Du er her:

Detaljeret beskrivelse af hvordan du vælger tal i "ANKST1"

Når du er inde på statistikken, er der fire ’kasser’, hvor du skal vælge, hvad statistikken skal vise.

Trin 1: Vælg kommune
I den øverste række af ’kasser’ er den første kasse fra venstre en liste over alle landets kommuner. Her finder du din kommune. Brug piletasterne i kassens højre side til at rulle op og ned i listen over kommuner. Du vælger din kommune ved at klikke på kommunenavnet med venstre mussetast. Den valgte kommune er nu markeret med en blå farve.

Trin 2: Vælg en eller flere lovparagraffer
I den midterste kasse i øverste række, kan du vælge, hvilken/hvilke lovparagraffer du gerne vil se på. Først kommer servicelovens paragraffer og herefter beskæftigelseslovens paragraffer. Du kan godt vælge at få vist flere end en paragraf. Det gør du sådan her: Først vælger du en paragraf ved at klikke på paragraffens navn med venstre mussetast. For at vælge en eller flere yderligere paragraffer skal du huske at holde ’Ctrl’-knappen nede, hver gang du klikker på en ny paragraf med musseknappen. Så markeres alle de valgte paragraffer med en blå farve.

Trin 3: Vælg afgørelsestype
Når du har valgt de paragraffer, du gerne vil se, vælger du afgørelsestypen i kassen til højre i øverste række af kasser. Her kan det ofte betale sig at trykke helt oppe på pilen til højre ud fra ’flere valg muligheder’ og herefter vælge ’Markér alle’. Så får du vist alle afgørelsestyperne inden for de lovparagraffer du har valgt.

Trin 4: Vælg årstal
Den nederste række af kasser består af en enkelt kasse. Her kan du vælge for hvilket årstal, du ønsker at se Ankestyrelsens afgørelser for din kommune på de lovområder, du har valgt. Da Ankestyrelsen først overtog alle kommunale klagesager fra midten af 2013, vil det mest relevante være at vælge årstallet 2014. Statistikken for 2015 kommer først til at være klar i 2016.

Trin 5: Vis tabel
Nu har du truffet alle dine valg og er klar til at få vist din tabel. Tryk på knappen ’Vis tabel’ nederst i højre hjørne.

Læs mere og se billeder af hvordan du vælger her på Ankestyrelsens hjemmeside: https://ast.dk/tal-og-undersogelser/tal-fra-ankestyrelsen/vejledning-til-tal-fra-ankestyrelsen

 Tilbage til siden Tal fra Ankestyrelsen