesager, der er i den enkelte kommune på social- og beskæftigelsesområdet. 

Tallene kan give et billede af, om din kommune har mange eller få klagesager og dermed, om din kommune har behov for at blive bedre til reglerne eller styrke kvaliteten i sagsbehandlingen på netop det område.

Hvis din kommune fx har et højt antal hjemviste sager inden for sagsområdet merudgifter, tyder det på at kommunens sagsbehandling ikke er god nok og at der ofte er fejl.

Tallene for Ankestyrelsen kan dermed være et udgangspunkt for en dialog med kommunen om kvaliteten af sagsbehandlingen.

Husk at ikke alle sager når frem til Ankestyrelsen, selvom de måske er forkerte, da nogle personer med handicap ikke kan eller orker at klage. Problemerne med sagsbehandlingen kan derfor være mere omfattende end tallene fra Ankestyrelsen viser.

Du kan læse mere om hvordan du finder tallene fra din kommune, og hvordan du kan bruge dem her nedenfor:
  
Hvad viser Ankestyrelsens tal?
Hvordan finder du Ankestyrelsens tal for din kommune?
Hvad kan du bruge tallene til?
Detaljeret beskrivelse af hvordan du vælger tal i ”ANKST1”