Du er her:

Hvad kan du bruge tallene til?

Tallene siger noget om din kommunes sagsbehandling inden for social- og beskæftigelsesområdet. Dog kun i forhold til de sager der bliver til klagesager.

  • Du kan se på tallet for ændrede sager i din kommune på fx § 100 merudgifter. Hvis dette tal er højt, kan det betyde, at din kommune ikke er god til at sagsbehandle på lige netop dette område og ofte træffer forkerte afgørelser. Dermed kan der være rum for forbedring.

  • Du kan se tallet af hjemviste sager på et område. Hvis dette tal er højt, tyder det på at kommunen har mange fejl i deres sagsbehandling. Det kan være der har manglet oplysninger eller borgerne ikke er blevet partshørt eller generelle problemer med sagsbehandling på et eller flere områder. Det kan derfor være en idé at spørge nærmere ind til om kommunen kan give et bud på, hvilke udfordringer de mange hjemvisninger skyldes og gå i dialog om, hvordan kvaliteten af sagsbehandlingen i kommunen kan styrkes.

Du kan også bruge tallene til at sammenligne din kommune med andre kommuner.  

Eksempelvis har Greve kommune 17 afgjorte sager om merudgifter. Ud af de 17 sager er 1 sag ændret og 6 er hjemvist til fornyet behandling hos kommunen. Høje-Taastrup Kommune, der har stort set samme indbyggertal og ligger i nærheden af Greve har til sammenligning kun 4 afgjorte klagesager, hvoraf ingen er blevet ændret eller hjemvist til fornyet behandling.

  • Du kan se på tallet for afgjorte sager i din kommune på et bestemt sagsområde. Hvis dette tal er højt sammenlignet med en kommune der ligner din, kan det betyde at kommunens sagsbehandling på området bør kigges efter i sømmene.

 Tilbage til siden Tal fra Ankestyrelsen