Du er her:

Hvordan finder du Ankestyrelsens tal for din kommune?

Sådan finder du Ankestyrelsens tal:

  • Gå ind på Ankestyrelsens hjemmeside: https://ast.dk/
  • Nederst på forsiden kan du vælge ”Tal fra Ankestyrelsen”.
  • Herefter får du en række muligheder for at vælge forskellige statistikker. For at se statistikken om klagesager vælger du: ”Klager over kommunernes afgørelser på social- og beskæftigelsesområdet”.
  • Du kan nu vælge mellem forskellige statistikker kaldet ”ANKEAST1”, ”ANKEAST2”, ”ANKEAST3” og ”ANKEAST4”. Statistikkerne viser forskellige ting, som står beskrevet på siden. Fx er ”ANKEAST1” en årsstatistik opdelt på hver enkelt kommune og hver enkelt lovparagraf, samt afgørelsestype (stadfæstet, ændret, hjemvist eller Afvisning/henvisning).
    • Hvis du vil se årsoversigten over, hvordan din kommunes sager er afgjort på alle sagsområder og ud fra alle afgørelsestyper, skal du vælge ”ANKEAST1”.
    • Hvis du vil se din kommunes omgørelsesprocent inden for et sagsområde, skal du vælge ”ANKEAST3”. Her skal du være opmærksom på, at beregningen af omgørelsesprocenten kun omfatter de sager, som er hhv. stadfæstet, ændret og hjemvist. Ikke afviste sager. Derfor kan man ikke forholde omgørelsesprocenten direkte til det samlede antal af behandlede sager.
    • ”ANKEAST2” og ”ANKEAST4” viser  tallene pr. kvartal. Dette er meget små tal når man tager dem for en enkelt kommune og vi anbefaler derfor at bruge de øvrige statistikker.
  • Når du har valgt den statistik du gerne vil bruge trykker du på den.
  • Når du er inde på statistikken får du mulighed for at vælge din kommune, hvilket lovområde du gerne vil se på og hvilken afgørelsestype. Du kan også vælge fra hvilket år du gerne vil se statistikken. Du kan kun se fra 2. kvartal 2013 og frem, da det var her, Ankestyrelsen overtog opgaven fra de tidligere nævn.

 

Se en detaljeret beskrivelse af hvordan du vælger her.  

Tilbage til siden Tal fra Ankestyrelsen