Du er her:

Hvad viser Ankestyrelsens tal?

Ankestyrelsens tal viser antallet af klagesager på social- og beskæftigelsesområdet, som Ankestyrelsen har behandlet, og hvad klagesagerne er endt med.

En sag kan ende på følgende måde:

Stadfæstet:
Ankestyrelsen er enig i kommunens afgørelse.

Ændring:
Ankestyrelsen ændrer kommunens afgørelse

Hjemvist:
Sagen sendes tilbage til kommunen, der skal behandle sagen igen og træffe afgørelse en gang til. Det kan være fordi, Ankestyrelsen mener, at der mangler yderligere oplysninger, eller der er tale om alvorlige sagsbehandlingsfejl. Selvom kommunen skal træffe en ny afgørelse, kan kommunen godt nå frem til samme afgørelse som i første omgang. En hjemvist sag ender således ikke nødvendigvis med et ændret resultat for borgeren.

Afvisning/henvisning:
Ankestyrelsen kan afvise at behandle en klage, hvis der er klaget for sent, eller Ankestyrelsen ikke er den rigtige at klage til.

Ankestyrelsens tal opdeler sagerne på kommuner og på en lang række lovområder. Dvs. man er nødt til at kende den/de overordnede beskrivelser af lovens paragraffer, som man gerne vil se nærmere på. Det kan være servicelovens § 41 dækning af merudgifter til børn, servicelovens § 112 Hjælpemidler eller lov om social pension § 17 stk. 1 om ret til pension på foreliggende grundlag.

Tilbage til siden Tal fra Ankestyrelsen